Kvalitetssikring
Kvalitetsudvikling Steinerskolen Kvistgård
Kvalitetssystemet på Steinerskolen Kvistgård omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer af centrale områder med henblik på at sikre uddannelsens kvalitet og udvikling. Lærerkollegiet på Steinerskolen er vant til at evaluere skolens aktiviteter, dette sker hver torsdag til lærermøder, og evalueringerne bringes til referat.
Værdiggrundlag og kvalitetsforståelse
- Faglighed, fordybelse og samarbejde
- Omsorg for den enkelte i respekt for fællesskabet
- Udvikling og fornyelse med afsæt i traditionerne
Skolens ledelse og skolens pædagogiske udvalg tilser løbende, at den daglige praksis understøtter virkeliggørelsen af værdigrundlaget.
Obligatoriske områder der er genstand for regelmæssige selvevalueringer:
- Elevevaluering
- Undervisningsevaluering
- Elevtrivsel
1: Elevevaluering
Formål
Evalueringen af elevernes faglige niveau og udbytte skal dels kvalificere elevernes arbejde med faget og dets progression med henblik på at forbedre deres faglige udbytte, og dels sikre en ensartet og faglig korrekt bedømmelse at eleverne.
Metode
Alle faggrupper har udviklet en fælles udviklingsplan for faget, hvor arbejdet med fagets faglige mål over tid er beskrevet, og det er beskrevet hvad en elev forventes at kunne ved afslutningen af en periode. Planen anvendes både i klassen, og i formative evalueringssamtaler med eleverne, til at kvalificere deres arbejde med faget. Lærerne sikrer gennem samtalerne med eleverne og et formativt skriftligt vidnesbyrd for alle fag, at eleverne er bevidste om baggrunden for deres faglige standpunkt, og om hvordan de kan forbedre dette.
2: Undervisningsevaluering
Formål
Evalueringen på dette felt har et formativt sigte. Målet er at sikre, at der i klasserne finder en løbende dialog sted mellem elever og lærere om undervisningens styrker og svagheder med henblik på at optimere udbyttet af undervisningen.
Det er et mål, at undervisningsevalueringerne bidrager til at styrke den professionaliserede refleksion over undervisningspraksis. Dette gælder individuelt, i forhold til faggruppen og det øvrige lærerkollegium.
Det er endvidere et mål, at der anvendes varierende evalueringsmetoder.
Metode
Lærerne mødes hver torsdag, og deler information og erfaring med hinanden. Vi er et meget lille kollegie.
Procedurens udformning aftales mellem lærerne og en fra ledelsen, der altid sidder med til møderne.
Opfølgning
Den enkelte lærer er ansvarlig for, at der sker en passende opfølgning på resultaterne af undervisningsevalueringen. Det sker gennem samtale med klassen/holdet og evt. med faggruppen.
Endvidere inddrages resultaterne ved MUS med henblik på fx at bidrage til en afdækning af medarbejderens praksis, efteruddannelsesbehov og trivsel etc.
3: Elevtrivselsmåling
Formål
Elevtrivselsmålingen belyser forskellige rammefaktorers betydning for elevernes faglige trivsel, sociale trivsel og læringsmiljø.
Resultaterne af elevundersøgelsen bidrager til arbejdet med elevernes trivsel og til at fastlægge kommende udviklingsmål af fx didaktisk/pædagogisk, organisatorisk og administrativ karakter.
Metode
Skolen gennemfører hvert år den nationale elevtrivselsmåling i perioden 1. november til 31. december. Herudover gennemføres der en undervisningsmiljøundersøgelse hvert 3. år.
Opfølgning
Ledelsen tager initiativ til en opfølgning i samarbejde med studievejledningen og teamledere.
4: Efteruddannelse og kompetenceudvikling
Skolens HF er meget ny, og derfor er en del lærere stadig i pædagogikum. Nogle lærere er dog i gang med efteruddannelse, således har tre lærere meldt sig på FIPkurser.
Formål
Skolens strategi for efteruddannelse og kompetenceudvikling fastlægger de overordnede mål og rammer, så udviklingskravet håndteres konstruktivt og fremadrettet til gavn for den enkelte medarbejder og skolen som helhed.
Efteruddannelsesaktiviteterne hviler på tre værdier; gennemsigtighed, systematisering og balance. Dette sker med henblik på at nå tre strategiske mål:
- Levere den bedst tænkelige undervisning inden for hele gymnasiets fagrække
- Sikre og styrke mangfoldighed i forhold til udbud af studieretninger, valghold, didaktisk praksis og lærertyper
- Rekruttering og fastholdelse af lærere
Metode
Ledelsen fastlægger sammen med faggrupperne overordnede strategiske indsatsområder. Faggrupperne og de enkelte lærere fremlægger begrundede ønsker om efteruddannelse. Herefter tildeler skolens ledelse midler til efteruddannelse og kompetenceudvikling af korrekt bedømmelse at eleverne.
5: Områder, der løbende monitoreres
Rektor og den øvrige ledelse har ansvaret for løbende monitorering af:
- Organisationen: I samarbejde med bestyrelsen har ledelsen ansvaret for løbende at tilpasse og justere organisationen, så den til enhver tid lever op til de krav, som stilles til fortsat udvikling af skolen
- Personaleudvikling: Ledelsen er ansvarlig for at vurdere skolens personalepolitik i samarbejde med SU, herunder konkrete strategier for efteruddannelse og kompetenceudvikling, faciliteter og den nødvendige professionalisering af alle områder af organisationen
- Elevtrivsel: Skolens ledelse er i løbende dialog med klassernes teamledere og studievejledere om klassers og enkeltelevers trivsel. Derudover afholdes der mindst 4 gange årligt klassegennemgangsmøder, hvor ledelsen, studievejlederen og klassens team ser på fravær og taler om klassens/enkeltelevers trivsel.
6: Skolens selvevaluering og opfølgningsplan
Hvert år i august/september udarbejder skolens ledelse en selvevaluering af det forgangne skoleår. Selvevalueringen evaluerer på følgende punkter:
- Gennemførsel af uddannelsen
- Overgang til videregående uddannelser
- Resultatet af den nationale trivselsmåling og undervisningsmiljøundersøgelsen (hvert 3. år)
- Resultaterne af indsatserne i forrige års opfølgningsplan
På baggrund af selvevalueringen udarbejdes en opfølgningsplan med ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål. Planen drøftes med skolens bestyrelse og lægges herefter på skolens hjemmeside.
Kvalitetssikring af Rudolf Steiner Skolen Kvistgård
Skolens ansatte arbejder vedvarende for at holde på eleverne, sådan at vi sikrer elevers trivsel og skolens økonomi. I hjertet af dette er vores pædagogik, som er baseret på Rudolf Steiners ideer.
Se kvalitetssikringsskema her.
PPU holder endnu en gang åbent i salgsboden på fredag d. 10.🌸 Vi åbner kl. 7:50, lukker kortvarigt under morgensang og åbner igen lige efter 🥳
Vores påskønnede PPU - Praktisk Pædagogisk Undervisning - finder sted i et tre-ugers forløb i hovedfag, enten på værksteder eller i skolehaven, hvor elever på tværs af klasserne arbejder med håndværksprægede projekter 🧶🛠️
Dygtige elever og deres skønne produkter♥️ Mønterne går til nye beskæresakse til skolehaven ✂️🪴
Hvilken grad er ‘largest’?
5. klasse bøjer tillægsord.
Eleverne læser højt på skift, og bagefter oversætter de en linje af gangen fælles i klassen ☀️
Skriftligheden i engelsk starter i 4. klasse, og i 5. begynder eleverne at læse små hæfter og bøger, og så begynder undervisningen i den første grammatik!
Eleverne lærer også de små ord, som binder det hele sammen - som konjunktioner og relative pronomener 👌🏼
Og grammatik på engelsk er ikke let! Derfor laver klassen først en side sammen i engelskhæftet ‘Here we go’, så de er klar til at kaste sig over resten af opgaverne derhjemme💪🏼
Det kræver tid, tålmodighed og kræfter at arbejde med pileflet 💪🏼
Det ved 9. klasse, som nu har afsluttet to pilefletsforløb på i alt ca. 4 uger.
Flettearbejdet begynder med, at eleverne fletter en rund bund - en spiralform flettet på et kors. Så sætter de sidestager ind for at kunne flette siderne, og tilsidst laves der en kant.
Hvis man har lyst, kan man give sin kurv en hank 🌸
De smukke kurve har fået liv som ægge-, strikke-, brød- og sankekurve ♥️
Børnehaveklassen fejrede Helligtrekonger i fredags ⭐️
Traditionen tro startede dagen med opførelse af Helligtrekongerspillet for de forventningsfulde forældre, og bagefter spiste eleverne frokost ved de fint oppyntede borde 🎉
TAK for det flotte fremmøde til vores Åbent Hus i lørdags 🌸
Det blev en dag, hvor vi stolt kunne vise vores skole frem - 3.-5. klasse optrådte i Stenladen, og der var åben undervisning og værksteder på hele skolen.
Hos HF’erne fik de interesserede sig en snak med elever og lærere, samt et indblik i, hvad eleverne er i gang med for tiden.
Alt i alt en dejlig dag med bål på gårdspladsen og masser af kaffe og kage i den velbesøgte café.
Vi glæder os til næste gang 🇩🇰
Så er vi i fuld gang med Åbent Hus - og I kan stadig nå at komme og se vores dejlige skole. Vi har åbent til kl 13🌸♥️
Så er det IMORGEN kl 10-13, at vi inviterer indenfor til Åbent Hus på Grundskole, 10. klasse og HF 🥳🌸
Der vil være masser af aktiviteter og rig mulighed for at møde både lærere og elever og få et indblik i livet på skolen ♥️
Se programmerne for hhv. Grundskole og HF på vores hjemmeside: www.Steinerskolen-kvistgaard.dk/aabent-hus-2023
Buegymnastik!
Når eleverne starter med musikundervisningen i 3. klasse (violin, bratsch eller cello), handler det om de praktiske ting omkring instrumentet: Hvordan man sidder med det, hvordan man pakker det ud osv. 🎻
I den spæde begyndelse spiller eleverne efter gehør – cellolæreren, Mathias spiller en melodi, som eleverne skal efterligne uden brug af noder. Det er en intuitiv måde at lære musikken på.
For at lære noderne at kende laver eleverne nodelege, hvor de skal træne rytmen i kroppen. Hvis man klapper eller stamper rytmen og mærker den fysisk, er den pludselig mindre abstrakt. De første noder er desuden i forskellige farver – det hjælper med orienteringen 🎶
For at aktivere fingermusklerne og lære at kontrollere buen laver eleverne buegymnastik – f.eks. med Lille Peter Edderkop, der kravler op af buen.
I 4. klasse går man fra hold- til soloundervisning. Her begynder eleverne ofte at have forskellige behov, og det er også her, der er nogle, der skifter til et andet orkesterinstrument.
Fra 5. klasse begynder eleverne i orkestret, som de fortsætter i i de kommende år 🌸
Det er en vild udvikling, eleverne går igennem – og instrumentet følger dem hele vejen ♥️
Selvom begge døre til smedjen står åbne, er der godt røgfyldt, når 9. klasse smeder grillgafler - og deres banken kan høres vidt omkring 🔨
For at få den runde jernstang til at blive en flot, håndsmedet grillgaffel skal eleverne banke: først skal stangen bankes firkantet, så ottekantet for så igen at blive banket rund. På den måde får man den flotte håndlavede struktur 💪🏼
Når eleverne så har deres flotte, håndsmedede stang, splitter de den med en mejsel i den ene ende og bukker de to ender, så den bliver gaffelformet. Og som dekoration drejes stangen tilsidst, så man får de fine snoninger 👌🏼
Første gang eleverne stifter bekendtskab med smedjen er i 4. klasse, hvor de laver et helt simpelt knivblad. Når de når 9. har de igen smedning - denne gang i et fem ugers forløb 😊