I5X0304 450px

I år havde skolen besluttet at belyse ”Det talte ord”, som led i skolens selvevaluering og indkaldte i dette forløb til et dialogmøde med titlen:

”Fra eventyr til Parcifal – betydning af det talte sprog i vores undervisning”

Dialogmødet blev afholdt den 4. maj 2013 fra kl. 12.00 – 14.30.
Der deltog 12 forældre og 6 lærere (der var stort frafald på grund af sygdom).

Oplæggene på selve dagen belyste fortællestoffet og betydningen af den indre billeddannelse for undervisningen og dannelsen.

Efter oplægget blev deltagerne delt i blandede grupper, hvor de på forhånd uddelte spørgsmål blev diskuteret. Gruppernes samtaler blev efterfølgende refereret i plenum og konklusionen findes under handleplanen.

Følgende hovedemner gik igen i forhold til spørgsmålene:

1. Hvilken betydning tror du, at det talte ord har i undervisningen?

  • Fortællingen er guld værd, den genfortælles derhjemme.

  • Forældrene oplever fortællingen som en spejling af børnenes udvikling.

  • Forældrene får ny indsigt i børnenes udvikling.

  • Fortællingen giver barnet fri til at danne egne billeder, ikke fastlåse barnet i foreskrevne forestillinger.

  • Fortællingerne udvider elevernes begrebsverden.

  • Det er mere levende, at få fortalt, end at få læst op.

  • Eleverne lærer at lytte.

  • Kommunikation: tale, når der skal tales og lytte, når der skal lyttes.

  • Når skriftsproget sander til, mister talesproget sin værdi.

  • Eleverne oplever samhørigheden med hele verden. Det resulterer i, at de vil værne om verden senere hen.

  • Positivt, at det talte ord bruges så meget i undervisningen, ikke kun i fortællestoffet.

 

2. Hvilken betydning tillægger du fortællestoffet på de enkelte klassetrin?

  • Moralske værdier opleves igennem fortællingerne. Dette bliver senere grundlag for vurderingsevnen.

  • Igennem biografier oplever eleverne, hvad et enkelt menneske kan udvirke.

  • Efter skoletiden står ikke uddannelsen, men dannelsen tilbage.

  • Fortællestoffet har forbindelse til de græske dyder: dialektik, retorik, grammatik.

  • Retorik:

    • Tanke, følelse, vilje

    • Etos, logos, patos

    • Engelsk, fransk, tysk

  • Tankefrihed: Kierkegaard: Hvad vil folk med ytringsfriheden, når de ikke bruger tankefriheden.

 

3. Har du forslag til, hvordan det talte ord kunne styrkes i undervisningen?

  • Hold fast i hvad skolen gør. Det giver evnen til at internalisere stoffet.

  • Gennem det talte sprog bliver verden internationaliseret. Læg vægt på sprogundervisningen.

  • Lærerne må være med til at pleje det billedrige og billeddannende sprog.

  • Lærerne må finde grænsen mellem det talte sprog og f.eks. computerbrug.

Handleplan

  • Lærerne skal værne om fortællingerne.

  • Ved siden af fortællingerne og lærebøgerne i de større klasser, skal lærerne også inddrage computerne mere i undervisningen.

Armenien 2015

Dialogmøde lørdag d. 21. marts 2015

Tema: Skole- og studierejser

Hent som PDF

Dialogmødet er til for at lærere og forældre kan mødes omkring et emne, som sagtens kan være forældrebestemt, i de fleste tilfælde er emnet dog valgt af bestyrelsen og lærerkollegiet.

Mødet begyndte med at Charlotte Rostrup, som er rejseleder for vores kunstrejse i 12. klasse, viste lysbilleder og fortalte om rejsens indhold.
Denne tur går oplagt til Italien med begyndelse i Rom og så videre op gennem flere større byer.

Dernæst fortsatte 4 fremmødte elever fra 12. klasse med at fortælle om 11. klasses rejsen, som går til Armenien og Georgien, hvor der er fokus på kulturmødet mellem øst og vest.

Anette Jørnung fortalte om 8. klasserejsen, som næste gang er en kanotur på 10 dage i Lapland.

Hanne Boss havde til dagens brug udfærdiget et rejsebudget, og ifølge dette skal forældre altså sætte ca. 240 kr. til side hver måned i 10 måneder i 10 år for at betale alle skolens rejser.

Efter dette oplæg kom turen så til gruppearbejde, hvor også de fire elever deltog.

Grupperne arbejdede med spørgsmålene

1. Hvordan er din/jeres holdning til skolens rejseaktiviteter

2. Har du /I gode ideer til finansiering og opsparing til de forskellige skolerejser og studieture

3. Synes du/I at orkester/kor-turen i overskolen er et godt tiltag?

Nedenstående er en opsamling fra grupperne.

Værdien af rejser

Alle var enige om at rejser hører sig til. Rejser er guld værd, og de hører på mange måder med til en Steinerskole.
Rejsernes faglige kvalitet havde også en stor betydning og der er en helt særlig kvalitet ved at rejse med klassekammerater ud i verden og uden forældre.

Økonomien:

Det er vigtigt, at forældre ikke betaler rejserne via elevbestaltede cafeer, men ellers var der enighed om, at eleverne skulle meget mere på banen og hjælpe til.
Der var foreslag om cafeer, loppemarkeder, fester, madlavning, rengøring, salg af juletræer og havearbejde. En ny mulighed kunne være, at elevarbejde er en almindelig gestus her på skolen, eventuelt kunne man begynde fra 1. klasse. Hver klasse kunne derfor have sit tema, for eksempel 7. klasse sælger juletræer.
En mulighed var naturligvis også en opsparing fra 1. klasse på 240 kr., sådan at man ved siden af klassekassen har en rejsekasse.

Fondsøgning blev også nævnt, og her på skolen har nogle forældre allerede meldt sig på banen til et lille kursus i at søge fonde. Eventuelt kunne de ældre elever selv søge fonde.

Erfaringen viser os, at bliver der talt om økonomien i de mindre klasser, giver det afkast i de større klasser. Eleverne bliver mere motiverede, - i det hele taget skal forældre lægge et større pres på eleverne.

Orkester/kor-turen:

Den overordnede stemning omkring dette var ret positiv. Det vil give utrolig meget til skolens musikliv.

Handleplan

Efter dialogmødet blev følgende handleplan drøftet på forældrerådsmødet og i lærerkollegiet, og derefter blev den vedtaget:

Overordnet program for klassers aktiviteter til indsamling for støtte til rejser
  • For hver klasse etableres en ”rejse-indsamlings-konto” på skolen, som betegnes med året for 1. klasse, f.eks.: REJSE-INDSAMLINGS-KONTO 2003 (for klassen som startede 2003) Kontoen skal, ud over kontonummeret, have tilgang via Mobile-Pay 
  • Salg af ting og ydelser tænkes primært at ske til personer som ikke hører til skolen – altså ikke til forældre og elever på skolen, men primært på torve, bycentre, markeder etc.
  • Alle aktiviteter tænkes at ske med elevers primære deltagelse. 
  • Evt. ”varelager” forbliver ved klasseskifte i det pågældende klassetrin. 
  • Klasserne kan aftale andre arrangementer så længe det ikke forstyrrer andre klassers aktiviteter.

 

Klasse Tema Ydelse
1. + 2. Høstboder Produktion og salg af marmelade fra egnens frugter og bær. Opskrifter afklares, Råfrugt indsamles, glas indsamles, etiketter udformes, produktion / kogning -salg
3. + 4.  Juletræer og julepynt  Salg af juletræer, julepynt, grankogler + evt. ristede mandler Espergærde torv – eller opslag på skolen om at juletræer kan købes eks. vis søndage op til jul.
5.  Have- og hushjælp Vanding, græsslåning, fejning, mm
6. Gademusikanter  Musik på torvet: Strygere, blæsere, kor …
7.  Håndværk Fugle-redekasser, fugle-foderkasser, lanternelygter, stjernelygter, Filt-bolde-engle-nisser, …
8. Vafler Vafler glaserede æbler, pandekager, ristede mandler – til alle arrangementer og lejligheder …
9. Have- og hushjælp Tilbyde oprydning, havearbejde i villakvarteret … 
10. Merchandise  Armbånd, muleposer, kalender, T-shirt, tegneblokke … – med RSS / Steiner reklame
11. Sundhed Salt Scrub, body lotion, bade kugler – æteriske olier …
12. Erhvervs- og virksomhedshjælp Tilbyde firmaer oprydning på lager, optælling af varer, pakke varer, feje gården … Vi er 12-klasses elever på RSSK som søger støtte til afsluttende ”dannelsesrejse” til Italien – vi tilbyder således vores hjælp, mod en donation til vores fælles rejse …

 

 

 

glade 5 klasseselever 400px


I år havde skolen besluttet at belyse ”Trivsel”, som led i skolens selvevaluering og indkaldte i dette forløb til et dialogmøde med titlen

”Skolens trivsel-dit barns trivsel”.

Målet er, at udarbejde en ny trivselserklæring.
Dialogmødet i år blev afholdt den 22. marts 2014 kl. 11.30 – 15.00.
Der deltog 7 elever fra 11. klasse, 26 forældre og 9 lærere.

Oplæggene på selve dagen var en fortælling om 6. klasses projekt ”Gør en god gerning”, et oplæg om relationernes betydning for opvækst og læring samt et skriftligt udkast til en trivselserklæring.
Efter oplæggene blev deltagerne delt i blandede grupper, hvor de på forhånd uddelte spørgsmål blev diskuteret.
Gruppernes samtaler blev efterfølgende refereret i plenum og det videre forløb i processen blev besluttet.

Spørgsmålene til gruppearbejdet:

  • Er det dit ansvar, eller er det lærerens ansvar, at der er trivsel i dit barns klasse?

  • Hvad gør vi, når vi får kendskab til, at nogle børn bliver mobbet?

  • Hvad kan vi allerede gøre på mandag for at forbedre trivslen?

  • Hvad skal man læse i beskrivelsen af skolens trivselskultur som ny ansat eller som forælder?


Følgende hovedemner gik igen i gruppernes samtaler, gengivet i summarisk form:

  • Tydelig kommunikation

Transparens – kommunikation, vigtigt at skolen er tydelig i kommunikationen. God og tydelig kommunikation skaber tryghed. At skolen kommunikerer ud og at forældrene kommer til skolen når vanskelige situationer opstår. Information skal være tydelig, hellere tidlig og tydelig end sen og voluminøs. Kommunikation fremmer samarbejdet. Klarhed. Beskriv aftaler. Vigtigt, at læreren altid er med som cc på mail. Kommunikation er altafgørende.

  • Forældrenes trivsel og samarbejde

Vigtigt at forældregruppen i en klasse trives og kan tale sammen. Forældre, der påtager sig at arrangere. At forældrene involverer sig i skolens liv, møder op til arrangementer, eks.. månedsfester, hvor elever viser uddrag af undervisningen. Det er her vi alle kan opleve samme billede, og drøfte pædagogik. Vigtigt med relationer på tværs af klassetrin. På tværs af forældregrupper. Tag på ture/ hold arrangementer sammen i klassen lærer, forældre og elever. Det er det sociale, der viser sig at være det bærende i en klasse. På forældremøder bruges der utrolig meget tid på information og ikke så meget på pædagogik, det burde være omvendt. Vigtigt med forældreaktiviteter, vigtigt at fastholde det igennem mellemskolen og igennem overskolen. Der bør stilles krav om og haves forventninger til at forældre afholder 2 arrangementer årligt. Det viser sig at kunne være en klog investering, da det er det sociale der bærer en klasse igennem. Det virker hvis forældrene trives sammen, gode forbilleder. Hvordan kan vi forældre hjælpe med at skabe et godt arbejdsrum for lærer, forældre og elev. Forældre ønsker at være mere med og ikke imod i arbejdet.

  •  Det kontinuerlige arbejde med det sociale

At arbejde i det sociale er vigtigt i skoletiden men sandeligt også i fritiden. Vigtigt med relationerne. Tænk: Hvad kan jeg bidrage med? Tænke på et andet barn end sit eget. Til forældremøder, kan man overveje om tænker på sit eget barn eller rummer at tænke helhed. Som forældre, tænker man på sine medforældre. Som lærer, tænker man på sine kollegaer. Vigtigt, at vi alle tager os tid til at lytte. Hvordan lytter man?, hvordan lytter man konstruktivt? Et fag som eurytmi, understøtter det sociale samarbejde i en klasse. At der er en god tone, ansvaret er alle parters. Lærernes ansvar i skoletiden – der sætter de rammer, forældrenes i fritiden – der sætter de rammer. Vigtigt at vi ikke fristes til at skrive mails ol. ud i frustration til større grupper. Det er hensigtsmæssigt, at benytte den direkte vej, gå til vedkommende. Diskussion om det er et fælles ansvar eller et delt ansvar. Forældre skal sørge for, at deres barn er undervisningsparat, læreren sætter rammerne i skoletiden. Have fokus på det positive og ikke på det negative. Hvordan møder læreren klassen? Hvordan begynder en undervisningstimen? Godt med klassemøder. Alle er nødt til at være bevidste om fællesskabet og hinandens trivsel. Klassens time er vigtig. Her lærer børnene at lytte til hinanden. Der er vigtigt at være upartisk i konfliktmægling. Vis vejen, inspiration til hvordan man kan gøre. Samtale om hvordan man kan skabe tryghed, ro m. m. Vigtigt, at der bliver set på, hvor er det svært? Hvorfor er det svært? Kulturen, at kunne bede om hjælp, ræk ud og bed om hjælp. Hvordan samarbejder vi?

  • Pædagogikken

Vær tro omkring pædagogikken. Hvorfor har jeg valgt denne skole til mit barn? Skolen skal formidle pædagogik, via foredrag, studiegrupper, samtaler ol. Værn om antroposofien, men anerkend det samfund vi lever i i dag. Arbejd med det samfund, forældrene kan byde på, antroposofisk. Antroposofien lever i nuet.

  • Mobning

Alle har ansvar for at gribe ind i forhold til mobning. Hvis der foregår mobning, er det ikke kun de enkeltes ansvar men også klassens. Mobning, uanset grunde og veje SKAL MAN ALTID REAGERE PÅ. Det er altid mit ansvar, uanset hvem man ser på. Vejen til at opdage mobning er dialog. Forældre skal IKKE løse barnets/ børnenes konflikter, men skabe rum til at de kan komme igennem en konflikt. Hvis det føles som mobning, er det mobning. Der skal handles. Vigtigt at mærke efter/ vigtigt med empati og omsorg for andre. Analyse er fint nok, men det, der rykker er følelse og handling. Ofte findes løsningen i det at gøre noget sammen. Vigtigt at gøre noget sammen på tværs, musik/ sang, boldspil/ leg o.lign.

  • Trivselserklæring

Hvad skal der stå i en trivselserklæring? Måske kunne det være en historie som beskrev: Hvad er en god kammerat? Hvad er en god gerning? Vigtigt, at sørge for at regelsættet passer til virkeligheden. Hvad er skolens forventninger til forældrene, altså en forventningsafstemning. Det ville skabe mindre forvirring om, hvor man skal henvende sig. Aftaler og initiativer skabes i fredstid. Vigtigt, at gøre det der er planlagt

  • Trivselsgruppe

Der kunne være en trivselsgruppe på skolen, som man kunne henvende sig til. En trivselsgruppe, som kunne uddanne lærer og/eller forældre. Der kunne foregå trivselssamtaler ugentligt. Dette er kun tanker og ideer. Trivselsgruppen kunne arbejde med, hvordan kunne det gøres bedre.

  • Andet

Børn bør ikke stå mellem lærer og forældre, ingen gidseltagning. Vi lever i en tid/ i et samfund, hvor man bare kan ” skifte kanal”. Der shoppes skoler, hvilket kan give et usikkert arbejdsgrundlag.
I plenumsamtalen blev det tydeligt, at der var stor fokus på alle de voksnes samarbejde.

  • Handleplan

    • Fortæl, at dialogmødet i dag var vellykket. Det skal alle de, som ikke havde mulighed for at deltage høre.

    • Alle dagens deltagere modtager referatet på mail, Dorte samler maillisten.

    • Der nedsættes en arbejdsgruppe af seks forældre og to lærere. To forældre er tovholdere. Gruppen arbejder videre med emnet trivsel ud fra det, som vi er kommet frem til på dialogmødet.

    • Gruppen indkalder til et nyt stormøde inden sommerferien, måske den 14. juni ved skolens sidste månedsfest.

    • Der skal arbejdes videre med det skriftlige oplæg til trivselserklæringen, som blev fremlagt på dialogmødet.

 

Evaluering i forhold til skolens samlede undervisning i skoleåret 2008/09:

For at eleverne efterhånden selv kan tage ansvar for egen læring, er det nødvendigt, at deres vurdering af egne præstationer har bund i virkeligheden. Derfor har vi i dette skoleår besluttet at arbejde på at få et fælles billede af klasserne fra 8. -  12. klasse  med baggrund i de evalueringsskemaer, der bliver brugt til forberedelse af lærer-elev samtalerne.

Læs mere: Selvevaluering 2009

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80