Evaluering på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård

Skolestyrelsen:

I Danmark har alle forældre en grundlovssikret ret til at vælge selv at sørge for deres børns undervisning.  
Som forældre er man ikke forpligtet til at indskrive sine børn i folkeskolen, hvis man sørger for, at børnene på anden vis modtager en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.


De frie grundskoler er en af de muligheder, som forældre kan vælge for deres børn, så de opfylder undervisningspligten.
En fri grundskole har mulighed for at tilrettelægge og gennemføre en undervisning, som bygger på skolens overbevisning. Den enkelte skoles pædagogiske tænkning og læringsyn kan komme til udtryk på vidt forskellige måder inden for lovens rammer.  
Der er i alt cirka 500 frie grundskoler, som repræsenterer en bred vifte af pædagogiske tænkninger.
Skolerne skal løbende og som en integreret del af undervisningen foretage evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen.  
Løbende evalueringer ligger ud over den evaluering, som elevernes eventuelle prøver og standpunktskarakterer er udtryk for. Der stilles således krav til, at skolerne gennem hele skoleforløbet evaluerer elevernes udbytte af undervisningen. Skolerne bestemmer selv, hvilke evalueringsformer der vil være hensigtsmæssige i forhold til fag, undervisningens tilrettelæggelse, klassetrin mv.
Skolerne skal også regelmæssigt evaluere den samlede undervisning. Denne evaluering skal ses i sammenhæng både med de løbende evalueringer af elevernes udbytte af undervisningen og med kravet til skolerne om at give en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.  
Skolen vælger selv form og metode for evalueringen. Formen og metoden kan skifte fra gang til gang. Herudover skal skolen udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Skolen fastsætter selv formen på opfølgningsplanen.

Følgende evalueringsformer praktiseres på skolen:

Fortløbende uformel mundtlig evaluering i alle fag, hvor eleverne bliver gjort opmærksom på deres motivation, forberedelse og opnåede resultater, tilpasset elevens klassetrin. På baggrund heraf samtales i de ældre klasser med eleven om udviklingsmuligheder.

Skolen har hver dag blokundervisning fra kl. 8.00 – 10.00. Blokundervisningen er af tre til fire ugers varighed i fag som matematik, dansk, geometri, geografi, historie, biologi, kemi, fysik, kunstbetragtning, hvorefter de andre fag følger med lektioner á 45 minutters varighed.

I hver fagblok, kaldt hovedfagsperiode, udarbejder hver enkelt elev selv sine periodehæfter som skriftlige rapporter over de bearbejdede emner og temaer. Disse periodehæfter bliver bedømt og kommenteret af læreren efter hver periode. Herigennem foregår en periodevis evaluering af elevens skriftlige arbejder og mundtlige indsats.

I anden halvdel af skoleåret i 9. klasse udarbejder eleverne en engelsk månedsopgave på 8-10 computerskrevne sider om en selvvalgt biografi. Denne bliver fremlagt for 8. til 12. klasse i et foredrag på engelsk af ca. 10 minutters varighed. Både det skriftlige arbejde og foredraget bliver bedømt og indgår som en selvstændig del i 10. klasses (fremover 9. klasses) samlede evaluering, som kaldes vidnesbyrd.
I 10. klasse skal eleverne bearbejde et selvvalgt emne, såvel teoretisk, som kunstnerisk/praktisk i en selvstændig kvartalsopgave.  Arbejdet skal udføres, udover det normale skolearbejde, i fritid og i samråd med en tildelt vejleder. Kvartalsopgaven afsluttes med en fremlæggelse overfor skolens elever fra 8. – 12. klasse og deres lærere. Kvartalsopgaven bliver anmeldt og vurderet og fremstår særskilt i 10. klasses vidnesbyrd.
I 9. klasse skal eleverne i løbet af deres to ugers erhvervspraktikforløb udarbejde en erhvervspraktikrapport om arbejdsstedets organisation og samfundsmæssige funktion. Denne rapport bedømmes efterfølgende af den praktikvejledende lærer.
I de ældste klasser er det almindeligt, at lærerne bruger tests ved afslutning af fagblokkene.
Skolen afholder seks månedsfester om året, hvor de forskellige klasser fremviser eksempler fra undervisningen for forældre, lærere og øvrige elever. Disse månedsfester bliver evalueret på de efterfølgende lærerkonferencer.

Fra 1. til 7.  klasse afholdes årlige skole-hjem-samtaler.

Fra 8. til 12. klasse afholdes en til to gange årligt såkaldte lærer-elev-samtaler af 30 minutters varighed, med  forældrene som tilhørere. Her præsenteres eleven for et samlet indlæringsbillede, fagligt, socialt og personligt, baseret på forudgående udtalelser fra alle involverede faglærere. Dette sammenlignes med elevens selvevaluering. På baggrund heraf aftales indsatsområder hvor elevens faglige kundskaber og sociale evner kan styrkes og udvikles.

På de ugentlige torsdagskonferencer/lærermøder er individuelle elevbeskrivelser/klassebeskrivelser et fast punkt på dagsorden. Her tales om den undervisningsmæssige situation, om klassen/eleven kan leve op til de forventede krav til kundskaber og kompetencer, altså det hidtidige og fremtidige udviklingsbillede.

Derudover indkaldes enkelte elever med forældre efter behov til samtaler om f.eks. elevens indlæringssituation, sociale relationer eller fravær.

Eleverne har indtil nu ved afslutningen af skoleåret modtaget et vidnesbyrd i 2., 4., 6., 8, 10 og 12. klasse, fra og med 2009 vil de også få det efter 11. klasse. Vidnesbyrdet indeholder en beskrivelse og bedømmelse af den enkelte elevs faglige, sociale og individuelle standpunkt i alle fag. Dette vidnesbyrd stiles til forældrene i 2. og 4. klasse. I 6. og 8. klasse stiles vidnesbyrdet til eleven selv. Og i skolens ældste klasser, dvs. 9. – 12. klasse, stiles vidnesbyrdet til omverdenen. Her indeholder det udover bedømmelsen af elevens indsats og kompetencer, en opsummering af fagenes indhold (pensumbeskrivelser).
Eleverne afslutter deres tolvårs skolegang med en selvprøve, en selvvalgt årsopgave.  Opgaven skal indeholde både en teoretisk del og en praktisk/kunstnerisk del. Arbejdet skal udføres, udover det normale skolearbejde, i fritid og i samråd med en tildelt vejleder. Årsopgaven afsluttes med en fremlæggelse i salen overfor skolens forældre og lærerne, hvor der efterfølgende kan stilles spørgsmål til opgaven. Årsopgaven bliver anmeldt og vurderet og fremstår særskilt i 12. klasses vidnesbyrd.
Skolen samarbejder med UU-Øresund, som afholder samtaler med alle elever fra 6. – 9. klasse og enkelte elever i 10. klasse om deres faglige standpunkt, sociale trivsel og  individuelle indsats. I denne proces laves elvernes uddannelsesbøger. Efter samtalerne får lærerne tilbagemeldinger om, hvordan UU-Øresund ser  eleverne og hvordan de vurderer, at deres behov kan imødekommes i undervisningen.
Vores oplevelse er, at en skole og dens undervisning dybest set  evalueres på om forældrene oplever, at deres barn udvikler sig  personligt, fagligt og socialt og det gør det kun, hvis det har det  godt. Derfor lægger vi vægt på meget nær kontakt, hvor forældre og  lærere taler sammen, hvis et barn i en periode ikke ser ud til at  trives. Samme barn kan blive genstand for lærerkollegiets refleksioner  omkring, hvordan barnet kan hjælpes og barnet kan afhængigt af alder  naturligvis selv involveres. På denne måde søger vi at sikre, at der  ikke blot opnås gode faglige slutresultater, men at eleven trives og udvikles som helt menneske gennem hele sin skoletid.

Evaluering af skolens samlede undervisning:

I skolens evaluering af den samlede undervisning tages udgangspunkt i Rudolf Steiner Skolen Kvistgårds undervisningsplaner, formål og værdigrundlag som formuleret skolens hjemmeside under ”Værdigrundlag – formål etc.”.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80