Værdigrundlag

Rudolf Steiner Skolen Kvistgårds værdigrundlag beskriver skolens formål,  grundelementer i skolens virke, skolens værdier og principper i undervisningsplanen og skolen i et demokratisk samfund.
Værdigrundlaget er udarbejdet 12. december 2008.

 

Skolens formål
vaerdi glad leg

Rudolf Steiner skolen er en friskole, som tilbyder undervisning fra børnehaveklasse til 12. klasse.
Det er skolens formål "gennem en antroposofisk-pædagogisk impuls" at skabe grundlag for, at
eleverne ud fra deres iboende evner kan udvikle sig til frie, hele og livsduelige mennesker.

Grundelementer i skolens virke

Undervisningen bygger på et arbejde med: A4A2914

- det intellektuelle område
- det kunstneriske område
- det praktisk/håndværksmæssige område 

idet disse tre sider af elevens evner gensidigt styrker hinanden.

De tre sider af elevens begavelse kommer også til udtryk gennem bevidst skemalægning:

- intellektuelle fag først på dagen
- bevægelsesfag, sprog og kunstneriske fag, såkaldte øvefag, som kræver regelmæssig øvelse midt på dagen
- praktiske fag (håndværk) sidst på dagen
 
De tre sider integreres i vidt omfang f.eks. ved udarbejdelsen af arbejds- og periodehæfter. Her kombineres fagligt niveau og indhold med en æstetisk/kunstnerisk fremstilling, ofte med tilhørende praktisk/håndværksmæssige opgaver. strikhuer
Den intellektuelle side kommer først til fuld udfoldelse sidst i skoleforløbet. Derfor må den opøves gradvist og ikke forceres gennem for tidlig og for ensidig ”hovedmæssig” beskæftigelse.
I dag stilles generelt store intellektuelle krav i uddannelses- og arbejdslivet. Set over et skoleforløb, er den gunstigste måde at håndtere disse krav på, at lade barnets intellektuelle side blive grad-
vist opbygget i en positiv vekselvirkning med kunstneriske og håndværksmæssige aktiviteter

Skolens værdier og principper

5 klasse geografihfte

Rudolf Steiner skolens ide:

Den bærende ide i Steiner skolen er troen på det enkelte menneskes mange muligheder. Alle børn har evnen til at udvikle sig, være skabende, blive begejstrede, tilegne sig nye evner og færdigheder,  og det er skolens opgave at sørge for, at disse behov tilfredsstilles. Med de hastige forandringer, der sker overalt, er der ingen, der ved, hvordan fremtidens samfund vil komme til at se ud. Der er dog god grund til at antage, at der vil blive hårdt brug for mennesker med fantasi, social fornemmelse, evne til at se helheder, samt mod og handlekraft – egenskaber, der grundlægges allerede i barndommen.
 
Hoved, hjerte og hånd:

 A4A1508

På Rudolf Steiner skolen arbejder man både intellektuelt, kunstnerisk og håndværksmæssigt.
Læreren forsøger at integrere disse tre sider af livet i undervisningen, hvorved forskelligt begave-
de elever får mulighed for at udfolde sig indenfor det område, hvor de har deres styrke. Samtidig får
de styrket deres selvtillid til at give sig i kast med det, de oplever som svært.

Hver ting til sin tid:

 I5X7799 400px

Barndommen optræder som en vigtig del af livet i ethvert menneskes biografi. På Steiner skolen forsøger vi gennem studiet af den almenmenneskelige udvikling og iagttagelsen af det enkelte barn at tage hensyn til de udviklingstrin, barnet gennemlever. Rudolf Steiner skolens undervisningsplan er afpasset barnets aldersmæssige udvikling. Ved at introducere et stofområde, når børnene har størst anlæg for det, tændes begejstringens ild, og undervisningen efterlader et langt større indtryk.
Det er således undervisningens hensigt at vække og udvikle elevernes evner, anlæg og lyst til at lære. Der vil derfor være visse forskelle i forhold til folkeskolen m.h.t., hvornår de enkelte fag optræder. På Steiner skolen har man f.eks. engelsk og tysk allerede fra 1. klasse for i en tidlig alder at
blive fortrolig med fremmedsprogets melodi og udtale, mens processen med at lære at læse typisk optræder senere, da man giver sig god tid til at leve sig ind i de forskellige bogstaver og deres lydkvaliteter.
Steiner skolen er bevidst tilbageholdende med at anvende avancerede tekniske hjælpemidler, såsom computere, i de yngste klasser. Derimod tilstræbes alle former for primære sanseoplevelser.
Først i de ældre klasser har eleverne opnået den naturlige intellektuelle modenhed og abstraktionsevne, som eksempelvis computere fordrer. Basale, primære færdigheder som f.eks. håndskrift, syning og savning grundfæstes i barnet før mere komplicerede værktøjer som computere, symaskiner
og snedkerimaskiner håndteres.

At opdage verden: A4A2683
Steinerpædagogikken lægger vægt på, at indlæring og begrebsdannelse ikke forceres med "færdige sandheder", men at indlæring og begreber erobres gradvist af eleverne selv.
I håndværksundervisningen lærer eleverne at omgås mange forskellige materialer og erfarer gennem arbejdet med træsløjd, syning, bogbinding, skosyning, plantefarvning, stenhugning, uldspinding, smedning og andre håndværk, hvor forskellig materialernes brug og anvendelse er. I fx matematik og fysikundervisningen går man ikke ud fra en færdig formel, som man derefter beviser rigtigheden af - i stedet arbejder man sig frem til selv at opdage naturloven og dermed formlen.
Af samme grund udarbejder eleverne selv deres egne, illustrerede arbejdsbøger, først ud fra lærerens anvisninger, senere mere og mere selvstændigt. Eleverne får således et meget personligt forhold til arbejdshæfterne og deres personlige viden, og de opøver gennem udarbejdelsen en arbejdsmetode, -disciplin eller -stil, som kommer dem til nytte senere i livet. De lærer at lytte aktivt, at holde fast i sammenhængen og de vigtige enkeltinformationer, og de lærer selvstændigt at formidle et stort og svært stof.  
Færdige, trykte lærebøger anvendes ikke i de mindre klasser.
Stoffets praktiske anvendelse spiller en stor rolle, fx afsluttes 10. klasses undervisning i trigonometri (trekant- og vinkelberegning med cosinus og sinus) med en landmålingsekskursion, hvor eleverne opmåler en ø og ud fra de beregnede data udarbejder et kort over området.
 
Kunsten i undervisningen:  A4A1556Tegning, maling, modellering og musik er integrerede dele af undervisningen i de første mange skoleår. Senere i skoleforløbet optræder disse fag også som selvstændige undervisningsområder. De kunstneriske fag er med til at levendegøre og intensivere undervisningen, men hjælper også børnene til at udvikle og kende mange sider af sig selv.
Skuespil er velegnede elementer i både dansk, historie og fremmedsprogsundervisningen. Med tegning styrkes iagttagelsen, som er et vigtigt element i botanik, zoologi og geografi. Med musik udvikles den sociale fornemmelse, når man sammen skal øve i kor eller orkester. Det er et ideal for læreren at gøre selve undervisningen kunstnerisk, så den enkelte time kan fremstå som en helhed.

En 12-årig helhedsskole

Steiner skolen har et 12-årigt skoleforløb, som udgør en samlet enhed. Steiner skolen er eksamensfri, og der gives ikke karakterer. Derimod gives der hvert andet år et vidnesbyrd beskrivende elevens faglige og sociale udvikling, dets stærke og svage sider m.m.
Vidnesbyrdet stiles i de mindre klasser til forældrene, senere til den unge selv. I 12. klasse udarbejder eleverne efter eget emnevalg en selvstændig årsopgave ved siden af det almindelige skolearbejde. Opgaven omfatter en skriftlig del og en praktisk/kunstnerisk del. Ved skoleforløbets afslutning efter 12. klasse udarbejdes et særlig omfattende vidnesbyrd, der sammen med årsopgaven er en vigtig dokumentation ved elevens videre valg af uddannelse eller erhverv.

Forældrene på skolen
vaerdi hygge foraeldre

Steiner skolen lægger vægt på et tæt samarbejde med forældrene. Der afholdes typisk 4 forældremøder årligt, konsultationer og skole/hjem-samtaler foregår 1-2 gange på hvert klassetrin, og samtaler mellem forældre og lærere afholdes efter ønske og behov. Hver klasse vælger to forældrerepræsentanter, som udgør et naturligt kontaktled mellem forældrene og klasselæreren. Forældrene deltager i mange af skolens tilbagevendende begivenheder: julebasar, påskefest, sommerafslutning, høstfest, skuespilfremførelser, koncerter og andre former for elevoptræden. Rengøring, vedligeholdelsesopgaver og klargøring af klasseværelser udføres i fællesskab. Forældrene er også velkomne til at deltage i skolens fælles morgensang.

 

 

 

 

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-10.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80