Selvevaluering 2012 - De nye medier

 I5X7471 450px

Dialogmøderne er et led i vores selvevaluering og temaet for dette års dialogmøde var:

De nye mediers indflydelse på og brug i vores skole

Mange emner og ideer blev diskuteret og konklusionen er nu formuleret i en handleplan for skolen.


Det er det tredje dialogmøde på vores skole, og mange har givet udtryk for, at de er glade for denne form. Derfor valgte vi igen i år at bruge deliberativ, demokratisk evaluering, hvor alle involverede kunne komme med bidrag til samtalen. For for at give flere forældre og elever mulighed for at deltage, lå dette års dialogmøde i forbindelse med månedsfesten lørdag, den 4. februar 2012 fra kl. 11.30 – 15.30, .
Denne beslutning blev truffet i samråd med Forældrerådet.

På mødet deltog 3 elever fra 12 klasse, 18 forældre og 15 lærere. 

Mødet blev indledt med 3 oplæg:

  1. De nye medieres fysiske og psykiske virkninger på eleverne
  2. Erfaringer fra en norsk Rudolf Steiner Skoles håndtering og brug af de nye medier
  3. IT-praksis i overskolen og den nyeste forskning om de nye mediers indflydelse på undervisningen og læring.

Efter oplæggene blev deltagerne delt i 6 blandede grupper, hvor de på forhånd udsendte spørgsmål blev diskuteret. Gruppernes samtaler blev efterfølgende refereret i plenum og konklusionen mundede ud i en handleplan.

Gruppernes samlede svar på spørgsmålene:

1. Er det min erfaring at de nye medier kan have gavnlig eller forstyrrende effekt på fritiden?

  • negative påvirkninger
  • PC-spil i fritiden hindrer det indlærte i at lagre sig i langtidshukommelsen
  • for lidt bevægelse fører til overvægt og dårlig motorik
  • livkræfter bliver påvirket – børnene bliver lade og uoplagte
  • de sociale kompetencer udvikles mindre
  • tager tid fra andre aktiviteter, som børn ville have valgt
  • skaber noget uforpligtigende og overfladisk i vores omgang med hinanden
  • skal styres, men ikke kun med forbud – hvad sætter vi i stedet?
  • både skole og hjem deler ansvaret for at lære børn om de gode og dårlige ting ved de nye medier
  • alle skal være lige værdsat, også dem, som ikke er med
  • hvor er nærværet?
  • IT-mobning
  • svært ved at mærke sig selv
  • jo tidligere afhængigheden til medierne bliver skabt, des sværere bliver det for børnene at finde på alternative lege
  • positive påvirkninger
  • let tilgængelig information
  • gode social virkning for børn, der bor langt fra hinanden
  • positivt, når det bruges som redskab
  • gavner til at holde kontakt med vennerne
  • alt med måde
  • undervisningen?
  • negative påvirkninger
  • børnenes opmærksomhed er splittet – for meget opmærksomhed nede i lommen
  • mange elever kan ikke administrere brugen af de nye medier
  • børnene er mindre modtagelige for fx hovedregning m.m.
  • afhængighed
  • det tager tid at få fanget elevernes opmærksomhed efter brug i frikvartererne
  • positive påvirkninger
  • IT-ryksækken er et fantastisk redskab for ordblinde børn
  • vigtigt med analyse, vidensøgning og kildekritik
  • læsning, forståelse af begreber er en vigtig forudsætning for god IT-anvendelse
  • viden om hvordan IT og Nettet fungerer er nødvendig viden i dag.
  • Træning/billedskabning på PC/ipad fra tidligt
  • undervisningen kan differenceres i udstrakt grad
  • anvendelig til søgning af information, men ikke til læring

2. Hvilke synspunkter lægger vi til grund for anvendelse af de nye medier og undervisning i IT på vores skole?

  • at vi ønsker at lære vores børn en ordentlig (etisk) omgang med de nye medier
  • at vi ønsker at beskytte de mindre
  • vores menneskebillede skal bestemme, hvornår vi bruger IT i undervisningen og hvordan.
  • Skolen skal forberede eleverne også til en IT-verden og kunne støtte børn, der ikke kan få det derhjemme.
  • Det skal ske tidligere – inden de får dårlige vaner
  • nyere udstyr?
  • Der skal være klare holdninger på skolen og i hele lærerstaben om hvad der er god og dårlig IT-kultur
  • Eleverne skal kunne anvende IT til noter og opgaver. En blandt flere medier/udtryksformer
  • der skal styring og disciplin til
  • forskningsresultater vedr. mediers påvirkning af de unge både fysisk og psykisk.
  • alders betingede synspunkter
  • pædagogiske synspunkter
  • kønsbetingede synspunkter
  • ingen medieforskrækkelse
  • ”learning by doing”
  • anvendes intgreret – kreativt i fagfag fra 7.kl. og samme tilgang i fysik/matematik/kemi
  • ud fra menneskebillede skal det integreres og være dannelsesskabende
  • lære at beherske medierne, så de ikke behersker os selv

3. Idéer/idébank til præsentation af de nye mediers muligheder og begrænsninger

  • Filter på skolens netværk
  • invitere stavanger-steinerskolen til et seminar om hvordan de gør og om deres erfaringer
  • inddrage elevernes viden og lade læreren blive til facilitator
  • inddrage  ressourcer fra forældre og ældre søskende
  • fuld integration af de nye medier, på en aktiv og udfordrende måde, uden at gå på kompro-mis med de grundlæggende antroposofiske værdier.
  • udefra kommende inspiration fra kunstnere og erhvervsliv med fokus på deres anvendelse af de nye medier
  • PC-kørekort til eleverne.
  • Lærerne i mellemskolen skal uddannes til at forstå det, de nye medier kan og hvad børnene bruger dem til
  • lærerne skal se muligheder
  • transmittere undervisning?
  • projektor i hver klasse
  • lære mere om retorik: ”Ikke tale til, men tale med”
  • tale allerede i 5. klasse om værdier og mediekultur
  • anvendelse i 6./7. klasse
  • arbejde kritisk med det efter puberteten 7./8. klasse
  • arbejde bevidst med fysisk aktivitet
  • en mediekulturuge, på lige fod med social kulturuge

Handleplan

  • Vi er stærke nok i vores værdigrundlag til at møde de nye videns- og kommunikationsmedi-er mere aktivt.
  • Lærerne skal efteruddannes til at kunne håndtere de nye medier og vide hvad de kan bruges til.
  • Eleverne skal lære at beherske medierne, så de ikke bliver behersket af dem.
  • Vi vil undervise i mediekultur, måske i lighed med vores social kultur uge i mellemskolen.
  • Vi undersøger hvornår eleverne undervises i kildekritik.
  • Der skal undersøges hvordan vi kan inddrage eksperter udefra, måske fra steinerskolen i Stavanger, men også bruge elevernes kompetencer sådant at lærerne kan virke som facilita-tor.
  • Kollegiet finder ud af, på baggrund af vores menneskebillede, på hvilke klassetrin forskelli-ge tiltag kan implementeres.
  • Kollegiet taler om: skal vi indføre PC-kørekort til alle elever?, skal vi have filter på vores in-ternetforbindelse?, skal vi undervise i retorik, som bevidstgørelse om kommunikationens virkemidler?
  • Vi taler om hvordan og hvor vi har implementeret bevægelse i vores undervisning og om vi i højere grad kan gøre brug af bevægelse, som modvægt til manglende fin- og grovmotorisk udfordring, som bivirkning af de nye medier.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-10.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80