Tilsynsrapport 2013

Tilsynsrapport for skoleåret 2012-13 ved Rudolf Steiner Skolen Kvistgård.
Skolekode 217.020
RETSGRUNDLAG:
Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 275 af 5. april 2011 specielt kapitel 3 Tilsyn, § 9, § 9a. - § 9d.
BEK nr. 619 af 09/06/2010 Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

VALGTE TILSYNSPERSONER OG DERES FORUDSÆTNINGER

Tilsynet er i skoleåret 2012 - 2013 udført af 2 tilsynsførende, Tom Sinding (TS) og Georg W. Busch (GWB), der har fordelt opgaverne imellem sig ud fra egne erfaringer og oparbejdede kompetencer i henholdsvis Gymnasiet og Folkeskolen. Rapportens konklusioner blev fremlagt ved skolens årsmøde 21. maj 2013.
Georg W. Busch er lærer- og psykologuddannet og har været ansat i Folkeskolen som skolepsykolog 1975 - 1988, som ledende psykolog 1988-2005 og som projektleder for Hovedstadsregionen og regionens kommuner 2005 – 2009 i forbindelse med den vidtgående specialundervisnings overførsel fra amterne til kommunerne ved kommunalreformen 2007.
Georg W. Busch har gennemgået det første certificeringskursus og er blevet certificeret som tilsynsførende ved de frie grundskoler af Ministeriet for Børn og Undervisning i november 2011.
Tom Sinding er lektor og har været studievejleder på Helsingør Gymnasium siden 1979. Desuden underviser han i historie, naturgeografi og erhvervsøkonomi. Tom Sinding har lavet flere undersøgelser for Undervisningsministeriet om frafald, forsømmelser, karakterer og køn i den danske gymnasieskole.

TILSYNETS TILSTEDEVÆRELSE

GWB
Oversigt over tilsynsdatoer og klasser:

06.09.12 + 03.12.12 Børnehaveklassen
22.10.12 3.kl.
24.10.12 + 06.11.12 6.kl.
26.10.12 2.kl..
30.10.12 4.kl.
31.10.12 1.kl
01.11.12 5.kl.
04.02.13 7.kl.
20.02.13 8.kl. fremlæggelse af projekter
09.04.13 specialundervisningen
19.04.13 9..kl.
01.05.12 Møde med skoleleder Ulli Ziegenhagen

Jeg har herudover haft samtaler med ledelsen om overordnede forhold på skolen og i undervisningen og lærere om specifikke problemstillinger.

TS
Jeg har i forbindelse med tilsynet overværet undervisning i foråret 2013. Desuden har jeg deltaget i åbenthus arrangementer o. lign.
Jeg haft møde med skoleleder Ulli Ziegenhagen og samtaler med andre fra administrationen og lærergruppen om generelle forhold på skolen og om specifikke emner.
Oversigt over tilsynsdatoer og klasser:

01.12.2012 Julebasar
31.01.2013 Åbent hus overskolen
28.02.2013 12. klasses årsopgaver
16.03.2013 Åbent hus Helsingør Toldkammer.
19.03.2013 12. klasse dansk
20.03.2013 Matematik 10. klasse og engelsk 12. klasse
01.05.2013 Møde med skoleleder Ulli Ziegerhagen
14.05.2013 10. klasse matematik (geometri)
15.05.2013 10. klasse Matematik (geometri) og historie

Tilsynets udformning

GWB
Tilsynet har været udformet således, at den enkelte klasse fra børnehaveklassen til og med 9. årgang er fulgt en hel skoledag eller formiddag ad gangen. Besøgene er lagt på dage, hvor hovedfagene har været læst for dermed at sikre, at undervisningen bliver fulgt i de fag, hvor tilsyn er lovmæssigt påkrævet. Det vil sige, at der har været tale om dansk- og matematiklektioner, sprogfagene samt orienteringsfagene i det, skolen betegner som hovedfagstimer. Derudover har jeg også fulgt nogle timer i fag, som ikke tilhører den obligatoriske fagkreds. Endvidere har jeg alle de dage, jeg har været på skolen, deltaget i morgensamlingen med dens sang og recitation mv. Jeg har i år overværet fremlæggelse af årsopgaver både i 8. -og 12. klasse.
Endelig har jeg deltaget i en række arrangementer i – og udenfor undervisningstiden herunder et weekendkursus om forældresamarbejde med den norske steinerlærer Godi Keller for at tilegne mig det Steinerske tankegods og få indtryk af den sammenhæng, som undervisningen er indlejret i samt centrale nutidstemaer.
Ved at følge skoledagens fag og aktiviteter får jeg ikke kun et indtryk af det generelle niveau, men tillige lærernes formidling, deres ”classroom management” og dialog med eleverne. Når eleverne arbejder selvstændigt har jeg – efter aftale med lærerne og den pågældende elev – set de enkelte elevers arbejder, spurgt dertil og fungeret som ”hjælper” for enkelte elever, hvorved jeg har fået godt indblik i klassens niveau. På den måde mener jeg at have fået et rimeligt sikkert indtryk af elevernes kundskaber i de forskellige fag.
Efter observationen har jeg afsat tid til drøftelse med lærerne om deres tilrettelæggelse af undervisningen, særlige forhold i klassen, samarbejdet med specialundervisningen og forældrene mv. Hertil kommer aftalte møder med nogle lærere om særlige forhold og problemstillinger.

TS
Jeg har deltaget i undervisningen i 4 skoledage i overbygningens 10 og 12. klasse.
Fagene har været matematik, geometri, engelsk, dansk og historie.
Her har der også været tid til at udveksle erfaringer med Rudolf Steiner Skolens lærere særlig med henblik på forskelle og ligheder mellem Skolen og det almene gymnasium.

Sammenfatning

GWB

Det er min vurdering, at eleverne opnår et standpunkt i dansk, regning/matematik og sprogfagene, som er tilfredsstillende – med den individuelle variation, der findes i alle klasser og at resultaterne på Rudolf Steiner Skolen Kvisgård vil stå mål med Folkeskolens niveau og i sprogfagene faktisk er højere på visse klassetrin i konsekvens af den tidlige start. Det er endvidere mit indtryk, at progressionen i Steinerpædagogikens danskundervisning ikke bare når frem til de acceptable niveauer, men i nogen grad bør kunne modvirke en stor spredning ved at fastholde ”før læse”- og sproglige aktiviteter op gennem de første klassetrin i længere tid, end man almindeligvis ser det i folkeskolen. Hertil kommer eurytmien, hvor man kan antage, at den i nogen grad kan kompensere for koncentrations – og visse læse/skrivevanskeligheder i lighed med den motoriske træning, som har været meget anvendt i folkeskolens begynder- og specialundervisning.

Jeg finder elevernes kreative kompetencer generelt mere udviklet end jeg oplevede i Folkeskolen i konsekvens af, at kreative aktiviteter som blokfløjtespil og billedkunst indgår integreret i den daglige undervisning.
I hovedfagenes to sammenlagte lektioner finder der en udpræget fagintegration sted f.eks. mellem historie og geografi, men hvor også dansk spiller en hovedrolle i form af arbejde med faghefter, rapportskrivning, brug af ordbøger og oplæsning af egne rapporter.
På skolen fokuseres der generelt på indarbejdelse og opretholdelse af god ro og orden. Steinerpædagogiken med dens rutiner fremmer i sig selv dette f.eks. det, at læreren hilser på alle børn ved undervisningens start bevirker, at børnene oplever sig set og mødt og derfor ikke ”behøver” at forstyrre for at påkalde sig opmærksomhed, den fælles fremsigelse af vers og en melodi på blokfløjte kræver så megen koncentration, at al anden forstyrrende aktivitet neutraliseres plus man samtidig skaber et fællesskab, som en klasse skal udgøre. Dette til trods er der ofte en vis uro og lærerne må arbejde målrettet på at skabe rammer om undervisningen i mange lektioner. Dette finder jeg er et af de væsentligste samarbejdsområder mellem skolen og hjemmet i og med, at familien er den arena, hvor børnene øver sig på livet herunder skolelivet.

Skolen opfylder i meget høj grad kravet om at forberede eleverne til at leve i et dansk samfund med frihed og folkestyre ikke blot i det formelle elevdemokrati med elevråd, men også i demokratiets implicitte grundelement ved at børnene bliver respektfuldt behandlet og lyttet til.

Den stærke integration af- og dermed respekt for praktiske/håndværksmæssige aktiviteter er ikke bare en læringsmæssig gevinst med spin off til de boglige fag, men kan også betragtes som et indirekte demokratisk element.
Hertil kommer at eleverne er indlejret i en bevidst demokratisk struktur på voksenniveau, hvor skolens medarbejdere og ledelse løbende er optaget af- og arbejder med ledelses- og medarbejderforhold, som er vedtaget og beskrevet. Det giver elevdemokratiet troværdighed, da der som bekendt ikke kan skabes ”øer” med en særlig demokratikultur i én og samme organisation.
Hvad danskhed angår, skal blot bemærkes, at stort set alle børn er danske, der anvendes dansk lærebogsmateriale og der synges stort set hver dag sange fra den danske sangskat og den nordiske mytologi indgår i undervisningen..

Jeg kan igen i år konstatere, at eleverne generelt opnår et fagligt niveau på højde med Folkeskolen og i tilgift tilføres ekstra dimensioner ved at undervises i den antroposofiske pædagogiske tradition, som i dagligdagen udfolder sig i form af særlige rutiner, og et bevidst forankret menneskesyn, didaktik og undervisningsmidler, som formentlig på sigt vil påvirke børnene til at blive reflekterende mennesker. Specialundervisningen er velorganiseret og indrettet på en sådan måde, at den umiddelbart vil leve op til lovændringen med ikrafttrædelse i skoleåret 2013/14 med en udpræget inklusionspraksis.


TS
Jeg kan atter i år konstatere, at eleverne i 10. og 12. klasse bliver undervist på et gymnasialt niveau. Eleverne er ikke generede af min tilstedeværelse og er gode som samtalepartnere om skolesystemet.
Det er også i år mit absolutte indtryk at skolen fagligt har meget kvalificerede lærere. Jeg bliver altid godt modtaget, og jeg har haft mange gode samtaler om forskelle og ligheder i ungdomsuddannelserne med skolens lærere.

I flere fag bliver eleverne fagligt undervist med bøger på et gymnasialt B-niveau. Det har jeg ved selvsyn konstateret. Om der opnås et reelt B-niveau på 200 klokketimer er jeg ikke i stand til at vurdere. I det almene gymnasium er et A-niveau på 325 klokketimer, et B-niveau på 200 klokketimer og et C-niveau på 75 klokketimer. Men disse krav kan ikke overføres til Rudolf Steinerskolen i Kvistgaard. Overskolen har fine kompetence mål. Det har det almene gymnasium også – pensum er afskaffet. Men Det almene Gymnasium har desuden fagenes timetal i bekendtgørelsen.

I år har jeg haft en samtale med 12. klasse, hvor jeg bad dem om at evaluere de år, de har gået på skolen. Enkelte elever fra 12. klasse, men også nogle fra 10. klasse i en anden sammenhæng talte om de mange bilag, de får i løbet af skoleåret i timerne, og som er svære at holde rede på. Min erfaring som gymnasielærer er, at e-mails ikke bliver brugt af de unge som et konferencesystem gør. Desværre er det sidste dyrt for skolen.

Jeg foreslog for 2 år siden, at Skolen tog sin IT-politik op som et fokuspunkt. Jeg kommer fra en skoleverden, hvor IT både i administration og som kommunikationsmiddel og som en del af undervisningen spiller større og større rolle. Jeg føler mig lidt tilbage i tiden, når jeg ser lektier og andre beskeder på tavlen.

Jeg har ikke i år set en øget brug af Pc´ere i lektionerne. Flere elever har nævnt, at adgangen til internettet er begrænset på grund af hastigheden. Men jeg vil konkret gerne foreslå, at skolen investerer i flere (2-3) stationære projektorer i de ældste klasser, som gør tilgængeligheden lettere for lærerne. Det vil også give mulighed for mere variation i undervisningen.
Men jeg er meget ambivalent mht. brugen af IT i undervisningen. Åbne PC´ere åbner også for ikke relevante programmer som spil og Facebook, men da klassestørrelsen er mindre end på min arbejdsplads, kan lærerne nok lettere konstatere et misbrug.

Igen i år har jeg konstateret et tilfredsstillende fremmøde, selv om Overskoledagene gjorde et vist indhug i 10. klasse om mandagen. Tilstedeværelsen er højere end på STX, hvor der er mange konkrete undersøgelser på landsplan, der viser fravær i skolesystemet. Jeg kan konstatere, at forældrekredsen generelt kan være tilfreds med fremmødet. Det ser generelt ikke ud til at være et problem.

I år har jeg tænkt over overskolelærernes faglige ”ensomhed”. Pædagogisk set er der ingen problemer. Lærergruppen mødes hver torsdag. Men i de konkrete fag er der kun få ansatte, da Skolen er mindre. Jeg har f.eks. 8-9 kolleger i historie og 6 i geografi. Det betyder at jeg har mange muligheder for en (fag)faglig samtale om konkrete emner. Den mulighed har skolens lærere ikke. Flere gymnasier holder interne faglige kurser, og Pædagogisk Center i Helsingør holder faglige kurser. Kunne de være relevante for Skolens lærere?

Med venlig hilsen

Tom Sinding og Georg W. Busch
Studievejleder Helsingør Gymnasium og psykolog
Forældrevalgt tilsyn

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-10.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80