Selvevaluering 2014 - Trivsel

glade 5 klasseselever 400px


I år havde skolen besluttet at belyse ”Trivsel”, som led i skolens selvevaluering og indkaldte i dette forløb til et dialogmøde med titlen

”Skolens trivsel-dit barns trivsel”.

Målet er, at udarbejde en ny trivselserklæring.
Dialogmødet i år blev afholdt den 22. marts 2014 kl. 11.30 – 15.00.
Der deltog 7 elever fra 11. klasse, 26 forældre og 9 lærere.

Oplæggene på selve dagen var en fortælling om 6. klasses projekt ”Gør en god gerning”, et oplæg om relationernes betydning for opvækst og læring samt et skriftligt udkast til en trivselserklæring.
Efter oplæggene blev deltagerne delt i blandede grupper, hvor de på forhånd uddelte spørgsmål blev diskuteret.
Gruppernes samtaler blev efterfølgende refereret i plenum og det videre forløb i processen blev besluttet.

Spørgsmålene til gruppearbejdet:

  • Er det dit ansvar, eller er det lærerens ansvar, at der er trivsel i dit barns klasse?

  • Hvad gør vi, når vi får kendskab til, at nogle børn bliver mobbet?

  • Hvad kan vi allerede gøre på mandag for at forbedre trivslen?

  • Hvad skal man læse i beskrivelsen af skolens trivselskultur som ny ansat eller som forælder?


Følgende hovedemner gik igen i gruppernes samtaler, gengivet i summarisk form:

  • Tydelig kommunikation

Transparens – kommunikation, vigtigt at skolen er tydelig i kommunikationen. God og tydelig kommunikation skaber tryghed. At skolen kommunikerer ud og at forældrene kommer til skolen når vanskelige situationer opstår. Information skal være tydelig, hellere tidlig og tydelig end sen og voluminøs. Kommunikation fremmer samarbejdet. Klarhed. Beskriv aftaler. Vigtigt, at læreren altid er med som cc på mail. Kommunikation er altafgørende.

  • Forældrenes trivsel og samarbejde

Vigtigt at forældregruppen i en klasse trives og kan tale sammen. Forældre, der påtager sig at arrangere. At forældrene involverer sig i skolens liv, møder op til arrangementer, eks.. månedsfester, hvor elever viser uddrag af undervisningen. Det er her vi alle kan opleve samme billede, og drøfte pædagogik. Vigtigt med relationer på tværs af klassetrin. På tværs af forældregrupper. Tag på ture/ hold arrangementer sammen i klassen lærer, forældre og elever. Det er det sociale, der viser sig at være det bærende i en klasse. På forældremøder bruges der utrolig meget tid på information og ikke så meget på pædagogik, det burde være omvendt. Vigtigt med forældreaktiviteter, vigtigt at fastholde det igennem mellemskolen og igennem overskolen. Der bør stilles krav om og haves forventninger til at forældre afholder 2 arrangementer årligt. Det viser sig at kunne være en klog investering, da det er det sociale der bærer en klasse igennem. Det virker hvis forældrene trives sammen, gode forbilleder. Hvordan kan vi forældre hjælpe med at skabe et godt arbejdsrum for lærer, forældre og elev. Forældre ønsker at være mere med og ikke imod i arbejdet.

  •  Det kontinuerlige arbejde med det sociale

At arbejde i det sociale er vigtigt i skoletiden men sandeligt også i fritiden. Vigtigt med relationerne. Tænk: Hvad kan jeg bidrage med? Tænke på et andet barn end sit eget. Til forældremøder, kan man overveje om tænker på sit eget barn eller rummer at tænke helhed. Som forældre, tænker man på sine medforældre. Som lærer, tænker man på sine kollegaer. Vigtigt, at vi alle tager os tid til at lytte. Hvordan lytter man?, hvordan lytter man konstruktivt? Et fag som eurytmi, understøtter det sociale samarbejde i en klasse. At der er en god tone, ansvaret er alle parters. Lærernes ansvar i skoletiden – der sætter de rammer, forældrenes i fritiden – der sætter de rammer. Vigtigt at vi ikke fristes til at skrive mails ol. ud i frustration til større grupper. Det er hensigtsmæssigt, at benytte den direkte vej, gå til vedkommende. Diskussion om det er et fælles ansvar eller et delt ansvar. Forældre skal sørge for, at deres barn er undervisningsparat, læreren sætter rammerne i skoletiden. Have fokus på det positive og ikke på det negative. Hvordan møder læreren klassen? Hvordan begynder en undervisningstimen? Godt med klassemøder. Alle er nødt til at være bevidste om fællesskabet og hinandens trivsel. Klassens time er vigtig. Her lærer børnene at lytte til hinanden. Der er vigtigt at være upartisk i konfliktmægling. Vis vejen, inspiration til hvordan man kan gøre. Samtale om hvordan man kan skabe tryghed, ro m. m. Vigtigt, at der bliver set på, hvor er det svært? Hvorfor er det svært? Kulturen, at kunne bede om hjælp, ræk ud og bed om hjælp. Hvordan samarbejder vi?

  • Pædagogikken

Vær tro omkring pædagogikken. Hvorfor har jeg valgt denne skole til mit barn? Skolen skal formidle pædagogik, via foredrag, studiegrupper, samtaler ol. Værn om antroposofien, men anerkend det samfund vi lever i i dag. Arbejd med det samfund, forældrene kan byde på, antroposofisk. Antroposofien lever i nuet.

  • Mobning

Alle har ansvar for at gribe ind i forhold til mobning. Hvis der foregår mobning, er det ikke kun de enkeltes ansvar men også klassens. Mobning, uanset grunde og veje SKAL MAN ALTID REAGERE PÅ. Det er altid mit ansvar, uanset hvem man ser på. Vejen til at opdage mobning er dialog. Forældre skal IKKE løse barnets/ børnenes konflikter, men skabe rum til at de kan komme igennem en konflikt. Hvis det føles som mobning, er det mobning. Der skal handles. Vigtigt at mærke efter/ vigtigt med empati og omsorg for andre. Analyse er fint nok, men det, der rykker er følelse og handling. Ofte findes løsningen i det at gøre noget sammen. Vigtigt at gøre noget sammen på tværs, musik/ sang, boldspil/ leg o.lign.

  • Trivselserklæring

Hvad skal der stå i en trivselserklæring? Måske kunne det være en historie som beskrev: Hvad er en god kammerat? Hvad er en god gerning? Vigtigt, at sørge for at regelsættet passer til virkeligheden. Hvad er skolens forventninger til forældrene, altså en forventningsafstemning. Det ville skabe mindre forvirring om, hvor man skal henvende sig. Aftaler og initiativer skabes i fredstid. Vigtigt, at gøre det der er planlagt

  • Trivselsgruppe

Der kunne være en trivselsgruppe på skolen, som man kunne henvende sig til. En trivselsgruppe, som kunne uddanne lærer og/eller forældre. Der kunne foregå trivselssamtaler ugentligt. Dette er kun tanker og ideer. Trivselsgruppen kunne arbejde med, hvordan kunne det gøres bedre.

  • Andet

Børn bør ikke stå mellem lærer og forældre, ingen gidseltagning. Vi lever i en tid/ i et samfund, hvor man bare kan ” skifte kanal”. Der shoppes skoler, hvilket kan give et usikkert arbejdsgrundlag.
I plenumsamtalen blev det tydeligt, at der var stor fokus på alle de voksnes samarbejde.

  • Handleplan

    • Fortæl, at dialogmødet i dag var vellykket. Det skal alle de, som ikke havde mulighed for at deltage høre.

    • Alle dagens deltagere modtager referatet på mail, Dorte samler maillisten.

    • Der nedsættes en arbejdsgruppe af seks forældre og to lærere. To forældre er tovholdere. Gruppen arbejder videre med emnet trivsel ud fra det, som vi er kommet frem til på dialogmødet.

    • Gruppen indkalder til et nyt stormøde inden sommerferien, måske den 14. juni ved skolens sidste månedsfest.

    • Der skal arbejdes videre med det skriftlige oplæg til trivselserklæringen, som blev fremlagt på dialogmødet.

 

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80