Tilsynsrapport og tilsynsførende

Skolens tilsynsførende evaluerer løbende skolens undervisnisning. Retsgrundlaget og formålet for tilsynet kan læses her:

RETSGRUNDLAG/FORMÅL:
Uddrag af ”Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.”

Kapitel 3

Tilsyn
§ 9. Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen) at føre tilsyn med skolens
almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver undervisning og sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2.
pkt., som står mål med, hvad der almindeligvis Kræves i folkeskolen. Forældrekredsen træffer selv
beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.
Stk. 2. Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes
standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og hvis skolen er omfattet af § 8 a, stk. 4, historie samt
med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal endvidere påse, at skolen opfylder kravet
i § 1, stk. 2, 4. pkt. (se nedenfor), og at undervisningssproget er dansk. Forældrekredsen kan i stedet
anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage disse tilsynsopgaver.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller de tilsynsførende. Skolen skal
orientere Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt til at føre tilsyn. Opfylder den eller de
tilsynsførende ikke på tilfredsstillende måde kravene til tilsynet i henhold til denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf, kan undervisningsministeren pålægge forældrekredsen inden for en nærmere angivet frist at
vælge en eller flere nye tilsynsførende.

Stk. 3. Den eller de tilsynsførende
1) skal til stadighed have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at de er i stand til at varetage et
tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau,
2) skal beherske dansk i skrift og tale, medmindre tilsynet føres ved de tyske mindretalsskoler eller ved
skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk,
3) må ikke tilhøre forældrekredsen,
4) må ikke være medlem af bestyrelsen,
5) må ikke være ansat på skolen,
6) må ikke være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller
bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole, og
7) må ikke være gift eller nært beslægtet med personer, der er nævnt i nr. 3-6.
Stk. 6. Den eller de tilsynsførende skal aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg på skolen. Undervisningen skal
overværes i et omfang afstemt efter skolens størrelse, dog svarende til mindst en hel skoledag.
Undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, skal
overværes af en tilsynsførende. Derudover skal den eller de tilsynsførende drøfte indholdet af skolens
undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige
og pædagogiske kvalitet.
Stk. 7. Den eller de tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens
bestyrelse om tilsynet efter stk. 2, herunder om elevernes standpunkt i de fag, der er nævnt i stk. 2. I
tilfælde, hvor forældrekredsen har valgt flere tilsynsførende, og hvor disse ikke er enige om affattelsen af
den skriftlige tilsynserklæring, skal dette fremgå af erklæringen.
Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt til forældrekredsen. Skolen udleverer den
skriftlige tilsynserklæring til forældrekredsen og offentliggør den på skolens hjemmeside på Internettet.

Kapitel 1
Undervisning m.v.
§ 1, stk. 2, 4. pkt.,
Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det
danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Undervisningsministeriet, den 3. juli 2009

Bertel Haarder

Der er i 2010 vedtaget en ny bekendtgørelse til denne lov bek. Nr. 619af 09/06/2010, hvor det som noget
helt nyt bestemmes, at den tilsynsførende skal certificeres.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80