skip to Main Content

Læreplaner

Geografi 4. – 9. klassetrin

Først kommer formålet med faget, dernæst en kort beskrivelse af geografi på klassetrin, og delmål for 4. og 6. klasse kommer direkte efter beskrivelsen, hvorimod delmål for 8. klasse og slutmål for 9. klasse kommer til sidst.

Kun for 7. – 9. klasse er alle afsnit delt op i kompetencerne:

Undersøgelse

Modellering

Perspektivering

Kommunikation. 

På alle klassetrin holder eleverne oplæg, afleverer et skriftligt materiale, og nogle gange også et kunstnerisk materiale. I 8. og især i 9. klasse vil eleverne bruge de digitale hjælpemidler i større omfang.

Fagets formål

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse af de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og resten af verden samt samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Undervisningen skal bygge på elevernes egen iagttagelser, oplevelser og undersøgelser af geografiske kilder, så de udvikler interesse for selv at udbygge deres viden om omverdenen. 

Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af fremmede kulturer og give dem mulighed for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedrørende udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte mverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

4. klasse

Eleverne arbejder til at begynde med i geografi ved at undersøge lokalforhold. De undersøger skolen og dens bygninger, lige sådan undersøger de deres eget hjem. Hvordan er det indrettet, hvor bor de og i nærheden af hvilke byer? Til slut tegner/maler de deres eget Danmarkskort og har derfor også fået kendskab til byer, landskab og vand. Forløbet suppleres med ture i lokalsamfundet, eventuelt skal de selv finde rundt med bus og tog.

Samlet set, skal eleverne kende deres eget lokalmiljø, de skal kunne færdes i det. De skal lære helt simple principper for korttegning og det skal perspektiveres til hele Danmark.

Delmål efter 4. klasse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 

  • Kende til elevens helt nære geografiske omgivelser 
  • Kende til enkle principper for korttegning 
  • Tegne enkle kort 
  • Forstå typiske landskabsformer som grundlag for forskellige former for erhverv før og nu 
  • Kende til Danmarkskortet med store øer, større byer mm

6. klasse

Eleverne fortsætter 4. klasses undervisning med at udvide geografien til hele Norden. Der ses på topografiske forhold, og hvordan mennesket forholder sig til jorden og havet malmbrydning, fiskeri, landbrug og skovbrug. 

Samlet set, skal eleverne udvide deres sfære til at gælde Norden, og på dette tidspunkt skal de også kunne sammenligne Nordens forskellige folkefærds adfærd med Danmarks befolknings adfærd.

6. klasse

Eleverne fortsætter deres udvikling, geografi omfatter nu hele Europa, herunder have, floder, højsletter, søer, dale, bjerge, bjergkæder og byer. Der bliver tegnet kort og eleverne får mulighed for at gå i dybden med et europæisk folk, oplægget fremlægges for klassen. 

Lejrturen i 6. klasse går til Bornholm, hvor eleverne får et geologisk indslag i geografien.

Delmål efter 5. og 6. klasse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Genkende de nordiske landes karakteristiske omrids på et kort 

Kende til havstrømmenes indvirkning på landenes klima 

Forstå lokalbefolkningens levevilkår og samfundsudviklingen ud fra den nære omegns naturforhold Kende til forskellene mellem vore og vore nabofolks naturgivne forudsætninger for udvikling af erhverv og samfund.

7. klasse: 

Målet for geografiundervisningen i 7. klasse er, at eleverne får kendskab til alle jordens verdensdele og havene som adskiller dem. 

Undersøgelse

De skal kunne kende og tegne konturerne og kunne bruge dette som en nøgle til forståelse af de forskellige kontinenters egenart. 

Modellering

Som i 6. klasse læres de vigtigste lande, byer, floder og bjerge, ligesom kendskabet til modeller og temakort i atlas, fagbøger og på nettet udbygges. 

Perspektivering

Eleverne i 7. klasse har også en selvstændig opgave. På dette klassetrin kan det fx være en etnografisk opgave, hvor hver elev skal vælge en nuværende eller tidligere naturfolk, opsøge viden om dette folks eksistensvilkår og disses sammenhæng med klima, landets udseende, adgang til havet, vegetation, dyreliv, religion, ressourceproblematikker og forhold til de omgivende samfund mv. 

Kommunikation

Under hele forløbet lægges der vægt på, at eleven mundtligt kan repetere og perspektivere. Den skriftlige del er et håndskrevet hæfte, som i egne ord gengiver undervisningsstoffet.

8. klasse

I 8. klasse er emnerne meteorologi og oceanografi. Undervisningsforløbet indeholder emner som solens differentierede opvarmning af jorden, hav- og landbriser, kold og varm luft og sammenhængen med vind, atmosfærens opdeling, skyers opståen, havstrømme, tornadoer og orkaner, trykforhold i højden og vind over bjerge, varm- og koldfront.

Undersøgelse

Verdensdelene studeres ud fra samspillet mellem natur og kultur og den påvirkning geografi og klima har haft på udviklingen af handel og produktion.

Modellering

I forbindelse med denne periode laver eleverne forsøg, undersøgelser og observationer enten enkeltvis eller som klasseforsøg, ligesom daglige aflæsninger af en vejrstation og fremstillinger af vejrets udvikling i forskellige modeller som grafer, diagrammer og tabeller er en del af undervisningen.

Perspektivering 

I slutningen af 8. klasse er lejrturen en 10 dages Laplandstur, og på denne tur repeteres relevante dele af den tidligere givne geografiundervisning, ligesom der lægges ny grund og iagttagelser for den følgende geologiundervisning på næste klassetrin. Generelt perspektiveres til det, der erfares i naturen.

Kommunikation

Der samtales om klimakrise, skrives opgaver, og fremlægges i grupper. Der lægges vægt på geografifagligt sprog.

9. klasse

I 9. klasse arbejdes med jordens geologiske strukturer og processer samt landskabsdannende processer. 

Undersøgelse

Geologifagets grundlæggelse og udvikling belyses ved gennemgang af en række biografier og personernes betydning for det foranderlige verdensbillede. Pladetektonikken uddybes og ses i et historisk forløb, og vulkandannelse, jordskælv, tsunamier belyses.

Modellering

Der undervises i udviklingen af seismografen og varslingsmulighederne før en katastrofe, dette kædes sammen med den større forståelse for Jordens geologiske processer og sammensætning.  Der arbejdes med figurer, film og tegninger. 

Undervisningen konkretiseres i eksempler på, hvordan landskaber formes og ændres gennem tiden, nogle gange pludseligt – andre gange umærkeligt, men vedvarende over millioner af år. Der arbejdes her med en forståelse af de kræfter, der har formet kontinenterne, gletchernes spor i landskabet og den vedvarende erosion og aflejring, der foregår hver eneste dag.

Perspektivering

Det historiske perspektiv undersøges, og jordens geologiske processer sættes i perspektiv i forhold til klimakrisen.

Kommunikation

Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med klassekammerater, lærere og andre. Der lægges vægt på geografifagligt sprog

SLUTMÅL efter 9. klasse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Undersøgelse

  • gennemføre en analyse af globale mønstre, problemstillinger og regioner og sammenspillet mellem disse ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler
  • redegøre for det internationale nødhjælpsarbejde i forbindelse med naturkatastrofer
  • anvende globus, kort, samt forskellige data som arbejdsredskaber til at skabe overblik og sammenhæng
  • kende verdensdele, lande, byer m.m. på kort og globus, herunder navne på væsentlige danske lokaliteter og deres placering

Modellering

  • foretage undersøgelser, målinger og registreringer på grundlag af egne iagttagelser og oplevelser i natur- og kulturlandskaber
  • anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, undersøgelser, registrering, bearbejdning og fremlæggelse

Perspektivering

  • at give dem lejlighed til at stifte bekendtskab med de gamle erhverv som fiskeri, landbrug, smeden og andre håndværkeres arbejde i ”gamle” dage, og få dem til at fornemme den første følelse af, at vandet og byernes beliggenhed har en nøje sammenhæng

Kommunikation

  • At eleverne er i stand til at fremlægge på et fagligt grundlag og benytte sig af et geografi fagligt sprog. Det er også vigtigt, at de på dette niveau kan perspektivere til dagligdags processer. Eleverne afleverer efter hvert forløb et skriftligt materiale, der i 7. og 8. klasse er et håndskrevet hæfte med tegninger af forskellige processer. I 9. klasse kan eleverne aflevere et digitalt arbejde.

Delmål efter 7. –  8. klasse

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 

  • Anvende kortet som et væsentligt arbejdsredskab til at søge viden om – og give svar på geografiske spørgsmål 
  • Kende til principper for korttegning 
  • Kende verdensdele, lande, byer mm. på kort og globus 
  • Kende verdenshavene og have kendskab til de kap der skiller dem 
  • Foretage enkle geografiske undersøgelser, herunder vejr- og himmelobservationer 
  • Kunne udpege den nordlige halvkugles vigtigste stjernebilleder 
  • Forstå fænomenerne sol- og måneformørkelser 
  • Kende til månens kredsløb og faser samt dens indvirkning på jorden gennem ebbe og flod
  • Sammenligne egne levevilkår med levevilkår i andre europæiske lande og med levevilkår i fattige lande Sammenholde landes og regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene 
  • Genkende forskellige bymodeller 
  • Kende til det globale befolkningstals udvikling 
  • Kende til befolkningstilvækstens globale fordeling 
  • Beskrive modeller som bruges til at beskrive en befolkning fx befolkningspyramider, den demografiske transitionsmodel og Fourastiédiagram. 
  • Forklare sammenhænge mellem erhvervs- og demografisk udvikling og teknologisk udvikling i samfundet Kende til kategoriseringer og fordelinger af rige og fattige lande i verden 
  • Beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske data 
  • Diskutere hvilke samfundsmæssige problemer der skabes på baggrund af demografisk sammensætning nu og i fremtiden.

“Der er meget godt ved at gå her, men en af de mest nævneværdige ting er de søde lærere samt det gode fællesskab der er på tværs af klasserne”.

 

Elev i 2. HF

Så er det IMORGEN kl 10-13, at vi inviterer indenfor på Steiner HF Kvistgård 🥳🌸

Der vil være rundvisning, åbne værksteder og masser af muligheder for at stille spørgsmål til lærere og elever.

Vi GLÆDER os til at se jer♥️

Se programmet for dagen her: www.Facebook.com/events/1261075517782922

Så er det IMORGEN kl 10-13, at vi inviterer indenfor på Steiner HF Kvistgård 🥳🌸

Der vil være rundvisning, åbne værksteder og masser af muligheder for at stille spørgsmål til lærere og elever.

Vi GLÆDER os til at se jer♥️

Se programmet for dagen her: www.Facebook.com/events/1261075517782922
...

HUSK, at det er NU PÅ LØRDAG d. 28. kl. 10-13, vi holder Åbent Hus på Steiner HF Kvistgård 🥳💪🏼

Kom og mød elever og lærere, få en rundvisning på skolen og se, om Steiner HF kunne være noget for dig! 

Se programmet her: www.facebook.com/events/1261075517782922

HUSK, at det er NU PÅ LØRDAG d. 28. kl. 10-13, vi holder Åbent Hus på Steiner HF Kvistgård 🥳💪🏼

Kom og mød elever og lærere, få en rundvisning på skolen og se, om Steiner HF kunne være noget for dig!

Se programmet her: www.facebook.com/events/1261075517782922
...

DRØMMER DU OM en karakter- og eksamensfri HF uddannelse, hvor boglige og kreative fag er lige vigtige, og som giver dig adgang til alle videregående uddannelser?
Så kom til ÅBENT HUS på Steiner HF i Kvistgård lørdag d. 28. januar kl. 10-13 og hør mere om, hvad vi kan tilbyde dig!

Se mere her:
https://facebook.com/events/1261075517782922/

Hvis du er nysgerrig på, hvad en Steiner HF kan bruges til efterfølgende, kan du læse mere her:
www.steinerskoler.dk

DRØMMER DU OM en karakter- og eksamensfri HF uddannelse, hvor boglige og kreative fag er lige vigtige, og som giver dig adgang til alle videregående uddannelser?
Så kom til ÅBENT HUS på Steiner HF i Kvistgård lørdag d. 28. januar kl. 10-13 og hør mere om, hvad vi kan tilbyde dig!

Se mere her:
https://facebook.com/events/1261075517782922/

Hvis du er nysgerrig på, hvad en Steiner HF kan bruges til efterfølgende, kan du læse mere her:
www.steinerskoler.dk
...

Back To Top