Kristendomskundskab

Kompetenceområderne er inddelt i:

• Livsfilosofi og etik
• Bibelske fortællinger
• Kristendom
• Ikke kristne religioner og andre livsopfattelser

På Rudolf Steiner Kvistgård afholdes der hver morgen året rundt morgensamling, hvor vi synger sange fra den dansk folkesangstradition; herunder salmer og årstidssange.

Formålet med morgensang er at skabe en fælles ramme for fællesskab, inspiration og samling i begyndelsen af dagen. Det styrker fællesskabsfølelsen, skaber ro og fokus, og giver mulighed for refleksion og glæde. Morgensang er også en måde at formidle kultur, tradition og værdier på gennem recitation af digte, sang og musik.

Desuden markerer vi årets gang med årstidsfejringer, herunder også kristne traditioner.

Vi har kristne traditioner, fordi de er en central del af vores historiske, kulturelle og samfundsmæssige arv. Kristendommen har præget vores kalender, højtider og værdier gennem århundreder og har bidraget til at forme mange af de normer og traditioner, vi kender i dag.

Ved at fastholde kristne traditioner uden at forkynde, anerkender vi deres historiske og kulturelle betydning uden nødvendigvis at tilskynde til religiøs tilslutning. Dette giver plads til at fejre fælles traditioner på en inkluderende måde, hvor der skabes forståelse og respekt for kulturens rødder, samtidig med at alle kan føle sig velkomne uanset tro eller livssyn.

Udover morgensang og årstidsfejringer møder eleverne Kristendomskundskab på de forskellige klassetrin. Fra 2. til 9. klasse er Kristendomsfaget integreret i den øvrige undervisning.

2. klasse:

I 2. klasse er fortællestoffet fabler og legender. Vi arbejder indgående med de gamle fabler, som kendes fra mange kulturer. Fablerne bliver fortalt, genfortalt og drøftet i klassen. Her bliver etiske problemstillinger levendegjort. Selvom fablerne ofte handler om dyrene, genkender vi alligevel ofte nogle af dyrenes karakterer fra os selv (og vores medmennesker!) Som en modpol til de jordnære etiske historier og for at vise spændvidden i den menneskelige moral arbejder vi også med middelalderens hellige mænd og kvinder, deres historier og radikale livsvalg. I legenderne ser vi, hvad mennesket kan mobilisere af indre styrke og uselviskhed i en højere sags tjeneste. I legenden om Frans af Assisi og Klara træder den religiøse dimension frem, når et menneske giver alle sine ejendele væk og hjælper de syge, spedalske og nødstedte. Børnene lever med i fortællingerne, og etiske og moralske problemstillinger vendes og formuleres.

3. klasse

I 3. klasse fortælles centrale historier fra det gamle testamente: skabelsen, uddrivelsen af paradiset, Kain og Abel, Abraham, Isak og Jacob, Josef og hans 12 brødre, Moses med lovtavlerne mm. Stoffet bearbejdes også kunstnerisk ved f.eks. at lave en stor Noahs ark med dyr, tegnet og klippet af klassen. Der kan laves skuespil med historier fra Det Gamle Testamente, hvor fortællingernes centrale indhold intensiveres. Fortællingerne bliver også genstand for samtale, skriftligt arbejde, tegninger og fortolkninger om de store moralske spørgsmål, som taler til samvittigheden.

4. klasse

I 4. klasse arbejder vi med de viljestærke historier fra den nordiske mytologi. Historierne bliver fortalt, genfortalt, skriftligt formuleret, tegnet, og eleverne kan evt. selvstændigt læse nogle af historierne. I den nordiske mytologi oplever eleverne endnu en skabelsesberetning og et nyt livssyn og som noget nyt: verdens undergang, som er nødvendig for at en ny verden kan tage sin begyndelse. Kristendommens indførelse i Danmark markeres ved arbejdet med Jellingesten, som tegnes, skrives (med runer) og reciteres.

5. klasse

I 5. klasse arbejder vi med de tidlige kulturer: Den persiske tid med de to modstandermagter: Ahura Mazdao og Ahriman, fortællingen om Gilgamesh fra den mesopotamiske tid, de indiske guder, herunder også Buddha, den ægyptiske mytologi og den græske mytologi. De mange myter fra de gamle kulturer indeholder stof til eftertanke: Hvordan mennesket blev skabt, hvordan ondskaben opstod, hvad der er meningen med livet, – og hvad der kommer bagefter.

6. klasse

I 6. klasse er Romerriget det store tema, og i historietimerne er der gennemgang af den tidlige kristendom i Rom og den kristne kirkes første deling. Den videre historieundervisning på dette klassetrin omfatter kristendommens møde med islam. Islams tidlige historie bliver her et tema.

Der vil være en præsentation af islams religiøse indhold.

Både jødedom, kristendom og islam kan eventuelt præsenteres nært af mennesker, som er vokset op med de respektive religioner.

7. klasse

I 7. klasse vil reformationen blive gennemgået. Der tages udgangspunkt i Martin Luther. Danmarks overgang til protestantismen er også̊ et tema.
Man kan spørge: Hvorfor blev Luthers ideer til mange kirker? Her lægges op til refleksion over forskelle og ligheder. Også̊ biografier fra nyere tid optages i undervisningen; eksempler på mennesker, hvis moralske livsvalg har inspireret andre: Martin Luther King, Gandhi og Nelson Mandela kan være eksempler på dette.
I forbindelse med europæernes opdagelsesrejser arbejder vi med naturfolks kultur og religion. Der arbejdes desuden med kolonisering og mødet mellem den mellemamerikanske oprindelige tro og kristendommen. Dette sker bl.a. gennem undervisning om eksempelvis Columbus, Cortés og Moctezuma.

8. klasse

I forbindelse med skolens årlige tur til samerland, arbejdes der med samernes oprindelige tro. I historie i 8. klasse arbejdes der med kristne mindretal i urbaniseringen og immigrationen til USA. I engelsk arbejdes der med fx Indien og hinduisme.

9. klasse

Der arbejdes med katolicisme og ortodoksisme i forbindelse med den russiske revolution i historie.
I dansk arbejdes der med romantikkens trosbilleder. Desuden arbejder vi med etik og moral gennem et udvalg af danske noveller, hvor eleverne gennem analyse og fortolkning skal forholde sig til etiske og moralske problematikker.