7. – 9. klasse

Jeres børn er ikke jeres børn.
De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv.

‘Jeres børn er ikke jeres børn.
De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv.
De kommer ved jer, men ikke af jer.
Og selv om de er hos jer, tilhører de jer ikke.
Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker.
Thi de har deres egne tanker …’

Således udtrykker digteren Kahlil Gibran noget, som bliver særligt mærkbart, når børnene kommer i mellemskolealderen fra 7. til 9. klassetrin.

De er billedligt talt opdagelsesrejsende, som undersøger verdens beskaffenhed, værdier og grænser. Og undervisningen og pædagogikken søger at imødekomme de udfordringer og attituder, som vor tids børn i puberteten bringer med sig.

Hvis eleverne ikke har gjort det før i skoleforløbet, så viser de fleste på dette alderstrin en trang til at opleve autonomi, fornyelse/udvidelse af deres horisont og en vis ligeværdighed med voksne. Og til at afprøve grænser – egne og andres. ‘Hvem er jeg?’

I Mellemskolen får eleverne ny klasselærer, der underviser i nogle af hovedfags-perioderne. Både i hovedfagene og fagtimerne undervises eleverne i højere grad af faguddannede lærere med et stærkere fokus på individuel indsats og kontinuitet.

Samtidig skærpes i alle fag fornemmelsen for æstetik, præcision og individuel kunstnerisk beherskelse og udfoldelse.

Eleverne arbejder med forskellige større og mindre individuelle opgaver, som ofte afsluttes med fremlægning enten i klasseregi, for andre mellemskoleklasser eller for forældre og lærere. Også i skole-hjem samtalerne deltager eleven gradvist mere aktivt.

Kunst- og håndværksfag

Håndværk, musik- og andre kunstfag bliver i højere grad i mellemskoleårene til selvstændige fag, som vægtes på højde med al anden undervisning.

Projektugen

Hvert år afholdes en projektuge i mellemskolen. Elever og lærere arbejder – overvejende praktisk – på tværs af de tre klassetrin. Tidligere års projekter har f.eks. været ‘bygning af naturlegeplads’, ‘skolen i skoven’ og ‘bæredygtighed’, alle med god hjælp af både forældre og udefrakommende fagpersoner.

Hjertets vej

Er en helhedsorienteret seksualundervisning og –vejledning på 7. og 8. klassetrin, implementerende barnets egen opvækst og familie. Den kropslige og menneskelige modning og udvikling søges mødt kunstnerisk, i dialog og udveksling, og i en stemning af respekt og omsorg for det dyrebare og eksistentielle, der – livsvarigt – tager sine begyndelser her.

Social kultur

På alle klassetrin i mellemskolen gennemføres hvert år en temauge med sigte på at skabe og udvikle strukturer og færdselsregler for det sociale liv i og omkring klassen, bredere også for skolen og livet som helhed. Hvordan taler vi med hinanden, hvordan kan sproget anvendes, misbruges og/eller misforstås?

Månedsopgave

I 8. klasse arbejder eleven en måned på et selvvalgt emne. Eleven søger vejleder/e, som medvirker til strukturering af forløbet, der afsluttes i en mundtlig og evt. praktisk fremlæggelse for forældre og evt. tilgrænsende klasser.

Rejser

H.C. Andersens udsagn, ‘at rejse er at leve’, kunne være motto for denne del af skolelivet. Rejser tillægges en stor værdi op gennem skoleforløbet og udvider sig fra 4.-5. klassetrins hjemstavnslære i stadigt større ringe ud i verden til 6. klasses Bornholm-lejrskole, 7. klasses skonnertsejlads og 8. klasses to-ugers rejse til ødemarken i Lapland.

7. klasse

I 7. klasse er børnene på vej ind i ungdomsårene, og de begynder ofte at bevæge sig mere ud af deres vanlige kredse.

Nogle oplever, at de ikke helt passer ind i det, som var, men må finde nye måder at finde sig tilrette i familie og fællesskaber. I det faglige møder eleverne temaer, der kan skabe nysgerrighed for det nye i deres indre gennem  interesse for verden.

I matematikken er potensregning et af de nye begreber, der arbejdes med. Her kommer eleverne ud i svimlende vidder og lærer at trække sammen ved at uddrage rødder.

De nye fag er blandt andet astronomi og kemi, hvor temaet kan være at lave raketbiler og se på forbrændingsprocesser

8. klasse

I 8. klasse er temaet oprør og differentiering.

I historiefaget kommer man gennem den franske revolution, industrialiseringen i England og det videre forløb op gennem det 20. århundrede. Den industrielle revolution medfører nye opfindere i fysikkens og kemiens verden, og blandt andet arbejdes der med at gennemskue forskellige teknikker for at opøve eleverne i en sikkerhed om, at det kan lade sig gøre at gennemskue verden. At kunne gennemskue verden kan modvirke den tiltagende ungdomsmagtesløshed, som for nogle også opstår i denne alder.

I anatomi får eleverne indsigt i kropslig formåen helt ind til knoglen. Som en fysisk prøve i selvudholdenhed, mærker eleverne denne formåen, når de i 8. klasse rejser på vandretur i Lapland. Her bliver eleverne, helt konkret, konfronteret med sig selv og egne kræfter.

9. klasse

I 9. klasse spejles en del af temaerne fra 8. klasse, på en ny måde, med en mere analytisk og intellektualiseret tilgang.

Fagene er mere specialiserede, og i enkelte fag tages der hul på et fagligt niveau, der indholdsmæssigt svarer til gymnasialt niveau.

Fagene er nu mangfoldige, og de kunstneriske fag omfatter fra dette klassetrin både timer med teoretisk bearbejdning af det faglige, og praktisk undervisning, hvor eleverne får mulighed for at afprøve teknikker og processer.

Temaer som politisk idehistorie, binære talsystemer og teknologisk udvikling, herunder informationsteknologien, kan indgå i fagene.