Som friskole har forældrene på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård pligt til at sikre sig, at der føres tilsyn med at undervisningen er svarende til den, der finder sted i folkeskolen og at skolen lever op til sit værdigrundlag.

Hertil bliver der på skolens årsmøde hvert år valgt eksterne tilsynsførende, som kommer og deltager i undervisningen på udvalgte klassetrin og udarbejder en rapport ud fra deres observationer.

Du kan læse mere om vores tilsyn og evalueringer herunder.

Tilsyn

Forældretilsyn

Rudolf Steiner Skolen Kvistgård er en friskole, der udøver sin virksomhed under Lov om danske friskoler. Det betyder at skolen og dens forældrekreds frit kan vælge den pædagogiske retning og tilrettelægge undervisningen derefter.

Skolen har gennem flere år fået stor ros fra de eksterne tilsynsførende, der finder niveauet på de enkelte klassetrin fuldt på højde med tilsvarende folkeskoleklasser og bemærker, at eleverne herudover også har færdigheder i en række fag og områder, som elever i tilsvarende klasser i folkeskolen ikke har.
Udover det lovpligtige tilsyn er eksaminer og tests eksempler på, hvordan forældrene kan sikre sig, at eleverne modtager den undervisning, skolen tilbyder. Da Rudolf Steiner Skolen er eksamensfri har forældrene andre områder, hvorigennem de kan søge indsigt og ved eget tilsyn se om skolen lever op til sin ide og sit formål:
Forældrene vælger skolens bestyrelse og sikrer sig derved, at denne kan skabe de rette forhold for at undervisning og drift lever op til ide og formål.
Gennem forældremøder, skole-hjemsamtaler, løbende evaluering og vidnesbyrd følger forældrene den del af undervisningen, som deres barn modtager.

Tilsynsrapport og tilsynsførende

Skolens tilsynsførende evaluerer løbende skolens undervisning. Retsgrundlaget og formålet for tilsynet kan læses her:

Retsgrundlag/formål:

Uddrag af ”Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.”

Kapitel 3

Tilsyn
§ 9. Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen) at føre tilsyn med skolens
almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver undervisning og sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2.
pkt., som står mål med, hvad der almindeligvis Kræves i folkeskolen. Forældrekredsen træffer selv
beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.
Stk. 2. Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes
standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og hvis skolen er omfattet af § 8 a, stk. 4, historie samt
med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal endvidere påse, at skolen opfylder kravet
i § 1, stk. 2, 4. pkt. (se nedenfor), og at undervisningssproget er dansk. Forældrekredsen kan i stedet
anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage disse tilsynsopgaver.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller de tilsynsførende. Skolen skal
orientere Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt til at føre tilsyn. Opfylder den eller de
tilsynsførende ikke på tilfredsstillende måde kravene til tilsynet i henhold til denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf, kan undervisningsministeren pålægge forældrekredsen inden for en nærmere angivet frist at
vælge en eller flere nye tilsynsførende.

Stk. 3. Den eller de tilsynsførende
1) skal til stadighed have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at de er i stand til at varetage et
tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau,
2) skal beherske dansk i skrift og tale, medmindre tilsynet føres ved de tyske mindretalsskoler eller ved
skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk,
3) må ikke tilhøre forældrekredsen,
4) må ikke være medlem af bestyrelsen,
5) må ikke være ansat på skolen,
6) må ikke være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller
bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole, og
7) må ikke være gift eller nært beslægtet med personer, der er nævnt i nr. 3-6.
Stk. 6. Den eller de tilsynsførende skal aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg på skolen. Undervisningen skal
overværes i et omfang afstemt efter skolens størrelse, dog svarende til mindst en hel skoledag.
Undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, skal
overværes af en tilsynsførende. Derudover skal den eller de tilsynsførende drøfte indholdet af skolens
undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige
og pædagogiske kvalitet.
Stk. 7. Den eller de tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens
bestyrelse om tilsynet efter stk. 2, herunder om elevernes standpunkt i de fag, der er nævnt i stk. 2. I
tilfælde, hvor forældrekredsen har valgt flere tilsynsførende, og hvor disse ikke er enige om affattelsen af
den skriftlige tilsynserklæring, skal dette fremgå af erklæringen.
Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt til forældrekredsen. Skolen udleverer den
skriftlige tilsynserklæring til forældrekredsen og offentliggør den på skolens hjemmeside på Internettet.

Kapitel 1
Undervisning m.v.
§ 1, stk. 2, 4. pkt.,
Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det
danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Undervisningsministeriet, den 3. juli 2009

Bertel Haarder

Der er i 2010 vedtaget en ny bekendtgørelse til denne lov bek. Nr. 619af 09/06/2010, hvor det som noget
helt nyt bestemmes, at den tilsynsførende skal certificeres.

Evaluering på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård

Skolestyrelsen:

I Danmark har alle forældre en grundlovssikret ret til at vælge selv at sørge for deres børns undervisning.
Som forældre er man ikke forpligtet til at indskrive sine børn i folkeskolen, hvis man sørger for, at børnene på anden vis modtager en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

De frie grundskoler er en af de muligheder, som forældre kan vælge for deres børn, så de opfylder undervisningspligten.
En fri grundskole har mulighed for at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, som bygger på skolens overbevisning. Den enkelte skoles pædagogiske tænkning og læringssyn kan komme til udtryk på vidt forskellige måder inden for lovens rammer.
Der er i alt cirka 500 frie grundskoler, som repræsenterer en bred vifte af pædagogiske tænkninger.
Skolerne skal løbende og som en integreret del af undervisningen foretage evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen.
Løbende evalueringer ligger ud over den evaluering, som elevernes eventuelle prøver og standpunktskarakterer er udtryk for. Der stilles således krav til, at skolerne gennem hele skoleforløbet evaluerer elevernes udbytte af undervisningen. Skolerne bestemmer selv, hvilke evalueringsformer der vil være hensigtsmæssige i forhold til fag, undervisningens tilrettelæggelse, klassetrin mv.
Skolerne skal også regelmæssigt evaluere den samlede undervisning. Denne evaluering skal ses i sammenhæng både med de løbende evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen og med kravet til skolerne om at give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Skolen vælger selv form og metode for evalueringen. Formen og metoden kan skifte fra gang til gang. Herudover skal skolen udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Skolen fastsætter selv formen på opfølgningsplanen.

Følgende evalueringsformer praktiseres på skolen:

Fortløbende uformel mundtlig evaluering i alle fag, hvor eleverne bliver gjort opmærksom på deres motivation, forberedelse og opnåede resultater, tilpasset elevens klassetrin. På baggrund heraf samtales i de ældre klasser med eleven om udviklingsmuligheder.

Skolen har hver dag blokundervisning fra kl. 8.00 – 10.00. Blokundervisningen er af tre til fire ugers varighed i fag som matematik, dansk, geometri, geografi, historie, biologi, kemi, fysik, kunstbetragtning, hvorefter de andre fag følger med lektioner á 45 minutters varighed.

I hver fagblok, kaldt hovedfagsperiode, udarbejder hver enkelt elev selv sine periodehæfter som skriftlige rapporter over de bearbejdede emner og temaer. Disse periodehæfter bliver bedømt og kommenteret af læreren efter hver periode. Herigennem foregår en periodevis evaluering af elevens skriftlige arbejder og mundtlige indsats.

I anden halvdel af skoleåret i 9. klasse udarbejder eleverne en engelsk månedsopgave på 8-10 computerskrevne sider om en selvvalgt biografi. Denne bliver fremlagt for 8. til 12. klasse i et foredrag på engelsk af ca. 10 minutters varighed. Både det skriftlige arbejde og foredraget bliver bedømt og indgår som en selvstændig del i 10. klasses (fremover 9. klasses) samlede evaluering, som kaldes vidnesbyrd.

I 10. klasse skal eleverne bearbejde et selvvalgt emne, såvel teoretisk, som kunstnerisk/praktisk i en selvstændig kvartalsopgave.  Arbejdet skal udføres, udover det normale skolearbejde, i fritid og i samråd med en tildelt vejleder. Kvartalsopgaven afsluttes med en fremlæggelse overfor skolens elever fra 8. – 12. klasse og deres lærere. Kvartalsopgaven bliver anmeldt og vurderet og fremstår særskilt i 10. klasses vidnesbyrd.

I 9. klasse skal eleverne i løbet af deres to ugers erhvervspraktikforløb udarbejde en erhvervspraktikrapport om arbejdsstedets organisation og samfundsmæssige funktion. Denne rapport bedømmes efterfølgende af den praktikvejledende lærer.

I de ældste klasser er det almindeligt, at lærerne bruger tests ved afslutning af fagblokkene.
Skolen afholder seks månedsfester om året, hvor de forskellige klasser fremviser eksempler fra undervisningen for forældre, lærere og øvrige elever. Disse månedsfester bliver evalueret på de efterfølgende lærerkonferencer.

Fra 1. til 7.  klasse afholdes årlige skole-hjem-samtaler.

Fra 8. til 12. klasse afholdes en til to gange årligt såkaldte lærer-elev-samtaler af 30 minutters varighed, med  forældrene som tilhørere. Her præsenteres eleven for et samlet indlæringsbillede, fagligt, socialt og personligt, baseret på forudgående udtalelser fra alle involverede faglærere. Dette sammenlignes med elevens selvevaluering. På baggrund heraf aftales indsatsområder hvor elevens faglige kundskaber og sociale evner kan styrkes og udvikles.

På de ugentlige torsdagskonferencer/lærermøder er individuelle elevbeskrivelser/klassebeskrivelser et fast punkt på dagsorden. Her tales om den undervisningsmæssige situation, om klassen/eleven kan leve op til de forventede krav til kundskaber og kompetencer, altså det hidtidige og fremtidige udviklingsbillede.

Derudover indkaldes enkelte elever med forældre efter behov til samtaler om f.eks. elevens indlæringssituation, sociale relationer eller fravær.

Eleverne har indtil nu ved afslutningen af skoleåret modtaget et vidnesbyrd i 2., 4., 6., 8, 10 og 12. klasse, fra og med 2009 vil de også få det efter 11. klasse. Vidnesbyrdet indeholder en beskrivelse og bedømmelse af den enkelte elevs faglige, sociale og individuelle standpunkt i alle fag. Dette vidnesbyrd stiles til forældrene i 2. og 4. klasse. I 6. og 8. klasse stiles vidnesbyrdet til eleven selv. Og i skolens ældste klasser, dvs. 9. – 12. klasse, stiles vidnesbyrdet til omverdenen. Her indeholder det udover bedømmelsen af elevens indsats og kompetencer, en opsummering af fagenes indhold (pensumbeskrivelser).
Eleverne afslutter deres tolvårs skolegang med en selvprøve, en selvvalgt årsopgave.  Opgaven skal indeholde både en teoretisk del og en praktisk/kunstnerisk del. Arbejdet skal udføres, udover det normale skolearbejde, i fritid og i samråd med en tildelt vejleder. Årsopgaven afsluttes med en fremlæggelse i salen overfor skolens forældre og lærerne, hvor der efterfølgende kan stilles spørgsmål til opgaven. Årsopgaven bliver anmeldt og vurderet og fremstår særskilt i 12. klasses vidnesbyrd.
Skolen samarbejder med UU-Øresund, som afholder samtaler med alle elever fra 6. – 9. klasse og enkelte elever i 10. klasse om deres faglige standpunkt, sociale trivsel og  individuelle indsats. I denne proces laves elevernes uddannelsesbøger. Efter samtalerne får lærerne tilbagemeldinger om, hvordan UU-Øresund ser  eleverne og hvordan de vurderer, at deres behov kan imødekommes i undervisningen.
Vores oplevelse er, at en skole og dens undervisning dybest set  evalueres på om forældrene oplever, at deres barn udvikler sig  personligt, fagligt og socialt og det gør det kun, hvis det har det  godt. Derfor lægger vi vægt på meget nær kontakt, hvor forældre og  lærere taler sammen, hvis et barn i en periode ikke ser ud til at  trives. Samme barn kan blive genstand for lærerkollegiets refleksioner  omkring, hvordan barnet kan hjælpes og barnet kan afhængigt af alder  naturligvis selv involveres. På denne måde søger vi at sikre, at der  ikke blot opnås gode faglige slutresultater, men at eleven trives og udvikles som helt menneske gennem hele sin skoletid.

Evaluering af skolens samlede undervisning

I skolens evaluering af den samlede undervisning tages udgangspunkt i Rudolf Steiner Skolen Kvistgårds undervisningsplaner, formål og værdigrundlag.

Opfølgningsplan

Tekst på vej

Undervisningsmiljø-undersøgelse

Findes der en nyere end denne? Den er fra 2015: http://www.steinerskolen-kvistgaard.dk/om-os/evaluering/undervisningsmiljo-undersogelse