Fysik/Kemi

Der undervises i fysik/kemi fra 6. klassetrin

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • Fysikkens og kemiens verden
  • Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
  • Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
  • Arbejdsmåder og tankegange

Formål

    Formålet for undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig oplevelser, indsigt og viden om fysiske og kemiske forhold.
    Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.
    Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle nøjagtig iagttagelse, erkendelse, fantasi og lyst til at lære.
    Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

Slutmål efter 9. klasse

Fysikken og kemiens verden:
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til, at benytte fysiske og kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener og hændelser – at kende til udvalgte stoffers kredsløb i naturen. 

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:
    at kende til den historiske udviklingen i beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser –
    at kende til forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling –
    at kende til væsentlige træk ved den teknologiske udvikling

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til,
    at gøre rede for og diskutere samfundets ressource- og energiforsyning –
    at beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger –
    at beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessers belastning af miljøet –
    at beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet.

Arbejdsmåder og tankegange
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til,
    at identificere og formulere relevante spørgsmål samt opstille enkle hypoteser –
    at planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter –
    at vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven.


Delmål - efter 8. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til,
    at anvende enkle fysiske og kemiske begreber til at beskrive hverdagens fænomener som regnbuen, elektricitet i hjemmet og korrosion  –
    at beskrive grundstoffer og kemiske forbindelser –
    at kende nogle generelle egenskaber ved hverdagens stoffer og materialer som tilstandsformer, ledningsevne og surhedsgrad –
    at kende til eksempler på fysisk/kemiske beskrivelser af fænomener i naturen, herunder vejrfænomener og jordens magnetfelt –
    at kende jordens og månens bevægelser og nogle af de virkninger, der kan iagttages på jorden som årstider, tidevand og formørkelser  –
    at beskrive og forklare energioverførsel som fotosyntese, ånding og elektrisk energioverførsel  –
    at kende udvalgte stoffers kredsløb i naturen som calcium og vand.

Udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til,
    at kende nogle tidligere kulturers forestilling om universets opbygning –
    at kende nutidens forestilling om solsystemets opbygning  –
    at beskrive forhold, hvor udviklingen af teknologi er tæt forbundet med fysisk og kemisk viden.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til,
    at kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer herunder vedvarende energikilder –
    at give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet –
    at beskrive og forklare energioverførsel ved udvalgte eksempler fra teknikken. –
    at beskrive udvalgte produkters og materialers vej fra fremstilling til bortskaffelse –
    at gøre rede for, hvorledes anvendelse af materialer kan påvirke ressourceforbruget, miljøet og affaldsmængden –
    at kende eksempler på produktionsprocesser og delprocesser.

Arbejdsområder og tankegange
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til,
    at formulere spørgsmål og indsamle relevante data –
    at planlægge og gennemføre praktiske og teoretiske undersøgelser –
    at fremlægge eksempler på fysisk og kemisk viden.


Delmål – efter 9. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til,
    at anvende fysiske, kemiske begreber til at beskrive og forklare fænomener som f.eks. gæring, ånding, fotosyntese, assimilation, additiv farveblanding og nordlys –
    at redegøre for anvendelse af forsøg som led i en beskrivelse af fænomener og sammenhænge som lydens udbredelse, flyvning og stjernehimlen –
    at beskrive eksempler på kemiske forbindelser og deres indbyrdes reaktion –
    at forklare, hvordan indgreb i naturens stofkredsløb kan påvirke miljøet.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til,
    at kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling –
    at gøre rede for, hvordan mennesket til forskellige tider har forsøgt at forklare sin egen placering i universet –
    at kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afhængige –
    at kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet udviklingen af praktisk og teoretisk viden –
    at kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til,
    at beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning –
    at kende til udvalgte ressourcer som f.eks. kalk og olie samt deres vej gennem produktionssystemet –
    at beskrive energiomsætninger i blandt andet kraftværker og transportmidler –
    at beskrive energiomsætning ved udvalgte vedvarende energikilder som solfanger, vandkraft og biogas –
    at kende til industriel produktion af nogle af hverdagslivets produkter og materialer –
    at kende eksempler på udvinding af ressourcer og på hvorledes, miljøet påvirkes af denne udvinding –
    at kende til eksempler på anvendelse af teknisk viden i hverdagen som f.eks. mikrobølgeovn og vaskepulver –
    at kende til enkle principper for transmission over store afstande som f.eks. satellitter

Arbejdsmåder og tankegange
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til
    at formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater –
    at benytte fysisk og kemisk viden og vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr.


Udviklingen i undervisningen

På 6. til 8. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden
    Undervisningen tager udgangspunkt i de kundskaber og færdigheder, som eleverne har opnået og oplever i deres hverdag.
    Under hele forløbet lægges vægt på elevernes begrebsdannelse, således at både det passive og aktive ordforråd udvikles. Eleverne skal bl.a. øve sig aktivt i at formulere sig om naturfaglige emner.
    Undervisningen skal være præget af praktiske og undersøgende aktiviteter.
    Mundtlig kommunikation øves ved samtaler om samspillet mellem de teoretiske og praktiske dele af undervisningen.
    Der arbejdes med eksempler fra hverdagen, der illustrerer hvordan de forskellige udvalgte stoffer er opbygget, og at stoffernes kredsløb i naturen er tæt forbundet med energioverførsler.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
    Undervisningen skal give eleverne mulighed for at opnå indsigt i, hvordan erkendelsen inden for naturvidenskaberne skabes og udvikles.
    Denne indsigt kan gradvist opnås ved at arbejde med udvikling af stadig mere komplekse forestillinger. I dette arbejde skal der lægges vægt på, at eleverne udvikler en begyndende forståelse af vekselvirkning mellem eksperiment, observation, og lovmæssighed.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
    Undervisningen bygger videre på kundskaber og færdigheder, som eleverne tidligere har opnået.
    Der fokuseres på brugen af fysisk og kemisk indsigt til løsning af en række opgaver i forbindelse med anvendelse og udvikling af teknik i hverdag og samfund.
    Elevernes forståelse af begreber som energi, energiproduktion og produktionsprocesser udvikles gennem forløbet ved behandling af stadig mere komplekse systemer, anlæg og apparater.
    I arbejdet indgår praktiske og undersøgende aktiviteter.

Arbejdsmåder og tankegange
    Undervisningen skal give eleverne mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål. På baggrund af centrale problemstillinger skal undervisningen lægge op til, at eleverne gennemfører undersøgelser af såvel praktisk som teoretisk karakter.
    Ved arbejdet med løsninger af opgaver og gennemførelse af undersøgelser skal der lægges vægt på, at graden af elevernes selvstændighed efterhånden øges.
    Gennem hele forløbet fremlægger eleverne resultatet af deres nye viden, og fremlæggelsen foregår både skriftligt, mundtligt og illustrativt ved udfærdigelse af arbejdshæfter.


Læseplan

6. klassetrin
Fysik
    Akustikken bygger først og fremmest på elevernes erfaringer fra det musikalske arbejde f.eks. med instrumenterne i orkestret. Instrumenterne danner et godt udgangspunkt for, hvordan forskellige lyde frembringes. Der behandles interval og talforhold, chladniske klangfigurer, evt. resonans, strubehoved.
    Optik tager udgangspunkt i maleundervisningen, farvers opståen på grænsen mellem sort og hvid, når man ser gennem et glasprisme, komplementærfarver og farvede skygger.
    Magnetisme tages op med jordens magnetisme, nord- og sydpol, magnetnåle,  problemer med afskærmning af magnetiske felter, misvisning.
    I elektricitetslæren behandles statisk elektricitet.
    Varmelære: modsatte virkninger af varme og kulde.

7. klassetrin
Astronomi
    Til 7. klassetrin hører en periode med astronomi, hvor man gennem studier af solens daglige og årlige bevægelser, opbygger en stærkere forståelse for de vekslende årstider i de forskellige geografiske zoner.
    Eleverne bliver kendt med månefaserne, forskellen mellem ebbe og flod, sol- og måneformørkelser, dyrekredsen og de vigtigste stjernebilleder på den nordlige halvkugle. Desuden de fem synlige planeter og deres bevægelser og rytmer i hovedtræk, samt stjerneskud og andre observerbare himmelfænomener.
    Eleverne lærer at bruge kalenderen til at følge med i årsforløbet og kende regler for skudår og fastsættelse af højtider.
    En skildring af tidligere tiders forståelse af solsystemer er vigtig. Derfor indeholder astronomiperioden skildringer af Kopernikus og hans heliocentriske verdensbillede samt Tycho Brahe.
Fysik
    På 6. klassetrin beskæftiger eleverne sig med akustik, optik, statisk elektricitet og varmelære. Disse emner tages nu op igen og får en videre naturlig udvikling i 7. klasse.
    I akustikken lægges vægt på begrebet frekvens i forbindelse med brug af stemmegaffel.
    I optikken er spejlbilleder og Camera Obscura vigtige elementer, som fører eleverne ind i en billedverden, som kræver en endnu højere grad af abstraktion end det var tilfældet på 6. klassetrin.
    I varmelæren går man fra den rene varmesans til alle former for varmeudvidelse.
    I elektriciteten arbejdes med galvaniske elementer, opbygning af et batteri og anskuelige forsøg som giver en oplevelse af strømstyrke, spænding og modstand.
    Mekanikken er et helt nyt element. Vægtstænger, tyngdepunkt og bevægelsesformer i forbindelse med, trisser og taljer, gear, skråplan, fald, friktion og rotation.
Kemi
    Først og fremmest handler det om forbrænding.
    Ild, røg og aske studeres i en fænomenologisk fremstilling ud fra forskellige afbrændte materialer.
    Herfra bygges der en bro til syre, baser og salte, som påvises med indikatorer. Forskellige husholdningsmidler og madvarer undersøges.
    Et vigtig element er kalkbrænding og kalkens kredsløb.
    Metaller som tin, guld ,sølv, kobber, jern, kviksølv og bly tages op, ligesom man studerer egenskaber ved kulstof, svovl og lignende.

8. klassetrin
Astronomi
    Astronomien fortsætter med endnu flere iagttagelser.
Fysik
    Kausalitetsbegrebet og årsagssammenhænge kan nu begribes af eleverne for alvor.
    Begrebsdannelse og tænkning får en ny nuance, og eleverne arbejder nu mere på egen hånd end tidligere, hvor læreren fortalte og beskrev.
    Akustik, optik og varmelære udvides med nye fænomener.
    I akustikken har man resonans, lydhastighed og vakuum – i optikken vandets brydning af lyset, glasprisme, prismatiske farver, linser, briller og kikkert.
    Et helt nyt område er hydro- og aeromekanik med dets tryk- og sugeerfaringer.
    Elektromagnetisme er det sidste område i fysikken med dens tekniske anvendelse af ringeklokke, telegraf, dynamo og el-motor.
    Induktion og transformator bliver berørt i sin enkelhed.
Kemi
    Hovedemnet er protein, fedt og kulhydrater.
    Menneskets afhængighed af naturen bliver synliggjort. Madvareproduktion, både historisk og industrielt bliver beskrevet og undersøgt.


På 9. klassetrin

Fysikkens og kemiens verden
    Der bygges videre på elevernes kendskab til fagligt relevante begreber, og der stilles større krav til elevernes aktive brug af disse.
    I undervisningen inddrages flere relevante lovmæssigheder, som eleverne i stigende omfang tilegner sig erfaringer med og øver sig i at anvende.

Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse
    Eleverne skal udvikle deres indsigt i fysikkens og kemiens beskrivelser af sammenhænge i den fysiske omverden.
    Der arbejdes med sammenhængen mellem udviklingen af den naturvidenskabelige kultur og de øvrige kulturer i samfundet, både historisk og nutidigt.
    Elevernes forståelse af vekselvirkning mellem eksperiment, observation og lovmæssighed videreudvikles.
    Elevernes forståelse af vekselvirkningen mellem udvikling af teknologi og udvikling af kemisk og fysisk erkendelse øges gradvist gennem arbejdet med konkrete historiske cases.
    I undervisningen skal eleverne præsenteres for, at udvikling af videnskabelig erkendelse er en proces, der er i udvikling, og at dette indebærer muligheden for ændringer i den nuværende opfattelse af naturfaglig viden.

Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund
    Der arbejdes videre med udvikling af elevernes begreber om energi, energiomsætning, ressourcer, produktion og miljø.
    Samspillet mellem fysisk og kemisk indsigt og anvendelsen af teknik i hverdagens apparater illustreres og præciseres ved behandling af udvalgte eksempler. Eksemplerne bør tage udgangspunkt i historiske opfindelser og i elevernes nære omverden.

Arbejdsmåder og tankegange
    Undervisningen skal give eleverne en stadig større mulighed for at øve sig i at udforme relevante naturfaglige spørgsmål.
    I hele forløbet bygges videre på elevernes kendskab til forskellige fremlæggelsesmåder og formidlingsformer under og efter arbejdet med naturfaglige problemstillinger.


Læseplan

9. klassetrin
Fysik
    På dette alderstrin behandles varmelæren mere grundlæggende.
    En central problemstilling er at isolere de forskellige varmefænomener, som spiller ind, f.eks. for en teknologisk frembringelse af dampmaskinen.
    Love for gassers udvidelse ved konstant temperatur eller tryk, ved nedfrysning m.v. behandles.
    Frembringelse af en mekanisk bevægelse ved at overføre dampkraft til en fremadskridende bevægelse, f.eks. lokomotivet.
    Endvidere behandles dampturbiner, 2- og 4-takts motorer, dieselmotor, Stirling-motor og raketmotorer.
    Elektricitetslære og akustik omhandler på 9. klassetrin forståelsen af telefonen, herunder mikrofon og højtaler.
    Kvantitativ-tabellariske betragtninger som damptrykskurver, beregning af varmemængder o.s.v..
Kemi
    Kemien er på dette trin knyttet til de biologiske processer som fotosyntese, celleånding, gæring og nedbrydning.
    Endvidere behandles iltens betydning i oxidationsrækken alkohol, aldehyd/keton, organiske syrer og kuldioxid og vand.
    Egenskaber ved disse forskellige stoffer behandles.
    Aromastoffer i moderne næringsmidler undersøges, deriblandt estre.
    Desuden behandles kul, olie, destillation.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80