Rudolf Steiner Pædagogik

Grundlaget for pædagogikken er udformet af Rudolf Steiner i forbindelse med hans ledelse af Waldorfskolen i Stuttgart fra 1919. Sammen med lærerne ved denne skole udviklede Rudolf Steiner mange af de undervisningsmetoder og -principper, som siden er videreført og videreudviklet på Steiner skoler over hele verden.

Lærerplanen skal opfattes som retningslinjer eller muligheder for læreren. Men læreplanen er videreudviklet, så den passer til vores tid og tilpasses løbende til den og tilpasses af læreren den enkelte klasses og det enkelte barns behov.
Eleverne undervises ikke i antroposofi, men de pædagogiske metoder finder  inspiration heri.

En tredeling af menneskets fysiske, psykiske og åndelige udvikling

Pædagogikken, som også kaldes Waldorfpædagogik, bygger på en tredeling af menneskets åndelige, psykiske og fysiske udvikling i form af tanke, følelse og vilje.
Viljen udvikles blandt andet gennem kunstneriske fag og håndværksfag, elevens egen udarbejdelse af arbejdshæfter (lærebøger) og den bevidste gentagelse.
Følelsen udvikles blandt andet gennem oplevelser, gode fortællinger, kunstnerisk virksomhed og pleje af skolen, klassens årstidsfester og månedsfester. Her vækkes følelsen gennem interesse for omverdenen og den opståede empati.Barnets udvikling menneskehedens udvikling
Tanken skærpes gennem en fornuftig uddannelse af dømmekraften. Det sker i flere bevidste trin, som udvikles i samspil med pensum og metode.
Alle tre områder øves og udvikles i hele skoletiden, men viljen er fremherskende fra 0 til 7 år og dermed i de mindste klasser. Følelsen udvikles grundlæggende fra 7 til 14 år, og tanken udfoldes fra 14 til 21 år. Således tilrettelægges metode og faglighed efter disse udviklingstrin.
Erfaringen viser, at vi bruger forskellige evner på forskellige stadier i vores liv, og denne grundtanke er baggrunden for pensummets opbygning på Steinerskolerne.

7-års perioder

0 - 7 år: Efterligning

 A4A0868

De første syv år af sit liv udvikler barnet sig primært ved at efterligne sine omgivelser, ved at gøre det samme som mor og far, søskende osv.
Viljen og trangen til legemlig aktivitet er meget stor i den alder, og barnets sjælelige vækst er helt knyttet til denne.
Pædagogikken i vores Rudolf Steiner børnehave giver disse kræfter i barnet optimale betingelser. I børnehaven lader vi først og fremmest børnene være legebørn.
Vi omgiver dem med naturmaterialer såsom træ, kogler, metal, uld, bomuld, silke og lignende.
Vi lader dem opleve en masse gennem forskellige årstidsfester. Det giver ægte oplevelser for de vågnende sanser.
Vi fortæller remseeventyr, der imødekommer barnets trang til rytme og gentagelse, og folkeeventyr, der giver næring til den vågnende fantasi.
Vi lader børnene være omgivet af voksne, der foretager sig naturlige handlinger, der kan efterlignes: Madlavning, syning, reparation af legetøj, havearbejde m.m. Også den daglige sangleg foregår ved efterligning. 

7 - 14 år: Billedrigdom, kærlig autoritet5 klasse geografundervisning

l skolealderen før puberteten vågner andre kræfter i barnet, som er af en mere forestillings- og følelsesmæssig karakter. Denne udvikling imødekommes pædagogisk ved en undervisning, der altid tilstræbes at være billedrig og stemningsfuld, og som især i de yngre klasser ikke bør blive abstrakt og intellektuel.
I denne periode er læreren et forbillede for barnet.
Læreren må lære at forstå den verden, børnene befinder sig i og kun langsomt og i overensstemmelse med deres udvikling føre dem i retning af den måde at forstå verden på, de voksne har.

14 - 21 år: Årsag og virkning, selvstændig dømmekraft A4A2890

I den tredje syvårsperiode er eleverne ved at være klar til at tage dette skridt. Nu kan læreren for alvor forvente en forståelse for årsag og virkning, og en tænkning der bevæger sig ud over det konkrete.
I denne sidste periode i Steinerskolen må læreren møde det unge menneske med en stor og detaljeret viden om det fag, han eller hun underviser i. Derfor anvendes faglærere i større og større udstrækning, efterhånden som de unge bliver ældre.

Undervisningen

Undervisningen bygger på et arbejde med

  • det intellektuelle område
  • det kunstneriske område
  • det praktisk/håndværksmæssige område

idet disse tre sider af elevens evner gensidigt styrker hinanden. Lære ren forsøger at integrere disse tre sider af livet i undervisningen, hvorved forskelligt begave de ele ver får mulighed for at udfolde sig indenfor det område, hvor de har deres styrke. Samtidig får de styrket deres selvtillid til at give sig i kast med det, de oplever som svært.

Kunst i undervisningen5 klasse geografihfte 2

Steinerskolerne bygger på et livssyn om “det hele menneske”. Det betyder ikke kun at undervisning og læring er tilrettelagt nøje efter børnenes alder og udviklingstrin, men det betyder også at undervisnings- og læringsmetoderne adskiller sig fra traditionel undervisning, som de fleste kender fra folkeskolen. For eksempel lægges der i Steinerskolerne – foruden de klassiske fag som dansk og matematik – lige så stor vægt på kreative og kunstneriske fag, der udvikler børnenes vilje til handling og deres sociale kompetencer.
Tegning, malning, modellering, musik osv. er integrerede dele af Steinerskolens undervisning. Dette sker ikke for at gøre eleverne til "kunstnere", men for at levendegøre og intensivere selve undervisningen og tilegnelsen af stoffet.
Skuespil er velegnede elementer i både dansk, sprog- og historieundervisningen, samtidig med at det styrker elevernes selvtillid at optræde på en scene for kammerater og forældre.
Tegning styrker iagttagelsen, som er et vigtigt element i botanik, zoologi, geografi osv.
Musik udvikler den sociale fornemmelse, når man sammen skal øve i kor eller orkester.
Det er et ideal for læreren at gøre selve undervisningen kunstnerisk, så den enkelte time kan fremstå som en helhed.
At vi på Rudolf Steiner Skolen lægger meget vægt på både det kunstnerisk/kreative og det sociale/mellemmenneskelige, betyder ikke, at vi lægger mindre vægt på naturvidenskabelige fag eller færdigheder som regning, skrivning og læsning - tværtimod!
Et fag som matematik hører til blandt Steinerskolens vigtigste fag. Gennem det fantastiske område af lovmæssigheder, som matematikken dækker, får eleverne mulighed for at lære at tænke klart - en umådelig vigtig evne at tilegne sig!

Musik og sang A4A3488

Hver morgen synger vi morgensang, og fra 1.klasse spiller eleverne på fløjte. De første skoleår, spilles der på den pentatone fløjte. Senere kommer sopran fløjter til.
Fra 3. klasse spilles blokfløjte og violin, og fra 4. klasse vælger eleverne det orkesterinstrument, de fremover vil koncentrere sig om.
Gennem nodelære og beherskelse af et instrument kan eleven senere indtage sin plads i skolens symfoniorkester. Se også under ”Artikler med pædagogisk indhold”.

Håndværk i undervisningen I5X7330

I håndværksundervisningen lærer eleverne at omgås mange forskellige materialer og erfarer gen nem arbejdet med træsløjd, syning, bogbinding, skosyning, plantefarvning, stenhugning, uldspin ding, smedning og andre håndværk, hvor forskellig materialernes kvalitet og anvendelse er. Håndarbejde, sløjd og alle de forskellige håndværk i overskolen er med til at styrke elevernes vilje. De kræver en stor vedholdenhed og øvende gentagelse. Håndværksfagene er dog ikke kun viljesstyrkende. Når eleverne lærer at strikke, handler det således ikke blot om at lære et kreativt håndværk, men lige så meget om at udvikle de færdigheder, som danner grundlaget for eksempelvis logisk tænkning og argumentation. Undervisningsmetoden bygger på håndværk og kunsten  som genvej til forståelse. Netop derfor vægtes disse fag lige så højt som de traditionelle.

Intellektet i undervisningen

Steinerpædagogikken lægger vægt på, at eleverne selv for mulighed for at opdage verdenen, at indlæring og begreber erobres gradvist af eleverne selv. Derfor arbejdes der ud fra iagttagelse af fænomenerne til fortolkning og vurdering. I f.eks. matematik og fysikundervisningen går man ikke ud fra en færdig formel, som man derefter beviser rigtigheden af – i stedet arbejder man sig frem til selv at opdage naturloven, som derefter kan beskrives gennem en formel.

Ingen karakterer - men vidnesbyrd i stedet MG 7096

Læreplanen er indrettet efter barnets og den unges udvikling, og der gives ingen karakterer, ligesom der heller ikke afholdes eksamen. For hvad siger resultatet af en tilfældig eksamensdag, mod tusinder af skoledage om en elevs flid, evner og muligheder?
I stedet lægger vi vægt på en meget tæt kontakt mellem skole og hjem. I første klasse og efter ny skolestart tilbydes forældrene et besøg af klasselæreren i hjemmet. Dertil kommer ca. tre forældremøder og en konsultation årligt. Hvert andet år i grundskolen og hvert år i overskolen får eleven et omfattende vidnesbyrd, som er en udtalelse der beskriver elevens situation på skolen, både fagligt, socialt og udviklingsmæssigt. I 12. klasse udarbejder eleverne efter eget emnevalg en selvstændig årsopgave ved siden af det al mindelige skolearbejde. Opgaven omfatter en skriftlig del og en praktisk/kunstnerisk del. Ved skoleforløbets afslutning efter 12. klasse udarbejdes et særlig omfattende vidnesbyrd, der sammen med årsopgaven er en vigtig dokumentation ved elevens videre valg af uddannelse eller erhverv.

Elevernes egne lærebøger4 klasse elev 4

Eleverne skriver og illustrerer deres egne lærebøger. Ud over romaner, digtsamlinger, ordbøger og lignende, som indgår i undervisningen, og de bøger eller hæfter eleverne selv skriver og illustrerer til hvert fag, har de ingen lærebøger. Eleverne i de små klasser lærer ved at efterligne. Derfor skriver og tegner de af efter tavlen. De større elever resumerer det de har lært, og skriver eller tegner det selv ind i arbejdshæftet. På den måde får alle deres helt egen lærebog, som med ord og illustrationer rummer essensen af det, de har lært. Således får eleverne et meget personligt forhold til arbejdshæfterne og deres faglige viden, og det er i sig selv en vigtig kvalitet. Samtidig opøver de gennem arbejdet med hæftet en arbejdsmetode, -disciplin eller -stil som kommer dem til nytte senere i livet: De lærer at lytte aktivt og at holde fast ved sammenhængen og de vigtige enkeltinformationer, og de lærer selvstændigt at formidle et stort og svært stof.

Fortællekunsten i undervisningen1 klasse eventyr

Fortællekunsten som undervisningsform – det levende ord - vil på mange planer betone sammenhænge i undervisningen. Fortællingen adskiller sig fra faktaorienteret information ved at skabe en konkret ramme omkring det indhold, der formidles. Når eleverne de første skoleår møder eventyr, legender og mytiske fortællinger fra forskellige kulturer, er dette med til at danne en klangbund både for elevens generelle udvikling og for en senere kundskabstilegnelse. Denne type fortællinger kombinerer konkrete miljø- og naturskildringer med et etisk budskab. På højere klassetrin udføres mere bevidste analyser i undervisningsstoffet.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80