skip to Main Content

Fagene

Alle fag har betydning på Steiner HF

Alle fagene på Steiner HF har de betydning for dannelsen af den du er, og formningen af den måde, du er i verden på.

Det kan du se eksempler på herunder.

Alle fag er obligatoriske for alle elever på Steiner HF.

De fag, der ligger i vores HF-pakke, udbydes på det niveau, som står angivet ud for faget (A, B, C).

Matematik er et teoretisk fag, der bygger på logisk tænkning.
Når vi har matematik på Steiner HF, er det derfor især for at skærpe evnen til at tænke logisk. I matematik arbejder vi med matematisk bevisførelse og matematisk problemløsning. Begge dele er krævende. Til gengæld er belønningen stor, for har man først en gang virkelig forstået et matematisk bevis, har man gjort sig en erkendelse for livet.

Se hele kompetenceplanen for Matematik (B)

De mange fysikforsøg appellerer til din nysgerrighed og kreativitet.
De får stoffet til at opleves relevant og vedkommende og giver lyst til at arbejde med naturfænomener, teknikken omkring dig og naturvidenskab – til at arbejde både praktisk og teoretisk med fysik.

Se hele kompetenceplanen for fysik

Biologi er central for at forstå os selv som en biologisk organisme og for at forstå livet på jorden.
Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden udvikler vores begrebsverden og levende tænkning, sådan at det giver grundlag for, at vi kan være ansvarlige medlemmer af jordens levende samfund

Se hele kompetenceplanen for Biologi (B)

Undervisningen i kemi begynder med forsøg, der kan tale til dine sanser og vækker nysgerrigheden og interessen for at eksperimentere og arbejde med kemi.
Ud fra dem når du frem til en forståelse af kemien i dig selv og alt levende, i din hverdag, i verden omkring dig og også til at arbejde med den teoretiske side af kemien.

Se hele kompetenceplanen for Kemi (C)

Samfundsfag går i dybden med det samfund, du lever i.
Det er vigtigt at have kendskab til temaer som sociale forhold, politik og internationale sammenhænge. Hvor ligger udkantsdanmark? Hvem har magten i Danmark? Hvordan påvirker EU Danmark? Du undersøger det samfund, som du er en del af.

Se hele kompetenceplanen for Samfundsfag (B)

Bevægelsesfaget eurytmi vil styrke og støtte en god og naturlig forankring i kroppen og pleje sansen for samarbejde og dynamik individuelt og i gruppe.
Som kunstfag i 10. klasse og HF vægtes kropsligt, følelsesmæssigt og mentalt nærvær sammenhængende, hvorved fornemmelse for rum–geometri–struktur, for harmonisk bevægelseskoordination og for kunstnerisk og social iagttagelsesevne udvikles.

Se hele kompetenceplanen for Eurytmi

9. kl ,10. kl og 1. og 2. HF undervises i kor sammen, og der arbejdes med rytmiske og klassiske sange i 3-4-stemmige arrangementer.
Det at lytte til hinanden og synge sammen giver en oplevelse af fællesskab gennem musikken, samtidig med at eleven udvikler sin sangstemme og træner sit gehør.

Se hele kompetenceplanen for Kor

For at få en kunstnerisk forståelse for farver og former, det vil sige handle, turde bryde mønstre, fejle og reagere i overensstemmelse med billedets og helhedens nye udtryk. At blive befriet for det perfektes tvang.

Se hele kompetenceplanen for Maling

Se hele kompetenceplanen for Orkester

I tekstilkundskab får du kendskab til materialelære og -anvendelse i tekstilindustrien, samt væveteori.
Gennem mesterlæreprincippet, lærer du at spinde garn, skære en trend, sætte en væv op og væve et tekstilt produkt, fx et tørklæde.
Mængden af materialer, håndtering af teknikker og værktøj, giver forskellige erfaringer, der tilsammen udbygger en bred og nuanceret bund, til at fortsætte egne studier og udviklingsveje.

Se hele kompetenceplanen for Tekstil

Med indtrædelse i grafikkens vidunderlige univers arbejder vi med de grafiske trykmetoder der spænder fra monotypi, over dybtryk til koldnålsraderinger og collografi. Grafik-universet er stort og alligevel kræver det præcision og håndens viljestærke arbejde i processerne – og bonussen i form af unikke personlige tryk udebliver ikke.!

Se hele kompetenceplanen for Grafik

Steinerskolens læreplan

”Har undervisningen og opdragelse løst opgaverne på rette måde , så kan eleven nu træde ud i livet med moralsk mod , for med modtageligt hjerte og intellektuel modenhed at finde sin egen opgave i tilværelsen.”

Citat fra Caroline von Heydebrandts bog ‘Fra den frie Waldorfskoles undervisningsplan’

Opdragelse til frihed

At opdrage til frihed er helt centralt i steinerpædagogikken.
Det handler om, at du får mulighed for at udvikle dine evner og dit potentiale, så du kan handle frit, tænke frit og tage ansvar for dig selv og dine omgivelser.
Du oplever en større indre frihed, når du kan forholde dig til nye udfordringer, både fysisk, sjæleligt og intellektuelt, og når frem til beslutninger og handlinger, der udspringer af en selvstændig tænkning. Det sætter dig i stand til at tænke ukonventionelt, kreativt og innovativt.
Skolens opgave er derfor at give dig det bedste grundlag for at kunne orientere dig frit, både politisk, religiøst, etisk og erkendende.

Læs Rudolf_Steiner_skolens læreplan_-_en_introduktion her

Læreplanen danner grundlag for den 12-årige enhedsskole, hvor Steiner HF udgør de sidste 2 år.

Kompetenceplaner

Steiner HF består af en bred fagsammensætning, hvori der indgår en udvidet HF-fagpakke og en række kunstneriske, musiske og håndværksmæssige fag. Alle fag er obligatoriske.

For overskolen (10. klasse samt 1. & 2. HF) er der udarbejdet kompetenceplaner for de enkelte fag, som indeholder formål, lærings- og kompetencemål samt evalueringspraksis for faget.
De fag, der udbydes som HF-fag, følger sammen med fagenes kompetenceplaner de ministerielle HF-læreplaner.

På Steiner HF følges de gymnasiale læreplaner for hf og stx for de fag, der udbydes for hf-fag.
Herudover anvendes de steinerpædagogiske principper i undervisningen og kompetenceplanerne for hvert fag.

“Jeg gik før på en lilleskole, så der er mange ting der minder om hinanden. Men nogle ting der er anderledes er vidnesbyrdet og at vi ikke får karakterer. At skolen her er eksamensfri er jeg enormt glad for”.

 

Steiner HF elev

Back To Top