Læreplaner

Undervisningsplan tysk 1.-9. klasse

Der undervises i tysk på alle klassetrin.

Kompetencemålene er inddelt i:

Mundtlig kommunikation
Skriftlig kommunikation
Kultur- og samfundsforhold

1.– 3.klassetrin

Mundtlig kommunikation

Eleverne hører sproget som en udvidelse af den begyndende sproglige bevidsthed, der generelt opøves i alle skolens fag og forløb. De prøver i det små at tale, lytte til hinanden og prøve sproget af i leg, sang, vers og skuespil.

Undervisningen foregår for det meste på engelsk, ved at læreren taler engelsk, og eleverne forsøger at bruge sproget.

Der udvikles gradvist et klasseværelsesprog med faste vendinger for at hilse, bede om noget osv.

På de to første klassetrin tages primært udgangspunkt i elevernes behov for at opleve og tage imod på det rent følelsesmæssige plan.

Der arbejdes med intonation, rytme, klang og lyd i det fremmede sprog. Det intellektuelle indhold i stoffet er af underordnet betydning, og meget af stoffet baseres derfor på rene lydlege fra kendte børnevers, rim, sange og lege. Valgmulighederne er store, og legen eller verset er ofte blot et påskud til at fortælle en lille historie eller indføre en lille dramatisk episode med pædagogisk tilsnit.

Ved hjælp af tydelige og gentagne gebærder, kan læreren få eleverne til rent følelsesmæssigt at opleve det engelske sprogs egenart.

Et stærkt indslag af bevægelse er nødvendigt i de små klasser. Ikke nødvendigvis ved at springe, hoppe og danse, men mindst lige så vigtig er timens opbygning, hvor rytmen i timen er den samme, med relative hurtige skift fra emne til emne, fra det lyttende til det aktive. Og med skift i tempo og dynamik, når man reciterer eller synger. Fingerlege og tælle lege i forbindelse med små regler er meget anvendt i de små klasser.

Som udgangspunkt efterligner eleverne gennem øret lærerens tale i korisk tale og sang, ofte ledsaget af gebærder, der illustrerer versets indhold. Sanglege aktiverer eleverne både motorisk og sprogligt.

Elevernes trang til kommunikation øves gennem at optræde med små indlærte dialoger.

Lege og aktiviteter i begyndelsen af timen bringer eleverne i bevægelse. Når viljeselementet har udfoldet sig i fællesskab, bringer det ro i klassen, og der kan arbejdes med grammatiske vers og lege, hvor den grundlæggende grammatik fremtræder tydeligt, f.eks. nutidsformerne af ”at være” og ”at have”.

Eleverne arbejder med at tilegne sig et ordforråd gennem lytning, handling, leg og fremstilling af selvproducerede ordbøger og tekster.

Undervisningen byder på mange muligheder for at få sproglige erfaringer. Gennem efterligning og gentagelser med for eksempel rim og remser, vrøvlevers, de såkaldte Zungenbrecher og tyske digte udvikles elevernes udtale og intonation samtidig med at ordforrådet udvides.

I 3. klasse skal eleverne nå frem til en mere nuanceret fornemmelse for sproget i udtalen og de enkelte ords betydning. Små humoristiske dialoger eller skuespil øves i klassen, hvor eleverne har individuelle roller.

På dette alderstrin er det også værdifuldt at beskæftige sig med f.eks. bondens og forskellige håndværkeres arbejde i vers, samtaler og dialoger.

Grundelementer i grammatikken øves mundtligt f.eks. ental/flertal, verbets former m.m.

Der reciteres i hver time for at opnå et flydende sprog.

Traditionelle rim, kendt fra engelsktalende lande, anvendes til at opleve og indøve regler, som

bygger på ugedage, måneder, vejret, årstider, dyr, bogstaver, uret og tal. Sang- og ordlege udvides, så eleverne mere og mere selvstændigt lærer at udtrykke sig på engelsk, så lysten til at tale sproget og elevernes selvtillid som sprogbrugere bevares.

Elevernes selvtillid som sprogbrugere prioriteres i dette forløb højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision.

Enkle spørgsmål og svar, hvor der efterhånden svares individuelt, øves jævnligt alt efter klassetrin

Der oversættes ikke ord for ord, men meningen med teksten forstås.

Skriftlig kommunikation

Der skrives og læses ikke i 1. og 2. klasse, men tegning til en historie eller billeddiktat kan anvendes, ligesom man kan påbegynde små selvskrevne ordbøger. Dualismen optræder gennem små spørgsmål og svar.

Den mere selvstændige læsning og skrivning, der optræder i 4. klasse, forberedes gennem kendte tekster, der afskrives og illustreres i 3. klasse.

Kultur- og samfundsforhold

Undervisningen bygger på konkrete, dagligdags emneområder.

Eleverne øver sange, rim, remser, danse, lege og lytter til fortællinger fra den engelsktalende verden.

4. – 6. klassetrin

Mundtlig kommunikation

Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder. Der inddrages dramalege, dukketeater og små ekstemporalspil.

I 4. klasse fortsætter det mundtlige arbejde, men nu mere individualiseret. Der arbejdes ikke alene med sprogøvelser, vers, digte, men også dialoger med spørgsmål og svar.

I 5. klasse lærer eleverne f.eks. sange og digte udenad ved gentagelse og ikke ved skriftlige forlæg. Dette er med til at kultivere en tydelig udtale og en god sprogmelodi.
Indholdet i digte behøver ikke at forklares i detaljer, en mere billedmæssig fremstilling er som oftest tilstrækkelig.

Samtaler om grammatik foregår typisk på dansk, men ellers foregår undervisningen så vidt muligt på tysk med stigende forventninger til, at eleverne også benytter sig af tysk i klasse- og samarbejdssituationer.

Det er vigtigt med megen højtlæsning. Eleverne skal hjælpes til at læse en rimelig enkel tekst flydende, så de fornemmer helheden i intonation og sproglig rytme.

Skriftlig kommunikation

De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder påbegyndes og bevidstgøres i 4. klasse. Det skriftlige arbejde accentueres og optræder på lige fod med det mundtlige arbejde.

I det skriftlige arbejde vægtes tekster, som eleverne kender på forhånd og derefter skal lære at genkende på skrift.

Kendte vers eller tekster nedskrives nu omhyggeligt i hæfter. Senere kommer trykte tekster til.

Det første læsestof kan være historier, som eleverne kender fra de tidligere år, hvor læreren har fortalt historier mundtligt.

I grammatikken fortsættes med bøjning af verber i forskellige tider.
Eleverne oplever sætningernes opbygning.

Gloser kan nedskrives gruppevis, f.eks. kropsdele, madvarer, tøj, farver, ugedage o. lign. på tysk.

I 6. klasse arbejdes der med trykte tekster som f.eks. noveller, små fortællinger, og der arbejdes med spørgsmål og svar vedrørende disse.

Korrekt stavning af hyppigt forekommende ord øves bl.a. gennem små diktater.

Det er vigtigt, at eleverne forstår de grammatiske former, der arbejdes med i undervisningsstoffet.

Man tilstræber en generel forståelse af indholdet, ikke nødvendigvis en oversættelse ord for ord.

Kultur- og samfundsforhold

At høre, hvordan folk lever, er spændende for eleverne. Også gennem ordsprog og talemåder kan eleverne møde sprogets og folkets egenart. Dagliglivets sprogbehov imødekommes gennem konkrete emner som ”min familie”, ” min skole”, ”mit værelse”, osv.

Elevernes nysgerrighed over for kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande styrkes bl.a. ved, at eleverne præsenteres for mange og nuancerede måder at leve på.
Emner fra dagliglivet kan f.eks. være ”min by”, ”mit land – dit land”, rejser og geografi.
Arbejdet med at finde forskelle og ligheder mellem fremmed og egen kultur inddrages med udgangspunkt i varierede, aldersrelevante tekster.

Skolens delmål og slutmål tysk

Vi har valgt at inddele delmål efter de tre kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, Skriftlig kommunikation samt Kultur og samfund