Tilsyn, evalueringer og undersøgelser
Som friskole har forældrene på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård pligt til at sikre sig, at der føres tilsyn med at undervisningen er svarende til den, der finder sted i folkeskolen og at skolen lever op til sit værdigrundlag.
Hertil bliver der på skolens årsmøde hvert år valgt eksterne tilsynsførende, som kommer og deltager i undervisningen på udvalgte klassetrin og udarbejder en rapport ud fra deres observationer.
Du kan læse mere om vores tilsyn, evalueringer og opfølgning herunder:
Tilsyn
Forældretilsyn
Rudolf Steiner Skolen Kvistgård er en friskole, der udøver sin virksomhed under Lov om danske friskoler. Det betyder at skolen og dens forældrekreds frit kan vælge den pædagogiske retning og tilrettelægge undervisningen derefter.
Skolen har gennem flere år fået stor ros fra de eksterne tilsynsførende, der finder niveauet på de enkelte klassetrin fuldt på højde med tilsvarende folkeskoleklasser og bemærker, at eleverne herudover også har færdigheder i en række fag og områder, som elever i tilsvarende klasser i folkeskolen ikke har.
Udover det lovpligtige tilsyn er eksaminer og tests eksempler på, hvordan forældrene kan sikre sig, at eleverne modtager den undervisning, skolen tilbyder. Da Rudolf Steiner Skolen er eksamensfri har forældrene andre områder, hvorigennem de kan søge indsigt og ved eget tilsyn se om skolen lever op til sin ide og sit formål:
Forældrene vælger skolens bestyrelse og sikrer sig derved, at denne kan skabe de rette forhold for at undervisning og drift lever op til ide og formål.
Gennem forældremøder, skole-hjemsamtaler, elevoptrædener ved månedsfester, løbende evaluering og vidnesbyrd følger forældrene den del af undervisningen, som deres barn modtager.
Tilsynsrapport og tilsynsførende
Skolens tilsynsførende evaluerer løbende skolens undervisning. Retsgrundlaget og formålet for tilsynet kan læses HER:
Evaluering på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård
Følgende overordnede evalueringsformer praktiseres på hele skolen inkl. Steiner HF:
Fortløbende uformel mundtlig evaluering i alle fag, hvor eleverne bliver gjort opmærksom på deres motivation, forberedelse og opnåede resultater, tilpasset elevens klassetrin. På baggrund heraf samtales i de ældre klasser med eleven om udviklingsmuligheder.
Skolen har hver dag blokundervisning fra kl. 8.00 – 10.00. Blokundervisningen er af tre til fire ugers varighed i fag som matematik, dansk, geometri, geografi, historie, biologi, kemi, fysik, kunstbetragtning, hvorefter de andre fag følger med lektioner á 45 minutters varighed.
I hver fagblok, kaldt hovedfagsperiode, udarbejder hver enkelt elev selv sine periodehæfter som skriftlige rapporter over de bearbejdede emner og temaer. Disse periodehæfter bliver bedømt og kommenteret af læreren efter hver periode. Herigennem foregår en periodevis evaluering af elevens skriftlige arbejder og mundtlige indsats.
I anden halvdel af skoleåret i 9. klasse udarbejder eleverne en engelsk månedsopgave på 8-10 computerskrevne sider om en selvvalgt biografi. Denne bliver fremlagt for 8. klasse til 2. HF i et foredrag på engelsk af ca. 10 minutters varighed. Både det skriftlige arbejde og foredraget bliver bedømt og indgår som en selvstændig del i 10. klasses (fremover 9. klasses) samlede evaluering, som kaldes vidnesbyrd.
I 10. klasse skal eleverne bearbejde et selvvalgt emne, såvel teoretisk, som kunstnerisk/praktisk i en selvstændig kvartalsopgave. Arbejdet skal udføres, udover det normale skolearbejde, i fritid og i samråd med en tildelt vejleder. Kvartalsopgaven afsluttes med en fremlæggelse overfor skolens elever fra 8. klasse – 2. HF og deres lærere. Kvartalsopgaven bliver anmeldt og vurderet og fremstår særskilt i 10. klasses vidnesbyrd.
I 9. klasse skal eleverne i løbet af deres to ugers erhvervspraktikforløb udarbejde en erhvervspraktikrapport om arbejdsstedets organisation og samfundsmæssige funktion. Denne rapport bedømmes efterfølgende af den praktikvejledende lærer.
I de ældste klasser er det almindeligt, at lærerne bruger tests ved afslutning af fagblokkene.
Skolen afholder seks månedsfester om året, hvor de forskellige klasser fremviser eksempler fra undervisningen for forældre, lærere og øvrige elever. Disse månedsfester bliver evalueret på de efterfølgende lærerkonferencer.
Fra 1. til 7. klasse afholdes årlige skole-hjem-samtaler.
Fra 8. klasse til 2. HF afholdes en til to gange årligt såkaldte lærer-elev-samtaler af 30 minutters varighed, med forældrene som tilhørere. Her præsenteres eleven for et samlet indlæringsbillede, fagligt, socialt og personligt, baseret på forudgående udtalelser fra alle involverede faglærere. Dette sammenlignes med elevens selvevaluering. På baggrund heraf aftales indsatsområder hvor elevens faglige kundskaber og sociale evner kan styrkes og udvikles.
På de ugentlige torsdagskonferencer/lærermøder er individuelle elevbeskrivelser/klassebeskrivelser et fast punkt på dagsorden. Her tales om den undervisningsmæssige situation, om klassen/eleven kan leve op til de forventede krav til kundskaber og kompetencer, altså det hidtidige og fremtidige udviklingsbillede.
Derudover indkaldes enkelte elever med forældre efter behov til samtaler om f.eks. elevens indlæringssituation, sociale relationer eller fravær.
Eleverne har indtil nu ved afslutningen af skoleåret modtaget et vidnesbyrd i 2., 4., 6., 8, 10 klasse og 2. HF, fra og med 2009 vil de også få det efter 11. klasse. Vidnesbyrdet indeholder en beskrivelse og bedømmelse af den enkelte elevs faglige, sociale og individuelle standpunkt i alle fag. Dette vidnesbyrd stiles til forældrene i 2. og 4. klasse. I 6. og 8. klasse stiles vidnesbyrdet til eleven selv. Og i skolens ældste klasser, dvs. 9. klasse – 2. HF, stiles vidnesbyrdet til omverdenen. Her indeholder det udover bedømmelsen af elevens indsats og kompetencer, en opsummering af fagenes indhold (pensumbeskrivelser).
Eleverne afslutter deres tolvårs skolegang med en selvprøve, en selvvalgt årsopgave. Opgaven skal indeholde både en teoretisk del og en praktisk/kunstnerisk del. Arbejdet skal udføres, udover det normale skolearbejde, i fritid og i samråd med en tildelt vejleder. Årsopgaven afsluttes med en fremlæggelse i salen overfor skolens forældre og lærerne, hvor der efterfølgende kan stilles spørgsmål til opgaven. Årsopgaven bliver anmeldt og vurderet og fremstår særskilt i 2. HF’s vidnesbyrd.
Skolen samarbejder med UU-Øresund, som afholder samtaler med alle elever fra 6. – 9. klasse og enkelte elever i 10. klasse om deres faglige standpunkt, sociale trivsel og individuelle indsats. I denne proces laves elevernes uddannelsesbøger. Efter samtalerne får lærerne tilbagemeldinger om, hvordan UU-Øresund ser eleverne og hvordan de vurderer, at deres behov kan imødekommes i undervisningen.
Vores oplevelse er, at en skole og dens undervisning dybest set evalueres på om forældrene oplever, at deres barn udvikler sig personligt, fagligt og socialt og det gør det kun, hvis det har det godt. Derfor lægger vi vægt på meget nær kontakt, hvor forældre og lærere taler sammen, hvis et barn i en periode ikke ser ud til at trives. Samme barn kan blive genstand for lærerkollegiets refleksioner omkring, hvordan barnet kan hjælpes og barnet kan afhængigt af alder naturligvis selv involveres. På denne måde søger vi at sikre, at der ikke blot opnås gode faglige slutresultater, men at eleven trives og udvikles som helt menneske gennem hele sin skoletid.
Evaluering af grundskolens samlede undervisning
I skolens evaluering af den samlede undervisning tages udgangspunkt i Rudolf Steiner Skolen Kvistgårds undervisningsplaner, formål og værdigrundlag.
Lærernes evaluering
Evaluering og opfølgning
Rudolf Steiner Skolen Kvistgård vælger at evaluere, samt udfærdige en opfølgningsplan for grupper af fag.
Det er meningen, at de skal rulle, så vi når alle fag igennem i løbet af fire år. Vi bestræber os på, at
evalueringen foregår i juni måned, og at resultatet og opfølgningen bliver lagt på hjemmesiden lige
før sommerferien.
2022: Dansk, engelsk, tysk, billedkunst og børnehaveklasse
2023: Musik, håndarbejde, sløjd og de obligatoriske emner
2024: Matematik, historie, samfundsfag og kristendomskundskab
2025: Biologi, geografi, fysik, kemi, idræt og madkundskab
Skoleåret 2022/23
Evaluering og opfølgning Sundheds- og seksualundervisning
Undervisningen i sundheds- og seksualundervisning indeholder de elementer, som også findes i kompetencemålene.
Vi følger vores undervisningsplaner og når vores mål.
Fokus for de kommende år er større viden om børn i mistrivsel og psykiske lidelser. Vi deltager jævnligt ved forskellige foredrag, for at få et større indblik i dette. Desuden vil vi invitere foredragsholdere, der kan udbrede viden.
Evaluering og opfølgning Færdselslære og Førstehjælp
Undervisningen i færdselslære indeholder de elementer, som også findes i kompetencemålene.
Vi er tilfredse med både færdselslære og førstehjælp. Da vores elever kommer fra et stort område (det meste af Nordsjælland) er der ikke mange, der cykler i skole. Vi har derfor prioriteret, at koncentrere os om mødet mellem fodgænger og bil.
Fokus de kommende år er at også få 3. klasse til at lave en cyklistprøve.
Evaluering og opfølgning Uddannelse og job
På vej.
Evaluering og opfølgning Musik
Undervisningen i musik indeholder de elementer, som også findes i kompetencemålene.
Vi bruger desuden dagligt meget sang og musik, samt rim og remser i vores undervisning. Til morgensang, hvor hele skolen er samlet hver morgen, synger vi både salmer og moderne sange.
Vi følger vores undervisningsplaner og når vores mål.
Evaluering og opfølgning Håndarbejde
Undervisningen i håndarbejde indeholder de elementer, som også findes i kompetencemålene.
Vi oplever, at eleverne er blevet mindre selvkørende og har brug for mere hjælp.
Vi følger vores undervisningsplaner og når vores mål.
Evaluering og opfølgning Sløjd
På vej.
Skoleåret 2021/22
Evaluering og opfølgning Dansk 1.- 9. klasse
Der tegner sig et billede af, at undervisningen i dansk 1. – 9. klasse, indeholder de elementer, som også
findes i kompetencemål. Eleverne opnår nogle af kompetencemålene på et senere klassetrin end i
folkeskolen, da vi f.eks. begynder læseindlæring senere, samt ikke bruger IT i de små klasser.
Vores fokuspunkter de kommende år vil være, at vi vil bestræbe os på at blive bedre til at læse både svensk
og norsk. Vi vil arbejde på at få en endnu større forståelse for vores nabosprog. Måske ved at få kontakt til
Rudolf Steinerskoler i vores nabolande.
Desuden vil vi overveje, hvordan vi kan implementere kompetencer i IT i de små klasser, da vi ikke bruger
computer på de klassetrin. I 7.-9. klasse vil vi stadig forsøge at styrke IT kompetencerne, der vil blandt
andet blive indkøbt 30 bærbare computere. Især vil vi arbejde på kildekritisk søgning og tekstbehandling.
Sidst men ikke mindst vil vi arbejde mere intensivt med dysleksi, blandt andet ved at deltage på kursus.
Evaluering og opfølgning Engelsk 1.- 9. klasse
Der tegner sig et billede af, at undervisningen i engelsk 1. – 9. klasse, indeholder de elementer, som også
findes i kompetencemål.
Vi følger vores undervisningsplaner og når vores delmål.
Fokus for de kommende år er skriftlig kommunikation på engelsk. Dette vil gøres ved at skrive og modtage
breve fra Rudolf Steinerskoler i engelsktalende lande.
Vi vil udvide elevernes forståelse for sproget, ved at udefrakommende besøgende fortæller om landets
kultur og skikke på engelsk.
Vi vil også blive endnu bedre til at differentiere vores undervisning, da vi oplever, at der er stor forskel på
elever, der har et rigt digitalt liv.
Evaluering og opfølgning Tysk 1.- 9. klasse
Vi følger vores delmål og undervisningsplaner.
Når eleverne kommer i mellemskolen, har de en god forståelse for det tyske sprog.
Vi vil udvide elevernes forståelse for sproget, ved at udefrakommende besøgende fortæller om landets
kultur og skikke på engelsk.
Et andet fokuspunkt er at prøve at løfte tysk, da det ikke er en lige så naturlig interesse for faget, som f.eks.
for engelsk. Dette vil vi bl.a. gøre ved at finde pennevenner i tysktalende lande.
I forhold til folkeskolens kompetencemål, har vi ikke et sammenligningsgrundlag, da kompetencemålene
først begynder i 7. klasse.
Forældrenes evaluering
Skoleåret 2018/19
I skoleåret 2018/19 havde vi besøg af eksterne konsulenter, der var på besøg i alle klasser. Konsulenter hedder Lotte Juul og Heidi Hansen. Begge superviserede undervisningen og gav feedback til lærerne.
Vores plan er at få eksterne til at evaluere vores undervisning igen, men på grund af corona-perioden venter vi til skoleåret 2022/23.
I midlertid bliver vores undervisning evalueret på månedsfester 5 gange om året – her er klasselærere, musiklærere og eurytmister flittige med at fremvise undervisning i form af elevoptræden.
Vores HF afdeling er forholdsvis ny, og HF-lærerne er eller har lige været i pædagogikum, som er en kvalitetssikring af lærerne, og her er der ministerielt tilsyn.
Skoleåret 2019/20
Grundet corona blev skoleåret sprunget over.
Skoleåret 2020/21
Ledelsen besøgte forældrene til forældremøder i efterårssemesteret i 2020.
Formålet var at undersøge trivslen hos forældre, i grundskolen op til 10. klasse med. Vi ønskede også forældrenes overordnede evaluering på undervisning, hvilket ville skinne igennem vores spørgsmål.
Grundlæggende stillede ledelsen to spørgsmål: Hvad går godt, og hvor kan skolen/ledelsen/lærerne forbedre sig?
Ud over at det var en meget positiv oplevelse at møde forældrene, så var det også interessant at notere alle de gode punkter, der kom.
På grund af Corona-nedlukning nåede vi ikke at få 7. klasses forældre med på vores besøg rundt.
