Trivsel og miljø

God trivsel er for alle i skolens fællesskab.
Derfor arbejder vi jævnligt med at gøre skolen til et trygt og rart sted at være.

 A4A2654 400pxTrivsel handler om både psykiske, fysiske og æstetiske faktorer.
For at styrke den daglige trivsel på skolen anvender vi forskellige 3 værktøjer: 

  • En Antimobbestrategi, der skaber bevidsthed om, hvad der er vigtigt for børns trivsel på vores skole.

  • En Sorg- og krisehåndteringsplan, som er en vejledning der kan støtte skolens ansatte, hvis elever eller ansatte kommer i en krisesituation, hvor de skal modtage konkret og målrettet hjælp.

  • UndervisningsMiljøVurdering
    (UMV) er lovpligtig undersøgelse der skal foretages mindst én gang hvert 3. år i Grund- og Mellemskole (1. - 8. klasse) samt Overskolen (9. - 12. klasse)

 

Antimobbestrategi

Hent ANTIMOBBESTRATEGI FOR RUDOLF STEINER SKOLEN KVISTGÅRD her.


Hvad forstår vi ved trivsel?

 A4A3910 400px

Trivsel er, når vi kan føle tryghed i fællesskabet ti l trods for vores forskelligheder.


Hvad forstår vi ved mobning?

Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på et sted,
hvor denne person er tvunget til at opholde sig. (Helle Rabøl : Grundbog mod mobning, 2005 ).

Hvad forstår vi ved konflikter?

Det er en konflikt, når to eller flere personers holdninger og værdier kommer i modsætning til
hinanden i en sådan grad, at det påvirker deres relation i negativ retning.

Hvad er målet med vores antimobbestrategi?

Vi vil have en skole, som er præget af tryghed, respekt og tolerance. Et skole, hvor alle elever kan
færdes frit uden at blive udsat for mobning.

Hvad gør vi for at forebygge mobning?

At skabe plads til, at hver enkelt elev kan vokse og udvikle sine egne iboende færdigheder, er essentielt i vores pædagogiske arbejde. Derfor er gensidig respekt en kerneværdi i vores
skolekultur, hvilket udmønter sig i, at vi ser hinanden og giver plads til hinanden.

Skolen er kendetegnet ved stærkt fællesskab, som vi dyrker på tværs af klasserne.

Hver morgen mødes alle til fælles morgensang, og mange gange i løbet af året ser eleverne hinanden optræde på scenen og er sammen om fx kor- og orkester arrangementer. En særlig begivenhed på skolen er desuden vores årlige Mikaelspil, hvor alle klasser er deltagere og indgår i dialog med hinanden.
Gennem aktiviteter som disse oplever eleverne sig selv og hinanden som en del af et skolefællesskab, hvor vi er sammen om at skabe en skole, som er god og tryg for alle.

I klasseundervisningen er det at give plads til hinanden og lytte til hinanden helt afgørende imange læringssituationer. Tydeligt i musikundervisningen, i fløjtespil, i eurytmi eller i indøvelsen af et skuespil. Her lærer eleverne at samarbejde for derigennem skabe noget, som de ikke kan skabe hver for sig. Ud af sådanne erfaringer vokser en gensidig respekt og en erkendelse af den anden, som er afgørende for at forebygge mobning.

Skolens bredde fagudbud betyder desuden, at eleverne i det daglige oplever sig selv og klassen imange forskellige læringssammenhænge. I de forskellige fag erfarer eleverne egne og andres styrker og svagheder, hvilket giver dem en sund forståelse af menneskers forskellighed.

På skolen har vi en tillidsfuld og imødekommende omgangsform, og særligt i klassens time arbejder vi på at skabe et rum, hvor eleverne kan tale frit om deres trivsel. På klasseturene og ved klassearrangementer uden for skolen udvikles tættere relationer inden for klasserne.

For at tage godt imod nye elever, der begynder i 1. klasse, har vi en fadderordning, hvor eleverne fra 5. klasse får et særligt ansvar for eleverne i 1. De to klasser er sammen om forskellige aktiviteter i løbet af året. De yngste elever få derved kendskab til ældre elever på skolen, mens de ældre elever lærer at tage hensyn til og være forbilleder for de små. På den måde skabes bånd på tværs af klasserne, hvilket fremmer en skolekultur, hvor alle elever kan trives i et trygt fællesskab.

Hvad gør vi for at forebygge digital mobning?

 A4A3804 2 400px

På skolen er vi særligt opmærksomme på digital mobning, fordi den form for mobning kan være vanskelig at få øje på for lærere og forældre. Sidst i grundskolen og i mellemskolen arbejder vi forebyggende ved hvert år at invitere en fagperson, der først kommer og taler med eleverne i klassen og siden deltager på et forældremøde med klassens forældre. Vi opfordrer desuden forældrene til at følge med i deres børns digitale hverdag, og på skolen har vi tæt samarbejde med SSP* og Børns vilkår.

Vi har mobilfri skoletid.

Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig?

Hvis vi i en klasse konstaterer en konflikt, som kunne tyde på mobning, handler vi på følgende måde: Lærere og SFO-personale, der arbejder i klassen, informeres straks. Klasselærerne taler med de involverede parter, og forældrene informeres. Derefter taler klasselæreren med hele klassen, og hvis det skønnes nødvendigt indkaldes til et fælles forældremøde, hvor forældrene inddrages i arbejdet med at forandre situationen. Skolens forventer, at alle forældre hjælper til og bakker op om processen. Eventuelt gennemføres et AKT**-forløb for klassen, hvor der arbejdes med klassens trivsel.

Hvordan inddrager vi eleverne i arbejdet med at fremme social trivsel og modvirke mobning?

Afhængigt af klassetrin arrangerer vi legegrupper, spisegrupper og lektie grupper, hvor eleverne besøger hinanden i grupper og er sammen efter skoletid.
I den ugentlige klassens time tager vi samtaler om klassens trivsel. Her taler lærere og elever åbent om det gode og det mindre gode, der er sket i klassen i ugens løb.
Eleverne i 5. klasse er faddere for eleverne i 1. klasse.

Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

 A4A3832 2 400px

 På alle forældremøder er klassens trivsel et fast punkt på dagsordenen.

Vi opfordrer forældrene til at lave sociale arrangementer med eleverne uden for skolen.
Vi arrangerer forældre foredrag om børneopdragelse og børns trivsel.

Evaluering af antimobbestrategi

Antimobbestrategien evalueres af lærerkollegiet hvert andet år. Elevrådet bidrager med input, som er hentet fra klasserne.

*SSP står for Skole-Socialforvaltning-Politi
**AKT står for Adfærd Kontakt Trivsel.

 


 

Sorg- og krisehåndtering

Sorg- og krisehåndteringsplanen er en vejledning, for skolens personale. Den er ment som et praktisk og konkret hjælpemiddel i svære situationer. Håndteringsplanen kan støtte ansatte, og derved sikre at elever og ansatte der kommer ud i krisesituationer, kan modtage konkret og målrettet hjælp.

Læs som pdf


Undervisningsmiljøundersøgelse - UMV

UVM 2015

Læs vores UVM fra 2015 som PDF 


Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i 4. - 12. klasse i marts 2015. Vi udgik fra spørgeskemaundersøgelsen ”Termometeret” fra dcum (Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettet af Undervisningsministeriet), hvor vi tilpassede spørgsmålene, så de passede til vores hverdag.

Eleverne i 4. og 5. klasse besvarede spørgsmålene på papir.

Eleverne i 6. – 12. klassebesvarede spørgsmålene på elevintra.

I. Konklusion

Generelt

  1. Generelt er langt den største del af eleverne glade for deres skole og kammeraterne.

 A4A1275 400pxTrivsel

  1. Langt de fleste elever har svaret, at de er overvejende glade, i godt humør og føler sig godt tilpas.
  2. Der er stadig enkelte elever i nogle klasser, der føler sig mobbet.
  3. Langt de fleste elever har en voksen – lærer eller pædagog – de kan tale med på skolen, hvis de har brug for det.
  4. De fleste elever er glade for deres klasse og synes, at de behandler hinanden godt i klassen.
  5. Der er enkelte elever i nogle klasser, der ikke synes, at de har nogen at være sammen med i frikvartererne.

Faglighed

  1. De fleste elever føler, at de klarer sig godt i skolen, lidt afhængig af fag.
  2. Den nødvendige arbejdsro er der ikke altid i timerne.
  3. De fleste mener, at der stilles passende krav, og at de lærer noget i skolen.
  4. Få elever mener, at de er med til at bestemme, hvordan klassen skal arbejde i timerne (f.eks. gruppearbejde).

Fysiske rammer

  1. De fleste elever er tilfredse med klasseværelserne (inkl. luft, lys og temperatur).
  2. Eleverne i mellemskolen er ikke tilfredse med deres arbejdsplads (borde og stole). I overskolen er der stor tilfredshed med arbejdspladsen.
  3. Eleverne i overskolen er tilfredse med deres lokaler.
  4. De fleste elever er tilfredse med toiletforholdene.
  5. 7.-12. klasse synes, at udearealerne er i orden.
  6. Der er blandet tilfredshed med faglokalerne (kemi, idræt, eurytmi…)
  7. Der er blandet tilfredshed, når det gælder rengøring på skolen/i klassen.
  8. Med få undtagelser ved eleverne, hvad de skal gøre i tilfælde af brand.

Helbred:

  1. Langt de fleste elever svarer, at de føler sig sunde og raske.

II. Handleplan

Trivsel

  1. Der tales med de klasser, hvor enkelte elever har svaret, at de føler sig mobbet, for at finde ud af, hvem det er, og hvad der sker. Der tales med elever, forældre og de involverede elever i fællesskab.
  2. Trivsel tages op som punkt i klassens time i de enkelte klasser.
  3. Trivsel tages op som punkt på elevrådsmødet for at aftale nogle fælles strategier og holdninger for alle klasser.
  4. Trivsel er et punkt på forældremøderne.
  5. Lærergruppen omkring de klasser, hvor enkelte elever har svaret, at de føler sig mobbet, sætter fokus på netop dette punkt på klassekonferencen.

Faglighed

  1. Da fagligheden opleves som god, fortsætter lærerne med udvikle undervisningen som hidtil.
  2. I kollegiet taler vi om, hvordan vi i endnu højere grad kan lytte til elevernes ønsker i forhold til undervisningsrummet.
  3. Der arbejdes med at forbedre arbejdsroen helt fra 1. klasse af.

Fysiske rammer

  1. Lærerne taler med eleverne om, hvordan de ønsker at forefinde toiletterne, så de kan efterlade dem i samme stand.
  2. Der laves en affalds- og miljødag.
  3. Da en del af problemerne omkring rengøring drejer sig om ”duksetjansen”, bliver vi nødt til at stramme op på dette område. Vi tager det op i klassens time i de forskellige klasser.

Helbred

1. Da de fleste elever svarer, at de har et godt helbred, er vi ikke bekymrede for skolens rammer med hensyn til dette.

Opfølgning:

  • Om et år følger ledelsesgruppen op på handleplanen.
  • Om tre år, i 2018, bliver der lavet en ny uvm-undersøgelse.

UVM 2010

I 2010 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse i 4. – 12. klasse. Som værktøj blev brugt spørgeskemaundersøgelsen ”termometret” fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettet af undervisningsministeriet). 
6. – 12 klasse besvarede spørgsmålene direkte på Internettet, 4. og 5. klasse på papir, hvor 4. og 5. klasse arbejdede med udgaven for de yngste klasser.
Undersøgelsen blev evalueret af lærerne og elevrepræsentanter fra klasserne. Eleverne i de enkelte klasser har været med til at lave handleplanen.

I Konklusion

Generelt

  1. Generelt er langt den største del af eleverne glade for deres skole og kammeraterne.

 A4A1254 400pxTrivsel

  1. Langt de fleste elever har svaret, at de er overvejende glade, i godt humør og godt tilpas.
  2. Der er stadig enkelte elever i nogle klasser, der føler sig mobbet eller siger, at de har oplevet noget, hvor de synes, at andre blev mobbet.
  3. De fleste mener, at klasselæreren gør noget ved mobningen, men at klasselæreren ikke ved, det foregår.
  4. Reglerne for, hvordan eleverne skal opføre sig overfor hinanden, er tydelige i 4. til og med 7. klasse, fra 8. klasse og op svarer en del, at reglerne ikke er klare.
  5. De fleste mener, at klasselæreren taler med dem, om hvordan de har det i klassen og hvordan eleverne kan få det godt i klassen.
  6. I nogle klasser er der en del konflikter, der hovedsagelig skyldes grimt sprog, hånlige kommentarer og manglende respekt over for hinanden.

Faglighed

  1. De fleste elever føler, at de klarer sig godt i skolen, lidt afhængig af fag.
  2. Den nødvendige arbejdsro er der ikke altid i timerne.
  3. De fleste mener, at der stilles passende krav, og at de lærer noget i skolen.

Fysiske rammer

  1. Overordnet synes eleverne, at følgende ord passer bedst på skolen: spændende, hyggelig, lys, pæn, rar og indbydende. I overskolen var der en del, der pegede på nedslidt.
  2. Plads til tøj og ejendele synes eleverne ikke er i orden i 5. klasse og 6.A, i de andre klasser kun nogenlunde i orden.
  3. Toiletforholdene oplever en del elever i alle aldersgrupper ikke som gode nok.
  4. Udearealer synes 8. klasse og overskolen er i orden, mellemskolen synes ikke, at legeområderne, boldbanen, udearealerne er i orden
  5. 9. – 12. klasse bedømmer klasselokaler kun til at være nogenlunde.
  6. 9. – 12. klasse mener, at tilgangen til PCere ikke er i orden.
  7. Der er stor tilfredshed med idrætslokalerne.
  8. Eleverne bedømmer vedligeholdelsen af skolen som i orden eller nogenlunde i orden.
  9. Med få undtagelser ved eleverne, hvad de skal gøre i tilfælde af brand.

Helbred

  1. De fleste elever har mad med i skole hver dag eller næsten hver dag.
  2. Langt de fleste elever svarer, at de har et godt helbred.
  3. Nogle elever føler sig generet af røg.
  4. Nogle få elever svarer, at de ryger.

II Handleplan

Trivsel

  1. Der tales med de klasser, hvor enkelte har svaret, at de føler sig mobbet for at finde ud af, hvem det er, og hvad der sker. Der tales med eleverne, forældrene og de involverede elever og forældre i fællesskab.
  2. Det er godt at se, at der i de mindre klasser er blevet arbejdet en del med reglerne for, hvordan eleverne skal opføre sig over for hinanden. I de ældste klasser skal der lægges mere vægt på det i forhold til det faglige.
  3. Der aftales, hvornår der holdes klassens time i de enkelte klasser.
  4. Der blev for første gang i dette skoleår lavet en projektuge i mellemskole med temaet ”social hygiejne”, hvor klasserne arbejdede med materialet fra Lions Quest: ”Hvem er du” og ”Dig og de andre”. Dette arbejde bliver en fast bestanddel i mellemskoleklasserne.
  5. Der sættes respekt på skoleskemaet efter at kollegiet har arbejdet med emnet på pædagogisk konference.

Faglighed

  1. Da fagligheden opleves som god, skal lærerne bare udvikle undervisningen videre som hidtil.
  2. Der arbejdes med at forbedre arbejdsroen helt fra 1. klasse af.

Fysiske rammer

  1. Kollegiet er bevidst om problemerne med garderoberne, og pedellen er ved at gøre noget ved det.
  2. Lærerne taler med eleverne om hvordan de ønsker at forefinde toiletterne, så de kan efterlade dem i samme stand.
  3. Eleverne i mellemskolen har været med til at lave et legepladsområde i projektugen. Der spørges efter flere ønsker.
  4. Bestyrelsen arbejder på at få det finansielle grundlag i orden for at kunne bygge en ny overskolebygning. Planen fremlægges på årsmødet den 8. maj.
  5. Overskolekollegiet og elevrådet taler om, hvordan tilgangen til PCere og nettet kan forbedres. Der laves en ny hjemmeside med login.
  6. Der laves en affalds- og miljødag.

Helbred

  1. Da de fleste elever svarer, at de har et godt helbred, er vi ikke bekymrede for skolens rammer med hensyn til dette.
  2. Da det ikke er tilladt at ryge på skolens grund, undersøges det, hvordan eleverne føler sig generet af rygning på skolen, og hvad der skal gøres ved det.

Opfølgning

Om et år følger uvm-undersøgelsesgruppen op på handleplanen.

Om tre år, i 2013, bliver der foretaget en ny uvm-undersøgelse.

 

 

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80