Kom åben og forventningsfuld til forældreseminar på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård

Lørdag d. 25. maj 2019 kl. 10:00-16:00.

Ny dato for forældreseminar
Vi ser os desværre nødsaget til at aflyse forældreseminaret d. 16. marts, da kun få forældre havde tilmeldt sig. Vi regner med, at det skyldes den korte tilmeldingsfrist og indbyder derfor til et nyt forældreseminar, hvor langt flere forhåbentlig kan deltage.

I stedet bliver forældreseminaret Lørdag d. 25. maj 2019 kl. 10:00-16:00

Vi vil gennem oplæg og samtaler komme ind på, hvordan vi hjælper barnet til at udvikle sine evner, hvilket undervisningsindhold barnet møder i sine første skoleår, hvordan man som forældre kan understøtte skolens pædagogiske retning, hvordan skolen og forældrene sammen kan skabe en fællesskabsdannende ramme for barnet og andre spørgsmål som nye forældre på skolen naturligt har interesse for.

Efter det indledende oplæg vil der i mindre workshops blive mulighed for at høre om og deltage i skolens pædagogiske praksis. I år er det undervisningen i dansk, regning og håndarbejde, der vil komme i fokus.

Forældreseminaret, som er obligatorisk for forældre i kommende børnehaveklasse og 1. klasse, er et nyt tiltag skolen indfører, da vi har erfaret, at mange forældre har et stort ønske om at kende bedre til skolens pædagogiske ideer og også gerne vil vide, på hvilken måde de bedst støtter op om barnets udvikling i samarbejde med skolen. Skolen har også den erfaring at det har stor betydning at forældre og skole har fællesbilleder af både pædgogikken, den pædagogiske praksis og skolens kultur.

Forældre i nuværende 1. og 2. klasse – og andre nye forældre på skolen – er også meget velkomne, og skolen vil sætte pris på jeres deltagelse.

Forældreseminaret foregår på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård og koster 50,- kr. pr. deltager. Der bliver serveret en let frokost samt kaffe, the og en forfriskning i pauserne.

Tilmelding til Cornelia Henriksen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller i intra, senest 10. maj

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80