Tilsynsrapport 2015

Til forældrekredsen / bestyrelsen ved Rudolf Steiner Skolen Kvistgård, skolekode 217020 Skolens undervisning og elevernes standpunkt

Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015

Mit tilsyn med undervisningen på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård baserer sig i dette skoleår hovedsageligt på fire besøgsdage, to i december og to i april.

Jeg havde forud for hvert besøg modtaget et skema, der, så vidt det var praktisk muligt, var i overensstemmelse med mine ønsker om tilsyn i fag og klasser.

Fra flere af lærerne fik jeg på forhånd tilsendt en beskrivelse af indhold og mål for den undervisning, jeg skulle overvære samt dens sammenhæng i det aktuelle undervisningsforløb.

Efter hver time har jeg haft uddybende samtaler med de pågældende lærere om undervisningens forløb, indhold og mål, det faglige niveau i klassen, de anvendte undervisningsmaterialer og undervisningsformer, den aktuelle børnegruppe samt de udfordringer og successer, læreren oplever i relation til denne.

Jeg har således fået et både meget bredere og et mere nuanceret indtryk af undervisningen, end det ville have været muligt ved blot at overvære den.

Efter det sidste tilsynsbesøg havde jeg en grundig og interessant samtale med skolens leder, Ulli Ziegenhagen, hvor vi gennemgik og drøftelse hele skolens samlede undervisningstilbud og -tilrettelæggelse, det faglige niveau på de forskellige klassetrin, undervisningsmaterialer og -former, skolens styrker og udfordringer samt refleksioner over eventuelle udviklingsområder.

Skema for mit tilsynsbesøg i grundskolen i december:

 Kl. Torsdag, 4. dec.  Fredag, 5. dec.
8.05 – 10.00  Dansk – 1. klasse Geografi – 5. klasse
  Tysk – 3. klasse Tysk – 2. klasse
11.30 – 12.15 Tysk – 4. klasse  Håndarbejde – 4. klasse

 

Skema for mit tilsynsbesøg i mellemskolen i april:

Kl. Mandag , 13. april Tirsdag, 14. april
8.05 – 10.00 Kemi – 9. klasse  
 10.15 – 11.00    Matematik – 7. klasse
11.05 – 11.50 Dansk – 6. klasse Dansk – 7. klasse
12.20 – 13.00 Engelsk – 7. klasse Dansk – 8. klasse

 

Fra dagene i grundskolen i december findes følgende udtryk i mine notater:

- Fin variation i timen

- Fin stemning, godt flow og variation

- Fine refleksioner. Generelt meget fin klassedrøftelse. Næsten alle børnene er optaget af det faglige stof og deltager.

- Stille og optaget stemning. Jeg har indtryk af, at de gør sig umage.

- Hele timen en mild, fokuseret og venlig stemning

- Fint

– sjovt

– børnene er helt klart med

- Børnene prøver på skift – og de vil gerne

- Godt/tilpas tempo og variation, Godt flow

- Fin, fin time

 

Fra dagene i mellemskolen i april findes følgende udtryk i mine notater:

- Relevante (kemi)forsøg som tales grundigt igennem

- Eleverne er flittige til at tage noter fra tavlen

- Fint fagligt niveau

- God interesse

- Gode spørgsmål og refleksioner – også fra eleverne!

- Godt fagligt sprog – også elevernes!

- God sammenhængsforståelse

- Arbejdet med skriftlig fremstilling

– rigtig godt

- Arbejdet med litteratur

– fine refleksioner, både over personer og samfund/kultur - Arbejdet med litteratur – godt og relevant arbejde med analysemodel

- Velfungerende parvis samarbejde i klassen

- Godt fagligt niveau

Som forældrevalgt, ekstern tilsynsførende er det min opgave at føre tilsyn med følgende:

  1. Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
  2. Skolens samlede undervisningstilbud
  3. Hvorvidt skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre
  4. Om undervisningssproget er dansk

På baggrund af overværelse af undervisningen, samtaler med lærerne og skolelederen samt gennemgang af skolens samlede undervisningstilbud, som det fremgår af skolens hjemmeside samt det udleverede årsskema, vurderer jeg at:

Ad 1. Elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk er på niveau med folkeskolens – hvilket ikke er udtryk for sammenlignelighed klassetrin for klassetrin i alle fagenes discipliner, men at det faglige niveau i sin helhed efter endt skolegang er fuldt på højde med folkeskolens, hvilket tydeligt træder frem i 6. til 9. klasse.

Ad 2. Skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, hvilket betyder, at skolens samlede undervisningstilbud giver eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen.

Ad 3. Skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Ad 4. Skolens undervisningssprog er dansk

Tak for spændende besøg, interessante samtaler og velvillighed over for mig.

Med venlig hilsen

Inger Kvist, skoleleder på Lilleskolen Odense Sortedam Dossering 85A, 1.- 1, 2100 København Ø Tlf. 40 31 50 05

Læs Tilsynserklæringen som PDF

Tilsynsrapport for overskole

Rapport fra tilsynsførende. Skoleåret 2014/15. Rudolf Steiner Skolen i Kvistgård.

Baggrund

Min baggrund for stillingen som tilsynsførende er som bekendt at Tom Sinding fra Helsingør Gymnasium, den tidligere tilsynsførende, besluttede at holde op, hvorefter jeg søgte stillingen på foranledning af Mette Kaufmann, der både underviser på Steiner skolen Kvistgård og er min kollega på Gladsaxe Gymnasium.
Min forudsætning for at bestride stillingen er tyve år som underviser i den danske gymnasieskole indenfor fagene engelsk og tysk, og i det hele taget har en stor interesse for anvendt pædagogik.
Hvad jeg til gengæld ikke har, er nogen særlig Steiner indsigt og i min embedsførelse må jeg betragtes og forstås fuldstændig som en novice i Steinersammenhæng.

Da jeg i sin tid tiltrådte, overvejede jeg flere måder hvorpå opgaven kunne gribes an. Efter en del refleksion valgte jeg qua min uerfarenhed at vandre igennem uvidenheden og observere og sammenligne og om muligt undres. Jeg har i første omgang således holdt mig helt ude af det steinerske værdigrundlag, selvom jeg unægtelig er blevet nysgerrig, ligesom jeg ikke har læst de tidligere tilsynsrapporter, før jeg udfærdigede denne.

Denne vandring er foregået over en lille halv snes gange, hvor jeg har besøgt skolen efter aftaler, der har været fleksible og mestendels halvimproviserede. Når der har været en halv dags undervisningsfri har jeg ringet og har problemfrit fået sat aftaler i stand.
Det er således blevet til overværelse af timer i kemi og matematik med Poul Erik, mere matematik med Carlos, dansk med Kristina, engelsk med Jacob i niende, håndarbejde i form af kartonnage med Vivi og en smagsprøve i eurytmi med Morten, hvor jeg endda fik lov til at være med.

Derudover er det blevet til tolvteklassernes årsopgavefremlæggelse og endelig var jeg der til niendeklassernes engelskopgavefremlæggelse i sidste uge. Jeg har således ikke endnu haft lejlighed til at overvære egentlig undervisning i overskolen indenfor de fag, hvori jeg har min ekspertise nemlig engelsk og tysk. Når det så er sagt har jeg haft lejlighed til at danne mig et indtryk af skolens niveau ved at iagttage de kommende overskoleelever. Elever af en type, som jeg har stor erfaring i at modtage i første gymnasieklasse og hvis niveau jeg er bekendt med.

Engelskundervisningen

I gymnasieskolen bygges der i engelsk videre på at forstå mundtligt og skriftligt engelsk om almene og faglige emner. At beherske et varieret ordforråd, der gør det muligt at kommunikere på engelsk. At give en nuanceret fremstilling både skriftligt og mundtligt på et flydende og hovedsagligt korrekt engelsk.

De mellemskoleelever der på engelsk fremlagde deres opgaver i onsdags demonstrerede at de allerede nu var godt på vej til at leve op til disse målsætninger, der må forventes med hensyn til det de sproglige discipliner.

Dansk

I dansk i overskolen, hvor jeg har haft lejlighed til at overvære en enkelt time, udtrykte eleverne sig klart og nuanceret og formidlingsbevidst.

Der blev arbejdet med, hvad der i min erfaring er et af de vanskeligste grammatiske emner, præpositioner, og desuden kreativt med genrebestemmelse, hvor eleverne selv skulle afkode literære genrer og selv benytte dem i deres skriftlige arbejde. Alt sammen helt i tråd med gymnasiets kernestof og faglige mål.

Matematik

I matematik har jeg haft lejlighed til at overvære flere timer i overskolen. Her syntes eleverne at være i stand til at håndtere simple formler, at kunne oversætte mellem symbolholdigt og naturligt sprog, at kunne redegøre for foreliggende symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse simple problemer med matematisk indhold.

Desuden demonstrerede eleverne ved begge lejligheder kendskab til forskellige funktionsudtryk og effektiv brug af lommeregner. Alle sammen kompetencer, der ligeledes kræves i gymnasieskolen og i tråd med gymnasiets kernestof og faglige mål.

Kemi

I kemi var jeg vidne til en lektion med repetition. Her blev nogle af fagets metoder gennemgået, enkelte stoffers egenskaber blev behandlet ved hjælp af repetition af en række forsøgsopstillinger og det periodiske system inddraget.
Som for fagene matematik og dansk er der ligeledes tale om temaer, der tilhører gymnasieskolens kernestof.

Konklusion

Gennem læsning af de faglige bekendtgørelser for STX, altså gymnasieskolen, såvel som samtale med fagkolleger fra Gladsaxe Gymnasium må jeg vurdere at skolen lever op til de specifikt faglige mål.

Denne konklusion bør naturligvis ses i lyset af en begrænset specifik viden indenfor faglige områder, der ikke hører ind under mine egne, samt en mangel på erfaring med hensyn til den tilsynsførendes virke.

Hvis jeg derimod bevæger mig ud over de specifikt faglige stofområder og mål og ind på et bredere didaktisk-pædagogisk, har jeg gjort mig nogle observationer, der muligvis vil fremstå som selvfølgelige for den indforståede i Steiner-regi, men som har været påfaldende for den praksis, som jeg er bekendt med i den danske gymnasieskole.

IT og mobiltelefoni i undervisningen

Den største overraskelse fik jeg ved overværelsen af den allerførste time heroppe. Timen begyndte med at en elev gik rundt mellem de andre elever og samlede deres mobiltelefoner ind i en lille lærredspose som blev hængt op på en knage bagerst i klasseværelset.
Denne mikroepisode affødte så mange tanker både om min egen praksis i særdeleshed, men også om den måde vi forvalter elevernes såkaldte frihed på i den danske gymnasieskole. Med til episoden hører, at indsamlingen så vidt jeg kunne se ikke skete på lærerens foranledning. Eleverne tog selv ansvar for i det følgende ikke at blive distraheret fra den læring, der lå foran dem i den kommende lektion.

I samme åndedrag skal skolens IT-politik nævnes. Eller mangel på samme. Her er nemlig et område hvor skolen her adskiller sig afgørende fra den almene gymnasieskole. Mer på godt end på ondt er jeg bange for. At eleverne ikke benytter computer i lektionerne vidner om, at man på skolen forholder sig til det der efter min mening er den største udfordring i den danske gymnasieskole, hvor problemet, eller udfordringen om man vil, generelt behandles som elefanten i rummet.

Det er ikke bare at den danske gymnasieskole tillader eleverne et klokkeklart, fristende og afhængighedsskabende alternativ til den krævende og ofte trættende undervisning og giver dem mulighed for midt i samme undervisning at flygte ind i et virtuelt univers af let og eskapistisk tidsspild. Det er endnu mere, at det er et tilbud, som eleverne - selv de ansvarligste og mest selvbevidste - ikke kan sige nej til.
Det er et kæmpesvigt fra den danske gymnasieskole.

Men altså her på skolen har man endnu modet og visionerne til at lade eleverne stå ansigt til ansigt med deres læring.

Inklusion, harmoni og tolerance

Som endnu et aspekt af den særlige ånd på stedet bør nævnes, at jeg har været vidne til at matematikundervisningen blev gennemført på engelsk for en enkelt fremmedsproget udvekslingselevs skyld, hvilket vidner om en særlig grad af inklusion ligesom de relativt små klasser afføder en høj grad af intimitet, som der værnes om. På samme måde har jeg oplevet at piger og drenge af sig selv blander sig ved skolebordene, hvilket giver mere harmoni end når pigerne holder sig i én ende af klasseværelset og drengene i den anden, som det er tilfældet i den danske gymnasieskole, hvis ikke læreren griber ind overfor den naturlige praksis. Men hvis der ikke er en accepteret almen tradition for den slags på en skole, er det næsten umuligt for en enkelt lærer at forandre den slags automatreaktioner fra elevernes side.

Endnu en ting, der går i tråd med den generelle harmoni i klasserummet er den tolerance, der fremelskes. Særligt ved fremlæggelser, men generelt når ordet tages i klasserne er der en høj grad af lydhørhed overfor hinanden, der for ofte er fremmed for gymnasieskolen, hvor respekten for klassekammeraterne heller ikke er en naturlig ting, men noget der skal arbejdes hårdt og vedvarende for.

Mening, mesterskab og selvbestemmelse

Endelig kan jeg ikke lade være med at nævne tolvteklassernes årsprøvefremlæggelse, der, som jeg forstår det, udgør en form for kulmination i afgangselevernes skolegang, og som jeg var vidne til i år.

At opleve resultatet af elevernes egne projekter, der spændte fra paraglidning til over byplanlægning til overvågningssamfund talte for sig selv om ansvarsfulde elever, hvis præstationer syntes solidt forankret i motivationens grundpiller: mening, mesterskab og selvbestemmelse. Afslutningsvis bør jeg gentage, at de ovenstående observationer er blevet foretaget på besøg der altså begrænser sig til seks dage, og hvor jeg, hver gang jeg er dukket op, er jeg blevet mødt med venlighed og åbenhed.

 

Tilsynsførende 2014/15, søndag d. 17 maj 20115.

Casper Olsen

Læs Tilsynsrapporten som PDF

 

 

 

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-10.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80