Pædagogik og lidt om os

I vores skønne hus får man lov at være barn.
Vi har en rytmisk dagligdag der giver forudsigelighed og dermed ro til det lille barn.



Vi skaber kærlige hjemlige rammer for dit barn.

I vores hus skal hver enkelt barn føle sig set og holdt af. Hver morgen begynder derfor med et håndtryk til både barn og forældre. Det lille barn er et sansene væsen, det vil sige at det oplever verden med hele kroppen. Vi gør os derfor umage for at skabe rammer der kan tilgode se netop dette. Vores stuer er klædt i smukke farver, og året igennem bliver de forvandlet med de fineste grene fra skoven, blomster fra haven samt dukker og dyr der taler til barnets fantasi. Dette er en dyb anerkendelse af det lille barns indre liv. Glæden og begejstringen hos det lille barn, over at have fundet en smuk sten eller en fin fjer, viser os med tydelighed den store sanselighed og værdi der ligger i naturen, og vi gør derfor meget ud af blandt andet, at bringe den ind i vores fine hus. - Vi kan kigge, røre og dufte....

Vi følger årets gang blandt andet gennem den daglige morgensang, og ved vores eventyrfortælling. - Til morgensang leger vi sanglege, fingerlege, danser og synger sange der passer til årstiden. Vi ser hinanden an og øver os på at være i et fælleskab hvor der er plads til os alle.

I vores eventyrstund hører vi blandt andet forskellige Grims eventyr, og små remseeventyr om fx lille kylle rylle. Vi fejre højtiderne igennem året med ca 11 årtidsfester. De fleste fester ligger i børnehavetiden og til enkelte er forældrene inviteret med.



Efterligning og forbillede.
Det lille barn, op til 7 år efterligner uvilkåreligt alt i sine omgivelser. Det være sig sprog og omgangsform, og det kræver derfor at vi som voksne omkring barnet er meget beviste om vores fremtoning og handlinger.

Vi kender nok alle til sætningen " du skal gøre som jeg siger, og ikke som jeg gør ". - men for det lille barn findes der kun en vej, og det er den sanselige.

I børnehuset skaber vi mulighed for at børnene får gode efterligningsværdige oplevelser. Dem kan de efterligner og tager med i deres leg, og samtidig bruge som små aftryk i deres fremtidige opvækst.

De voksne har mange gøremål og børnene kan gå til og fra som de har lyst til, og ellers bare lege og hygge sig med deres venner.

- I køkkenet bliver der hver dag lavet mad til alle og børnene kan om morgnen være med til at skrælle og skære alle de lækre grønsager.
- Vi gør rent og pudser vinduer.
- Vi gør fint på stuerne.
- Vi syr, hækler, og strikker.
- Vi laver fine ting til næste årtidsfest.
- I haven laver vi fint i blomsterbedene.
- Graver huller og planter nye træer.
- Fodre kaninerne.
- Snitter med kniv.
- Laver bål.
- Luger og river, slår græs og meget meget mere.

Børnene oplever en hjemlig atsmofærde med engagerede voksne som går til opgaverne med stor glæde, samtidig med at de selvfølgelig sørge for at alle har det godt.

Legetøj
Vores legetøj er nøje udvalgt til at tilgode se en fantasifuld leg. Det meste af vores legetøj er i naturmaterialer, for at stimulere barnets sanser på allerbedste vis. Vi har blandt andet klodser, dukker, køkkenting, biler og bløde dyr, og meget af det fine legetøj er lavet af de voksne i huset. Vi tegner med blokfarver i bivoks og vi maler med smukke akvarelfarver på store papier.



Haven
Vi er ude i vores skønne have hver dag, og det er stort set ligemeget hvordan vejert egner sig. - Vi sørger for at være godt klædt på, så vi rigtig kan hygge os. Vi har en stor have som gør det muligt for børnene at komme i kontakt med alle elementerne : Ild-vand-luft-jord.
- Vi laver meget muddermad, heksesupper og sandkager.
- Vi flækker brænde og tænder bål.
- Vi laver vandbaner af store vandpytter.
- Vi kravler i træer og bygger huler.
- Vi graver efter orme, og om vinteren tager vi en lille kælketur på vores lille bakke.

Det sociale liv
I de 2 børnehavegrupper er børnene mellem 3 og 6 år. Der er stor forskel på at være en lille ny 3 årig og en stor 6 årig, men aldersforskellen er vigtig for børnenes udvikling. De ældste lære at vise omsorg overfor de mindste, og de mindste kan med stor beundring se op til de ældre, præsis som hjemme i en søskendeflok.
Vi opmuntre til leg på tværs af alder og køn, og der opstår mange varme venskaber på kryds og tværs.
Vores børnehave er en " lege sammen børnehave ", og de voksne har en fin evne til at hjælpe til hvis der skulle være brug for det. - De voksne leger ikke med børnene, men sætter gerne en leg igang, og hvis der skulle være brug for en lille hånd, er den voksne aldrig langt væk.

Ja, i vores hus har man lov at være barn. Vi tror på at små børn vokser bedst i eget tempo. Vi omgiver dem med kærlighed, og nyder at se gengældelsens glæde.
Små børn lære ikke af lange forklaringer eller forskellige prøver, men istedet af at være omgivet af forbilledlige og kærlige voksne der ved hvad der er godt for dem.



Når vi sender vores børn i skole skal de stå trygt og sikkert i fællesskabet. De skal have lært at vi ikke alle behøver at være ens.
De skal være glade for egne kompetancer som fx at tage tøj på selv, klare toilet besøg, sige til og fra, og være gode til at skabe gode lege og omsorg både for store og små, sig selv og andre.
- Står man godt i sine egne sko, skal man nok få lært hvad der høre skolen til.

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80