Biologi 1.-9. klasse

Formålet med faget
Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelsen af biologi. Der skal lægges vægt på forståelsen af sammenhænge.
Undervisningen skal vække interessen for sundhed, det vil sige salutogenese, og desuden miljø, naturen i alle dens tilskikkelser og fremme glæde ved natur og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger.
Elevernes ansvarlighed overfor natur og miljø skal videreudvikles, og undervisningen skal bidrage til at skabe grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen.

Biologi 1. – 6. klasse

Dette afsnit præsenterer en kort beskrivelse af undervisningen i 1. – 6. klasse og til sidst delmål efter 3. klassetrin og så efter 6. klassetrin.

Beskrivelse

Alle elever i 1. – 6. klasse har mindst en hel uge, hvor de er i skolehave. I skolehaven får eleverne kendskab til planternes liv, vækst og udformning. Eleverne får kendskab til årstidernes skiften i forhold til planteverdenen, ser helheder og sammenhænge i naturen og sætter mennesket i samklang med livet, sig selv og sin omverden. I skolehaven arbejdes permakulturelt.

1.-2. klasse: Eleverne har fast på skemaet skovtursdage, hvor der leges i skoven, og eleverne undersøger skoven og dens muligheder.

3. klasse: Skolehaven udvides og ture i nærheden af skolen lader eleverne opleve naturen i forskellige årstider.

4. klasse: Eleverne undervises i dyrs og planters forhold til organismernes specielle egenskaber og tilpasninger. Eksempelvis, og her forsimplet, koen, som aldrig kigger op, den har fire maver og er et socialt dyr. Biologi har fået en mere tydelig plads i årsplanen, og generelt pendles der mellem indendørs- og udendørsaktiviteter.

5. klasse: Eleverne arbejder med mos, svampe og bregner. Om foråret arbejder eleverne med træer og blomster – fra frø til blomst. Desuden inddrages alger. Der samles op fra 4. klasse og eleverne får en idé om biodiversitet i forhold til forskellige biotoper.

6. klasse: Eleverne har geologi, men biologi er en stor del af forløbet, da der her bliver undervist i abiotiske faktorer.

Delmål – efter 3. klassetrin

Undersøgelse: Eleverne kan sanse og iagttage uden at fælde dom

Modellering: Eleverne får fornemmelse for forskellige modeller

Perspektivering: Både med planter og dyr i forbindelse med bondegårdsture og andre lejrture vil eleverne intuitivt, men også med lærerens hjælp perspektivere i forhold til det, de har begrebet i undervisningen. I skolehaven vil eleverne se sammenhængen mellem forbrug derhjemme og det arbejde, de laver i skolehaven. 

Kommunikation: Der afleveres periodehæfter, hvor undervisningsstoffet er gengivet. Desuden bliver der i klassen talt om det oplevede og det nye, der skal ske.

Delmål – efter 6. klassetrin

Undersøgelse: Eleverne læser i bøger og undersøger og henter oplysninger på internettet, dog i det små. På lejrture samles materiale og der arbejde videre med det, når eleverne kommer hjem.

Modellering: Eleverne ser på de faglige emner i bøger, figurer, tavletegninger og i virkeligheden. På den måde kan eleverne skelne mellem det naturlige og det unaturlige.

Perspektivering: Eleverne får kendskab til biologi gennem skolehaven og lejrture, men også gennem de forskellige temaer, som karakteriserer en steinerskole, for eksempel håndværk.

Kommunikation: Der bliver skrevet stile, rapporter og håndskrevne hæfter, hvor der redegøres for undervisningsstoffet. Dernæst holder eleverne små oplæg i klassen. Det digitale venter til 7.- 9. klasse.

Biologi 7. – 9. klasse

Overordnet handler disse klassetrin om at videreudvikle og skærpe elevernes sans for salutogenese i forhold til menneskets sundhed, men også for de levende organismer, der omgiver os, her menes økologien.

Først kommer formålet med faget, dernæst en kort beskrivelse af alle klassetrin, til sidst del- og slutmål.

Alle afsnit, på nær formålet, er delt op i kompetencerne: Undersøgelse, Modellering, Perspektivering og Kommunikation

Undersøgelse

7. klasse:

Ud fra sundhed og sygdom behandles alle menneskets organer, blodkredsløbet, respiration og fordøjelse ud fra en helhed og på en fænomenologisk måde, ved at man i undervisningen lægger vægt på det, eleverne selv kan observere og erfare.

Vigtigheden af salt behandles, og eleverne oplever, at vores næring ikke blot tages fra plante- og dyreverdenen, men at også mineralriget er repræsenteret.

De indsamler desuden data om for eksempel søvn fra egne søvndøgn eller fra andre elever.

8. klasse:

Menneskets biologi tages op på dette klassetrin i form af en beskrivelse og undersøgelse af kroppens bygning, med hovedvægten lagt på det som kan belyses ud fra fysik og mekanik.
I denne sammenhæng gennemgås skelettets knogler, ligeledes vægtstangprincippet i lemmernes bevægelser, de forskellige typer led og knoglernes opbygning ud fra deres bære- og støttefunktioner. Derfor vil nogle muskelgrupper også blive berørt.

De vigtigste sanser gennemgås, særlig øjets og ørets indre op bygning. Der arbejdes med øjenlinsens lysbrydning eller mekanikken i mellemørets knogler.

I 8. klasse er eleverne på tur i Lapland og der indsamles data i form af empiri. 

9. klasse:

Gennem at fremstille dyr og planter i sine økologiske sammenhænge, f.eks. ved at undersøge og sammenligne udvalgte biotoper, vil eleverne forstå helheder. En udvalgt biotop undersøges grundigere, så at grundbegreber kommer helt på plads. Forskellige stofkredsløb bliver introduceret. Vigtigt er også fotosyntese og respiration.

Undervisningen suppleres med feltarbejde, hvor planter og eventuelt dyr indsamles i forskellige områder og sammenlignes. Teori knyttes til.

Udover forløbet med økologi suppleres der med et forløb om kønsorganers anatomi og fysiologi, dette lægger bund til seksualundervisningen, som varetages af eksterne undervisere.

9. klasse på landbrugstur, her indsamles materiale og erfaring, som behandles senere 

Modellering

7. – 9. klasse

Gennem alle tre klassetrin arbejdes der indgående med tavletegninger, figurer fra lærebøger, plastikdukker og skeletter. Især i 9. klasse vil internettet være et naturligt sted at indhente information og arbejde kildekritisk. 

I 9. klasse er eleverne også på småture med vores naturvejleder. På disse ture lærer eleverne om de levende organismers tilpasninger til det omgivende miljø og kan med egen erfaring iagttage det naturlige. 

Perspektivering

På alle tre klassetrin tales der om salutogenese, altså hvordan kan vi forebygge sygdomme.

7. klasses fysiologi afsluttes gerne med en eller anden form for perspektivering, det kan være den bedste form for motion eller de sundeste retter. 

8. klasses anatomi bliver der talt om forebyggelse af brud og muskelproblemer. Der henvises også til idræt og eurytmi, som er et bevægelsesfag på steinerskoler. Der bliver talt for og imod forskellige former for prævention.

I 9. klasses økologiundervisning arbejdes med aktuelle emner, for eksempel drivhuseffekten og klimakrisen. Andre emner perspektiveres også, eksempelvis respiration – hvorfor trækker vi vejret?

Fotosyntesen og fødekæder giver drøftelse om hvor vidt man kan spare på energi, hvis mennesker springer led over i fødekæden.

Landbrugsturen giver eftertanker til forskellige former for landbrug, for eksempel det traditionelle, økologiske, biodynamiske og permakultur. 

Kommunikation

På alle tre klassetrin, bliver der læst tekster, artikler, fremlagt i grupper og enkeltvis. Eleverne udarbejder rapporter efter ture og håndskrevne hæfter efter hvert forløb i 7. og 8. klasse, og i 9. klasse kan det skriftlige afleveres digitalt.

Delmål – efter 8. klassetrin

Undersøgelse
Undervisningen skal lede frem imod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til:

• at beskrive funktionen af og sammenhængen mellem skelet, muskler, sanser og nervesystem 
• at redegøre for de vigtigste funktioner af de indre organer og deres indbyrdes samspil, herunder i fordøjelsessystemet, lunger og blodkredsløbet 
• at kende til menneskets forplantning og udvikling 
• at forklare den biologiske baggrund for sundhedsproblemer knyttet til livsstil og levevilkår 
• at give eksempler på aktuelle lokale og globale miljø- og sundhedsproblemer

Modellering

• at kunne navigere i forskellige former for sund kost
• at kende til strukturer, figurer og modeller af skelet og legemer
• at kunne se sig selv i forskellige former for motion
• at kunne navigere i nyhedsstrøm af information om motion og sundhed

Perspektivering

• at kunne gå ind i et innovationsprojekt omkring sund kost
• at kunne bringe forskellige emner op i et helikopterperspektiv, for eksempel søvn i forhold til indlæring, motion og humør
• at kunne forstå og have medfølelse med sin medmennesker
• at kunne forstå aktuelle nyheder, som handler om menneskets fysiologi og anatomi

Kommunikation

• at eleven kan kommunikere om menneskets fysiologi og anatomi

Slutmål efter 9. klassetrin

De levende organismer og deres omgivende natur
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til følgende:

Undersøgelse

• på baggrund af det undersøgte
• at kende og beskrive udvalgte organismer, deres livsytringer og tilpasninger til forskellige livsbetingelser
• at beskrive og forklare væsentlige kropsfunktioner
• at undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen
• at kende til opbygning og omsætning af organisk stof, stofkredsløb og energistrømme 
• at forholde sig til aktuelle miljøproblemer og deres betydning for menneskers sundhed og den omgivende natur
• kende til forskellige undersøgelsesmuligheder og deres begrænsninger
• at anvende enkelt udstyr til undersøgelser og eksperimenter

Modellering

• at kende forskellige modeller og faktorer, der påvirker menneskets sundhed
• at forholde sig til moderne bioteknologisk anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen
• at kende til, hvordan biologisk viden bliver til, gennem naturvidenskabelige arbejdsmetoder
• at genkende biologiske argumenter og modeller i samfundsdebatten samt overveje deres muligheder og begrænsninger

Perspektivering

• at forklare sammenhænge i sundhed og økologi
• at undersøge udvalgte biotoper med henblik på at forstå økologiske sammenhænge
• at kunne distancere sig for at se helheder
• at beskrive menneskers anvendelse af naturgrundlaget samt inddrage perspektiver for bæredygtig udvikling
• at give forslag til løsnings- og handlemuligheder vedrørende miljø- og sundhedsproblemer

Kommunikation

• at kunne kommunikere i klassen på tværs af klasser og holde oplæg for mage mennesker
• at kunne deltage i samfundsdebatter på skolen og i private sammenhænge