Tilsynsrapport 2016

Tilsynsrapport for grundskolen 2015/16

 

Til forældrekredsen / bestyrelsen ved Rudolf Steiner Skolen Kvistgård, skolekode 217020

Skolens undervisning og elevernes standpunkt

Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016

Mit tilsyn med undervisningen og elevernes standpunkt på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård bygger i dette skoleår hovedsageligt på fire besøgsdage i henholdsvis december, januar, april og maj.

Jeg modtog forud for hvert besøg et skema, der, så vidt det var praktisk muligt, var i overensstemmelse med mine ønsker om tilsyn i fag og klasser. Fra flere af lærerne fik jeg på forhånd tilsendt en beskrivelse af indhold og mål for den undervisning, jeg skulle overvære samt dens sammenhæng i det aktuelle undervisningsforløb. Efter hver time har jeg haft uddybende samtaler med de pågældende lærere om undervisningens forløb, indhold og mål, det faglige niveau i klassen, de anvendte undervisningsmaterialer og undervisningsformer, den aktuelle børnegruppe samt de udfordringer og successer, læreren oplever i relation til denne. Derudover har jeg i tilknytning til undervisningen set børnenes skriftlige arbejde i deres aktuelle undervisningshæfter og –bøger.

I forlængelse af mit tilsyn i januar have jeg en grundig og interessant samtale med skolens leder, Jan Magnussen, hvor vi gennemgik og drøftede skolens samlede undervisningstilbud og tilrettelæggelse, undervisningen og det faglige niveau på forskellige klassetrin samt skolen styrker og udfordringer generelt. Jeg fik herefter tilsendt detaljerede oversigter over samtlige hovedfag, fagtimer og projekter/rejser med angivelse af fagets timetal på de enkelte klassetrin. Det gav et godt indblik i skolens samlede undervisningstilbud. 

Tilsynstimer i skoleåret 2015/2016:

 

Hovedfag - Dansk 1. klasse
Fagtime - Tysk 3. klasse
Fagtime - Litteratur 9. klasse
Fagtime - Dansk 8. klasse

Hovedfag - Dansk 7. klasse
Fagtime - Engelsk 1. klasse
Fagtime - Engelsk 9. klasse
Fagtime - Matematik 8. klasse

Hovedfag - Dansk (græsk) 5. klasse
Fagtime - Tysk 6. klasse
Fagtime - Teater 8. klasse
Fagtime - Håndarbejde 6. klasse
Fagtime - Eurytmi 9. klasse

Hovedfag - Dansk 3. klasse
Fagtime - Engelsk 5. klasse
Fagtime - Matematik 8. klasse
Fagtime - Dansk 8. klasse

Fra tilsynsbesøgene findes følgende udtryk i mine notater:

Hele timen en fin, rolig og venlig stemning med fokus på den faglige læring.

Tilsyneladende ingen undervisningsdifferentiering

Lærerstyret undervisning

Det fungerer godt og virker rart

Det gælder om at huske og koncentrere sig - Munden på gled på tysk (vers og remser)

Børnene går kun i 3. klasse og gør det godt. De fleste eller halvdelen – er rigtig godt med

Dejlig time – god stemning – meget tysk

Alle arbejder fint! (skriveøvelse i dansk)

Fagligt solidt og relevant

Fint og engageret arbejde i grupperne. God arbejdsstemning.

Mange har lyst til at fortælle (om personlige ting i starten af timen)

Der er meget stille. Men det kræves også konstant.

Kommunikationen er mellem lærer og elev eller blot envejs fra læreren til klassen

Alle har lavet præcist det samme. Tilsyneladende ingen differentiering

Ift. almindelige 6. klasser en meget svær tekst (tysk)

Ingen børn undrer sig over at skrive noget, de ikke forstår (afskrift fra tavlen)

Mit indtryk er, at børnene er dygtigere til tysk end folkeskolebørn i 6. klasse.

Alle har en rolle på scenen. Imponerende! (8. klasses teaterforestilling)

Koncentreret arbejde fra alle parter (Jeg ser en teknisk gennemgang af forestillingen. De øver overgange, lys, placering, rekvisitter mv)

Meget fin og rolig stemning. Alle elever er klar, når de skal bruges på scenen

Rolig instruktion – godt overblik/overskud fra instruktørens side

Lys og scene er virkelig godt – altså grej og rum.

Flot scenografi!

I håndarbejde og sløjd undervises en halv klasse ad gangen. Vidner om en høj prioritering af disse fag

Faget har i høj grad fokus på håndværket

Kompetent og erfaren undervisning. Fastlagt proces. Ingen spræl.

Meget fint og velordnet lokale. Velordnede materialer – lige klar til at bruge. (Håndarbejde)

Alt er meget stille, mildt og venligt

Læreren har selv lavet læsebogen. Den rummer et bredt udsnit af ældre børnelitteratur – relateret til temaerne i klassens årsplan

Rummer et varieret og rigt ordforråd (læsebogen)

Dygtige børn

Mange deltager i klassesamtale om teksten

Børnene er optaget af historien.

Fin, venlig og fri samtale

Gode, glade elevproducerede forårsdigte med et rigt ordvalg

De fleste lytter opmærksomt til lærerens fortælling

Mange børn er aktive i klassesamtalen (engelsk)

Godt fagligt niveau

Fint fagligt niveau (matematik)

Interesserede og arbejdsomme børn

Ingen lommeregner før 9. klasse. Skolen ønsker at stimulere den logiske tænkning/stimulere hjernens arbejde

Relevant litteraturvalg for alderen

Godt fagligt arbejde med litteraturen

Glimrende klassesamtale. Mange deltager

Børnene bliver bedt om at forklare/begrunde deres input til analysen

Fin samtale med klassen – trods fredag før pinse, forår og solskin…

 

Som forældrevalgt, ekstern tilsynsførende er det min opgave at føre tilsyn med følgende:

1. Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

2. Skolens samlede undervisningstilbud

3. Hvorvidt skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre

4. Om undervisningssproget er dansk

På baggrund af overværelse af undervisningen, samtaler med lærerne og skolelederen samt gennemgang af skolens samlede undervisningstilbud, som det fremgår af skolens hjemmeside plus de tilsendte oversigter, vurderer jeg at:

Ad 1. Elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk er på niveau med folkeskolens – hvilket

ikke er udtryk for sammenlignelighed klassetrin for klassetrin i alle fagenes discipliner, men at det

faglige niveau i sin helhed efter endt skolegang er fuldt på højde med folkeskolens, hvilket tydeligt

træder frem i 6. til 9. klasse.

Ad 2. Skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen, hvilket betyder, at skolens samlede undervisningstilbud giver eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen.

Ad 3. Skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Ad 4. Skolens undervisningssprog er dansk

Tak for spændende besøg, interessante samtaler og imødekommenhed over for mig som tilsynsførende.

Med venlig hilsen

Inger Kvist, skoleleder på Lilleskolen Odense
Sortedam Dossering 85A, 1.- 1, 2100 København Ø
Tlf. 40 31 50 05 

 

Læs som PDF

 

Årsrapport fra overskolen 2015/2016

Dette års rapport er baseret på fire besøg på Steiner Kvistgård, hvor fagene tysk hos Charlotte Rostrup, engelsk hos Christina Cortzen, drama hos Merete Nørgaard, eurytmi hos Morten Klinkvort samt keramik igen hos Charlotte Rostrup er blevet fulgt. Også fremlæggelsen af årsopgaverne blev overværet. Som et fokuspunkt i forhold til sidste år, hvor jeg overvejende fulgte naturhistoriske fag, havde jeg eksplicit ønsket at overvære sprogfag i skoleåret 15/16.

Med en tyveårig erfaring i sprogundervisning på STX (det almene gymnasium) var det naturligvis forbundet med stor nysgerrighed at få lejlighed til at følge netop disse fag. Kort sagt består de engelskfaglige mål på det almene gymnasium i at bibringe eleverne en forholdsvis kompleks forståelse af mundtlig og skriftlig engelsk om almene og faglige emner, at beherske et varieret ordforråd, at gøre rede for indhold, synspunkter og stilforskelle i forskellige engelsksprogede tekster, at perspektivere det givne materiale litteraturhistorisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk, og endelig at demonstrere indsigt i fagets identitet og metoder.

Det første besøg i engelsk var præget af det faktum, at det var en vikartime, oven i købet en vikartime i Shakespeare, der notorisk er vanskelig først og fremmest på grund af den firehundredårige sproglige distance. Jeg havde forestillet mig at en sådan vikartime, der i øvrigt for det meste søges undgået på STX (hvilket er en hel anden diskussion) ville forløbe en anelse mere ufokuseret end en sædvanlig time, hvilket til dels blev bekræftet. I løbet af timen blev det mig dog klart at eleverne var bekendt med adskillige dramaer af Shakespeare, hvis handling og pointer de på udmærket vis forstod at gengive og diskutere. Min anden engelsktime med Christina Cortzen bød på typisk pragmatisk undervisning, altså undervisning på engelsk undtagen når grammatiske emner blev berørt. Dette er i øvrigt også praksis på STX. Denne gang var temaet post-koloniale studier med indisk-engelske tekster, der behandlede den indisk/pakistanske konflikt. Med elvte klasse i Armenien var det en sluttet flok, hvor alle var aktive og bidrog (på trods af  enkelte elevers manglende forberedelse) til undervisningen, der var fuld af digressioner til The Wall Street Crash/prunus vulgaris/posters from the Danish People’s Party/the best city to live in m.m. De engelskfaglige mål blev tydeligvis dækket ind i løbet af de lektioner, jeg overværede. 

Det fremgik også, at eleverne arbejdede skriftligt med forskellige typer afleveringer, hvilket jeg ikke har haft lejlighed til gøre mig bekendt med. Det vil være et fokuspunkt fremover. 

I tysk er de mål, der opsættes på STX mere beskedne end engelsk. Eleven skal opnå kompetence til at kommunikere på tysk og have en  indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande og gennem arbejdet med tysk udvikle deres forståelse af litteratur og andre kunstneriske udtryk som afsæt for oplevelse, refleksion og æstetisk bevidsthed. Som nævnt ovenfor i forbindelse med engelskfaget er disse formuleringer en kort udgave af bekendtgørelsen om uddannelsen til studentereksamen. I den time jeg overværede var temaet de tretten år med nationalsocialisme i Tyskland. Et område, der tilhører kernestoffet og må forekomme obligatorisk i Tysklands og resten af Europas historie. Der blev læst op af teksten og konverseret på tysk i form af spørgsmål og svar. Som med engelsk blev målet dækket ind og undervisningen forblev tydelig. Der kunne have været interessant at se eleverne i en mere fri form, hvilket er og bliver en kæmpe udfordring i undervisningen i andet fremmedsprog.  Ligesom i engelsk arbejdede eleverne også med den skriftlige dimension af sproget, men heller ikke her havde jeg i mit ene besøg lejlighed til at følge niveauet. 

Al den undervisning jeg har været vidne til i skoleåret 15/16 har været gennemført uden brug af IT. Dette ville være utænkeligt på STX og var et af temaerne i min sidste årsrapport. I mellemtiden er jeg blevet endnu mere overbevist om at IT ikke nødvendigvis hører til som en organisk del af sprogundervisningen, snarere tværtimod. Forskning viser entydigt og ikke overraskende at tilegnelsen af nye ord er baseret på hjernens aktivitet, der højnes ved brug af blyant og papir og mindskes ved brug af keyboard og skærm. Da jeg også senere kommer med en anbefaling vedrørende mobiltelefoner i klasserummet, vil jeg ikke undlade at anbringe en anbefaling her om at benytte netop dette fravær af IT i sprogundervisningen som et af skolens stærkeste kort. Det skærmløse klasserum er mere end nogensinde en af de bedste forudsætninger for koncentreret og effektiv læring indenfor sprogfagene.

Konkluderende kan jeg sige, at elevernes gennemsnitlige kunnen er indenfor rammen af hvad jeg til hverdag observerer på STX. 

Udover de fag, der er mig velkendte, har jeg i indeværende skoleår haft lejlighed til at overvære keramik, hvor eleverne afprøver fantasi og praktiske færdigheder i udformningen af dyrefigurer og buster med klassiske motiver (samt et enkelt kontroversielt). Som med keramikken var det også første gang jeg ikke blot overværede men også deltog i eurytmi, hvilket gav mig lejlighed til at se overskolens elever koncentrerede og overbærende gennemgå en række bevægelser, som de i modsætning til mig selv tydeligvis mestrerede.

Dette bringer mig frem til den drama-session jeg overværede med tolvte klasse i sidste uge. Her var jeg vidne til noget jeg er uvant til i forhold til mit arbejde med de samme klassetrin på STX. Det var ikke så meget elevernes motivation og vedvarende indsats i fortolkningen af de enkelte scener i stykket Fobiskolen, som i sig selv var imponerende, men også deres lyst og evne til at optræde og give af sig selv uden filter. Det er svært ikke at blive berørt af den tryghed og tillid disse elever viste hinanden. Denne tryghed og tillid kan ikke tages for givet, og den er ifølge min erfaring resultatet af målrettet arbejde. 

Dette indtryk af faglighed og praktiske kundskaber blev i høj grad bekræftet ved den årlige årsopgavefremlæggelse i marts, hvor tolvte klasse igen i år demonstrerede fordybelse i et selvvalgt emne og demonstrerede teori og praksis indenfor en række områder, der rangerede fra smykkekunst over målrettet fysisk træning til dybe refleksioner over det at skrive en bog.

Som det fremgår af ovenstående har året budt på inspirerende timer på højt niveau. Endnu en ting, som er svær ikke at lægge mærke til, når man til daglig færdes på et gymnasium med omkring 1000 elever, er naturligvis klassernes størrelse. Med et gennemsnit på under tyve elever, bliver der naturligt mere plads til hver enkelt, ligesom der helt tydeligt er mere tid både til digression og som sagt fordybelse. Alligevel har jeg i år oplevet et klart skred i forhold til sidste skoleår: nemlig i forhold til tolerancen over for mobiltelefoner i klasserummet. Uden at blande mig i skolens officielle politik, kan jeg observere, at mobiltelefonerne har været fremme i alle de timer jeg har overværet med undtagelse af keramik og eurytmi. Det er naturligvis ikke sådan at eleverne konstant sidder med dem i hænderne, men de benytter dem dog med mellemrum, hvilket efter min mening ikke kan undgå at påvirke koncentration og motivation. Hvis der ikke er en sådan allerede, ville jeg nok anbefale skolen en konsekvent politik på dette område.

Som konklusion kan jeg sige at det har været frugtbart for mig at overvære undervisning i overskolen i år. Helt generelt i fag jeg ikke har nogen form for ekspertise i, men helt særligt i de fag jeg har et omfattende kendskab til. Niveauet i engelsk og tysk forekommer mig at være på højde med det jeg er vant til, omend jeg har et mere indgående kendskab til det skriftlige arbejde til gode. Dette bør være et fokuspunkt for fremtidigt tilsyn. Endelig bør det gentages at elevernes læring er præget af indre motivation, tillid og tryghed.

Afslutningsvis kan jeg sige, at jeg altid bliver modtaget med åbenhed og venlig samarbejdsvilje.

Casper Olsen

Læs som PDF

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80