Mellemskolen

 

Mellemstadiet udgøres af  7., 8. og 9. klassetrin. Hvis eleverne ikke har gjort det før i skoleforløbet, så viser de fleste på dette alderstrin en trang til at opleve autonomi, fornyelse/udvidelse af deres horisont og en vis ligeværdighed med voksne. Og til at afprøve grænser – egne og andres. 'Hvem er jeg?'

 I5X2019'Jeres børn er ikke jeres børn.
De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv.
De kommer ved jer, men ikke af jer.
Og selv om de er hos jer, tilhører de jer ikke.
Jeres kærlighed kan I give dem, men ikke jeres tanker.
Thi de har deres egne tanker. ...'

Således udtrykker digteren Kahlil Gibran noget, som bliver særligt konkret og mærkbart, når børnene kommer i mellemskole-alderen.
De er billedligt talt opdagelsesrejsende, som undersøger verdens beskaffenhed, værdier og grænser. Og undervisningen og pædagogikken i Mellemskolen søger at imødekomme de udfordringer og attituder, som vor tids børn i puberteten bringer med sig.
Det tilstræbes, at såvel faglige som sociale-sjælelige og mere fysisk-kropslige aspekter varetages og udvikles hensigstmæssigt og tidssvarende med et helhedsbillede af krop-sjæl-ånd i behold.

haandskrift naerbilledeGrundlæggende i Mellemskolen:

Eleverne får ved indtrædelsen i Mellemskolen ny klasselærer. Denne underviser i visse hovedfags-perioder, men ikke i alle. Hovedfag undervises nu af skiftende lærere med øget vægt på faglighed. Også fagtimer undervises i Mellemskolen i højere grad af faguddannede lærere med stærkere fokus på individuel indsats og kontinuitet. En mere naturvidenskabelig tilgang til undervisningen afløser den tidligere undervisning, rettes mere imod individet og imod den enkeltes vågnende evne til refleksion. Samtidig skærpes i alle fag fornemmelsen for æstetik, præcision og individuel kunsterisk beherskelse og udfoldelse. Fornemmelse for kraftfuldt, smukt og sandt i verden.

 I5X6811 400pxHvad kendetegner skolegangen i Mellemskolen?

Primært får det sociale liv nye – ofte radikalt nye – former og præmisser. Til børnenes forandringer på det mentale, sjælelige og legemlige plan, som i sig selv er et af livets store vidunderlige mysterier, der ikke nødvendigvis går stille af, kommer mangfoldige nye elektroniske og virtuelle mediers medvirken. Skolens opgave i at informere, diskutere, råde og vejlede samt udruste den enkelte elev såvel som hele grupper/klasser med socialt mod og kompetencer, tager her hele tiden nye drejninger. Flere nye tiltag i Mellemskolen kan nævnes i denne sammenhæng (uddybes nedenfor): En projekt-uge på tværs af hele Mellemskolen, en tema-uge under overskriften 'Social kultur', og perioder på flere klassetrin – 'Hjertets vej' – omhandlende det kropsligt at modnes og menneskeligt udvikle sig til have en nær relation til et andet menneske. Man kan kalde det udvidet sexualundervisning. Desuden kendetegner det Mellemskolen, at eleverne i tiltagende grad kommer ud og møder eller præsenterer sig for det omgivende samfund i form af ekskursioner og projekter.

kemi 7 klasse 5 400pxPå disse klassetrin kommer eleverne til at arbejde med forskellige større og mindre individuelle opgaver, som ofte afsluttes med fremlægning enten i klasseregi eller for andre mellemskoleklasser eller, som ved 8. kl.'s store månedsopgave, for forældre og lærere. Sidstnævnte opgaver bedømmes bredt af lærere fra hele skolen. Der finder desuden i Mellemskolen skole-hjem-samtaler sted, hvor det forventes, at eleven gradvist inddrages og deltager mere aktivt.
I det hele taget er relationen elev-skole-hjem i disse år en ganske særlig størrelse, som er umådelig åben, sårbar og foranderlig. Alle 3 parter må anstrenge sig, bidrage, lytte, opsøge og kommunikere for billedligt talt at føre konvojen og det enkelte skib  igennem brændingen.

traefugle 400pxKunst- og håndværksfag

Håndværks-, musik- og andre kunstfag bliver i højere grad i Mellemskole-årene til selvstændige fag, som vægtes på højde med al anden undervisning. Målsætningen er en stærk personlig, kropslig og kunstnerisk forankring. Her korresponderer pædagogikken med moderne hjerneforskning, som dokumenterer vigtigheden af den kunstneriske, kreative og brede almene dannelse, såvel i socialiserende som i intellektuel retning.

AFFALDSINDSAMLINGProjektugen:

Hvert år afholdes en projektuge i Mellemskolen. Elever og lærere arbejder – overvejende praktisk – på tværs af de tre klassetrin. Tidligere års projekter har f. eks. været 'bygning af naturlegeplads', 'skolen i skoven' og 'bæredygtighed', alle med god hjælp af både forældre og udefrakommende fagpersoner.

Hjertets vej:

Er en helhedsorienteret sexualundervisning og –vejledning på 7. og 8. klassetrin, implementerende barnets egen opvækst og familie. Den kropslige og menneskelige modning og udvikling søges mødt kunstnerisk, i dialog og udveksling, og i en stemning af respekt og omsorg for det dyrebare og eksistentielle, der – livsvarigt – tager sine begyndelser her.

Social kultur:

På alle klassetrin i Mellemskolen gennemføres hvert år en temauge med sigte på at skabe og udvikle strukturer og færdselsregler for det sociale liv i og omkring klassen, bredere også for skolen og livet som helhed. Hvordan taler vi med hinanden, hvordan kan sproget anvendes, misbruges og/eller misforståes? Værn om værdier, værn om individet, bidrag til bevarelse af værdier, demokrati, fællesskab.

Månedsopgave:

I 8. klasse arbejder eleven en måned på et selvvalgt emne. Eleven søger vejleder/e, som medvirker til strukturering af forløbet, der afsluttes i en mundtlig og evt. praktisk fremlæggelse for forældre og evt. tilgrænsende klasser.

IMG 6938 400pxRejser:

H.C. Andersens udsagn: 'at rejse er at leve', kunne være motto for denne del af skolelivet. Rejser tillægges en stor værdi op gennem skoleforløbet og udvider sig fra 4.-5. klassetrins hjemstavnslære i stadigt større ringe ud i verden til 6. kl.'s Bornholm-lejrskole, 7. kl.'s skonnertsejlads og 8. kl.'s to-ugers vandretur med rygsæk og telt i ødemarken i Lapland.

Mellemskolen er således på mange planer en vigtig forberedelse til Overskolens – 9.-12. kl.'s –  udvidede selvstændighed og selvansvarlighed. Frø og færdigheder, som er anlagt i grundskole-forløbets første år, skal gødes, udvikles og styrkes – måske beskæres! – i Mellemskolen for at modnes, blomstre og bære frugt i de afsluttende klasser.
De brændende spørgsmål i Mellemskole-årene, 'hvem er jeg?' og 'hvorhen skal jeg gå?' finder ofte først begyndende afklaring på de ældste klassetrin. Alt imens er Mellemskolen en rumlen af det ikke-færdige, det utålmodigt længselsfulde, det oprivende og resignerende; et triumf-, fortvivlelses- og genopstandelsespræget vadested. Meget levende. Og som lærer her – og måske som forældre? – kan det være velgørende ind imellem også at holde sig helheden af det i indledningen nævnte citat for øje. Det kommer derfor her afslutningsvis i sin fulde længde.

Jeres børn er ikke jeres børn. De er sønner og døtre af livets længsel mod sig selv. De kommer ved jer, men ikke af jer. Og selv om de er hos jer, tilhører de jer ikke.
Jeres kærlighed kan i give dem, men ikke jeres tanker. Thi de har deres egne tanker. Deres legemer kan i give husly, men ikke deres sjæle. Thi deres sjæle dvæler i huset af i morgen, som i ikke kan besøge, end ikke i jeres drømme.
I kan stræbe efter at blive som de; men søg ikke at danne dem i jert eget billede. Thi livet bevæger sig ikke baglæns og dvæler ikke ved det forgangne.
I er buerne, hvorfra jeres børn udsendes som levende pile. På uendelighedens bane har bueskytten målet for øje, og han spænder jer med al sin styrke, at hans pile må bevæge sig hastigt og langt.
Glæd jer, når bueskytten spænder jer i sin hånd: Thi ligesom han elsker den flugtende pil, således elsker han også buen, der bliver tilbage. (Kahlil Gibran ' Profeten')

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80