Steiner HF fra 2018/19

Rudolf Steiner Skolen Kvistgård 3

Steiner HF - En ungdomsuddannelse uden eksamen og karakterer.

Fra skoleåret 2018/19 tilbyder vi Steiner-HF på skolen. En ungdomsuddannelse uden eksamen og karakterer. Med høj faglighed – også i håndværk, musik og kunst.

Steiner HF byder på mangfoldighed, kultur, valgfag, profilfag og rejser ud i verden. Vi har en udvidet fagpakke, som gør det muligt at søge ind på alle videregående uddannelser, via kvote 2.

Motivation unden karakterræs

Det er ikke lettere at gennemføre en Steiner HF end gymnasiet eller en traditionel HF. Til gengæld kan vi godt love dig, at det er sjovere, mere motiverende og lærerigt på en anderledes måde.
Vores mål er ikke at sikre dig et højt karaktergennemsnit, men at ruste dig bedst muligt fagligt og menneskeligt, uanset hvad dine fremtidsplaner er.

Afgangsbeviset

På Steiner HF får du ikke et eksamensbevis, men et vidnesbyrd som beskriver, hvad du fagligt har beskæftiget dig med, din arbejdsindsats, dine kvalifikationer og dine evner.
At tage en ungdomsuddannelse handler om mere end prøver og præstationer. Det handler om samvær med andre, engagement, personlig udvikling og dagligt skolearbejde. Det er alt sammen noget vi, udover det faglige, har fokus på i vidnesbyrdet. De videregående uddannelsesinstitutioner vurderer dine kompetencer ud fra vidnesbyrdet, når du søger videre via kvote 2.
Det faglige niveau er det samme som i gymnasiet og den almindelige HF – hos os får du bare noget mere oveni.

Årsopgaven

Samtidig med skolearbejdet vil du skulle arbejde med den såkaldte ‘årsopgave’. Opgavens emne vælger du selv. Eneste krav er, at den rummer både en teoretisk, praktisk og kunstnerisk del.
Undervejs får du såvel faglig som pædagogisk vejledning i det omfang, du har behov for. Gennem det ét år lange, selvstændige arbejde får du erfaringer med at fordybe dig og udvikler egne evner og arbejdsmetoder.
Årsopgaven fremlægges ved en mundtlig præsentation og en udstilling. Opgavens vurdering indgår i vidnesbyrdet.

Rudolf Steiner Skolen Kvistgård 2

Kunst, håndværk og rejser

Musik, kunst, rejser og håndværksfag fylder meget i uddannelsen, og du har flere undervisningstimer end i gymnasiet.
Når der er krav om håndværk og musik, er det, fordi vi ved, at disse fag styrker din faglige uddannelse.
Når du spiller i orkester, lærer du at samarbejde og lytte, og i smedjen styrkes din vilje og selvindsigt. På en to uger lang kunst- og kulturrejse i Europa handler det ikke om shopping og natteliv, men om at forstå denkultur du er rundet af.
Du har også mulighed for selvstændig udveksling med steinerskoler i udlandet.


Hen over de kommende måneder vil du kunne læse meget mere om hvad Steiner HF tilbyder her på hjemmesiden.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-10.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80