Ledige stillinger

Ledige stillinger

  • Daglig leder til Børnehuset
  • Medarbejder 25 timer - se længere nede på siden.

Daglig leder til Rudolf Steiner Børnehus Kvistgård

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores skønne børnehus i Kvistgård, tæt til skov, Steinerskolen og stationen.

Vi er et børnehus med 2 børnehavegrupper og en vuggestuegruppe på i alt 65 børn og med 14 medarbejdere. Vores hus er nybygget i smuk antroposofisk arkitektur i 2010 og ligger i en dejlig have med bålhytte og mange legemuligheder for vores børn.

Vi er del af Rudolf Steiner skolen Kvistgård og arbejder ud fra Rudolf Steiners menneskesyn og pædagogiske impulser.

Vi søger

Vi søger en pædagogisk leder 32 timer ugentligt, som deltager i det pædagogiske arbejde i huset minimum 12 timer om ugen og varetager udvalgte administrative opgaver.

Hvem er du?

  • Du er uddannet Rudolf Steiner-pædagog eller pædagog med anden antroposofisk uddannelsesbaggrund.
  • Du er en erfaren pædagog, der er forankret i antroposofien og i Steiner pædagogikken.
  • Du har erfaring med ledelse i et pædagogisk miljø fra tidligere arbejde.
  • Du trives med at lede og med at være en del af hverdagen.
  • Du arbejder med selvopdragelse og den voksnes efterlignelsesværdighed for barnet.
  • Du kan skabe læring og udvikling ved at formidle pædagogikken og gå foran og vise hvordan konkrete udfordringer håndteres.
  • Du er en tydelig kommunikator, som kan understøtte et godt samarbejde i huset, med forældre og med skolen.
  • Du har erfaring med IT.

 

Dine ansvarsområder vil være:

  • At udøve daglig pædagogisk ledelse og personaleledelse af Børnehusets faste medarbejdere og vikarer, herunder arbejdsskemaer, ferieplanlægning, vikarplanlægning, MU- samtaler og kompetenceudvikling.
  • At udarbejde læreplaner samt dokumentation og evaluering af Børnehusets læringsmiljø i samarbejde med medarbejdere og forældrebestyrelse.
  • At udarbejde indberetninger og andet skriftlig dokumentation til offentlige myndigheder, herunder tilrettelægge tilsyn.
  • Samarbejde og dialog med forældrebestyrelsen, samt med skolens ledelse og bestyrelse.
  • Samarbejde og dialog med Børnehusets forældre (forældremøder, forældreinformation, arbejdsdage mv)
  • Samarbejde med skolens administration om Børnehusets budget og økonomi.

Du refererer ledelsesmæssigt til skolens leder.

Skolens administration står for udarbejdelse af budgetter, ind-og udbetaling og lønregnskab.

Vi glæder os til et menneske, som formår at bevare de gode Steiner-pædagogiske principper, og som har innovative evner for at se og møde nutidens børn og voksne.

Stillingen aflønnes med udgangspunkt i lønskala 40,42,44, i forhold til din uddannelsesbaggrund og anciennitet.

 

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 10.6.2018

Vi modtager gerne din ansøgning med angivelse af referencepersoner og dit CV.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19.6. og 20.6.2018, evt. 2. samtale 27.6.
Forventet ansættelsestidspunkt: 1.8.2018.

Ansøgningen sendes til børnehavens bestyrelsesformand Lea Modest på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vil du vide mere. kan du ringe til Lea på: 22800840
Børnehusets og skolens hjemmeside er www.steinerskolen-kvistgaard.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.


Medarbejder 25 timer

Kære dig, vores nye medarbejder, vi håber at du har lyst til at komme og arbejde her hos os, med start pr 1 august.

Vi har 2 børnehavegrupper med 28 børn i hver, og en vuggestuegruppe på 14 børn. – Stillingen er i børnehavegruppen, på 25 timer og fordelt mellem kl 07-17.

Her lidt om os:
Vi bor i Kvistgård, med skoven som nabo.
Toget køre direkte fra Hillerød til Kvistgård station, hvor vi bor under 100 m fra stationen.
Vores hus er omringet af en skøn have, som vi hver dag, og i alt slags vejr nyder at bruge. I haven elsker vi at lave bål, og bruger alt den dejlige natur på alle tænkelige måder.

Vi er meget glade for vores hus, hvor der er plads til leg og glæde.
Udover stuerne har vi et stort fællesrum hvor køkkenet er samlingspunktet. - Her bliver der af børnene og vores køkkenmor, tilberedt lækre veg. retter hver dag.

Du vil skulle arbejde på en stue sammen med 2 pædagoger og 2 medhjælpere.
Du kommer til at indgå i samarbejdet omkring sangleg, eventyr, festforberedelser samt forældresamarbejdet.

Her lidt om dig:
Vi ønsker os at du er stabil, positiv, initiativrig, fantasifuld, omsorgsfuld og har glæde ved det antroposofiske arbejde.

Ansøgningsfrist er den 15 Juni 2018
Mail : Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Adresse ; Kvistgaard stationsvej 2 a,
3490 Kvistgård

Kontakt til Lone eller Christina 49138380

Vi glæder os til at tage godt imod dig

kh os alle.

 


Eventuelle ledige stillinger vil blive slået op her, såvel som i aviser og det antroposofiske tidsskrifte Pimpegryden.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80