Billedkunst

Der undervises i tegning, maling og billedkunst på alle klassetrin. Fra 1. – 8. klasse er faget både integreret i den daglige undervisning og der gives ugentlige fagtimer.

Efter 8. klasse skal eleverne:

• have udviklet færdigheder til at kunne fremstille egne billeder ved hjælp af forskellige former for redskaber og teknikker
• kunne anvende egne og andres billeder til bestemte formål
• have kundskaber om billedets rolle i kulturen og i samfundet, samt have et godt kendskab til fremtrædende billedkunstnere
• have opøvet færdigheder i bedømmelse af æstetiske skønhedsværdier
• have erfaret, at æstetisk skønhedsværdi kan tage sig ud på mangfoldige måder

Udviklingen i undervisningen:

1. klasse

Igennem eventyr fortællingerne og introduktion af bogstaverne hentes tegnemotiverne frem. Med store bivoksfaver arbejdes der i flader og der hvor fladerne mødes opstår linien. Det tilstræbes at hele papiret udfyldes.

Formtegning
Der arbejdes med former ud fra den lige og krumme linie, som langsomt fører frem til de første symmetriske og geometriske former.

Maling
Eleven arbejder med de tre grundfarver og gennem stemningsbilleder fortalt af læren udfører eleven enkelte maleøvelser. Der arbejdes med den rene farve i dens konsonans og dissonans. Metode: Vådt i vådt med akvarel farver og store pensler.

2. klasse

I tegning hvor motiverne er hentet fra hovedfagsundervisningen og årstiderne arbejdes der stadig i fladerne. Det er afgørende at få farverne til at udfolde sig i fladerne og ikke inden for en given kontur.

Formtegning
I formtegning øves der videre på symmetri. Spejlformer og rytmisk opbyggede tegninger indføres.

Maling
Arbejdet fortsætter fra 1.klasse, farveøvelser med grundfarverne får eleven til at se og opleve de mange nuancer og hvad der sker når farverne står ved siden af hinanden og hvad der sker når de blander sig.
I 2. klasse er det en stor tilfredsstillelse at se et billede blive færdigt – en oplevelse er blevet bearbejdet.

3. klasse

Fortællestoffet appellerer nu mere og mere til afstand og rum i tegningerne. I slutningen kan indføres tegning med farvekridt og farveblyanter, da detaljen fordres mere nu hos eleven.

Formtegning
I formtegning føres øvelserne videre til mere krævende opgaver. Symmetri og asymmetriske ligevægtsøvelser og formforvandlinger.

Maling
I maling arbejdes der med udgangspunkt i skabelsesberetningen. Hvor der af lys og mørke opstår farver, motiverne fremstår nu mere tydelige.

Form og mål for 1. – 3. klasse
Igennem instruktion fra læren, og efterligning skal eleven opøve egen iagttagelsesevne, styrke formkræfterne og udvikle sin farvesans.

4. klasse

Formtegning
Der tegnes forskellige krydsningsformer fra smykker, træudskæringer eller våben fra den norrøne kultur og evt. flettede knuder fra den keltiske kultur.
Formålet er at formtegningen følger faget nordisk mytologi. Tegning af krydsningsformer og flettede knuder virker gunstigt ind på elevernes koncentrationsevne.

Genstandstegning
Eleverne tegner billeder til en tekst som er blevet genfortalt fra dagen i forvejen i den nordiske mytologi, zoologi eller geografi.
Eleverne tegner med bivoks blok- og stiftfarver.
Formålet er at tegning følger undervisningsstoffet i de nye fag nordisk mytologi , zoologi og geografi. Og en tegning ledsager et fortællestof i forbindelse med bearbejdning af gårsdagens arbejde.

Maling
Der males med våd akvarel farve på vådt papir.
Malearket kan grundes med farve så der skabes en underlægningsstemning på papiret.
Der males en form af et dyr eller en skikkelse som gengiver det karakteristiske og stemningsmæssige ved dyret eller figuren.
Formålet er at eleven arbejder med at skabe former med akvarelfarven og at formen gengiver det karakteristiske eller stemningsmæssige ved dyret eller en skikkelse.

5. klasse

Formtegning
Eleverne tegner geometriske figurer, cirkler og rette linjer som frihåndstegning.
Formålet er at øve eleven i disse former med frihånd inden der skal arbejdes med redskaber passer og lineal i 6. klasse.

Genstandstegning
Eleven tegner billeder der  ledsager et fortællestof fra dagen i forvejen i historieundervisningen, geografi eller botanik.
Der tegnes nu også med farveblyanter så billedet kan blive mere akkurat.
Formålet er at tegning følger undervisningsstoffet i fag som historie, geografi og botanik. Og en tegning ledsager et fortællestof i forbindelse med bearbejdning af gårsdagens arbejde.

Maling
Der males med våd akvarelfarve på vådt papir.
En plante males ved at blande blå og gule farver til forskellige grønne nuancer.
En plante males så det karakteristiske og stemningsmæssige ved planten kommer frem.
Formålet er at eleverne arbejder med temaer fra historie, geografi eller botanik undervisningen.

6. klasse

I tegnetimen arbejder eleven hovedsagelig med en bred, tyk kulstift. Lejlighedsvis tegnes med blyanter af forskellige hårdhedsgrader eller kuglepen.
Eleven iagttager og tegner forskellige genstande og skygger genstanden kaster på bordet og/eller andre genstande. Genstanden kan være platoniske legemer (se geometriundervisningen), værktøj (se håndarbejde og sløjd) eller dagligdagens genstande.

Formålet er primært at træne evnen til at iagttage og sekundært at øve at skabe både lys og mørke og danne mulige gråtoner.

7. klasse

Fra skygge- og projektionslæren præsenteres eleverne for perspektivtegning. Der anvendes fortsat kul, også bløde blyanter og kuglepen. Selve motivet kan hentes fra historieundervisningen (borge, kirkerum og kirkebygninger, Mayatempler, skibsfart) eller fra omgivelserne (skov, åbne marker, broer, havne, storbyer). Der lægges vægt på at hver elev ser verden fra sit perspektiv.
Eleven vil også af og til stifte bekendtskab med andre materialer og redskaber såsom akrylmaling f.eks. kan der males/prikkes når aboriginal-malerier gennemgås i engelskundervisning, oplagt til gruppearbejde eller kan indgå i en periode med kalligrafi.
Formålet er først og fremmest at lære at håndtere forsvindingspunktet og derved skabe sit personlige fokuseringspunkt.

8. klasse

Der arbejdes fortsat med kul, blyant og kuglepen. I opgaverne forbindes det tektoniske med det skønne (frugter, frø, blade, maskiner, værktøj).
I linoleumssnit skabes lys og mørke og overgange derimellem udelukkende med sort og hvidt ved at bearbejde linoleumspladen på varierende vis. Overvejelser m.h.t. positiv-negativ og spejling samt fysiske kræfter kræves.
Der kan indlægges mere eksperimenterende perioder, hvor der arbejdes frit med papir, lærred, akrylmaling, gouache, fedtfarver alene eller i grupper, (masker, Odinsteatrets stådukker, hulemalerier, forskellige folkeslag).
Faget har til formål at eleven lærer at arbejde efter et oplæg og frit, at øve tekniske kunnen og egen vurderingsevne.