Dansk 1.- 9.

Der undervises i dansk på alle klassetrin.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:

  • Det talte sprog (lytte og tale)
  • Det skrevne sprog (læse og skrive)
  • Sprog, litteratur og kommunikation

Formål:

Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle, hi storiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil beskrive såvel den åndelige/poetiske som den materielle/historiske virkelighed i os og omkring os.     Undervisningen skal tale til elevernes lyst, fantasi og engagement, så de finder glæde ved at ud trykke sig sprogligt. Den skal give dem mod og evne til at formulere sig om deres liv, drømme og anelser i samtale og fortælling. Endvidere gennem lytten, læsning, iagttagelse og skrift lig formule ring at give dem redskaber til analyse, kontakt og kommunikation samt forsøge at klar gøre menne skelivets grundvilkår i et alsidigt og nuanceret sprogligt samspil med andre. Undervis ningen i dansk omfatter både fiktion og fakta, det fortryllende, det fantastiske, eventyrlige, det fak tuelle og den so ciale virkelighed for dermed at klargøre for eleverne, hvor mangfoldigt og omfat tende menneske li vet og verden er. Undervisningen skal gennem oplevelse og læsning af fortidens og vor egen tids litteratur styrke elevernes forståelse af sig selv som en del af en dansk og internati onal sammen hæng. Danskundervisningen skal bygge på æstetisk, etisk og historisk forståelse. Der for har under visningen endvidere til formål at medvirke til elevernes personlighedsudvikling ved at pege på vek selv irkningen mellem sprog og virkelighed og mellem individ og fællesskab
    Undervisningen skal give eleverne adgang til det nordiske sprog- og kulturfællesskab.

Slutmål efter 9. klassetrin

Slutmål i dansk – Det talte sprog

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
    - beherske og udvikle retoriske færdigheder
    - udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
    - bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen
    - bruge hjælpemidler til støtte for mundtlig fremstilling, fx at lytte aktivt og analytisk både i sam tale, fortælling og ved længere mundtlig fremstilling
    - lytte til norsk og svensk med forståelse.

Slutmål i dansk – Det skrevne sprog – læse

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
    - læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
    - bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie
    - fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
    - forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier
    - opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler
    - forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd)
    - udvælge, bearbejde, perspektivere og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læse formål
    - forholde sig kritisk, målrettet og selvstændigt til stoffet
    - læse norske og svenske tekster med forståelse.  

Slutmål i dansk – Det skrevne sprog – skrive

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
    - udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
    - styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
    - anvende og forholde sig til korrekt sprog, retskrivning og tegnsætning i egne og andres tekster
    - anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen
    - skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
    - indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger
    - bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en be stemt målgruppe
    - fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser.

Slutmål i dansk – Sprog, litteratur og kommunikation

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gøre rede for sproget som handlemulighed og anvende det i en form, der passer til situationen
    - tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning
    - have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mel lem sprog, indhold, genre og situation
    - tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling
    - gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer
    - fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse    
    - gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen
    - tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film og drama og udtryks for  mernes sprog og æstetik
    - anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen
    - søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en passende form.

Delmål 1 – efter 3. klassetrin

Det talte sprog
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
    - bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse
    - fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genrer som referat, fortælling, oplæsning og drama
    - tale med kropssprog og stemme som udtryksmiddel
    - bruge hjælpemidler, når de fortæller og dramatiserer
    - lytte aktiv.

Det skrevne sprog - læse

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

sætter dem i stand til at

    - læse ukendte, lette og alderssvarende tekster uden hjælp

    - vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer

    - læse forberedte tekststykker op, herunder eventyr, sagn, rim og remser

    - lytte til andres oplæsning af tekster, herunder sagn, myter og salmer

    - udtrykke deres egen forståelse af tekster

    - gengive tekster i dramatisk form

    - læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst.

Det skrevne sprog - skrive

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

sætter dem i stand til at
    - skrive i enkle fiktive genrer som historie og eventyr
    - skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billeder og læste tekster

    - skrive berettende

    - skrive kronologisk

    - stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster
    - skrive de små og store trykbogstaver, samt skråskrift i hånden

    - lytte til andres tekster og læse egne tekster op i mindre grupper

    - forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive beskeder.

Sprog, litteratur og kommunikation

    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der

sætter dem i stand til at
    - bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden og være op mærk somme på sprogets historisk/poetiske funktion
     - tale med om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
    - være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
    - kende enkle sproglige virkemidler
    - vide, at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser
    - vide, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog
    - vide, at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster
    - forstå, at tekster og andre udtryksformer kan udtrykke holdninger og værdier
    - samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse
    - kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion
    - tale med om hovedindhold, tid, sted og handling i tekster og andre udtryksformer
    - udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd og tekst samt i dramatisk form
    - finde information på forskellige måder.
Delmål 2 – efter 6. klassetrin

Det talte sprog
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der
sætter dem i stand til at
    - bruge talesproget forståeligt og klart i fortælling samt samtale, samarbejde, diskussion, frem læg  gelse og fremførelse
    - udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar, argumentation, debat, information, for tæl  ling, oplæsning, interview, forespørgsel og drama og oplyse om fagligt stof
    - udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form
    - bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre
    - bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, bl.a. stikord og plancher
    - lytte aktivt til bl.a. fortællinger, noveller, romaner, sagn og myter, sange og salmer og følge op med analytiske og vurderende spørgsmål
    - fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer i en mindre forsamling
    - forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksformer og kende til nogle ligheder og for skelle mellem nabosprogene.

Det skrevne sprog - læse
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
der sætter dem i stand til at
    - læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
    - bruge forskellige læsemåder - oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
    - fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat og resumé
    - læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form
    - læse lette norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog - skrive
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
    - skrive i fiktive og ikke-fiktive genrer
    - skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser
    - skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende og argumenterende
    - indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra ide til færdig tekst
    - bruge substantiver, verber, adjektiver og pronominer i korrekt bøjningsform i egne tekster og an vende regler for sammensætninger
    - bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer
    - bruge nyt afsnit, sætte punktum, spørgsmålstegn og komma samt markere replikker i egne tekster
    - bruge illustrerende billeder i egne tekster
    - skrive en sammenbundet, letlæselig brugsskrift med passende hastighed
    - give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning
    - bruge skrivning bevidst som hjælpemiddel i andre sammenhænge som logbog, og hurtig-skrivnings-notater.

Sprog, litteratur og kommunikation
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
    - bruge sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argumentation, for mid  ling af viden og have viden om sprogets poetiske funktion
    - udtrykke viden om samspillet mellem sprog, genre, indhold og situation
    - vise indsigt i sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
    - kende betydningen af sproglige virkemidler
    - skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget
    - kende forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog
    - kende til litteraturens foranderlighed gennem tiderne
    - finde udtryk for værdier både i andres udsagn og i tekster og andre udtryksformer
    - fortolke, perspektivere og forholde sig til tekster samt andre udtryksformer ud fra umiddelbare ople velser og begyndende analytisk forståelse i samspil med andre
    - kende forskellige genrer inden for fiktion og ikke-fiktion
    - gøre rede for genre, hovedindhold, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillings form og temaer i tekster og andre udtryksformer i samspil med andre
    - udtrykke sig i drama, billeder, lyd og tekst i forskelligartede produktioner
    - søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne.

Delmål 3 – efter 9. klassetrin

Det talte sprog
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
    - bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
    - vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
    - fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjæl pe  midler der bedst støtter hensigten
    - udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
    - bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssitua tion
    - bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen, og gøre sig fri af manuskript
    - lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling
    - fungere som mødeleder, der styrer og konkluderer
    - forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabospro gene.

Det skrevne sprog - læse
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
    - læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning
    - benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet, oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
    - fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, referat, resumé og notater
    - læse op og gengive egne og andres tekster i fortolkende og dramatisk form
    - læse norske og svenske tekster.

Det skrevne sprog - skrive
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
    - vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
    - skrive sammenhængende, klart, bevidst reflekterende og forståeligt
    - skrive refererende, beskrivende, berettende, kommenterende, argumenterende og reflekterende
    - indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med kommunikatio nen, og at styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
    - forholde sig til formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster
    - bruge regler for sammensætninger og afledninger i egne og andres tekster
    - bruge ordbogens opslagsdel og indholdsdel og bruge stavekontrol og autokorrektur på compu ter
    - bruge nyt afsnit, sætte tegn og markere replikker i egne tekster
    - anvende layout og bruge billeder i deres egne tekster
    - skrive en læselig brugsskrift med passende hastighed
    - skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik
    - give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster

Sprog, litteratur og kommunikation
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
    - bruge og gøre rede for sproget som middel til konfliktløsning, overtalelse, underholdning, argu mentation, manipulation, formidling af viden samt sprogets poetiske funktion
    - gøre rede for samspillet mellem sprog, tekst, genre, indhold og situation
    - forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed
    - gøre rede for betydningen af sproglige virkemidler og bruge dem
    - kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget     - kende til sprogets udvikling og mangfoldighed
    - anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne
    - vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer fra forskellige tider
    - fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer
    - kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
    - gøre rede for genre, kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og motiv, sprog og stil samt meningen i tekster m.v.
    - udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en form, som passer til situationen, samt i dramatisk form.

Udviklingen i undervisningen

    Udviklingen i undervisningen fremgår af progressionen i de beskrevne delmål, som leder frem mod de beskrevne slutmål. Udviklingen kan beskrives som følger:
1. forløb – 1. - 3.klassetrin

    Hver enkelt elev arbejder med sit sprog i mange forskellige situationer: ved at tale, ved at genfor tælle, ved at fremvise, ved at lytte til hinanden, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg, sang og eksperimenter.
    Hovedvægten lægges på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Det talte sprog
    I 1. klasse udnyttes det behov, små elever har for at bevæge sig, hvor de til digte, rim og remser bruger krop, fingre og gebærder i rytmisk bevægelse.
    I bogstavindføringen bruges historier, tegning, malning, og læreren finder passende vers, hvorved man kan forbinde vejen over billede og lyd til skriftegnet.
    Eksempel: Bjørnen brummer bagved busken, buldrer, bumper og banker
    Sprogopfattelsen bliver næret gennem det dagligt fortalte eventyr, genfortælling og dramatisering af dette.
    I 2. klasse fortælles om fabler og legender, og her er der rig lejlighed til at dramatisere, hvilket fremmer den sproglige stimulans.
    I 3. klasse fortælles fra Det gamle Testamente, som opfattes som hele menneskehedens historie, og her opleves mange fremmedartede ord og udtryk, idet stemningen i det gamle testamentes for tælle form søges bibeholdt.
    Ligeledes er danskfaget en del af hjemstavnslæren, hvor eleverne hører om og arbejder med de gamle håndværk, bondens liv, fiskerens liv osv. I dette fag siges og bruges mange gamle begreber, hvilket øger ordforrådet og opøver en god udtale.

Det skrevne sprog
    I al ro tilegner eleverne på en Rudolf Steiner skole sig skrivningen, først senere læsningen. Først gribe derefter begribe.
    Ud fra eventyr tilegnes alle konsonanterne og ud fra gebærder tilegnes vokalerne, fordi de har en forbindende og sjælelig stemning. Hertil er skolens særlige fag, eurytmi, til stor hjælp.
    I løbet af 1. klasse lære eleverne de store latinske bogstaver, og i 2.klasse lærer eleverne de små la tinske trykte bogstaver at kende.
    Da det er for tidligt at tale om retskrivning, bliver de fleste ord og sætninger dikteret af læreren.
Eleverne skriver også selvstændigt, men mere ”ud fra øret”, dvs. at de skriver lydskrift og bliver ik ke øjeblikkeligt korrigeret. Det er vigtigt ikke at dræbe lysten til at udtrykke sig skriftligt, ved ustandselige korrektioner. Ud fra det skrevne og mundtlige gentagelser, lærer de lidt efter lidt ordets
korrekte stavemåde.
    I 3. klasse søges en overgang til en smuk håndskrift, skråskrift. Først øves med fjerpen og blæk senere med fyldepen.
    Læsningen øves nu i form af en læsebog, læreren selv har fremstillet ud fra tidligere kendte tek ster, eller en anden egnet trykt bog.
    Det forventes, at de fleste elever har tilegnet sig den elementære læsning i slutningen af 3. klasse, en undervisning, der i høj grad bygger på højtlæsningen, både i kor og individuelt. Der lægges stor vægt på den enkelte elevs udvikling, og undervisningsdifferentiering indgår som en naturlig del af undervisningsforløbet.
    På dette klassetrin introduceres den grammatiske begrebsverden.

Sprog, litteratur og kommunikation
    Der bygges på elevernes erfaringer med hverdagssprog i arbejdet med en forståelse af, at tekster er et sprog bestående af udtryk og indhold.
    Forskelle mellem det talte og det skreven sprog opdages og erfares gennem sproglege, dramatise ring, skrivning af breve, skriftlige og mundtlige fortællinger.
    Lege, dramatisering, samtaler osv. støtter den sproglige opmærksomhed og forståelse af tekster.
    Eleverne opfordres til at læse egnet børnelitteratur hjemme.
    Der lægges vægt på den frie samtale med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser eller de ople velser, de har haft i forbindelse med stoffet.
    Eleverne opmuntres til at spørge og få svar på spørgsmål.
    I skolens begynderundervisning lægger skolen megen vægt på den elementære undervisning i skrivning, læsning og retskrivning kombineret med en fortællende undervisning, der især dækker området folkeeventyr, sagn og myter samt rim og remser.
    Skolen regner således 3. klasse for at være afslutningen på 1.danskforløb.
2. forløb – 4. - 6. klassetrin

    Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem ople velse, udforskning og erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen.
    De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder konsolideres og automatiseres.

Det talte sprog
    I 4. klasse møder eleverne nu i kraftfulde billeder den nordiske mytologi, heltesagn og fortællin ger fra Danmarkshistorien. Halvt mystisk, halvt historisk stiger fortiden frem, dramatisk og hand lingsmættet. Altså mere historier end historie.
    Ud fra dette fortællestof er der gode muligheder for at finde stof til recitation, f.eks. fra Edda’en.
    Ligeledes kan man i rytmisk tale opføre små og store skuespil om emnet.
    I 5. klasse antager undervisningen en ny karakter. Nu skildres konturerne af en udvikling, af men ne skehedens historiske gang. Eleverne hører om de store kulturhistoriske perioder der har væ ret, den indiske, den persiske og den ægyptiske. På baggrund af den orientalske verden, træder så den græske skønhedsverden frem i myter og historie, i tragiske, gribende skæbner eller i befriende, hu mori stiske episoder.
    Ved at beskæftige sig med disse historiske kulturperioder, har man mulighed for at bruge de man ge oprindelige tekster, som er til rådighed, ofte i deres oprindelige form. Ved at bruge disse vers og tale i kor, forstærker man sprogkraften, som oven i købet i den gamle græske hexameter-rytmer ind dra ger hjerte- og pulsslag i et harmonisk forhold.
    Ligeledes er Homers sange og Goethes Achilleus velegnet til i sproget at give en klasse et velgø rende og velordnet element
    I 6. klasse følger Roms historie som en naturlig fortsættelse.
    Roms historie danner også baggrunden for kristendommens tilblivelse.
    Omkring det 12. år vågner behovet for at kunne se sammenhænge i livet. Kausalitetsbegrebet kom mer nu ind som en ny færdighed hos eleverne. Her kan man med sproget arbejde med små hi storier i recitationsform som ballader og folkeviser.
    Her, som i de fleste andre fag indgår danskundervisningen som en vigtig del i fortællefagene, hvor der bliver lagt vægt på korrekt sproglig udtale.
    På 4.-6.klassetrin opøver eleverne evner til det mundtlige gennem bl.a. daglige genfortællinger, højtlæsning og selvstændige fremlæggelser.

Det skrevne sprog
    I 3. klasse har eleverne stiftet bekendtskab med de tre ordklasser: navneord, udsagnsord og til lægs ord. I 4. klasse arbejdes der nu videre med dette tema, verbernes tider, intetkøn og fælleskøn, samt adjektivernes gradbøjning. Dette gøres dog ikke ud fra en meget abstrakt og systematisk form, men mere ud fra en oplevelse af kvaliteterne i nutid, fortid og fremtid.
    Ved afslutning af 4. klasse bør eleverne være sikre i ordklasserne: verber, substantiver, adjektiver og til en vis grad forholdsord og stedord.
    Den sammenhængende skrift med fyldepen skrives med øje for skriftens form, binding og hæld ning, hvilket suppleres med dynamisk tegning.
    Kunsten i at skrive øves flittigt. På dette alderstrin er sproget helt centralt for fordøjelsen af lære stoffet. Eleverne skriver ”stile” og ”digte” om indholdet i fortællestoffet, og da det er så indholds rigt, har de derfor meget på hjertet. Dette er forudsætningen for at have lyst til at skrive.
    Højtlæsning såvel som individuel læsning øves, og retskrivningen får en fremtrædende plads.
    På dette alderstrin stimuleres eleverne til selvstændig læsning ved besøg på biblioteket, oprettelse af klassebibliotek o. lign.
    I 5. klasse øves grammatikken fortsat, og retskrivningen øves bl.a. gennem diktater og genfortæl ling.
    Stadig hentes meget af danskundervisningen fra alle fag, og elevernes arbejdshæfter bærer nu præg af at være mere omhyggeligt udarbejdet og opstillet i meningsfyldt sammenhæng mellem tekst og illustrationer.
    I 6. klasse skal eleverne nu skrive helt selvstændige tekster som f.eks. stile.
    Den nyvundne evne til bevidst iagttagelse danner udgangspunkt for en ny og selvstændig skrive glæde. Der skal fra lærerens side vejledes, men indholdet skal komme fra elevernes egne erfaringer.
    Tekster bliver da også til stadighed hentet fra hovedfagsundervisningens fortællestof, hvilket er et vigtigt øvelsesmateriale, som har til hensigt at opøve elevernes skriveglæde.
    Retskrivning øves nu systematisk, og korrekt ortografi er et centralt emne i 6. klasse.

Sprog, litteratur og kommunikation
    Gode skønlitterære forbilleder bliver vigtige i valg af læsestof. Der kan gives anvisninger på stili sti ske virkemidler. Følelsen for det, som er ”godt skrevet” vågner hos mange.
    Der lægges stor vægt på elevernes evne til mundtlig at gengive, hvad de har set eller hørt i deres dagligdag. I nogle fag vil det være muligt og oplagt at give eleverne mulighed for at fremføre deres oplevelser eller synspunkter i form af foredrag for klassen. De kan også referere bøger, de har læst, enten som et skriftligt eller mundtligt referat.
    I 6. klasse arbejdes der mere bevidst på, hvordan man diskuterer og kommunikerer i en klasse
3. forløb – 7. - 9. Klassetrin

    Bearbejdelsen af oplevelser og erfaringer støttes i stigende grad af analytisk virksomhed. De dansk faglige dimensioner integreres videst muligt.
    Undervisningen i litteraturforståelse bygger på samvær og samtale om litteratur med udgangs punkt i elevernes umiddelbare oplevelse og forståelse af litterære tekster, både oplæste og selvlæste.     Ana lytisk forståelse af sammenhænge mellem sprog, genre, handlingsforløb, personer og miljø samt synsvinkler spiller en vigtig rolle i arbejdet med litteratur og andre udtryksformer.

Det talte sprog
    Der arbejdes med samtale og længerevarende mundtlig fremstilling samt med mødeteknik og for skellige former for debat.
    For at belive og motivere den daglige sproglige øvelse, kan der tages dele ud af teksten for at be skrive og fortolke indhold eller form.
    Den daglige recitation af digte eller vers inden hovedfagstimens begyndelse, skal have en sam men hæng med årstidernes skiften og festtider som jul, påske, Skt. Hans og Skt. Michaels dag.
    I dramatikperioderne arbejdes der i enkle øvelser med sproget, som er en stor hjælp til eleverne for at udrydde eventuelle sprogfejl og for på rette vis at karakterisere en rolle. Ligeledes indgår krops sprog, artikulation, stemmestyrke, tempo og rytme i indstuderingen af en rolle.
    Emnerne tages fra klassiske forfattere som: Shakespeare, Ibsen, Shaw eller andre.

Det skrevne sprog
    I 7. klasse fortsætter arbejdet med selvstændig tekstfremstilling. Læreren sørger for, at dette går gennem alle hovedfagsperioder. På denne måde vækkes sansen for, at de forskellige temaer kræver forskellig stilart. Skildringen af et kemiforsøg har en helt anden saglighed end skildringen af en hi storisk fortælling. I de helt selvstændige stile, lægges der vægt på evne til en nær og sansemættet iagttagelse. Som et nyt tema nærmer man sig forsigtigt elevernes eget indre rum: sproget som in strument for at skildre følelser og oplevelser af personlig art, som glæde, sorg, skuffelse eller vrede.     Det er også vigtigt at vise, hvordan sproget har former, som udtrykker fine følelser og nuancer.     Sproget har en iboende rigdom og visdom, som ikke må gå tabt.
    Det overordnede er glæde ved at læse. Derfor stimuleres eleverne til at læse meget og helst god lit teratur udenfor skolens rammer, til at besøge biblioteket, hvilket sker i nært samarbejde med hjem met. Eleverne får også til opgave at læse en eller flere bøger, som de derefter giver referat af.
    I 8. klasse er de skriftlige opgaver delt i to. På den ene side skal eleverne lære at bruge et sagligt sprog. På den anden side er sproget det vigtigste instrument til at udtrykke det stærke indre liv, som lever i unge mennesker. Et mål for danskundervisningen er, at eleverne efterhånden bliver bevidste og fortrolige med sproget som udtryksmiddel. Derfor gælder det om at læse meget, læse og blive glad for god litteratur, begynde at kunne genkende stilistiske virkemidler og blive kendt med de vig tigste forfattere.
    Stadig spiller tekstarbejdet i hovedfag en vigtig rolle. Både her og i de rene danskopgaver, vil det være aktuelt at finde arbejdsområder for en procesorienteret skrivning, som i sin videre udvikling til det færdige resultat vil være præget af en stærk bearbejdning.
    Grammatikken repeteres til stadighed, ligesom den øves i engelsk og tysk.
    I 8. klasse arbejdes meget med biografier af historiens store mænd og kvinder.
    Man læser og diskuterer avisartikler, og eleverne kan ofte med fordel og stor glæde lave deres egen avis og dermed optræde som journalister, redaktører osv.
    Litteraturhistorien bliver i 9. klasse vigtig. Her behandles Goethes og Schillers liv og værker lige som litterære strømninger i dansk litteratur bliver behandlet. Det omhandler dansk litteratur fra ca. 1800-1900 f.eks. Oehlenschläger, H. C. Andersen, J. P. Jakobsen, H. Bang m.fl.
    Tema: Humor. Uddrag af Nestroys komedie ”Temperamenternes hus”. Uddrag af Holbergs ko me die ”Den politiske Kandestøber”. Uddrag af Voltaires roman ”Candide”.
    Eleverne refererer bøger efter eget valg.
    Stilskrivningen fortsætter med at udvikle studiet af stilistiske virkemidler og lægger i 9. klasse vægt på at udtrykke tanker og ideer, f.eks. i form af debat eller artikler med et ikke alt for komplice ret indhold. Avis- og ugebladssprog eller ungdommens jargon bliver undersøgt og studeret. Elever ne bliver også gjort bekendt med andre stiltyper, som juristsprog, bureaukratisprog osv.

Sprog, litteratur og kommunikation
    Med udgangspunkt i sammenhæng mellem indhold, betydning og form arbejdes der med sam spil let mellem genre, teksttype, sprog, indhold og situation, sprogets muligheder og sprog samt tek sters æstetik.
    Med udgangspunkt i elevernes oplevelse og forståelse af litterære tekster og andre udtryksformer arbejdes der med analyse, fortolkning og vurdering af både indhold og udtryk.
    Arbejdet med at analysere, fortolke, vurdere og perspektivere foregår i små og større fællesskaber, men også elevernes individuelle tekstarbejde prioriteres.

Elevernes alsidige personlige udvikling

    I danskfaget arbejdes bevidst med at styrke denne udvikling gennem anvendelse af det overordne de læringssyn, der er beskrevet i skolens formål.
    Eleverne inddrages efter modenhed i en række beslutninger om såvel arbejdstemaer som under visningsformer, mål for udflugter og ekskursioner m.v.
    Undervisningsformerne understøtter det centrale syn på en udvikling fra lærerstyring til deltager sty ring henover skoleårene.
    Skolen har et tæt samarbejde mellem skole og hjem. Dette kommer til udtryk gennem en række fællesarrangementer i løbet af året, hvor forældrene inviteres til forskellige arrangementer, hvor ele ver ne ved forskellig optræden viser noget af det, der arbejdes med i de forskellige fag, og viser hvor langt, de er nået. På denne måde får forældrene en dybere og mere indsigtsfuld oplevelse af elever nes standpunkt.
    På Rudolf Steiner skolen anses det for væsentligt, at eleverne i løbet af skoletiden modtager man ge og forskelligartede oplevelser. Skolen prioriterer således en aktiv praksis med ekskursioner og lejr skoler gennem hele skoleforløbet.
    Indtil 6. klasse forberedes disse aktiviteter primært som led i danskundervisningen, medmindre der er tale om fællesaktiviteter for hele eller dele af skolen.
    Skolens undervisningsplan er i øvrigt tilrettelagt, så eleverne vil møde faglige og personlige ud fordringer af vidt forskellig art. Det er en del af skolens læringssyn, at undervisningen i bred for stand skal stille krav til menneskets mange forskellige intelligenser. Håndens og åndens arbejde for udsættes lige vigtige.
    Måden at kommunikere og tale til hinanden på forudsætter en løbende aktiv indsats fra lærere og elever, og denne del af elevernes alsidige udvikling indgår også i danskfaget, hvor der arbejdes med mange af elementerne i den sproglige opmærksomhed.
    I arbejdet med skolens undervisningsmiljøplan inddrages eleverne i betydende og mærkbare be slutninger om eget miljø alt efter alderstrin. De præsenteres for arbejdsmarkedets opbygning til va retagelse af arbejdsmiljøspørgsmål, som i skolen analyseres i en demokratisk-, en sikkerheds- og sundheds-, en biologisk-, en global og økologisk optik.
    Eleverne arbejder hele skoletiden igennem med dansk i næsten alle fag.
    De fleste fag som dansk, historie, geografi, matematik, fysik, kemi, biologi, geografi, zoologi, bo ta nik, betegnes som hovedfag. I disse fag undervises i 3-4 ugers perioder, og de bliver læst som to sammenhængende lektioner. En klasse kan f.eks. have dansk hver dag i 3 uger fra kl. 8-10.
    Fagene skifter og kaldes hovedfagsperioder. På denne måde bliver der arbejdet intensivt og sam menhængende med et fag, samtidig med, at det lægges til side for noget nyt og senere tages op igen.     Fra 5. klasse har eleverne derudover to ugentlige dansklektioner.
    Da eleverne selv skriver deres arbejdshæfter – enten fra en tekst på tavlen, en oplæst tekst eller ved egen formulering – bruger de i høj grad også faget i andre fag, som f.eks. historie, geografi, biologi, astronomi og i særlig grad i de naturvidenskabelige fag som fysik og kemi, hvor de selv stændigt op øves til at formulere sig klart og tydeligt ud fra de fænomener, de har set og hørt om. Det er sko lens idé, at oplæringen i brugen af det danske sprog på alle planer er helt centralt, når skolen skal forbe rede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-10.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80