Trivsel og miljø

God trivsel er for alle i skolens fællesskab. Derfor arbejder vi jævnligt med at gøre skolen til et trygt og rart sted at være.

 A4A2654 400pxTrivsel handler om både psykiske, fysiske og æstetiske faktorer.
For at styrke den daglige trivsel på skolen anvender vi forskellige 3 værktøjer: 

  • En Trivselserklæring, der skaber bevidsthed om, hvad der er vigtigt for børns trivsel på vores skole.
  • En Sorg- og krisehåndteringsplan, som er en vejledning der kan støtte skolens ansatte, hvis elever eller ansatte kommer i en krisesituation, hvor de skal modtage konkret og målrettet hjælp.

  • UndervisningsMiljøVurdering

    (UMV) er lovpligtig undersøgelse der skal foretages mindst én gang hvert 3. år i Grund- og Mellemskole (1. - 8. klasse) samt Overskolen (9. - 12. klasse)

 

Trivselserklæring

Når vi taler om trivsel på vores skole, er det vigtigt, at vi kigger på HELE skolen. Altså: elev-elev, elev-lærer, lærer-lærer, lærer-forælder, forælder-ledelse, ledelse-lærer osv.

Et vigtigt spørgsmål er, hvordan vi kan ”øge” samarbejdet mellem skole og forældre.

Definition af mobning:
”Mobning er gruppens systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig”, Helle Rabøl Hansen, Grundbog mod mobning, 2005.

Definition af drilleri:
”Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt.”, Nudansk Ordbog.

 A4A3910 400pxMobning må ikke forveksles med drilleri. Der er dog en stor gråzone mellem drilleri og mobning. Erfaringer viser, at mobning ofte starter som generende og grovere drilleri. Forholdet mellem ”parterne” er mere ligeværdigt end ved mobning.
Det bør understreges, at vi ikke kalder det mobning, når to fysisk eller psykisk omtrent lige stærke personer er i konflikt, skændes eller slås. Der må være en vis ubalance i styrkeforholdet, for at vi kan tale om mobning.

Mobning kan bedst forstås, som en dårlig kultur i et fællesskab. Det er et gruppefænomen, som berører alle børn i en klasse. Det er altså ikke kun det barn, der bliver mobbet, eller det barn/de børn, der mobber, der påvirkes af mobning eller udelukkelse af elever i en klasse.

Vi lægger stor vægt på at skabe trivsel og tryghed i klasserne. Alle børn har ret til at være trygge og trives under deres skolegang.
Vores udgangspunkt er, at alle gerne vil gøre deres bedste. Det har vi også for øje, når vi skal løse problemer. Desuden prøver vi at vælge en positiv indgangsvinkel – fokusere på det, der går godt, og det, der kan gøres bedre.
For os er det afgørende, at skole og forældre arbejder sammen omkring udviklingen af det enkelte barns selvværd og selvtillid. Der arbejdes også med det sociale liv i klasserne.

 A4A3804 2 400pxPå skolen arbejder vi forebyggende på følgende måder

  • I forbindelse af optagelse af nye børn er det vigtigt at få sat fokus på trivsel. Her gør lærerne overfor forældrene rede for de krav og forventninger skolen har til forældrene, bl.a. i forhold til omgang  med andre børn og voksne.    
  • På alle forældremøder er ”Klassens trivsel” et fast punkt i en eller anden form.    
  • Der udarbejdes – ved hvert skoleårs start – trivselsregler/aftaler for hver klasse. (Også i overskolen???) Her drøftes, hvad vi forstår med ”en god kammerat”, ”en god klasse”, osv.
  • Vi afholder klassemøder, hvor eleverne har mulighed for at fokusere på de gode ting, samtidigt med at de får mulighed for at sige fra og sætte grænser.
  • Alle voksne har pligt på at reagere, hvis de på deres vej møder elever, der har brug for hjælp.    

Hvis mobning eller mistrivsel observeres

  • Tag det alvorligt, når børn giver udtryk for mistrivsel – dette gælder både forældre og ansatte.
  • Forældre skal kontakte lærer, hvis deres barn ikke trives i klassen.    
  • Læreren tager en grundig samtale med de involverede, med henblik på at få klarhed over situationen.
  • Der afholdes et klassemøde eller et møde med de involverede parter om, hvordan man kan komme problemerne, drilleriet, mobningen mv. til livs.
  • Hvis en klasse ikke trives og/eller der opleves mobning blandt eleverne, drøftes dette på førstkommende gruppemøde.
  • Inddrag forældrene til de involverede børn for at sætte fokus på, hvor forældrene kan understøtte de tænkte tiltag.

Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer eller udelukkes fa et socialt fællesskab.    

Negative handlinger kan være:

  • Verbalt: Negativt og nedladende sprogbrug – grove ord, forulempelser, rygtespredning, sladder
  • Socialt: Nedladende, provokerende og ignorerende kropssprog og adfærd eller at blive holdt udenfor.  
  • Materielt: At få ødelagt sine ejendele.
  • Psykisk: Groft drilleri eller blive truet eller tvunget til noget.
  • Fysisk: At blive slået, skubbet eller sparket
  • Digitalt: Trusler, spredning af krænkende information via Internet, SMS, MMS, chat mm.

Social trivsel er for alle børn forbundet med at være elsket, tryg, anerkendt og føle, at man er noget værd – både i de andres og i egne øjne.
Derfor er venner og venskaber altafgørende.
Men også forholdet til de voksne, om man bliver set, hørt, får opmærksomhed og bliver rost.

Adskillige undersøgelser af børns trivsel viser, at hovedparten af de børn, der trives godt, er dem med venner og gode voksenkontakter.

En mindre gruppe børn – mellem 5-10 pct. - er mere eller mindre uden for det gode sociale liv. Det er dem, der er besværlige socialt set; de kan ikke falde ind i legene, de ødelægger, dominerer og slår. Eller de er alt for passive og uden initiativ. De kan ikke rigtig bidrage. Ofte kan de blive direkte udstødt og mobbet.

Det vigtige er at trives med den sociale rolle, man har – og her kunne folde sig ud, blive set af de andre, være med og få en social identitet, som man har det godt med. Man er ”noget”, har en rolle, en betydning og har værdi. Har man værdi for de andre, får man det også for sig selv (selvværd, selvtillid).
Bag social trivsel ligger udviklingen af et positivt selvbillede, der igen er forudsætningen for både at kunne udvikle hensigtsmæssige måder at klare livet på – og kunne lære noget.

 A4A3832 2 400pxNår børn – og voksne – trives socialt lægges grunden til at kunne mestre de udfordringer, man møder. Det betyder overskud, livsmod, ressourcer og den kreativitet, der skal til, for at det kan lykkes.
Modsat hvis der ikke er trivsel men usikkerhed, så sættes overlevelsesreaktioner i gang. De handler om at undgå fejltagelser, undgå at blive skammet ud og gjort til grin eller direkte mobbet.

At der er en sammenhæng mellem læring og trivsel er noget, de fleste ved. Børn der ikke trives er på vagt for at beskytte sig selv, de er defensive – og uden mod til at forsøge med noget nyt. De kan være overforsigtige og ængstelige eller motorisk ukoncentrerede, støjende og socialt forstyrrende. Reaktionsmåderne er mange – men fælles for disse børn er en vis mental lukkethed. Det betyder barrierer mod indtryk og manglende parathed til at give plads for nye erfaringer. Modsat er mestring en holdning, der bygger på åbenhed og parathed, derfor også læring.

Den læringsmodel, der ligger til grund for disse forståelser, omfatter tre vigtige processer, nemlig:

  • Internalisering: noget skal opleves, så det gør et indtryk
  • Eksternalisering: indtrykket skal formidles til andre som et budskab, en mening eller et svar
  • Objektivering: reaktionen fra de andre skal være bekræftende for at godkende indtrykket som godt og rigtigt.    

Sammenfatning

Et godt børnemiljø handler om det sociale netværk i hverdagen og i skolen - blandt børnene og mellem børnene og de voksne.
Kvaliteten er at have den sociale tryghed og sikkerhed, der giver selvværd og ro til at opdage verden,  og få samlet erfaringerne til et billede, der hænger sammen og er positivt.

 

Sorg- og krisehåndtering

Sorg- og krisehåndteringsplanen er en vejledning, for skolens personale. Den er ment som et praktisk og konkret hjælpemiddel i svære situationer. Håndteringsplanen kan støtte ansatte, og derved sikre at elever og ansatte der kommer ud i krisesituationer, kan modtage konkret og målrettet hjælp.

Læs som pdf

Undervisningsmiljøundersøgelse - UMV

UVM 2015

Læs vores UVM fra 2015 som PDF 


Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i 4. - 12. klasse i marts 2015. Vi udgik fra spørgeskemaundersøgelsen ”Termometeret” fra dcum (Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettet af Undervisningsministeriet), hvor vi tilpassede spørgsmålene, så de passede til vores hverdag.

Eleverne i 4. og 5. klasse besvarede spørgsmålene på papir.

Eleverne i 6. – 12. klassebesvarede spørgsmålene på elevintra.

I. Konklusion

Generelt

  1. Generelt er langt den største del af eleverne glade for deres skole og kammeraterne.

 A4A1275 400pxTrivsel

  1. Langt de fleste elever har svaret, at de er overvejende glade, i godt humør og føler sig godt tilpas.
  2. Der er stadig enkelte elever i nogle klasser, der føler sig mobbet.
  3. Langt de fleste elever har en voksen – lærer eller pædagog – de kan tale med på skolen, hvis de har brug for det.
  4. De fleste elever er glade for deres klasse og synes, at de behandler hinanden godt i klassen.
  5. Der er enkelte elever i nogle klasser, der ikke synes, at de har nogen at være sammen med i frikvartererne.

Faglighed

  1. De fleste elever føler, at de klarer sig godt i skolen, lidt afhængig af fag.
  2. Den nødvendige arbejdsro er der ikke altid i timerne.
  3. De fleste mener, at der stilles passende krav, og at de lærer noget i skolen.
  4. Få elever mener, at de er med til at bestemme, hvordan klassen skal arbejde i timerne (f.eks. gruppearbejde).

Fysiske rammer

  1. De fleste elever er tilfredse med klasseværelserne (inkl. luft, lys og temperatur).
  2. Eleverne i mellemskolen er ikke tilfredse med deres arbejdsplads (borde og stole). I overskolen er der stor tilfredshed med arbejdspladsen.
  3. Eleverne i overskolen er tilfredse med deres lokaler.
  4. De fleste elever er tilfredse med toiletforholdene.
  5. 7.-12. klasse synes, at udearealerne er i orden.
  6. Der er blandet tilfredshed med faglokalerne (kemi, idræt, eurytmi…)
  7. Der er blandet tilfredshed, når det gælder rengøring på skolen/i klassen.
  8. Med få undtagelser ved eleverne, hvad de skal gøre i tilfælde af brand.

Helbred:

  1. Langt de fleste elever svarer, at de føler sig sunde og raske.

II. Handleplan

Trivsel

  1. Der tales med de klasser, hvor enkelte elever har svaret, at de føler sig mobbet, for at finde ud af, hvem det er, og hvad der sker. Der tales med elever, forældre og de involverede elever i fællesskab.
  2. Trivsel tages op som punkt i klassens time i de enkelte klasser.
  3. Trivsel tages op som punkt på elevrådsmødet for at aftale nogle fælles strategier og holdninger for alle klasser.
  4. Trivsel er et punkt på forældremøderne.
  5. Lærergruppen omkring de klasser, hvor enkelte elever har svaret, at de føler sig mobbet, sætter fokus på netop dette punkt på klassekonferencen.

Faglighed

  1. Da fagligheden opleves som god, fortsætter lærerne med udvikle undervisningen som hidtil.
  2. I kollegiet taler vi om, hvordan vi i endnu højere grad kan lytte til elevernes ønsker i forhold til undervisningsrummet.
  3. Der arbejdes med at forbedre arbejdsroen helt fra 1. klasse af.

Fysiske rammer

  1. Lærerne taler med eleverne om, hvordan de ønsker at forefinde toiletterne, så de kan efterlade dem i samme stand.
  2. Der laves en affalds- og miljødag.
  3. Da en del af problemerne omkring rengøring drejer sig om ”duksetjansen”, bliver vi nødt til at stramme op på dette område. Vi tager det op i klassens time i de forskellige klasser.

Helbred

1. Da de fleste elever svarer, at de har et godt helbred, er vi ikke bekymrede for skolens rammer med hensyn til dette.

Opfølgning:

  • Om et år følger ledelsesgruppen op på handleplanen.
  • Om tre år, i 2018, bliver der lavet en ny uvm-undersøgelse.

UVM 2010

I 2010 gennemførte vi en spørgeskemaundersøgelse i 4. – 12. klasse. Som værktøj blev brugt spørgeskemaundersøgelsen ”termometret” fra DCUM (Dansk Center for Undervisningsmiljø oprettet af undervisningsministeriet). 
6. – 12 klasse besvarede spørgsmålene direkte på Internettet, 4. og 5. klasse på papir, hvor 4. og 5. klasse arbejdede med udgaven for de yngste klasser.
Undersøgelsen blev evalueret af lærerne og elevrepræsentanter fra klasserne. Eleverne i de enkelte klasser har været med til at lave handleplanen.

I Konklusion

Generelt

  1. Generelt er langt den største del af eleverne glade for deres skole og kammeraterne.

 A4A1254 400pxTrivsel

  1. Langt de fleste elever har svaret, at de er overvejende glade, i godt humør og godt tilpas.
  2. Der er stadig enkelte elever i nogle klasser, der føler sig mobbet eller siger, at de har oplevet noget, hvor de synes, at andre blev mobbet.
  3. De fleste mener, at klasselæreren gør noget ved mobningen, men at klasselæreren ikke ved, det foregår.
  4. Reglerne for, hvordan eleverne skal opføre sig overfor hinanden, er tydelige i 4. til og med 7. klasse, fra 8. klasse og op svarer en del, at reglerne ikke er klare.
  5. De fleste mener, at klasselæreren taler med dem, om hvordan de har det i klassen og hvordan eleverne kan få det godt i klassen.
  6. I nogle klasser er der en del konflikter, der hovedsagelig skyldes grimt sprog, hånlige kommentarer og manglende respekt over for hinanden.

Faglighed

  1. De fleste elever føler, at de klarer sig godt i skolen, lidt afhængig af fag.
  2. Den nødvendige arbejdsro er der ikke altid i timerne.
  3. De fleste mener, at der stilles passende krav, og at de lærer noget i skolen.

Fysiske rammer

  1. Overordnet synes eleverne, at følgende ord passer bedst på skolen: spændende, hyggelig, lys, pæn, rar og indbydende. I overskolen var der en del, der pegede på nedslidt.
  2. Plads til tøj og ejendele synes eleverne ikke er i orden i 5. klasse og 6.A, i de andre klasser kun nogenlunde i orden.
  3. Toiletforholdene oplever en del elever i alle aldersgrupper ikke som gode nok.
  4. Udearealer synes 8. klasse og overskolen er i orden, mellemskolen synes ikke, at legeområderne, boldbanen, udearealerne er i orden
  5. 9. – 12. klasse bedømmer klasselokaler kun til at være nogenlunde.
  6. 9. – 12. klasse mener, at tilgangen til PCere ikke er i orden.
  7. Der er stor tilfredshed med idrætslokalerne.
  8. Eleverne bedømmer vedligeholdelsen af skolen som i orden eller nogenlunde i orden.
  9. Med få undtagelser ved eleverne, hvad de skal gøre i tilfælde af brand.

Helbred

  1. De fleste elever har mad med i skole hver dag eller næsten hver dag.
  2. Langt de fleste elever svarer, at de har et godt helbred.
  3. Nogle elever føler sig generet af røg.
  4. Nogle få elever svarer, at de ryger.

II Handleplan

Trivsel

  1. Der tales med de klasser, hvor enkelte har svaret, at de føler sig mobbet for at finde ud af, hvem det er, og hvad der sker. Der tales med eleverne, forældrene og de involverede elever og forældre i fællesskab.
  2. Det er godt at se, at der i de mindre klasser er blevet arbejdet en del med reglerne for, hvordan eleverne skal opføre sig over for hinanden. I de ældste klasser skal der lægges mere vægt på det i forhold til det faglige.
  3. Der aftales, hvornår der holdes klassens time i de enkelte klasser.
  4. Der blev for første gang i dette skoleår lavet en projektuge i mellemskole med temaet ”social hygiejne”, hvor klasserne arbejdede med materialet fra Lions Quest: ”Hvem er du” og ”Dig og de andre”. Dette arbejde bliver en fast bestanddel i mellemskoleklasserne.
  5. Der sættes respekt på skoleskemaet efter at kollegiet har arbejdet med emnet på pædagogisk konference.

Faglighed

  1. Da fagligheden opleves som god, skal lærerne bare udvikle undervisningen videre som hidtil.
  2. Der arbejdes med at forbedre arbejdsroen helt fra 1. klasse af.

Fysiske rammer

  1. Kollegiet er bevidst om problemerne med garderoberne, og pedellen er ved at gøre noget ved det.
  2. Lærerne taler med eleverne om hvordan de ønsker at forefinde toiletterne, så de kan efterlade dem i samme stand.
  3. Eleverne i mellemskolen har været med til at lave et legepladsområde i projektugen. Der spørges efter flere ønsker.
  4. Bestyrelsen arbejder på at få det finansielle grundlag i orden for at kunne bygge en ny overskolebygning. Planen fremlægges på årsmødet den 8. maj.
  5. Overskolekollegiet og elevrådet taler om, hvordan tilgangen til PCere og nettet kan forbedres. Der laves en ny hjemmeside med login.
  6. Der laves en affalds- og miljødag.

Helbred

  1. Da de fleste elever svarer, at de har et godt helbred, er vi ikke bekymrede for skolens rammer med hensyn til dette.
  2. Da det ikke er tilladt at ryge på skolens grund, undersøges det, hvordan eleverne føler sig generet af rygning på skolen, og hvad der skal gøres ved det.

Opfølgning

Om et år følger uvm-undersøgelsesgruppen op på handleplanen.

Om tre år, i 2013, bliver der foretaget en ny uvm-undersøgelse.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-10.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80