Tilsyn, evalueringer og undersøgelser

Som friskole har forældrene på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård pligt til at sikre sig, at der føres tilsyn med at undervisningen er svarende til den, der finder sted i folkeskolen og at skolen lever op til sit værdigrundlag.

Hertil bliver der på skolens årsmøde hvert år valgt eksterne tilsynsførende, som kommer og deltager i undervisningen på udvalgte klassetrin og udarbejder en rapport ud fra deres observationer.

Du kan læse mere om vores tilsyn og evalueringer herunder.

Tilsyn

Forældretilsyn

Rudolf Steiner Skolen Kvistgård er en friskole, der udøver sin virksomhed under Lov om danske friskoler. Det betyder at skolen og dens forældrekreds frit kan vælge den pædagogiske retning og tilrettelægge undervisningen derefter.

Skolen har gennem flere år fået stor ros fra de eksterne tilsynsførende, der finder niveauet på de enkelte klassetrin fuldt på højde med tilsvarende folkeskoleklasser og bemærker, at eleverne herudover også har færdigheder i en række fag og områder, som elever i tilsvarende klasser i folkeskolen ikke har.
Udover det lovpligtige tilsyn er eksaminer og tests eksempler på, hvordan forældrene kan sikre sig, at eleverne modtager den undervisning, skolen tilbyder. Da Rudolf Steiner Skolen er eksamensfri har forældrene andre områder, hvorigennem de kan søge indsigt og ved eget tilsyn se om skolen lever op til sin ide og sit formål:
Forældrene vælger skolens bestyrelse og sikrer sig derved, at denne kan skabe de rette forhold for at undervisning og drift lever op til ide og formål.
Gennem forældremøder, skole-hjemsamtaler, elevoptrædener ved månedsfester, løbende evaluering og vidnesbyrd følger forældrene den del af undervisningen, som deres barn modtager.

Tilsynsrapport og tilsynsførende

Skolens tilsynsførende evaluerer løbende skolens undervisning. Retsgrundlaget og formålet for tilsynet kan læses her:

Retsgrundlag/formål:

Uddrag af ”Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.”

Kapitel 1

Undervisning m.v.
§ 1, stk. 2, 4. pkt.,
Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det
danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Kapitel 3

Tilsyn
§ 9. Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen) at føre tilsyn med skolens
almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver undervisning og sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2.
pkt., som står mål med, hvad der almindeligvis Kræves i folkeskolen. Forældrekredsen træffer selv
beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.

Stk. 2. Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes
standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og hvis skolen er omfattet af § 8 a, stk. 4, historie samt
med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal endvidere påse, at skolen opfylder kravet
i § 1, stk. 2, 4. pkt. (se nedenfor), og at undervisningssproget er dansk. Forældrekredsen kan i stedet
anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage disse tilsynsopgaver.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller de tilsynsførende. Skolen skal
orientere Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt til at føre tilsyn. Opfylder den eller de
tilsynsførende ikke på tilfredsstillende måde kravene til tilsynet i henhold til denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf, kan undervisningsministeren pålægge forældrekredsen inden for en nærmere angivet frist at
vælge en eller flere nye tilsynsførende.

Stk. 3. Den eller de tilsynsførende
1) skal til stadighed have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at de er i stand til at varetage et
tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau,
2) skal beherske dansk i skrift og tale, medmindre tilsynet føres ved de tyske mindretalsskoler eller ved
skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk,
3) må ikke tilhøre forældrekredsen,
4) må ikke være medlem af bestyrelsen,
5) må ikke være ansat på skolen,
6) må ikke være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller
bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole, og
7) må ikke være gift eller nært beslægtet med personer, der er nævnt i nr. 3-6.

Stk. 6. Den eller de tilsynsførende skal aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg på skolen. Undervisningen skal
overværes i et omfang afstemt efter skolens størrelse, dog svarende til mindst en hel skoledag.
Undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, skal
overværes af en tilsynsførende. Derudover skal den eller de tilsynsførende drøfte indholdet af skolens
undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige
og pædagogiske kvalitet.

Stk. 7. Den eller de tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens
bestyrelse om tilsynet efter stk. 2, herunder om elevernes standpunkt i de fag, der er nævnt i stk. 2. I
tilfælde, hvor forældrekredsen har valgt flere tilsynsførende, og hvor disse ikke er enige om affattelsen af
den skriftlige tilsynserklæring, skal dette fremgå af erklæringen.
Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt til forældrekredsen. Skolen udleverer den
skriftlige tilsynserklæring til forældrekredsen og offentliggør den på skolens hjemmeside på Internettet.

Undervisningsministeriet, den 3. juli 2009

Bertel Haarder

Der er i 2010 vedtaget en ny bekendtgørelse til denne lov bek. Nr. 619af 09/06/2010, hvor det som noget
helt nyt bestemmes, at den tilsynsførende skal certificeres.

Evaluering på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård

Evalueringsstrategi for Steiner HF

Jævnfør bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser § 19

Det er et krav fra ledelsen, at lærerne evaluerer enten mundtligt eller skriftligt i slutningen af et undervisningsforløb. Kritiske evalueringer tages med på vores ugentlige torsdagsmøder og drøftes med kolleger.

Alle forløb afsluttes med elevafleveringer mundtligt eller skriftligt, og de bliver efterfølgende an-
meldt formativt, således at eleverne kender deres standpunkt.

I løbet af året har vi mindst en elevkonsultation pr elev, hvor eleverne hører midlertidige standpunkter, og året sluttes af med et skriftligt formativt evalueringsstandpunkt, som vi kalder for vidnesbyrdet.

Med hensyn til studievalg, får vi besøg af Studievalg Danmark et par gange om året. Der er også mulighed for kontakt med studievejledere efter behov.

Elevevaluering på Steiner HF

Overblik over centrale tal om SteinerHf i Kvistgård, en analyse af tallene og sidst et forslag til
forbedringer.

Årene er 19/20, 20/21 og 21/22.

Vores HF er under opbygning, og en del lærere er under uddannelse. Vi ønsker en regelmæssig
dialog med eleverne, sådan at de stadig føler sig frie til at skrive til os og ytre sig om forskellige
forhold. Det virker altid konstruktivt, og lærerne er vante til at tage punkter op til evaluering og en
drøftelse af, hvad der kan gøres bedre. Generelt siger en del af de nye elever, at de aldrig er blevet
mødt positivt af lærere, før de blev elever på vores skole.

Den faglige trivsel

Den faglige trivsel har tidligere år ligget højere end landsgennemsnittet, men har sidste skoleår
ligget en lille smule under landsgennemsnittet.

• Skoleåret 2021-22 er skoleåret, hvor vores Hf modtog mange nye elever ude fra, det vil sige,
  at eleverne kom fra folkeskoler og enkelte har været på efterskoler. Det kan have en
  betydning, da de netop skifter til steinerskolen, fordi de ønsker bedre faglig trivsel, men der
  går næsten et år før disse nye elever er assimileret. De nye elever udgjorde ca. 25 % af vores
  lille Hf.
• Målet fremadrettet er at gøre mere i de første måneder af skoleåret for at assimilere de nye
  elever ved samtaler og flere arrangementer, der kan give et større indblik i vores skolegang.
• Under evaluering med eleverne ved vi at coronanedlukninger har gjort vores elever mere
  sårbare. Derfor arbejder vi nu hårdere på at øge trivsel.

Den sociale trivsel

På alle tre år ligger vi over landsgennemsnittet. Fællesskabet er et vigtigt aspekt på en Steinerskole.
Vi dyrker det blandt andet med årstidsfester hele året, hvor forældre og elever er inviterede, men vi
er også meget bevidste om lærer-elev-relationen. Derudover har vi mange ekskursioner og
længerevarende ture, som vi ved også styrker den sociale trivsel.

Læringsmiljø

Læringsmiljøet, på nær det første år, ligger en smule under gennemsnittet.

Der er bestemt ikke kritiske forhold, men skolen ønsker at ligge over landsgennemsnittet, herunder kommer bud på, hvorfor dette ikke er sket:

• Et aspekt er, at vi har en del lærere, der stadig er under uddannelse, samtidigt har vi fået et
  nyt studieadministrativt system. Det betyder blandt andet at tilbagemeldingen på opgaver
  ikke har været hurtige nok.
• Vi arbejder ligeledes på at styrke rummene omkring elever, så IT-udstyr og andet
  udstyr/værktøj og materialer bliver mere velfungerende.
• Vores elever har været vant til at have skemaer, der sjældent ændres på, så der er også en
  tilvænningsproces i gang med huller og ombyttende moduler.
• Hele det første halve år er skolen påvirket af coronaforhold og sygdom.

Vi vil arbejde på bedre information og en endnu mere struktureret planlægning af skema og
undervisning. Disse emner er blevet behandlet på et lærermøde og i ledelsen og vil blive taget op
løbende gennem hele året. For eksempel er lærerne i gang med at blive undervist ordentligt i det nye
administrative system.

Pres og bekymringer

Vi er i år endt på samme gennemsnit som resten af landet.
Rundt omkring i landet har de unge generelt lidt under præstationspres, og selvom vi har andre
forhold, vi har for eksempel ikke eksamen og karakterer, men eleverne skal alligevel præstere på
både på den gymnasiale del og på steinerdelen, eksempelvis med håndværksfag.

Vi vil i år kigge ind på, hvor vi kan tage presset fra eleverne. Eventuelt skære i fordybelsestiden,
som er stor på en steinerskole.

Mobning

Her ligger vores tal på landsgennemsnit, dog forrige skoleår en smule bedre.

Vi ønsker at vores tal, skal ligge over gennemsnittet, og vi må derfor gå i dialog med eleverne. Lige
nu har vi ikke en forklaring på resultaterne.

Vi har opgraderet vores trivselsmoduler, som styres af vores unge-coach.

Vi samler ligeledes eleverne til fælles dialog om stude- og ordensregler, hvor også mobning bliver et
tema. Stormødet finder sted i uge 46 i 2022.

Følgende overordnede evalueringsformer praktiseres på hele skolen inkl. Steiner HF:

Fortløbende uformel mundtlig evaluering i alle fag, hvor eleverne bliver gjort opmærksom på deres motivation, forberedelse og opnåede resultater, tilpasset elevens klassetrin. På baggrund heraf samtales i de ældre klasser med eleven om udviklingsmuligheder.

Skolen har hver dag blokundervisning fra kl. 8.00 – 10.00. Blokundervisningen er af tre til fire ugers varighed i fag som matematik, dansk, geometri, geografi, historie, biologi, kemi, fysik, kunstbetragtning, hvorefter de andre fag følger med lektioner á 45 minutters varighed.

I hver fagblok, kaldt hovedfagsperiode, udarbejder hver enkelt elev selv sine periodehæfter som skriftlige rapporter over de bearbejdede emner og temaer. Disse periodehæfter bliver bedømt og kommenteret af læreren efter hver periode. Herigennem foregår en periodevis evaluering af elevens skriftlige arbejder og mundtlige indsats.

I anden halvdel af skoleåret i 9. klasse udarbejder eleverne en engelsk månedsopgave på 8-10 computerskrevne sider om en selvvalgt biografi. Denne bliver fremlagt for 8. til 12. klasse i et foredrag på engelsk af ca. 10 minutters varighed. Både det skriftlige arbejde og foredraget bliver bedømt og indgår som en selvstændig del i 10. klasses (fremover 9. klasses) samlede evaluering, som kaldes vidnesbyrd.

I 10. klasse skal eleverne bearbejde et selvvalgt emne, såvel teoretisk, som kunstnerisk/praktisk i en selvstændig kvartalsopgave.  Arbejdet skal udføres, udover det normale skolearbejde, i fritid og i samråd med en tildelt vejleder. Kvartalsopgaven afsluttes med en fremlæggelse overfor skolens elever fra 8. – 12. klasse og deres lærere. Kvartalsopgaven bliver anmeldt og vurderet og fremstår særskilt i 10. klasses vidnesbyrd.

I 9. klasse skal eleverne i løbet af deres to ugers erhvervspraktikforløb udarbejde en erhvervspraktikrapport om arbejdsstedets organisation og samfundsmæssige funktion. Denne rapport bedømmes efterfølgende af den praktikvejledende lærer.

I de ældste klasser er det almindeligt, at lærerne bruger tests ved afslutning af fagblokkene.
Skolen afholder seks månedsfester om året, hvor de forskellige klasser fremviser eksempler fra undervisningen for forældre, lærere og øvrige elever. Disse månedsfester bliver evalueret på de efterfølgende lærerkonferencer.

Fra 1. til 7.  klasse afholdes årlige skole-hjem-samtaler.

Fra 8. til 12. klasse afholdes en til to gange årligt såkaldte lærer-elev-samtaler af 30 minutters varighed, med  forældrene som tilhørere. Her præsenteres eleven for et samlet indlæringsbillede, fagligt, socialt og personligt, baseret på forudgående udtalelser fra alle involverede faglærere. Dette sammenlignes med elevens selvevaluering. På baggrund heraf aftales indsatsområder hvor elevens faglige kundskaber og sociale evner kan styrkes og udvikles.

På de ugentlige torsdagskonferencer/lærermøder er individuelle elevbeskrivelser/klassebeskrivelser et fast punkt på dagsorden. Her tales om den undervisningsmæssige situation, om klassen/eleven kan leve op til de forventede krav til kundskaber og kompetencer, altså det hidtidige og fremtidige udviklingsbillede.

Derudover indkaldes enkelte elever med forældre efter behov til samtaler om f.eks. elevens indlæringssituation, sociale relationer eller fravær.

Eleverne har indtil nu ved afslutningen af skoleåret modtaget et vidnesbyrd i 2., 4., 6., 8, 10 og 12. klasse, fra og med 2009 vil de også få det efter 11. klasse. Vidnesbyrdet indeholder en beskrivelse og bedømmelse af den enkelte elevs faglige, sociale og individuelle standpunkt i alle fag. Dette vidnesbyrd stiles til forældrene i 2. og 4. klasse. I 6. og 8. klasse stiles vidnesbyrdet til eleven selv. Og i skolens ældste klasser, dvs. 9. – 12. klasse, stiles vidnesbyrdet til omverdenen. Her indeholder det udover bedømmelsen af elevens indsats og kompetencer, en opsummering af fagenes indhold (pensumbeskrivelser).

Eleverne afslutter deres tolvårs skolegang med en selvprøve, en selvvalgt årsopgave.  Opgaven skal indeholde både en teoretisk del og en praktisk/kunstnerisk del. Arbejdet skal udføres, udover det normale skolearbejde, i fritid og i samråd med en tildelt vejleder. Årsopgaven afsluttes med en fremlæggelse i salen overfor skolens forældre og lærerne, hvor der efterfølgende kan stilles spørgsmål til opgaven. Årsopgaven bliver anmeldt og vurderet og fremstår særskilt i 12. klasses vidnesbyrd.
Skolen samarbejder med UU-Øresund, som afholder samtaler med alle elever fra 6. – 9. klasse og enkelte elever i 10. klasse om deres faglige standpunkt, sociale trivsel og  individuelle indsats. I denne proces laves elevernes uddannelsesbøger. Efter samtalerne får lærerne tilbagemeldinger om, hvordan UU-Øresund ser  eleverne og hvordan de vurderer, at deres behov kan imødekommes i undervisningen.

Vores oplevelse er, at en skole og dens undervisning dybest set  evalueres på om forældrene oplever, at deres barn udvikler sig  personligt, fagligt og socialt og det gør det kun, hvis det har det  godt. Derfor lægger vi vægt på meget nær kontakt, hvor forældre og  lærere taler sammen, hvis et barn i en periode ikke ser ud til at  trives. Samme barn kan blive genstand for lærerkollegiets refleksioner  omkring, hvordan barnet kan hjælpes og barnet kan afhængigt af alder  naturligvis selv involveres. På denne måde søger vi at sikre, at der  ikke blot opnås gode faglige slutresultater, men at eleven trives og udvikles som helt menneske gennem hele sin skoletid.

Evaluering af grundskolens samlede undervisning

I skolens evaluering af den samlede undervisning tages udgangspunkt i Rudolf Steiner Skolen Kvistgårds undervisningsplaner, formål og værdigrundlag.

Lærernes evaluering

Evaluering og opfølgning
Steiner skolen Kvistgård vælger at evaluere, samt udfærdige en opfølgningsplan for grupper af fag.
Det er meningen, at de skal rulle, så vi når alle fag igennem i løbet af fire år. Vi bestræber os på, at
evalueringen foregår i juni måned, og at resultatet og opfølgningen bliver lagt på hjemmesiden lige
før sommerferien.

2022: Dansk, engelsk, tysk, billedkunst og børnehaveklasse
2023: Musik, håndarbejde, sløjd og de obligatoriske fag
2024: Matematik, historie, samfundsfag og kristendomskundskab
2025: Biologi, geografi, fysik, kemi, idræt og madkundskab

Skoleåret 2021/22

Evaluering og opfølgning Dansk 1.- 9. klasse
Der tegner sig et billede af, at undervisningen i dansk 1. – 9. klasse, indeholder de elementer, som også
findes i kompetencemål. Eleverne opnår nogle af kompetencemålene på et senere klassetrin end i
folkeskolen, da vi f.eks. begynder læseindlæring senere, samt ikke bruger IT i de små klasser.

Vores fokuspunkter de kommende år vil være, at vi vil bestræbe os på at blive bedre til at læse både svensk
og norsk. Vi vil arbejde på at få en endnu større forståelse for vores nabosprog. Måske ved at få kontakt til
Rudolf Steinerskoler i vores nabolande.

Desuden vil vi overveje, hvordan vi kan implementere kompetencer i IT i de små klasser, da vi ikke bruger
computer på de klassetrin. I 7.-9. klasse vil vi stadig forsøge at styrke IT kompetencerne, der vil blandt
andet blive indkøbt 30 bærbare computere. Især vil vi arbejde på kildekritisk søgning og tekstbehandling.

Sidst men ikke mindst vil vi arbejde mere intensivt med dysleksi, blandt andet ved at deltage på kursus.

Evaluering og opfølgning Engelsk 1.- 9. klasse
Der tegner sig et billede af, at undervisningen i engelsk 1. – 9. klasse, indeholder de elementer, som også
findes i kompetencemål.

Vi følger vores undervisningsplaner og når vores delmål.

Fokus for de kommende år er skriftlig kommunikation på engelsk. Dette vil gøres ved at skrive og modtage
breve fra Rudolf Steinerskoler i engelsktalende lande.

Vi vil udvide elevernes forståelse for sproget, ved at udefrakommende besøgende fortæller om landets
kultur og skikke på engelsk.

Vi vil også blive endnu bedre til at differentiere vores undervisning, da vi oplever, at der er stor forskel på
elever, der har et rigt digitalt liv.

Evaluering og opfølgning Tysk 1.- 9. klasse
Vi følger vores delmål og undervisningsplaner.

Når eleverne kommer i mellemskolen, har de en god forståelse for det tyske sprog.

Vi vil udvide elevernes forståelse for sproget, ved at udefrakommende besøgende fortæller om landets
kultur og skikke på engelsk.

Et andet fokuspunkt er at prøve at løfte tysk, da det ikke er en lige så naturlig interesse for faget, som f.eks.
for engelsk. Dette vil vi bl.a. gøre ved at finde pennevenner i tysktalende lande.

I forhold til folkeskolens kompetencemål, har vi ikke et sammenligningsgrundlag, da kompetencemålene
først begynder i 7. klasse.

Forældres evaluering

Skoleåret 2018/19

I skoleåret 2018/19 havde vi besøg af eksterne konsulenter, der var på besøg i alle klasser. Konsulenter hedder Lotte Juul og Heidi Hansen. Begge superviserede undervisningen og gav feedback til lærerne. 

Vores plan er at få eksterne til at evaluere vores undervisning igen, men på grund af corona-perioden venter vi til skoleåret 2022/23. 

I midlertid bliver vores undervisning evalueret på månedsfester 5 gange om året – her er klasselærere, musiklærere og eurytmister flittige med at fremvise undervisning i form af elevoptræden. 

Vores HF afdeling er forholdsvis ny, og HF-lærerne er eller har lige været i pædagogikum, som er en kvalitetssikring af lærerne, og her er der ministerielt tilsyn.

Skoleåret 2019/20

Grundet corona blev skoleåret sprunget over.

Skoleåret 2020/21

Ledelsen besøgte forældrene til forældremøder i efterårssemesteret i 2020.

Formålet var at undersøge trivslen hos forældre, i grundskolen op til 10. klasse med. Vi ønskede også forældrenes overordnede evaluering på undervisning, hvilket ville skinne igennem vores spørgsmål.

Grundlæggende stillede ledelsen to spørgsmål: Hvad går godt, og hvor kan skolen/ledelsen/lærerne forbedre sig?

Ud over at det var en meget positiv oplevelse at møde forældrene, så var det også interessant at notere alle de gode punkter, der kom.

På grund af Corona-nedlukning nåede vi ikke at få 7. klasses forældre med på vores besøg rundt.

Nedenstående er forkortelser I muligvis har brug for i forhold til skemaet

Rektor Anette Jørnung, ANJ
Grundskolekoordinator Suzanne Olsson, SUO
Mellemskolekoordinator Inger Barfod, INB
Overskolekoordinator Jacob Rosendal, JAR
Pædagogisk udvalg: Agnete Fredslund (klasselærer i 3. klasse), Anette Nilsen (eurytmist) og Charlotte Rostrup (klasselærer i 2. HF og håndværkslærer)
AKT lærere: Inger Barfod (speciallærer)
PR: Thomas Arendt, THA og Bodil Dam (ekstern konsulent)
Mediemyndighed:  Marianne Kusk, MKC (klasselærer i 7. klasse)
Byggeudvalget består af ANJ, pedel Hanne Kacirek, og tre bestyrelsesmedlemmer Bent Svenningsen, Kim Wolff og Lars Søgaard