Velkommen

velkommenVi er et børnehus med i alt 68 børn og ca 15 voksne. Vi har indrettet os i mindre grupper, således at vi stadig kan tilgodese det lille barns behov for ro, rytme, kontakt og nærværd trods den lange åbningstid. Børnehaven er delt op i 2 stuer; havestuen og skovstuen.

vuggestuen ligger fysisk afskærmet bagerst i huset, således at de små fra 1-3 år ikke forstyrres af mange - for dem fremmede, forældre og personale fra børnehaven.

Vi har åbent fra 07 - 17.

Vi arbejder pædagoisk ud fra Rudolf Steiners pædagogiske teorie.Vi betragter det lille barn som et rytmisk, sansende og efterlignende væsen. Hverdagen i vores hus er indrettet herefter. Der er sangleg hver dag for såvel store som små. Eventyrfortælling i børnehaven foregår også hver dag, efter at vi har spist.

Vi har 12 fester om året, og nogle af dem er arrangementer for hele familien. Du kan læse meget mere om vores pædagogik og hverdag i børnehavens virksomhedsplan og læreplaner (link). Vuggestuens virksomhedsplan indeholder også vuggestuens læreplanerne (link).

Alle beslutninger vedrørende vores hus bliver besluttet udfra 3 væsentlige punkter:
- Barnets væsen
- Åndsvidenskaben
- Børnehusets ve og vel.

Børnehuset er en del af Rudolf Steiner Skolen Kvistgård. Vi deltager i en fælles ledelse af hele organisationen, hvilket giver tryghed og kontinuitet. Vi har vores eget lederteam der består af Vibeke Bonnevie og Anette Henriksen.

Personalet består af lige dele pædagoger og pædagogmedhjælpere. Vi ønsker hele tiden at opdatere alle mht. uddannelse og deltager derfor løbende i kurser.

Vi ønsker at tilgodese de børn vi sender til de kommunale og private skole i området, og arbejder derfor med i Helsingør Kommunes projekt med sprogvurdering af vore børn.
At give barnet TIDEN er en kostbar gave, som barnet har brug for

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80