• Hjem
  • Nyheder
  • Nyt
  • Rudolf Steiner Skolen Kvistgård søger klasselærer til 4. klasse

Rudolf Steiner Skolen Kvistgård søger klasselærer til 4. klasse

Rudolf Steiner Skolen Kvistgård er en steinerskole, der ligger i landlige omgivelser i Kvistgård,
nær Helsingør og Espergærde.

Vi har til huse på Kvistgårds gamle hovedgård, som med nye tilbygninger og skønne udendørsarealer danner ramme om en skole med knap 300 elever fra
børnehaveklasse til og med vores ungdomsuddannelse, som vi kalder Steiner HF.

Som klasselærer i 4. klasse vil du blive en del af grundskolen, som går fra børnehaveklasse til sjette klasse.

Stillingen er normeret til ca. 80 procent, vi forsøger at sammensætte dit skema efter dine ønsker og kvalifikationer.

Vi ønsker os, at

  • du har undervisningserfaring og er uddannet steinerlærer eller har kendskab til steinerpædagogik.
  • du kan indgå i et tæt kollegialt samarbejde med grundskolen om klassen.
  • du er i stand til på en ansvarlig måde at handle på egen hånd.
  • du skal kunne skabe et godt forældresamarbejde.
  • du skal kunne møde elever, forældre og kolleger med et venligt håndtryk og et åbent sind.

Vi er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en uformel kollegial omgangstone.

Vores fælles værdier er tillid og ansvarlighed, og vores lærere har stor frihed i deres forberedelse, som kan finde sted sammen med kolleger på skolen eller hjemme hos dem selv.

På alle klassetrin undervises efter Steinerskolens læreplan.

Vores daglige mål er med afsæt i steinerpædagogikken at skabe en tryg og lærerig skoledag for vores elever, et tillidsfuldt samarbejde med vores forældre og et inspirerende og udviklende arbejdsmiljø for alle skolens ansatte.

 

Overenskomst:​ Frie Skolers Lærerforening ( FSL).

 

Hvis du kan se dig selv i stillingen, så send din ansøgning og dit CV til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Din ansøgning skal højst være en side, og dit CV højst tre sider.

Ansøgningsfrist er 25. september 2018.

Der indkaldes løbende til samtaler.


Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.

Kontaktperson er ​Cornelia D. Henriksen, Grundskolekoordinator
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80