Ofte stillede spørgsmål

Få svar på de ofte stillede spørgsmål til pædagogikken og hvad det betyder at have sit barn på en steinerskole.

1. Hvem var Rudolf Steiner?

2. Hvad kendetegner pædagogikken?
3. Hvilke børn bliver optaget på Steinerskolerne?
4. Skal et barn være musikalsk begavet for at blive optaget?
5. Er der mange børn med indlæringsvanskeligheder eller psykiske og fysiske handicap på en Steinerskole?
6. Er det rigtigt, at der altid er mange elever i hver klasse?
7. Hvorfor findes der ikke karakterer og eksamener på Steinerskolerne?
8. Hvorfor er der fokus på bevægelse og eurytmi?
9. Hvordan bliver eleverne rustet til at klare verdenen udenfor skolerne?
10. Er det rigtigt at forældrene selv skal gøre rent på en steinerskole?
11. Er det dyrt at går på en Steinerskole?
12. Hvorfor har børnene den samme klasselærer i mange fag de første år?
13. Hvad forstår man ved periodeundervisning?
14. Hvordan er overgangen fra Steinerskolen til andre uddannelser?
15. Er der noget om at Steinerpædagogik er mest til små børn, ikke til de store?
16. Hvorfor går Steinerskolerne til 12. klasse?
17. Hvad er Steinerskolernes syn på brug af IT i undervisningen?
18. Er det rigtigt at eleverne ikke må spille fodbold?
19. Er skolerne ikke gammeldags, når man for eksempel skal lære at smede et smykke?
20. Fraråder Steinerskolerne, at børn ser fjernsyn?



1. Hvem var Rudolf Steiner?
 (tilbage til spørgsmål)

1 rudolf steiner maleriRudolf Steiner var en østrigsk filosof, forfatter og arkitekt, som levede fra 1861 til 1925. Han uddannede sig i en naturvidenskabelig retning, men ved siden af studierne var han optaget af det
humanistiske og læste en række af hovedværkerne inden for den tyske filosofi. Han blev optaget på Den Tekniske Højskole i Wien og fik her til opgave at udgive Goethes naturvidenskabelige skrifter.
Steiner fortsatte sit arbejde ved Goethe- og Schiller-arkivet i Weimar og tog en doktorgrad i filosofi.
Med kombinationen af sin både naturvidenskabelige og humanistiske baggrund var han optaget af forskellene mellem den stærke materialisme i tiden og det åndelige. Det førte til grundlæggelsen af
en filosofisk retning, antroposofien, som betyder "viden om mennesket".

I 1907 skrev Rudolf Steiner et langt essay om uddannelse og spirituel videnskab, hvor han beskrev de grundlæggende faser i et barns udvikling, og hvordan man ved at tage hensyn til disse faser
kunne skabe en sund tilgang til barnets uddannelse. Det var forstadierne til pædagogikken, som han udformede fra 1918 og frem mod sin død i 1925. Pædagogikken tager altså udgangspunkt i
det enkelte barns alder og udvikling og bygger mere konkret på en tredeling, der skal tage højde for elevens tanke, følelse og vilje. Derfor er der for eksempel stort fokus på at skabe oprigtig
begejstring for hvert enkelt fag.

I 1919 blev den første skole etableret i Stuttgart i tilknytning til cigaretfabrikken Waldorf Astoria. Deraf fik Rudolf Steiners pædagogik navnet Waldorfpædagogikken. Direktøren, Emil Molt, havde
nemlig allerede formået at samle de nødvendige midler og tilladelser til at starte en skole, og han opfordrede Rudolf Steiner til at grundlægge en skole for både funktionær- og arbejderbørn. Waldorf
bruges den dag i dag som navn for Steiners pædagogik.


2. Hvad er kendetegnende for pædagogikken? (tilbage til spørgsmål)

Steinerskolerne er for alle og bygger på et livssyn om "det hele menneske". Det betyder, at undervisning og læring er nøje tilrettelagt efter barnets alder og udviklingstrin. Det betyder også, at undervisnings- og læringsmetoder adskiller sig fra traditionel undervisning, som de fleste kender fra folkeskolen. For eksempel lægges der i Steinerskolerne – foruden de klassiske fag som dansk og matematik – stor vægt på kreative og kunstneriske fag som musik, billedkunst, idræt og håndværksfag.

Engelsk- og tyskundervisningen begynder i 1. klasse. Undervisningen tager også eleverne på en rejse gennem menneskets kulturelle udvikling. Når undervisningen stimulerer det hele menneske, er det alment opfattende på Steinerskolerne, at vi får sunde mennesker.

Pædagogikken, som også kaldes Waldorfpædagogikken, bygger på en tredeling af menneskets fysiske, psykiske og åndelige udvikling i form af tanke, følelse og vilje.

Viljen udvikles blandt andet gennem kunstneriske fag og håndværksfag, elevens egen udarbejdelse af arbejdshæfter (lærebøger) og den bevidste gentagelse.

Følelsen udvikles blandt andet gennem oplevelser, gode fortællinger, kunstnerisk virksomhed og pleje af skolen, klassens årstidsfester og månedsfester. Her vækkes følelsen gennem interesse for omverdenen og den opståede empati.

Tanken skærpes gennem en fornuftig uddannelse af dømmekraften. Det sker i flere bevidste trin, som udvikles i samspil med pensum og metode.

Alle tre områder øves og udvikles i hele skoletiden, men viljen er fremherskende fra 0 til 7 år og dermed i de mindste klasser. Følelsen udvikles grundlæggende fra 7 til 14 år, og tanken udfoldes fra 14 til 21 år. Således tilrettelægges metode og faglighed efter disse udviklingstrin.

Erfaring og undersøgelser viser nemlig, at vi bruger forskellige evner på forskellige stadier i vores liv, og denne grundtanke er baggrunden for pensummets opbygning på Steinerskolerne.


3. Hvilke børn bliver optaget på Steinerskolerne? (tilbage til spørgsmål)

Rudolf Steiner Skoler er grundlæggende åbne for alle børn - uanset religion, hudfarve, køn og forældreindtægter. På de fleste skoler afholder man informationsmøder, hvor forældrene kan høre nærmere om skolen og dens pædagogik. I forbindelse med optagelse, bliver der holdt en optagelsessamtale for hvert enkelt barn.

På nogle skoler er der venteliste. Derfor er det en god ide at få skrevet sit barn op allerede mens det går i børnehave. Hvis du ønsker det, så vil der ofte være mulighed for at blive inviteret til større arrangementer, hvor du og dit barn kan lære skolen at kende, inden I begynder.

Nogle skoler ligger i nærheden af en Steinerbørnehave og alle skoler har en SFO –skolefritidsordning. Steinerskolen er 12-årig, men en del skoler har ikke de øverste klassetrin. Du kan undersøge, hvor mange klassetrin den enkelte skole har ved at klikke dig ind på skolerne.

Mange skoler har også et nyhedsbrev, som ligger på skolens hjemmeside. Her kan du få fornemmelse af, hvilke aktiviteter og arrangementer, der foregår på skolen.


4. Skal et barn være musikalsk begavet for at blive optaget? (tilbage til spørgsmål)

Sang og musik fylder meget på en Steinerskole, men ikke fordi eleverne nødvendigvis skal blive musikere. Når Steinerelever spiller musik i orkester, maler, former eller hugger i sten, er processen vigtigere end resultatet. Ved processen øver børnene færdigheder ud over de rent kunstneriske.
Steinerlærere bestræber sig på at udvikle deres elevers forstand, kreativitet og personlighed – det sker blandt andet via de kunstneriske fag. Derfor er svaret nej, barnet behøver ikke at være musikalsk. Det viser sig dog ofte, at nogle børn udvikler en musisk begavelse, når de i en årrække synger og spiller musik.
De lærere, som underviser i de kunstneriske fag, er oftest uddannet inden for disse. Det gør, at eleverne lærer af fagpersoner, som brænder for netop deres kunstart. Formålet med musik og kor er ikke at uddanne musikere eller kunstnere, men derimod at træne andre færdigheder som sociale kompetencer, udholdenhed, samarbejde, struktur, sans for stoflighed etc.


5. Er der mange børn med læringsvanskeligheder og fysiske eller psykiske handicap på Steinerskolerne? (tilbage til spørgsmål)

På de almindelige Steinerskoler går den samme slags børn som på offentlige skoler. På Steinerskoler arbejder man ud over de boglige discipliner også bevidst med at udvikle børnenes sociale, håndværksmæssige og kunstneriske færdigheder. Det gør vi, fordi vi lægger vægt på, at det er hele mennesket, der skal dannes, og ikke kun den intellektuelle del.For børn, som har præstationsvanskeligheder eller adfærdsforstyrrelser, findes der – ligesom i det offentlige skolesystem – særlige Steinerskoler: helsepædagogiske specialskoler. 
Nogle gange henvender forældre sig, fordi deres børn har sociale eller faglige problemer på den skole, de går på, og forældrene overvejer at flytte dem. I sådanne tilfælde tager lærerne grundige
samtaler med forældrene og eleven, og herefter vurderer de, om den enkelte klasse og klasselærer kan rumme det pågældende barn og give det nogle nye muligheder.
Et kærligt og tålmodigt miljø gør, at der i hver klasse er et naturligt overskud til at klare mere, end man ellers kunne forvente, og mange børn, som tidligere har oplevet mobning eller indlæringsproblemer, vokser ved at komme i en Steinerskole.


6. Er det rigtigt, at der altid er mange elever i hver klasse? (tilbage til spørgsmål)

Det er forskelligt fra skole til skole. På nogle skoler har man meget små klasser, og nogle af disse kan være samlæst, således at for eksempel 3. og 4. klasse har nogle timer sammen. På de fleste skoler er grundreglen, at der kan være op til 28 elever i en klasse. I mange fag bliver klasserne delt op i flere grupper.
Undervisningsmetoderne, hvor hver enkelt elev arbejder selvstændigt med sit eget arbejdshæfte, sikrer, at den enkelte elevs læring tilgodeses, selv om der er mange elever i klassen. Børn, som har det nemmere i et fag, hjælper dem, der har det sværere. Elever, som opfatter særlig hurtigt, får ekstraopgaver af læreren.
I en stor klasse med mange forskellige personligheder, temperamenter og egenskaber opstår et socialt fællesskab i løbet af skoletiden, hvor de unge lærer mange forskellige menneskelige sider at kende gennem hinanden.
På Steinerskolerne ser vi ikke en værdi i, at der er få elever i en klasse. For at en klasse kan fungere godt, er det vigtigt, at der er flere sociale grupper, som den enkelte elev kan vælge mellem. Det er der ikke, hvis der er for få i klassen.


7. Hvorfor findes der ikke karakterer og eksamener på Steinerskolerne? (tilbage til spørgsmål)

På en Steinerskole giver lærerne ikke karakterer, og eleverne går ikke til eksamen. Tanken er, at eleverne skal lære for livet, og fordi de oplever det som meningsfuldt, ikke fordi de skal opnå høje karakterer. En anden fordel ved dette er, at eleverne kan tænke frit. Den frie tænkning er højt prioriteret. Lærerne ser selvfølgelig alle elevarbejder, men i stedet for at give karakterer skriver de individuelle vurderinger. I hvert fag skriver læreren en udførlig vurdering af elevens personlige udvikling og indlæringsfremskridt.
Pædagogikken retter sig efter børnenes og de unges udviklingsfaser. Derfor er det ikke kun vidensfremskridt, som er vigtige, men også udviklingen i selvdisciplin samt kunstneriske og sociale kompetencer. Lærerne søger at have fokus på alle disse dele såvel i deres undervisning som i vurderingen af den enkelte elevs styrker og udfordringer.
På Steinerskoler vurderes eleverne altså ud fra deres samlede præstationer og fremskridt. Den faglige præstation kan imidlertid til hver en tid tages ud af vidnesbyrdet og omsættes til en almindelig standpunktskarakter.


8. Hvorfor er der fokus på bevægelse og eurytmi? (tilbage til spørgsmål)

At følge et tilrettelagt bevægelsesmønster kræver, at man gør sine bevægelser bevidste og øger opmærksomheden på sit bevægeapparat. At modtage undervisning i kropslig udfoldelse, det være sig dans, kampsport, gymnastik eller andre discipliner, hvor træningen er bevægelse for bevægelsens skyld, øger koncentrationen og bevidstheden om kroppen. Bevægelseskunsten eurytmi er et fag, der indtager en vigtig plads i Steinerskolens læreplan.
Alene ud fra ovennævnte betragtning er Steinerskolernes disciplin eurytmi en vigtig bestanddel i undervisningen. Eurytmien har en vigtig social rolle i undervisningen. Man lærer helt automatisk at vise hensyn, lytte, være opmærksom og gøre noget sammen med andre, da man bevæger sig i større eller mindre grupper i geometriske former. Helt konkrete øvelser for at lære bogstaverne og senere geometri og musikteori understøttes direkte af eurytmien. Eurytmi medvirker til at give børnene en følelse af tid og rum. Voksne, der har svært ved at parallelparkere, ved, hvor vigtigt det er at kunne.

Eurytmien blev udviklet af Rudolf Steiner. Ordet EURYTMI er græsk og betyder "harmonisk" eller "smuk bevægelse". Eurytmi er en scenekunst, som gennem kroppens bevægelser gør musikken og sproget synlige. Med kroppen som instrument kan man give udtryk for digtningens og musikkens inderste væsen. Dog har eurytmien ingenting at gøre med den frie dans.
Eurytmien kaldes også "synlig tale" og "synlig musik". Man kan sige, at eurytmien videreudvikler de bevægelser, som strubehovedet udfører, når vi taler, ved at vi med hele kroppen udtrykker de kvaliteter, som findes i sproget. Alfabetets bogstaver har med mennesket at gøre på den måde, at vi gennem vokalerne kan give udtryk for vores indre, sjælelige oplevelser: A, E, I, O, U, Y, Æ, Ø, Å.
Ord, som er gennemtrængt af vokaler, danner ofte grundlag for indre stemning og oplevelse, hvorimod stærkt konsonantiske ord giver os mulighed for at opleve den fysiske omverden. Dette ser man ofte benyttet i poesi og digtekunst.Disse forskellige lydkvaliteter udtrykkes med hele kroppen, igennem koreografien, hvorved et digt eller prosa bliver til "synlig tale".
I "synlig musik" udtrykkes toner, intervaller, dur og mol, rytme og takt med kroppen gennem mangeartede bevægelser. Toneeurytmien bringer derigennem forståelse for musikkens form/opbygning og karakterstemning.

Pædagogisk eurytmi
Alting virker ind på os – og allerstærkest ind på barnet, fordi det endnu er så uformet og modtageligt. Bevægelserne i eurytmien virker harmoniserende og formende på barnet og vækker samtidig de skabende kræfter, og det er disse, man ønsker at arbejde med. Pensum for eurytmiundervisningen i de enkelte klasser lægger sig op ad skolens øvrige læreplan og er dermed medvirkende til at understøtte anden faglig undervisning.


9. Hvordan bliver eleverne rustet til at klare verdenen uden for skolerne? (tilbage til spørgsmål)

I en skole, som ikke kun udvikler intellektuelle færdigheder, er der mulighed for at udvikle nøglekvalifikationer som samarbejdsevne, kreativitet og evne til at tænke projekt- og procesorienteret.
At arbejde koncentreret med mange forskellige fag, som vægtes ligeværdigt, giver eleverne en indsigt i egne evner, som mange voksne først erkender adskillige år efter deres skoletid. På Steinerskolerne er det naturligvis også vigtigt med de intellektuelle fag, og de elever, som søger videregående uddannelser, har ingen problemer med at følge en uddannelse.
Konsulentfirmaet Credo Consult A/S har i 2003 udarbejdet en rapport om, hvor 1.138 elever, der afsluttede en skolegang på fire forskellige Steinerskoler i Danmark, gik hen bagefter. Rapporten viser, at vores elever godt kan klare "livets barske realiteter", når de forlader skolen. Undersøgelsen viser blandt andet:

  • at den aktuelle beskæftigelse for alle primo 2003 er, at 96% er i arbejde eller under videreuddannelse. 
  • Af alle, som p.t. tager en uddannelse, er hele 62% i gang med en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
  • Man føler sig meget godt rustet til at få den uddannelse, som man ønsker – og får den!
  • 60% føler, at det, de har lært på Steinerskolen, i meget stor eller stor udstrækning har rustet dem til at få den uddannelse, som de har ønsket. 
  • I alt 82% har eller får i meget stor eller stor udstrækning en uddannelse, som de er tilfredse med. 

Aktiv anvendelse af vidnesbyrdet:

  • Kun 31% har ikke anvendt vidnesbyrdet. Hele 62% har anvendt det ved optagelse på en uddannelse. 
  • 53% har anvendt vidnesbyrdet aktivt, og 12% er kommet ind på en uddannelse eller har fået arbejde alene ud fra vidnesbyrdet. 
  • Blot 30% har kun vist det frem.
  • 94% er enten meget tilfredse eller tilfredse med deres skoleforløb –kun 2% udtrykker utilfredshed . 

I øjeblikket gennemfører Steinerskolerne i samarbejde med Danmarks Pædagogiske Universitet en omfattende undersøgelse af indlæring og uddannelse på skolerne. Læs mere på www.steinerskolerne.dk.


10. Er det rigtigt, at forældrene selv skal gøre rent på en Steinerskole? (tilbage til spørgsmål)
På mange Steinerskoler har man forældrerengøring, ligesom det forventes, at forældrene deltager aktivt i mange andre gøremål og projekter på skolen. Det kan være etablering af legeplads, vedligeholdelse af bygninger, maling af klasseværelse, plantning af træer og buske. Ofte foregår sådanne aktiviteter på fælles arbejdsweekender, hvor man får lejlighed til at lære andre forældre, elever og lærere at kende.

Det, der er vigtigt på en Steinerskole, er forældrerollen: At skolen drives af forældre og lærere i fællesskab, og at der hjemme hos forældrene bliver fulgt op på det, børnene lærer i skolen. På en Steinerskole kan man sige, at børn og forældre "går i skole sammen"; men det er altid den voksne, der er det gode eksempel. Det gælder såvel forældre som lærere.


11. Er det dyrt at gå på en Steinerskole? (tilbage til spørgsmål)
Man må selvfølgelig gøre sig klart, at en Steinerskole er en friskole, og at der derfor er forældrebetaling. Der er forskellige offentlige tilskud til en friskole, og i almindelighed er der tradition for at søge fonde og anden støtte til forskellige projekter. Forældrebetalingen kommer man dog ikke udenom.
Det er den enkelte skoles bestyrelse, der har det formelle ansvar for skolens økonomi og det er dem, der fastsætter prisen. De fleste bestyrelsesmedlemmer er selv forældre og har naturligvis ingen interesse i, at skolen skal være dyr, endsige i at bruge penge ineffektivt. De fleste skoler giver søskendemoderation, således, at man betaler fuld pris for første barn og mindre for de næste. Endelig kan man søge bestyrelsen om "friplads", hvis man har en særligt anstrengt økonomi. Skolepenge og betaling for SFOén varierer fra skole til skole, ligeledes åbningstider for SFOén og evt. Klub.


12. Hvorfor har børnene den samme klasselærer i mange fag de første år? (tilbage til spørgsmål)
I et fællesskab, som er præget af ro, stabilitet og rytme, kan børn udvikle og udfolde sig sundt. For at være en pålidelig støtte til denne udvikling ledsager en Steinerlærer allerhelst sine elever igennem de fleste fag i otte år (på nogle skoler i fem år). Derved får klasselæreren et indgående kendskab til sine elevers styrker og svagheder, og ud fra det kan han eller hun tilrettelægge en individuel undervisning. Eleverne har dog også forskellige faglærere allerede fra 1. klasse i for eksempel håndarbejde og eurytmi.


13. Hvad forstår man ved periodeundervisning? (tilbage til spørgsmål)
I de første 2 timer af en skoleformiddag behandler læreren et fag i perioder over flere uger. F.eks. har eleverne historie 2 timer hver dag i 3 uger, derefter matematik i 3 uger osv. På denne måde kan eleven leve sig intensivt ind i et stofområde.


14. Hvordan er overgangen fra Steinerskolen til andre uddannelser? (tilbage til spørgsmål)
Elever, der søger en gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse skal til optagelsesprøve i maj måned på det gymnasium, de søger ind på. Normalt kontakter skolen gymnasiet og laver en nærmere aftale. Alle skoler har studievejledere, der kan vejlede om optagelse, samordnet tilmelding, samt mulighed for ungdomsvejledning.
Andre uddannelsesinstitutioner, såsom efterskole, teknisk skole mv. kan ønske at se elevens vidnesbyrd som grundlag for optagelse. (se spørgsmål 6)
10.-12.klasse er alment dannende og studieforberedende med en læreplan der bedst sammenlignes med det almene gymnasium. Den er imidlertid ikke offentligt anerkendt eller tilskuds-, hhv. SU, berettiget.
Optagelse på videregående uddannelse, fx universitet, efter 12.klasse sker på dispensation og efter ansøgning i kvote 2b, evt. suppleret med 3-4 HF enkeltfagseksaminer. Det enkelte universitet fastsætter selv deres nærmere adgangskriterier, derfor må man forhøre sig om de præcise regler, dér, hvor man ønsker at søge ind.


15. Er der noget om, at Steinerpædagogik er mest til små børn, ikke til de store? (tilbage til spørgsmål)
Steinerpædagogik følger barnets udvikling hele vejen. Den tager ligefrem udgangspunkt i barnets udvikling. Det er ikke et mål i sig selv at lære barnet så meget som muligt så hurtigt som muligt.
Målet er snarere at læringen sker ved at understøtte barnets naturlige udvikling og skærpe dets nysgerrighed for siden at gribe denne, når barnet er parat til at lære.
På nogle skoler er der ressourcer og elevgrundlag til at have en overskole (9.-12. klasse), netop fordi Steiners pædagogik også er til unge mennesker. I overskolen skærpes bogligheden, her lægges vægten på det videnskabelige perspektiv, men undervisningsmetoderne er fortsat Steinerpædagogikkens: Fra iagttagelse af fænomenerne til fortolkning og vurdering. Nu bliver disse blot mere og mere selvstændige.


16. Hvorfor går Steinerskolerne til 12. klasse? (tilbage til spørgsmål)
Foruden de traditionelle 10-11 års skolegang fra børnehaveklasse til 9. eller 10. klasse har Steinerskolerne en "overbygning", 11. og 12. klasse. 11. og 12. klasse er en integreret del af undervisningen og er populært sagt "kronen på værket". Det er her, eleverne samler op på de øvrige års læring og for alvor bliver i stand til at møde verden uden for skolen, at tage kvalificeret stilling til de mange problemstillinger i samfundet, miljøet og den internationale verden. De har oplevet hvor meget de selv og deres kammerater har udviklet sig og har derigennem fået store sociale kompetencer. De har fået et grundigt kendskab til egne evner og ressourcer og kan foretage et kvalificeret valg af videregående uddannelse.


17. Hvad er Steinerskolernes syn på brug af IT i undervisningen? (tilbage til spørgsmål)
I Steinerskolen lægger vi vægt på, at børn bliver fortrolige med den fysiske verden omkring dem og lærer at udvikle skabende og sociale færdigheder her, før de møder den virtuelle verden. Derfor indgår computerundervisning først i de ældste klasser, hvor der arbejdes med aktuel soft- og hardware.
Vores grundlæggende holdning er, at vi finder det mere relevant at undervise i praktiske færdigheder, som man også kan bruge om 5 og 10 år, frem for undervisning i brug af soft- og hardware, der er forældet på 3 år. Vores erfaring er, at børnene nok skal få kontakt med det virtuelle univers; det behøver vi ikke lære dem. Vi lærer dem heller ikke brug af mobiltelefoner, selv om vi ved, at en mobiltelefon er et vigtigt redskab i den aktuelle sociale virkelighed.
Det, vi først og fremmest lærer eleverne, er at kommunikere respektfuldt - uanset om kommunikationen foregår ansigt til ansigt eller i medieret form.
På de fleste skoler er det ikke tilladt at have mobiltelefoner fremme på skolens område, heller ikke i frikvarterer eller efter skoletid. Denne regel skyldes, at vi vil opmuntre eleverne til at være til stede i nuét med de kammerater, de har omkring sig, frem for at fokusere på sociale kontakter, som de kan dyrke på andre tidspunkter.


18. Er det rigtigt, at børnene ikke må spille fodbold? (tilbage til spørgsmål)
I de små klasser vælger de fleste skoler, at fodboldspil ikke hører hjemme i frikvartererne. Til gengæld er der frit valg mellem en masse andre aktiviteter og boldspil som for eksempel rundbold og idræt og motion spiller en stor rolle. I de større klasser er fodbold en del af pensum i idrætstimerne. Grunden til, at fodbold ikke er fordelagtigt i de små klasser, er, at erfaringen viser, at eleverne bliver mere aggressive og sværere at få til at falde til ro, når de efterfølgende skal have undervisning.


19. Er skolerne ikke gammeldags, når man for eksempel skal lære at smede et smykke? (tilbage til spørgsmål)
I stedet for gammeldags vil vi hellere sige oprindelige eller originale. For det er rigtigt, at man som Steinerelev i løbet af sin undervisning kommer igennem mange af de basale håndværksfag.
Det er vigtigt at kende tingenes oprindelse og tilblivelse, når man som menneske skal færdes i en moderne, teknologisk verden. For med en grundlæggende viden om basal produktion og bearbejdning af materialer opnår man en større evne til at forstå sammenhænge og perspektiver. Dertil kommer, at eleverne ikke uddannes til at blive smede, men igennem dette træner andre vigtige færdigheder som for eksempel vedholdenhed, præcision og sans for kvalitet.


20. Fraråder Steinerskolerne, at børn ser fjernsyn? (tilbage til spørgsmål)
Et væsentligt element i Steinerpædagogikken er at værne om og motivere børnenes evne til selv at danne billeder og fortællinger. Undersøgelser viser, at tv kan være voldsomt for børn, som ikke formår at rumme den store mængde af billeder og information, som de passivt udsættes for.
Det er noget, der gennem de senere år er kommet større fokus på bredt i samfundet, og er som sådan ikke noget, der er unikt for Steinerskolerne. Men i Steinerskolerne er det sikkert, at fjernsyn ikke indgår i undervisningen i de mindre klasser – vi tror på den direkte formidling og interaktion mellem lærer og elever.
Som det er gældende for alle øvrige retningslinjer i Steinerskolerne, bliver anbefalinger til barnets forældre givet med udgangspunkt i det enkelte barns trivsel og udvikling. Det betyder, at hvis et barn for eksempel har svært ved at koncentrere sig eller er meget uroligt, kan det være, at læreren anbefaler forældrene at skrue ned for fjernsynskikkeriet.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80