Læreplaner
Undervisningsplan tysk 1.-9. klasse
Der undervises i tysk på alle klassetrin.
Kompetencemålene er inddelt i:
- Mundtlig kommunikation
- Skriftlig kommunikation
- Kultur- og samfundsforhold
1.– 3.klassetrin
Mundtlig kommunikation
Eleverne hører sproget som en udvidelse af den begyndende sproglige bevidsthed, der generelt opøves i alle skolens fag og forløb. De prøver i det små at tale, lytte til hinanden og prøve sproget af i leg, sang, vers og skuespil.
Undervisningen foregår for det meste på engelsk, ved at læreren taler engelsk, og eleverne forsøger at bruge sproget.
Der udvikles gradvist et klasseværelsesprog med faste vendinger for at hilse, bede om noget osv.
På de to første klassetrin tages primært udgangspunkt i elevernes behov for at opleve og tage imod på det rent følelsesmæssige plan.
Der arbejdes med intonation, rytme, klang og lyd i det fremmede sprog. Det intellektuelle indhold i stoffet er af underordnet betydning, og meget af stoffet baseres derfor på rene lydlege fra kendte børnevers, rim, sange og lege. Valgmulighederne er store, og legen eller verset er ofte blot et påskud til at fortælle en lille historie eller indføre en lille dramatisk episode med pædagogisk tilsnit.
Ved hjælp af tydelige og gentagne gebærder, kan læreren få eleverne til rent følelsesmæssigt at opleve det engelske sprogs egenart.
Et stærkt indslag af bevægelse er nødvendigt i de små klasser. Ikke nødvendigvis ved at springe, hoppe og danse, men mindst lige så vigtig er timens opbygning, hvor rytmen i timen er den samme, med relative hurtige skift fra emne til emne, fra det lyttende til det aktive. Og med skift i tempo og dynamik, når man reciterer eller synger. Fingerlege og tælle lege i forbindelse med små regler er meget anvendt i de små klasser.
Som udgangspunkt efterligner eleverne gennem øret lærerens tale i korisk tale og sang, ofte ledsaget af gebærder, der illustrerer versets indhold. Sanglege aktiverer eleverne både motorisk og sprogligt.
Elevernes trang til kommunikation øves gennem at optræde med små indlærte dialoger.
Lege og aktiviteter i begyndelsen af timen bringer eleverne i bevægelse. Når viljeselementet har udfoldet sig i fællesskab, bringer det ro i klassen, og der kan arbejdes med grammatiske vers og lege, hvor den grundlæggende grammatik fremtræder tydeligt, f.eks. nutidsformerne af ”at være” og ”at have”.
Eleverne arbejder med at tilegne sig et ordforråd gennem lytning, handling, leg og fremstilling af selvproducerede ordbøger og tekster.
Undervisningen byder på mange muligheder for at få sproglige erfaringer. Gennem efterligning og gentagelser med for eksempel rim og remser, vrøvlevers, de såkaldte Zungenbrecher og tyske digte udvikles elevernes udtale og intonation samtidig med at ordforrådet udvides.
I 3. klasse skal eleverne nå frem til en mere nuanceret fornemmelse for sproget i udtalen og de enkelte ords betydning. Små humoristiske dialoger eller skuespil øves i klassen, hvor eleverne har individuelle roller.
På dette alderstrin er det også værdifuldt at beskæftige sig med f.eks. bondens og forskellige håndværkeres arbejde i vers, samtaler og dialoger.
Grundelementer i grammatikken øves mundtligt f.eks. ental/flertal, verbets former m.m.
Der reciteres i hver time for at opnå et flydende sprog.
Traditionelle rim, kendt fra engelsktalende lande, anvendes til at opleve og indøve regler, som
bygger på ugedage, måneder, vejret, årstider, dyr, bogstaver, uret og tal. Sang- og ordlege udvides, så eleverne mere og mere selvstændigt lærer at udtrykke sig på engelsk, så lysten til at tale sproget og elevernes selvtillid som sprogbrugere bevares.
Elevernes selvtillid som sprogbrugere prioriteres i dette forløb højere end kommunikationsfærdighed og sproglig præcision.
Enkle spørgsmål og svar, hvor der efterhånden svares individuelt, øves jævnligt alt efter klassetrin
Der oversættes ikke ord for ord, men meningen med teksten forstås.
Skriftlig kommunikation
Der skrives og læses ikke i 1. og 2. klasse, men tegning til en historie eller billeddiktat kan anvendes, ligesom man kan påbegynde små selvskrevne ordbøger. Dualismen optræder gennem små spørgsmål og svar.
Den mere selvstændige læsning og skrivning, der optræder i 4. klasse, forberedes gennem kendte tekster, der afskrives og illustreres i 3. klasse.
Kultur- og samfundsforhold
Undervisningen bygger på konkrete, dagligdags emneområder.
Eleverne øver sange, rim, remser, danse, lege og lytter til fortællinger fra den engelsktalende verden.
4. – 6. klassetrin
Mundtlig kommunikation
Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder. Der inddrages dramalege, dukketeater og små ekstemporalspil.
I 4. klasse fortsætter det mundtlige arbejde, men nu mere individualiseret. Der arbejdes ikke alene med sprogøvelser, vers, digte, men også dialoger med spørgsmål og svar.
I 5. klasse lærer eleverne f.eks. sange og digte udenad ved gentagelse og ikke ved skriftlige forlæg. Dette er med til at kultivere en tydelig udtale og en god sprogmelodi.
Indholdet i digte behøver ikke at forklares i detaljer, en mere billedmæssig fremstilling er som oftest tilstrækkelig.
Samtaler om grammatik foregår typisk på dansk, men ellers foregår undervisningen så vidt muligt på tysk med stigende forventninger til, at eleverne også benytter sig af tysk i klasse- og samarbejdssituationer.
Det er vigtigt med megen højtlæsning. Eleverne skal hjælpes til at læse en rimelig enkel tekst flydende, så de fornemmer helheden i intonation og sproglig rytme.
Skriftlig kommunikation
De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder påbegyndes og bevidstgøres i 4. klasse. Det skriftlige arbejde accentueres og optræder på lige fod med det mundtlige arbejde.
I det skriftlige arbejde vægtes tekster, som eleverne kender på forhånd og derefter skal lære at genkende på skrift.
Kendte vers eller tekster nedskrives nu omhyggeligt i hæfter. Senere kommer trykte tekster til.
Det første læsestof kan være historier, som eleverne kender fra de tidligere år, hvor læreren har fortalt historier mundtligt.
I grammatikken fortsættes med bøjning af verber i forskellige tider.
Eleverne oplever sætningernes opbygning.
Gloser kan nedskrives gruppevis, f.eks. kropsdele, madvarer, tøj, farver, ugedage o. lign. på tysk.
I 6. klasse arbejdes der med trykte tekster som f.eks. noveller, små fortællinger, og der arbejdes med spørgsmål og svar vedrørende disse.
Korrekt stavning af hyppigt forekommende ord øves bl.a. gennem små diktater.
Det er vigtigt, at eleverne forstår de grammatiske former, der arbejdes med i undervisningsstoffet.
Man tilstræber en generel forståelse af indholdet, ikke nødvendigvis en oversættelse ord for ord.
Kultur- og samfundsforhold
At høre, hvordan folk lever, er spændende for eleverne. Også gennem ordsprog og talemåder kan eleverne møde sprogets og folkets egenart. Dagliglivets sprogbehov imødekommes gennem konkrete emner som ”min familie”, ” min skole”, ”mit værelse”, osv.
Elevernes nysgerrighed over for kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande styrkes bl.a. ved, at eleverne præsenteres for mange og nuancerede måder at leve på.
Emner fra dagliglivet kan f.eks. være ”min by”, ”mit land – dit land”, rejser og geografi.
Arbejdet med at finde forskelle og ligheder mellem fremmed og egen kultur inddrages med udgangspunkt i varierede, aldersrelevante tekster.
Skolens delmål og slutmål tysk
Vi har valgt at inddele delmål efter de tre kompetenceområder: Mundtlig kommunikation, Skriftlig kommunikation samt Kultur og samfund
Delmål efter 3. klasse:
Mundtlig kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- Forstå enkle ord, sætninger og udtryk i forbindelse med nære emner, som familie og dagligdag, skole, dyr, klokken, hjemmets og klasseværelsets indretning, ferie og højtider.
- Svare på enkle spørgsmål om nære emner
- Deltage i sproglege og skuespil
- Få et grundlæggende ordforråd til at kunne forstå og tale med om nære og genkendelige emner
- Udtale de tyske ord der arbejdes med
- Kende til ental og flertal
- Have mod på at gætte i forbindelse med forståelse af lytte- og læsetekster
- Få mod og lyst til at udtrykke sig på tysk, selvom den sproglige formåen måske ikke helt slår til
- Øve sig på tysk i små spil, købmandslege og andre kommunikationslege i klassen
Skriftlig kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- Stave enkle ord og udtryk, samt skrive enkle sætninger
- Skrive enkle ord inden for nære og genkendelige emner
Kultur og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- Kende til eksempler på tysksprogede sange, rim, remser, lege, danse, spil og fortællinger
Delmål efter 6. klasse
Mundtlig kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- Lytte og forstå, imitere, svare på enkle spørgsmål og handle i dagligdagssituationer
- På baggrund af kommunikationen opøves i dramalege, dukketeater og små improviserede spil
- Stille spørgsmål og diskutere kort skriftlige og mundtlige oplæg
- Fremføre mindre skuespil for tilskuere
- Referere i et enkelt sprog inden for kendte emner
- Læse enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen
- Udtrykke sig mundtligt ved recitation af digte og andre tekster
- Anvende almindelige omgangsformer på tysk
- Udtale ord og udtryk med forståelig intonation
- Anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner
- Anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal samt tidsangivelser ved hjælp af verbernes form
- Anvende den rette intonation i oplæsning og tale
Skriftlig kommunikation
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- Kunne stave hyppigt forekommende ord
- Sammensætte enkle sætninger om nære og genkendelige emner korrekt
- Skrive enkle personlige breve, meddelelser og instruktioner fra dagligdagen
- Anvende viden om centrale grammatiske områder, især ordklasser, ental og flertal samt tidsangivelser ved hjælp af verbernes form
- Få mod og lyst til at skrive på tysk
- Anvende et centralt ordforråd inden for nære og genkendelige emner
Kultur og samfund
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
- Anvende tysk som internationalt kommunikationsmiddel
- Kende til eksempler på kulturforhold og levevilkår i tysktalende lande
- Kunne sammenligne tysktalende kulturer med egen kultur
- Kunne placere tysktalende lande på et verdenskort
“Vi leger mere samlet her end på min gamle skole, både piger og drenge. Da jeg kom ind i klassen følte jeg mig velkommen og jeg har fået mange nye venner.”
Elev i 5. klasse
PPU holder endnu en gang åbent i salgsboden på fredag d. 10.🌸 Vi åbner kl. 7:50, lukker kortvarigt under morgensang og åbner igen lige efter 🥳
Vores påskønnede PPU - Praktisk Pædagogisk Undervisning - finder sted i et tre-ugers forløb i hovedfag, enten på værksteder eller i skolehaven, hvor elever på tværs af klasserne arbejder med håndværksprægede projekter 🧶🛠️
Dygtige elever og deres skønne produkter♥️ Mønterne går til nye beskæresakse til skolehaven ✂️🪴
Hvilken grad er ‘largest’?
5. klasse bøjer tillægsord.
Eleverne læser højt på skift, og bagefter oversætter de en linje af gangen fælles i klassen ☀️
Skriftligheden i engelsk starter i 4. klasse, og i 5. begynder eleverne at læse små hæfter og bøger, og så begynder undervisningen i den første grammatik!
Eleverne lærer også de små ord, som binder det hele sammen - som konjunktioner og relative pronomener 👌🏼
Og grammatik på engelsk er ikke let! Derfor laver klassen først en side sammen i engelskhæftet ‘Here we go’, så de er klar til at kaste sig over resten af opgaverne derhjemme💪🏼
Det kræver tid, tålmodighed og kræfter at arbejde med pileflet 💪🏼
Det ved 9. klasse, som nu har afsluttet to pilefletsforløb på i alt ca. 4 uger.
Flettearbejdet begynder med, at eleverne fletter en rund bund - en spiralform flettet på et kors. Så sætter de sidestager ind for at kunne flette siderne, og tilsidst laves der en kant.
Hvis man har lyst, kan man give sin kurv en hank 🌸
De smukke kurve har fået liv som ægge-, strikke-, brød- og sankekurve ♥️
TAK for det flotte fremmøde til vores Åbent Hus i lørdags 🌸
Det blev en dag, hvor vi stolt kunne vise vores skole frem - 3.-5. klasse optrådte i Stenladen, og der var åben undervisning og værksteder på hele skolen.
Hos HF’erne fik de interesserede sig en snak med elever og lærere, samt et indblik i, hvad eleverne er i gang med for tiden.
Alt i alt en dejlig dag med bål på gårdspladsen og masser af kaffe og kage i den velbesøgte café.
Vi glæder os til næste gang 🇩🇰
Så er det IMORGEN kl 10-13, at vi inviterer indenfor til Åbent Hus på Grundskole, 10. klasse og HF 🥳🌸
Der vil være masser af aktiviteter og rig mulighed for at møde både lærere og elever og få et indblik i livet på skolen ♥️
Se programmerne for hhv. Grundskole og HF på vores hjemmeside: www.Steinerskolen-kvistgaard.dk/aabent-hus-2023
Buegymnastik!
Når eleverne starter med musikundervisningen i 3. klasse (violin, bratsch eller cello), handler det om de praktiske ting omkring instrumentet: Hvordan man sidder med det, hvordan man pakker det ud osv. 🎻
I den spæde begyndelse spiller eleverne efter gehør – cellolæreren, Mathias spiller en melodi, som eleverne skal efterligne uden brug af noder. Det er en intuitiv måde at lære musikken på.
For at lære noderne at kende laver eleverne nodelege, hvor de skal træne rytmen i kroppen. Hvis man klapper eller stamper rytmen og mærker den fysisk, er den pludselig mindre abstrakt. De første noder er desuden i forskellige farver – det hjælper med orienteringen 🎶
For at aktivere fingermusklerne og lære at kontrollere buen laver eleverne buegymnastik – f.eks. med Lille Peter Edderkop, der kravler op af buen.
I 4. klasse går man fra hold- til soloundervisning. Her begynder eleverne ofte at have forskellige behov, og det er også her, der er nogle, der skifter til et andet orkesterinstrument.
Fra 5. klasse begynder eleverne i orkestret, som de fortsætter i i de kommende år 🌸
Det er en vild udvikling, eleverne går igennem – og instrumentet følger dem hele vejen ♥️
Selvom begge døre til smedjen står åbne, er der godt røgfyldt, når 9. klasse smeder grillgafler - og deres banken kan høres vidt omkring 🔨
For at få den runde jernstang til at blive en flot, håndsmedet grillgaffel skal eleverne banke: først skal stangen bankes firkantet, så ottekantet for så igen at blive banket rund. På den måde får man den flotte håndlavede struktur 💪🏼
Når eleverne så har deres flotte, håndsmedede stang, splitter de den med en mejsel i den ene ende og bukker de to ender, så den bliver gaffelformet. Og som dekoration drejes stangen tilsidst, så man får de fine snoninger 👌🏼
Første gang eleverne stifter bekendtskab med smedjen er i 4. klasse, hvor de laver et helt simpelt knivblad. Når de når 9. har de igen smedning - denne gang i et fem ugers forløb 😊