Tilsynsrapport 2012

Tilsynsrapport for skoleåret 2011-12 ved Rudolf Steiner Skolen Kvistgård.
Skolekode 217.020

RETSGRUNDLAG:

Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010, med de
ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 275 af 5. april 2011 specielt kapitel 3 Tilsyn, § 9, § 9a. - § 9d.
BEK nr . 619 af 09/06/2010 Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler
m.v.

VALGTE TILSYNSPERSONER OG DERES FORUDSÆTNINGER

Tilsynet er i skoleåret 2011 - 2012 udført af 2 tilsynsførende, Tom Sinding (TS) og Georg W. Busch (GWB), der har fordelt opgaverne imellem sig ud fra egne erfaringer og oparbejdede kompetencer i henholdsvis Gymnasiet og Folkeskolen. Rapportens konklusioner blev fremlagt ved skolens årsmøde i maj 2012.
Georg W. Busch er lærer- og psykologuddannet og har været ansat i Folkeskolen som skolepsykolog 1975 - 1988, som ledende psykolog 1988-2005 og som projektleder for Hovedstadsregionen og regionens kommuner 2005 – 2009 i forbindelse med den vidtgående specialundervisnings overførsel fra amterne til kommunerne ved kommunalreformen 2007.
Georg W. Busch har gennemgået det første certificeringskursus og er blevet certificeret som tilsynsførende ved de frie grundskoler af Ministeriet for Børn og Undervisning i november 2011.
Tom Sinding er lektor og har været studievejleder på Helsingør Gymnasium siden 1979. Desuden underviser han i historie, naturgeografi og erhvervsøkonomi. Tom Sinding har lavet flere undersøgelser for Undervisningsministeriet om frafald, forsømmelser, karakterer og køn i den danske gymnasieskole.

TILSYNETS TILSTEDEVÆRELSE.

GWB
Oversigt over tilsynsdatoer og klasser.

27.10.11  2.kl.
28.10.11 + 17.04.12 1.kl.
01.11.11 8.B.
07.11.11 6.kl.
08.11.11 3.kl.
09.11.11 4.kl.
14.11.11 +27.02.12 5.kl.
25.01.12 9.kl.
11.04.12 Specialundervisningen
16.04.12 8.A
18.04.12 7.kl.
01.05.12 Møde med Ulli

Jeg har haft samtaler med ledelsen om overordnede forhold på skolen og i undervisningen med fokus på læseplaner og skolens tilgang til de overordnede formål i ovenstående lovbekendtgørelse § 1, stk. 2, 4. pkt.

TS
Jeg har i forbindelse med tilsynet overværet undervisning i foråret 2012. Desuden har jeg deltaget i åbenthus arrangementer o. lign.
Jeg haft samtaler med skoleleder Ulli Ziegenhagen og specielt Frederikke Larsson fra ledelsen/administrationen om generelle forhold på skolen og om specifikke emner. Desuden har Frederikke Larsson fulgt min undervisning på Helsingør Gymnasium én dag.
Oversigt over tilsynsdatoer og klasser.

dato klasse
09.03.2012 11. klasse (biologi og matematik)
14.03.2012 9, 11 og 12. klasse (Parzival og matematik)
19.03.2012 11. og 12. klasse (tysk og engelsk).
20.03.2012 12. klasse Arkitektur og fælles kunstfag.
15.05.2012 Møde med Frederikke Larsson om ”fravær” i skolesystemet

Tilsynets udformning

GWB
Tilsynet har været udformet således, at den enkelte klasse fra 1. til og med 9. årgang er fulgt en hel skoledag eller formiddag ad gangen. Besøgene er lagt på dage, hvor hovedfagene har været læst for dermed at sikre, at undervisningen bliver fulgt i de fag, hvor tilsyn er lovmæssigt påkrævet. Det vil sige, at der har været tale om dansk- og matematiklektioner, sprogfagene samt orienteringsfagene i det, skolen betegner som hovedfagstimer. Endvidere har jeg alle de dage, jeg har været på skolen deltaget i morgensamlingen med dens sang og recitation mv.
Endelig har jeg deltaget i en række arrangementer i – og udenfor undervisningstiden f.eks. i forbindelse med julen og foredrag for fortsat at tilegne det Steinerske tankegods og få indtryk af den kultur, som undervisningen er indlejret i.
Ved at følge skoledagens fag og aktiviteter får jeg ikke kun et indtryk af det generelle niveau, men tillige lærernes formidling, deres ”classroom management” og dialog med eleverne. Når eleverne arbejder selvstændigt har jeg – efter aftale med lærerne og den pågældende elev – set de enkelte elevers arbejder, spurgt dertil og fungeret som ”hjælper” for enkelte elever, hvorved jeg har fået godt indblik i klassens niveau. På den måde mener jeg at have fået et rimeligt sikkert indtryk af elevernes kundskaber i de forskellige fag.
Efter observationen har jeg i år afsat mere tid til drøftelse med lærerne om deres tilrettelæggelse af undervisningen, særlige forhold i klassen, samarbejdet med specialundervisningen og forældrene mv.

TS
Jeg har deltaget i undervisningen i 4 skoledage i overbygningens 9., 11., og 12. klasse.
Fagene har været biologi, matematik, tysk, engelsk og arkitektur. Det sidste i forbindelse med forberedelsen til 12. klasses studierejse til Rom.
Her har der også været tid til at udveksle erfaringer med Rudolf Steiner Skolens lærere særlig med henblik på forskelle og ligheder mellem dén skole og det almene gymnasium.

Vurdering

GWB
Det er min vurdering, at eleverne opnår et standpunkt i dansk, regning/matematik og sprogfagene, som er absolut tilfredsstillende – med den individuelle variation, der findes i alle klasser og at resultaterne på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård vil stå mål med Folkeskolens niveau og i sprogfagene faktisk er højere på visse klassetrin i konsekvens af den tidlige start. Det er endvidere mit indtryk, at progressionen i Steinerpædagogikens danskundervisning ikke bare når frem til de acceptable niveauer, men i nogen grad bør kunne modvirke en stor spredning ved at fastholde ”før læse”- og sproglige aktiviteter op gennem de første klassetrin i længere tid, end man almindeligvis ser det i folkeskolen. Hertil kommer eurytmien, hvor man kan antage, at den i nogen grad kan kompensere for koncentrations – og visse læse/skrivevanskeligheder i lighed med den motoriske træning, som har været meget anvendt i folkeskolens begynder- og specialundervisning.
Jeg finder elevernes kreative kompetencer generelt mere udviklet end jeg oplevede i Folkeskolen i konsekvens af, at kreative aktiviteter som blokfløjtespil og billedkunst indgår integreret i den daglige undervisning.
I hovedfagenes to sammenlagte lektioner finder der en udpræget fagintegration sted f.eks. mellem historie og geografi, men hvor også dansk spiller en hovedrolle i form af arbejde med faghefter, rapportskrivning, brug af ordbøger og oplæsning af egne rapporter.
På skolen fokuseres der generelt på indarbejdelse og opretholdelse af god ro og orden. Steinerpædagogiken med dens rutiner fremmer i sig selv dette f.eks. det, at læreren hilser på alle børn ved undervisningens start bevirker, at børnene oplever sig set og mødt og derfor ikke ”behøver” at forstyrre for at påkalde sig opmærksomhed, den fælles fremsigelse af vers og en melodi på blokfløjte kræver så megen koncentration, at al anden forstyrrende aktivitet neutraliseres plus man samtidig skaber et fællesskab, som en klasse skal udgøre.
Skolen opfylder i meget høj grad kravet om at forberede eleverne til at leve i et dansk samfund med frihed og folkestyre ikke blot i det formelle elevdemokrati med elevråd, men også i demokratiets implicitte grundelement ved at børnene bliver respektfuldt behandlet og lyttet til.
Den stærke integration af- og dermed respekt for praktiske/håndværksmæssige aktiviteter er ikke bare en læringsmæssig gevinst med spin off til de boglige fag, men kan også betragtes som et indirekte demokratisk element.
Hertil kommer at eleverne er indlejret i en bevidst demokratisk struktur på voksenniveau, hvor skolens medarbejdere og ledelse løbende er optaget af- og arbejder med ledelses- og medarbejderforhold, som er vedtaget og beskrevet. Det giver elevdemokratiet troværdighed, da der som bekendt ikke kan skabes ”øer” med en særlig demokratikultur i én og samme organisation.

Hvad danskhed angår, skal blot bemærkes, at stort set alle børn er danske, der anvendes dansk lærebogsmateriale og der synges stort set hver dag sange fra den danske sangskat og den nordiske mytologi indgår i undervisningen.

Sammenfatning

GWB:
Jeg kan igen i år konstatere, at eleverne generelt opnår et fagligt niveau på højde med Folkeskolen og i tilgift tilføres ekstra dimensioner ved at undervises i den antroposofiske pædagogiske tradition, som i dagligdagen udfolder sig i form af særlige rutiner, og et bevidst forankret menneskesyn, didaktik og undervisningsmidler, som formentlig vil påvirke børnene til at blive reflekterende mennesker.

TS:
Jeg kan atter i år konstatere, at eleverne i (9.) 11. og 12. klasse bliver undervist på et gymnasialt niveau.
Eleverne er ikke generede af min tilstedeværelse og er gode som samtalepartnere om skolesystemet.
Det er også i år mit absolutte indtryk at skolen fagligt har meget kvalificerede lærere. Jeg bliver altid godt modtaget, og jeg har haft mange gode samtaler om forskelle og ligheder i ungdomsuddannelserne med skolens lærere.
Jeg foreslog sidste år, at Skolen tog sin IT-politik op som et fokuspunkt. Jeg kommer fra en skoleverden, hvor IT både i administration og som kommunikationsmiddel og som en del af undervisningen spiller større og større rolle I år har jeg konstateret, at der er flere elever end tidligere, der har egen PC’er med. Eleverne har nu mulighed for at benytte det trådløse netværk uden at det har generet undervisningen. Men jeg vil konkret gerne foreslå, at Skolen investerer i flere projektorer, som gør tilgængeligheden lettere for lærerne. Det vil
også give mulighed for mere variation i undervisningen.
Undervisningsministeriet har i dette skoleår iværksat en meget stor og dyr kampagne om fravær i Ungdomsuddannelserne. Jeg har haft lejlighed til at gennemse fraværsstatistikkerne for de 3 ældste klasser og må konstatere at fraværet er markant lavere på skolen end på det almene gymnasium (STX), som jeg har kendskab til. Det er selvfølgelig vanskeligt at sammenligne forskellige uddannelsessystemer, idet jeg kun kender de 3 ældste klasser, der består af knap 50 elever. Undervisningsministeriets undersøgelse om STX-
uddannelsen omfatter ca. 60.000 unge. Jeg kan konstatere, at forældrekredsen til skolen generelt kan være tilfreds med fremmødet. Det ser generelt ikke ud til at være et problem.
Jeg har også haft samtaler med Frederikke Larsson om undervisning, holdstørrelser, fravær og ”valghold”. Sidstnævnte er nyt for i år. Ud fra mine studievejleder-erfaringer kan valghold være en attraktiv mulighed, hvis der er tale om et tilvalg, men jeg har desværre også i min verden konstateret, at et valg også kan være et fravalg. Det sidste kan give store problemer i de enkelte klasser. Jeg har ingen mening om, hvorvidt det er sket på skolen.

Med venlig hilsen

Tom Sinding og Georg W. Busch
Studievejleder Helsingør Gymnasium og psykolog
Forældrevalgt tilsyn

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-10.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80