skip to Main Content

Læreplaner

FYSIK OG KEMI

Kemi undervises 7.- 9. klasse og fysik i 6. – 9. klasse

I denne læreplan begynder vi først med et samlet formål for fagene fysik og kemi, dernæst en kort fagbeskrivelse på de relevante klassetrin, derefter slutmål for 9. klasse og til sidst delmål for 7. klasse. Det er kun del- og slutmål, der er delt ind i kompetencerne:

Undersøgelse

Modellering

Perspektivering

Kommunikation

 

Formål
Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig oplevelser, indsigt og viden om fysiske og kemiske forhold.
Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.
Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle nøjagtig iagttagelse, erkendelse, fantasi og lyst til at lære.
Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

6. klassetrin

Fysik

Akustikken bygger først og fremmest på elevernes erfaringer fra det musikalske arbejde f.eks. med instrumenterne i orkestret. Instrumenterne danner et godt udgangspunkt for, hvordan forskellige lyde frembringes. Der behandles interval og talforhold, chladniske klangfigurer, evt. resonans, strubehoved.
Optik tager udgangspunkt i maleundervisningen, farvers opståen på grænsen mellem sort og hvid, når man ser gennem et glasprisme, komplementærfarver og farvede skygger.
Magnetisme tages op med jordens magnetisme, nord- og sydpol, magnetnåle, problemer med afskærmning af magnetiske felter, misvisning.
I elektricitetslæren behandles statisk elektricitet.
Varmelære: modsatte virkninger af varme og kulde.

7. klassetrin

Astronomi
Til 7. klassetrin hører en periode med astronomi, hvor man gennem studier af solens daglige og årlige bevægelser, opbygger en stærkere forståelse for de vekslende årstider i de forskellige geografiske zoner.
Eleverne bliver kendt med månefaserne, forskellen mellem ebbe og flod, sol- og måneformørkelser, dyrekredsen og de vigtigste stjernebilleder på den nordlige halvkugle. Desuden de fem synlige planeter og deres bevægelser og rytmer i hovedtræk, samt stjerneskud og andre observerbare himmelfænomener.
Eleverne lærer at bruge kalenderen til at følge med i årsforløbet og kende regler for skudår og fastsættelse af højtider.
En skildring af tidligere tiders forståelse af solsystemer er vigtig. Derfor indeholder astronomiperioden skildringer af Kopernikus og hans heliocentriske verdensbillede samt Tycho Brahe.

Fysik
Emnerne akustik, optik, statisk elektricitet og varmelære fra klassetrinnet før, tages nu op igen og får en videre naturlig udvikling i 7. klasse.
I akustikken lægges vægt på begrebet frekvens i forbindelse med brug af stemmegaffel.
I optikken er spejlbilleder og Camera Obscura vigtige elementer, som fører eleverne ind i en billedverden, som kræver en endnu højere grad af abstraktion end det var tilfældet på 6. klassetrin.
I varmelæren går man fra den rene varmesans til alle former for varmeudvidelse.
I elektriciteten arbejdes med galvaniske elementer, opbygning af et batteri og anskuelige forsøg som giver en oplevelse af strømstyrke, spænding og modstand.
Mekanikken er et helt nyt element. Vægtstænger, tyngdepunkt og bevægelsesformer i forbindelse med, trisser og taljer, gear, skråplan, fald, friktion og rotation.

Kemi
Først og fremmest handler det om forbrænding.
Ild, røg og aske studeres i en fænomenologisk fremstilling ud fra forskellige afbrændte materialer.
Herfra bygges der en bro til syre, baser og salte, som påvises med indikatorer. Forskellige husholdningsmidler og madvarer undersøges.
Et vigtig element er kalkbrænding og kalkens kredsløb.
Metaller som tin, guld ,sølv, kobber, jern, kviksølv og bly tages op, ligesom man studerer egenskaber ved kulstof, svovl og lignende.

8. klassetrin

Fysik
Kausalitetsbegrebet og årsagssammenhænge kan nu begribes af eleverne for alvor.
Begrebsdannelse og tænkning får en ny nuance, og eleverne arbejder nu mere på egen hånd end tidligere, hvor læreren fortalte og beskrev. Akustik, optik og varmelære udvides med nye fænomener.
I akustikken har man resonans, lydhastighed og vakuum – i optikken vandets brydning af lyset, glasprisme, prismatiske farver, linser, briller og kikkert.
Et helt nyt område er hydro- og aeromekanik med dets tryk- og sugeerfaringer.
Elektromagnetisme er det sidste område i fysikken med dens tekniske anvendelse af ringeklokke, telegraf, dynamo og el-motor.
Induktion og transformator bliver berørt i sin enkelhed.

Kemi
Hovedemnet er protein, fedtstoffer og kulhydrater.
Menneskets afhængighed af naturen bliver synliggjort. Madvareproduktion, både historisk og industrielt bliver beskrevet og undersøgt.

Introduktion af fotosyntesen.

9. klassetrin

Fysik og kemi
Der bygges videre på elevernes kendskab til fagligt relevante begreber, og der stilles større krav til elevernes aktive brug af disse.
I undervisningen inddrages flere relevante lovmæssigheder, som eleverne i stigende omfang tilegner sig erfaringer med og øver sig i at anvende.
Eleverne skal udvikle deres indsigt i fysikkens og kemiens beskrivelser af sammenhænge i den fysiske omverden.

Fysik

Varmelære, herunder udvidelse og sammentrækning. Forskellige faseovergange som fordampning, smeltning, størkning og kondension. Temperatur og kogepunkt, tryk og volumen og Boyles lov. Moderne varmetekniske maskiner. Energibegrebet og dens enheder.

Elektricitetslære og akustik, herunder frekvens og tonehøjde og elektriske svininger i mikrofon og telefoner.

Kemi

Grundstoffers egenskaber og forekomst også deres forekomst i naturen. Periodesystement. Atommodeller. Karbonkredsløbet, oxidation og reduktion, syntetiske stoffer, råolie til plast.

Slutmål efter 9. klasse

Undersøgelse

Undervisningen giver eleven mulighed for at

  • Kunne udforske fænomener i fysik og kemi gennem systematisk og eksakt iagttagelse og kunne formulere iagttagelsen i fagtermer.
  • kunne formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold, deriblandt indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag, samt konkludere og generalisere på baggrund af eget og andres praktiske og undersøgende arbejde
  • at kunne forvandle observationer til kvantifiserbare data og ved hjælp af simpel statistik kunne forklare årsags- og virkningsforhold
  • kunne undersøge grundstoffer og enkle kemiske forbindelser, deres reaktioner og delelementer af længere reaktionskæder
  • undersøge stoffers fysiske og kemiske egenskaber og deres alment forekommende reaktioner og stabilitet, med særligt fokus på kulstof- og kvælstofkredsløbet
  • fordybe sig i partikler, bølger og stråling
  • undersøge lys, lyd og farver, kvalitativt og kvantitativt, herunder strålingstyper, med kausal reference til en atomarforståelse
  • kunne undersøge energiomsætning og -lagring i forhold til kalorimetri og elektromagnetisme, med blik for udfordringer i menneske- og naturgivne processer
  • kunne undersøge energiomsætning og -lagring i forhold til kalorimetri og elektromagnetisme, med blik for udfordringer i menneske- og naturgivne processer
  • have viden om energiformer, elektromagnetiske fænomener samt energistrømme og de samfundsmæssige udfordringer
  • have viden om kræfter og bevægelse, herunder konkrete scenarier som konvektions- og corioliseffektforhold ved vand og luft kredsløb. Eleven har viden om ressourceforbrug og genanvendelse.

Modellering

  • kunne få en forståelse af vekselvirkning mellem eksperiment, observation og lovmæssighed videreudvikles i forhold til verdenen omkring dem
  • have viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger, heriblandt kunne undersøge fødevareproduktion, råstofudnyttelse samt digital monitering af processer
  • kunne anvende formålsrelevante modeller til forklaring af fænomener og problemstillinger i naturfag, med forståelse for anvendelighed og begrænsninger for de enkelte metoder
  • have viden om modellering, udvalgte modellers struktur samt fordele og ulemper ved dem
  • kunne beskrive en model af grundstoffers og lysets bølgeaspekter
  • have viden om teorier i astronomi og kosmologi for universets struktur og udvikling og kunne forholde sig kritisk til teorierne
  • kunne beskrive udvalgte atommodeller samt deres udviklingshistorie. Eleven kan endvidere anvende modeller for elektronkonfigurationer til at forklare og forudsige kemiske reaktioner have viden om udbredelse af lyd, lys og anden elektromagnetisk stråling samt interaktion med organisk og uorganisk materiale

Perspektivering

  • kunne undersøge sammenhænge mellem kræfter og bevægelse, beskrive forhold om meteorologisk samt oceanografisk data samt undersøge udvalgte lokale og globale ressourceproblematikker
  • kunne beskrive planetbevægelser ud fra gravitationsmodeller, samt visualisere modeller af aspekter af solsystemets og universets udvikling. Eleven kan endvidere fremstille og tolke
  • kunne anvende modeller til at beskrive tekniske anlægs processer og tænke selvstændigt i enkle løsningsmuligheder
  • stof og stofkredsløb fokuserer på anvendelsen af materialer og kemikalier, forbrændings- og respirationsprocesser samt forurening
  • partikler, bølger og stråling fokuserer på anvendelsen af lyd og lys
  • produktion og teknologi fokuserer på teknologihistorie og -udvikling, produktionsprocesser og teknologiers bæredygtighed
  • Jorden og universet fokuserer på fysiske og kemiske forhold, der har betydning for livsbetingelser og levevilkår på jorden samt udviklingen i forståelsen af jordens og universets opbygning
  • kunne anvende almene modeller til at beskrive forhold i den nære omverden, belyse samfundsmæssige problemstillinger samt kontekstualisere naturfaglige argumenter
  • kunne omgås og anvende stoffer kvalificeret og med behørig sikkerhed i hverdagen. Eleven kan endvidere beskrive fotosyntesen og forbrændingens betydning for atmosfæriske forhold og kan foretage simple vurderinger af miljøpåvirkningers konsekvenser for lokalt og globalt klima og miljø
  • kunne beskrive sammenhænge mellem jordens position, atmosfære og magnetfelt og de livsbetingelser, dette frembringer. Eleven kan forholde sig til menneskets levevilkår ud fra en forståelse af de naturgivne forhold. Eleven har kendskab til nyere gennembrud i forståelsen af kosmologi.
  • Der arbejdes med sammenhængen mellem udviklingen af den naturvidenskabelige kultur og de øvrige kulturer i samfundet, både historisk og nutidigt.

Kommunikation

  • fokusere på egnede metoder til formidling af naturfaglige forhold.
  • fokusere på formuleringen og vurderingen af naturfaglige begrundelser og påstande
  • fokusere på brugen af fagsprog i arbejdet med og formidling af naturfagene.
  • I hele forløbet bygges videre på elevernes kendskab til forskellige fremlæggelsesmåder og formidlingsformer under og efter arbejdet med naturfaglige problemstillinger, og især i 9. klasse er der mulighed for digitale hjælpemidler

Delmål efter 7. klasse

Undersøgelse

Fysik 

  • at undersøge vægtstangsprincippet
  • at undersøge tandhjulsprincippet
  • at kende til begrebet resonans
  • at kende til lysets brydning 
  • at kende undersøge øjet og dets linse
  • at undersøge hvordan vort solsystem hænger sammen

Kemi

  • at afbrænde forskellige stoffer og iagttage processen og slutproduktet
  • at undersøge syrer og baser
  • at undersøge salte, kalk fosfor og svovl

Modellering

  • at kunne beskrive ud fra modeller, der både kan være teoretiske, men også helt hverdagsagtig
  • at kunne begribe figurer og tavletegninger og perspektivere dem til virkelighede
  • at kunne skille mekaniske ting ad og samle dem igen

Perspektiviering

  • beskrive, antage en hypotese og konkludere på iagttagelser
  • drøfte i klassen, hvordan man kan sætte innovationsprojekter i gang
  • eleven kan perspektivere til kemi eller fysik på højere niveau

Kommunikation

  • Eleven fremlægger ofte små projekter
  • Eleven håndskriver efter endt forløb i et hæfte, så der redegøres for undervisningsstoffet

“Der er meget godt ved at gå her, men en af de mest nævneværdige ting er de søde lærere samt det gode fællesskab der er på tværs af klasserne”.

 

Elev i 2. HF

Back To Top