• Hjem
  • tilsynsrapport

København, d.10.5.2018

Til forældrekredsen / bestyrelsen ved
Rudolf Steiner Skolen Kvistgård, skolekode 217020


Skolens undervisning og elevernes standpunkt
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018

Mit tilsyn med undervisningen og elevernes standpunkt på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård bygger i dette skoleår hovedsageligt på tre besøgsdage i henholdsvis januar og maj. Forud for hvert besøg modtog jeg et skema, der, så vidt det var praktisk muligt, var i overensstemmelse med mine ønsker om tilsyn i fag og klasser. Efter hver time har jeg haft uddybende samtaler med de pågældende lærere om undervisningens forløb, indhold og mål, det faglige niveau i klassen, de anvendte undervisningsmaterialer og undervisningsformer, den aktuelle børnegruppe samt de udfordringer og succeser, læreren oplever i relation til denne. Derudover har jeg i tilknytning til undervisningen set børnenes skriftlige arbejde i deres aktuelle undervisningshæfter og -bøger.

Efter mit sidste tilsynsbesøg i maj havde jeg en grundig og interessant samtale med skolens leder Cornelia Henriksen. Her gjorde hun rede for, hvordan skolen underviser i demokratiformer og -forståelser og i praksis forbereder eleverne til at være deltagere i et demokrati. Vi talte desuden om skolens arbejde med det digitale, dels i undervisningen, dels i forhold til børnenes trivsel og dannelse. Tidligere på året fik jeg fremsendt en detaljeret oversigt over samtlige hovedfagstimer, projekter og rejser på skolen samt ugeskema for de enkelte klasser. Det er min opfattelse, at jeg således har et godt indblik i skolens samlede undervisning.

Tilsynstimer i skoleåret 2017/2018

Torsdag, den 11/1
Hovedfag: Dansk, 5. klasse
Fagtime: Samfundsfag, 9. klasse
Fagtime: Samfundsfag, 9. klasse
Fagtime: Engelsk, 9. klasse

Fredag, den 12/1
Hovedfag: Formtegning, 2. klasse
Fagtime: Dansk, 6. klasse
Fagtime: Tysk, 4. klasse

Mandag, den 7/5
Projekt: Idræt, 7. – 8. klasse
Projekt: Foredrag mm., 7. – 8. klasse
Projekt: Croquis, 7. – 8. klasse


Fra tilsynsbesøgene findes følgende udtryk i mine notater:

  • Firestemmig blokfløjte. Meget fint. Deltagende og fokuseret over hele linjen
  • Børnene læser op på skift og vil meget gerne. Det går fint, selv om det er en gammel tekst, også sprogligt.
  • Godt at bruge den sidste del af timen til det praktiske og kreative
  • En elev får en håndskrevet 4 sider lang boganmeldelse tilbage. Fyldig skriftlig tilbagemelding til eleven fulgt op af mundtlige forklaringer
  • Velplanlagt undervisningsforløb
  • Eleverne diskuterer livligt, men mangler saglige argumenter eller dokumentation for deres, udsagn, synspunkter og forslag
  • Høje forventninger og stor seriøsitet om månedsopgaven
  • Stor faglig spredning i klassen. Kun 5-6 elever deltager i klassesamtalen
  • Børnene fortæller, i forlængelse af hinanden, en historie, som læreren fortalte i går. Læreren beder dem undervejs om at beskrive detaljer. Rigtig god øvelse, både i at huske og fortælle.
  • Formtegning; det kræver omhyggelighed! Børnene er meget optaget af opgaven og gør sig umage.
  • Skriveøvelse i grupper. God ide, godt oplæg. Alle 6 grupper fungerer og producerer.
  • Skuespil, leg og masser af gentagelser – masser af tysk. Det virker! Fin og hyggelig stemning.
  • Meget velstruktureret og velformuleret fremlæggelse!
  • En elev læser sin novelle op. Imponerende! Både disposition, sprog og ide.
  • Herlig time, fyldt med respekt, faglighed og godt humør
  • Meget fin stemning under fremlæggelserne. Man kan mærke, de er vant til at lytte til og respektere hinanden.
  • Alt er meget roligt og rart. Timen har sin velkendte rytme, som børnene kan agere frit inden for og tydeligvis befinder sig godt i.
  • Helt igennem dejlig og varieret time.
  • Projektdage med krop og bevægelse. Gennemtænkt og vel tilrettelagt!
  • Fysisk aktivitet og højt humør. Der er fuld fart på langt de fleste i 7. og 8. klasse.
  • Interessant, og for mange af eleverne overraskende og tankevækkende, oplæg om naturisme.
  • Dybt imponerende at se de ca. 60 teenagere koncentrere sig om croquis-tegning i knap en time.
  •  I forhold til aldersgruppen en relevant og modig ide. Professionelt veltilrettelagt og gennemført.

 

Som forældrevalgt, ekstern tilsynsførende er det min opgave at føre tilsyn med:

1. Elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk
2. At skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen,
3. Om skolen overholder kravet i lovens § 1, stk. 2, 2. pkt.:
Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
4. Om undervisningssproget er dansk
5. Donationer til skolen, jf. lovens § 9 d, stk. 5, herunder donationer i form af kontantbeløb, varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v.
På baggrund af overværelse af undervisningen, samtaler med lærerne og skolelederen, gennemgang af skolens samlede undervisningstilbud, samtaler med eleverne, iagttagelse af de anvendte undervisningsmaterialer og elevernes skriftlige arbejde vurderer jeg at:


Ad 1. Elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk er på niveau med folkeskolens – hvilket ikke er udtryk for sammenlignelighed klassetrin for klassetrin i alle fagenes discipliner, men at det faglige niveau i sin helhed efter endt skolegang er fuldt på højde med folkeskolens.

Ad 2. Skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, hvilket betyder, at skolens samlede undervisningstilbud giver eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen.

Ad 3. Skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Ad 4. Skolens undervisningssprog er dansk

Ad 5. Skolen modtager ikke donationer.

 

Tak for spændende besøg og interessante samtaler.

Med venlig hilsen
Inger Kvist

Skoleleder på Lilleskolen Odense
Sortedam Dossering 85A, 1.- 1,
2100 København Ø
Tlf. 40 31 50 05

Hent tilsynserklæringen her

Tilsynsrapport for skoleåret 2011-12 ved Rudolf Steiner Skolen Kvistgård.
Skolekode 217.020

RETSGRUNDLAG:

Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010, med de
ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 275 af 5. april 2011 specielt kapitel 3 Tilsyn, § 9, § 9a. - § 9d.
BEK nr . 619 af 09/06/2010 Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler
m.v.

VALGTE TILSYNSPERSONER OG DERES FORUDSÆTNINGER

Tilsynet er i skoleåret 2011 - 2012 udført af 2 tilsynsførende, Tom Sinding (TS) og Georg W. Busch (GWB), der har fordelt opgaverne imellem sig ud fra egne erfaringer og oparbejdede kompetencer i henholdsvis Gymnasiet og Folkeskolen. Rapportens konklusioner blev fremlagt ved skolens årsmøde i maj 2012.
Georg W. Busch er lærer- og psykologuddannet og har været ansat i Folkeskolen som skolepsykolog 1975 - 1988, som ledende psykolog 1988-2005 og som projektleder for Hovedstadsregionen og regionens kommuner 2005 – 2009 i forbindelse med den vidtgående specialundervisnings overførsel fra amterne til kommunerne ved kommunalreformen 2007.
Georg W. Busch har gennemgået det første certificeringskursus og er blevet certificeret som tilsynsførende ved de frie grundskoler af Ministeriet for Børn og Undervisning i november 2011.
Tom Sinding er lektor og har været studievejleder på Helsingør Gymnasium siden 1979. Desuden underviser han i historie, naturgeografi og erhvervsøkonomi. Tom Sinding har lavet flere undersøgelser for Undervisningsministeriet om frafald, forsømmelser, karakterer og køn i den danske gymnasieskole.

TILSYNETS TILSTEDEVÆRELSE.

GWB
Oversigt over tilsynsdatoer og klasser.

27.10.11  2.kl.
28.10.11 + 17.04.12 1.kl.
01.11.11 8.B.
07.11.11 6.kl.
08.11.11 3.kl.
09.11.11 4.kl.
14.11.11 +27.02.12 5.kl.
25.01.12 9.kl.
11.04.12 Specialundervisningen
16.04.12 8.A
18.04.12 7.kl.
01.05.12 Møde med Ulli

Jeg har haft samtaler med ledelsen om overordnede forhold på skolen og i undervisningen med fokus på læseplaner og skolens tilgang til de overordnede formål i ovenstående lovbekendtgørelse § 1, stk. 2, 4. pkt.

TS
Jeg har i forbindelse med tilsynet overværet undervisning i foråret 2012. Desuden har jeg deltaget i åbenthus arrangementer o. lign.
Jeg haft samtaler med skoleleder Ulli Ziegenhagen og specielt Frederikke Larsson fra ledelsen/administrationen om generelle forhold på skolen og om specifikke emner. Desuden har Frederikke Larsson fulgt min undervisning på Helsingør Gymnasium én dag.
Oversigt over tilsynsdatoer og klasser.

dato klasse
09.03.2012 11. klasse (biologi og matematik)
14.03.2012 9, 11 og 12. klasse (Parzival og matematik)
19.03.2012 11. og 12. klasse (tysk og engelsk).
20.03.2012 12. klasse Arkitektur og fælles kunstfag.
15.05.2012 Møde med Frederikke Larsson om ”fravær” i skolesystemet

Tilsynets udformning

GWB
Tilsynet har været udformet således, at den enkelte klasse fra 1. til og med 9. årgang er fulgt en hel skoledag eller formiddag ad gangen. Besøgene er lagt på dage, hvor hovedfagene har været læst for dermed at sikre, at undervisningen bliver fulgt i de fag, hvor tilsyn er lovmæssigt påkrævet. Det vil sige, at der har været tale om dansk- og matematiklektioner, sprogfagene samt orienteringsfagene i det, skolen betegner som hovedfagstimer. Endvidere har jeg alle de dage, jeg har været på skolen deltaget i morgensamlingen med dens sang og recitation mv.
Endelig har jeg deltaget i en række arrangementer i – og udenfor undervisningstiden f.eks. i forbindelse med julen og foredrag for fortsat at tilegne det Steinerske tankegods og få indtryk af den kultur, som undervisningen er indlejret i.
Ved at følge skoledagens fag og aktiviteter får jeg ikke kun et indtryk af det generelle niveau, men tillige lærernes formidling, deres ”classroom management” og dialog med eleverne. Når eleverne arbejder selvstændigt har jeg – efter aftale med lærerne og den pågældende elev – set de enkelte elevers arbejder, spurgt dertil og fungeret som ”hjælper” for enkelte elever, hvorved jeg har fået godt indblik i klassens niveau. På den måde mener jeg at have fået et rimeligt sikkert indtryk af elevernes kundskaber i de forskellige fag.
Efter observationen har jeg i år afsat mere tid til drøftelse med lærerne om deres tilrettelæggelse af undervisningen, særlige forhold i klassen, samarbejdet med specialundervisningen og forældrene mv.

TS
Jeg har deltaget i undervisningen i 4 skoledage i overbygningens 9., 11., og 12. klasse.
Fagene har været biologi, matematik, tysk, engelsk og arkitektur. Det sidste i forbindelse med forberedelsen til 12. klasses studierejse til Rom.
Her har der også været tid til at udveksle erfaringer med Rudolf Steiner Skolens lærere særlig med henblik på forskelle og ligheder mellem dén skole og det almene gymnasium.

Vurdering

GWB
Det er min vurdering, at eleverne opnår et standpunkt i dansk, regning/matematik og sprogfagene, som er absolut tilfredsstillende – med den individuelle variation, der findes i alle klasser og at resultaterne på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård vil stå mål med Folkeskolens niveau og i sprogfagene faktisk er højere på visse klassetrin i konsekvens af den tidlige start. Det er endvidere mit indtryk, at progressionen i Steinerpædagogikens danskundervisning ikke bare når frem til de acceptable niveauer, men i nogen grad bør kunne modvirke en stor spredning ved at fastholde ”før læse”- og sproglige aktiviteter op gennem de første klassetrin i længere tid, end man almindeligvis ser det i folkeskolen. Hertil kommer eurytmien, hvor man kan antage, at den i nogen grad kan kompensere for koncentrations – og visse læse/skrivevanskeligheder i lighed med den motoriske træning, som har været meget anvendt i folkeskolens begynder- og specialundervisning.
Jeg finder elevernes kreative kompetencer generelt mere udviklet end jeg oplevede i Folkeskolen i konsekvens af, at kreative aktiviteter som blokfløjtespil og billedkunst indgår integreret i den daglige undervisning.
I hovedfagenes to sammenlagte lektioner finder der en udpræget fagintegration sted f.eks. mellem historie og geografi, men hvor også dansk spiller en hovedrolle i form af arbejde med faghefter, rapportskrivning, brug af ordbøger og oplæsning af egne rapporter.
På skolen fokuseres der generelt på indarbejdelse og opretholdelse af god ro og orden. Steinerpædagogiken med dens rutiner fremmer i sig selv dette f.eks. det, at læreren hilser på alle børn ved undervisningens start bevirker, at børnene oplever sig set og mødt og derfor ikke ”behøver” at forstyrre for at påkalde sig opmærksomhed, den fælles fremsigelse af vers og en melodi på blokfløjte kræver så megen koncentration, at al anden forstyrrende aktivitet neutraliseres plus man samtidig skaber et fællesskab, som en klasse skal udgøre.
Skolen opfylder i meget høj grad kravet om at forberede eleverne til at leve i et dansk samfund med frihed og folkestyre ikke blot i det formelle elevdemokrati med elevråd, men også i demokratiets implicitte grundelement ved at børnene bliver respektfuldt behandlet og lyttet til.
Den stærke integration af- og dermed respekt for praktiske/håndværksmæssige aktiviteter er ikke bare en læringsmæssig gevinst med spin off til de boglige fag, men kan også betragtes som et indirekte demokratisk element.
Hertil kommer at eleverne er indlejret i en bevidst demokratisk struktur på voksenniveau, hvor skolens medarbejdere og ledelse løbende er optaget af- og arbejder med ledelses- og medarbejderforhold, som er vedtaget og beskrevet. Det giver elevdemokratiet troværdighed, da der som bekendt ikke kan skabes ”øer” med en særlig demokratikultur i én og samme organisation.

Hvad danskhed angår, skal blot bemærkes, at stort set alle børn er danske, der anvendes dansk lærebogsmateriale og der synges stort set hver dag sange fra den danske sangskat og den nordiske mytologi indgår i undervisningen.

Sammenfatning

GWB:
Jeg kan igen i år konstatere, at eleverne generelt opnår et fagligt niveau på højde med Folkeskolen og i tilgift tilføres ekstra dimensioner ved at undervises i den antroposofiske pædagogiske tradition, som i dagligdagen udfolder sig i form af særlige rutiner, og et bevidst forankret menneskesyn, didaktik og undervisningsmidler, som formentlig vil påvirke børnene til at blive reflekterende mennesker.

TS:
Jeg kan atter i år konstatere, at eleverne i (9.) 11. og 12. klasse bliver undervist på et gymnasialt niveau.
Eleverne er ikke generede af min tilstedeværelse og er gode som samtalepartnere om skolesystemet.
Det er også i år mit absolutte indtryk at skolen fagligt har meget kvalificerede lærere. Jeg bliver altid godt modtaget, og jeg har haft mange gode samtaler om forskelle og ligheder i ungdomsuddannelserne med skolens lærere.
Jeg foreslog sidste år, at Skolen tog sin IT-politik op som et fokuspunkt. Jeg kommer fra en skoleverden, hvor IT både i administration og som kommunikationsmiddel og som en del af undervisningen spiller større og større rolle I år har jeg konstateret, at der er flere elever end tidligere, der har egen PC’er med. Eleverne har nu mulighed for at benytte det trådløse netværk uden at det har generet undervisningen. Men jeg vil konkret gerne foreslå, at Skolen investerer i flere projektorer, som gør tilgængeligheden lettere for lærerne. Det vil
også give mulighed for mere variation i undervisningen.
Undervisningsministeriet har i dette skoleår iværksat en meget stor og dyr kampagne om fravær i Ungdomsuddannelserne. Jeg har haft lejlighed til at gennemse fraværsstatistikkerne for de 3 ældste klasser og må konstatere at fraværet er markant lavere på skolen end på det almene gymnasium (STX), som jeg har kendskab til. Det er selvfølgelig vanskeligt at sammenligne forskellige uddannelsessystemer, idet jeg kun kender de 3 ældste klasser, der består af knap 50 elever. Undervisningsministeriets undersøgelse om STX-
uddannelsen omfatter ca. 60.000 unge. Jeg kan konstatere, at forældrekredsen til skolen generelt kan være tilfreds med fremmødet. Det ser generelt ikke ud til at være et problem.
Jeg har også haft samtaler med Frederikke Larsson om undervisning, holdstørrelser, fravær og ”valghold”. Sidstnævnte er nyt for i år. Ud fra mine studievejleder-erfaringer kan valghold være en attraktiv mulighed, hvis der er tale om et tilvalg, men jeg har desværre også i min verden konstateret, at et valg også kan være et fravalg. Det sidste kan give store problemer i de enkelte klasser. Jeg har ingen mening om, hvorvidt det er sket på skolen.

Med venlig hilsen

Tom Sinding og Georg W. Busch
Studievejleder Helsingør Gymnasium og psykolog
Forældrevalgt tilsyn

Tilsynsrapport for skoleåret 2013-14 ved Rudolf Steiner Skolen Kvistgård.
Skolekode 217.020
RETSGRUNDLAG:
Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 275 af 5. april 2011 specielt kapitel 3 Tilsyn, § 9, § 9a. - § 9d.
BEK nr. 619 af 09/06/2010 Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

VALGTE TILSYNSPERSONER OG DERES FORUDSÆTNINGER

Tilsynet er i skoleåret 2013 - 2014 udført af 2 tilsynsførende, Tom Sinding (TS) og Georg W. Busch (GWB), der har fordelt opgaverne imellem sig ud fra egne erfaringer og oparbejdede kompetencer i henholdsvis Gymnasiet og Folkeskolen. Rapportens konklusioner blev fremlagt ved skolens årsmøde 19. maj 2014.
Georg W. Busch er lærer- og psykologuddannet og har været ansat i Folkeskolen som skolepsykolog 1975 - 1988, som ledende psykolog 1988-2005 og som projektleder for Hovedstadsregionen og regionens kommuner 2005 – 2009 i forbindelse med den vidtgående specialundervisnings overførsel fra amterne til kommunerne ved kommunalreformen 2007.
Georg W. Busch har gennemgået det første certificeringskursus og er blevet certificeret som tilsynsførende ved de frie grundskoler af Ministeriet for Børn og Undervisning i november 2011.
Tom Sinding er lektor og har været studievejleder på Helsingør Gymnasium siden 1979. Desuden underviser han i historie, naturgeografi og erhvervsøkonomi. Tom Sinding har lavet flere undersøgelser for Undervisningsministeriet om frafald, forsømmelser, karakterer og køn i den danske gymnasieskole.

TILSYNETS TILSTEDEVÆRELSE

GWB
Oversigt over tilsynsdatoer og klasser.

 Dato  Klasse
01.10.13   2. kl.
02.10.13 1. kl.
03.10.13  3. kl.
07.10.13 5. kl.
09.10.13 6. kl.
03.12.13 og 26.02.14  4. kl.
05.12.13 8.kl.
04.03.14 Møde med skoleleder + specialundervisningen
18.02.14 9.kl.
24.02.14 og 27.02.14            7.kl.

09.04.14

Børnehaveklassen


Jeg har herudover haft samtaler med ledelsen om overordnede forhold på skolen og i undervisningen og lærere om specifikke problemstillinger.

TS
Jeg har i forbindelse med tilsynet overværet undervisning i foråret 2014. Desuden har jeg deltaget i åbenthus arrangementer o. lign.
Sidst har jeg besøgt et flot arrangement i Toldkammeret i Helsingør.
Jeg haft samtaler med skoleleder Ulli Ziegenhagen og specielt Poul Erik Pedersen om generelle forhold på skolen og om specifikke emner.

Oversigt over tilsynsdatoer og klasser

 Dato          Klasse
 27.03.2014       11. klasse (fysik). Overskolens timer i Idræt og engelsk i 10. klasse
 03.04.2014  9. klasse (historie) og Idræt i Overskolen
 08.04.2014  10. klasse (dansk) pg 11. klasse (matematik).

 

Tilsynets udformning

GWB
Tilsynet har også i dette skoleår været udformet således, at den enkelte klasse fra børnehaveklassen til og med 9. årgang er fulgt en hel skoledag eller formiddag ad gangen. Besøgene er lagt på dage, hvor hovedfagene har været læst for dermed at sikre, at undervisningen bliver fulgt i de fag, hvor tilsyn er lovmæssigt påkrævet. Det vil sige, at der har været tale om dansk- og matematiklektioner, sprogfagene samt orienteringsfagene i det, skolen betegner som hovedfagstimer.

Derudover har jeg også fulgt nogle timer i fag, som ikke tilhører den obligatoriske fagkreds. Endvidere har jeg alle de dage, jeg har været på skolen, deltaget i morgensamlingen med dens sang og recitation mv.
Endelig har jeg deltaget i et i det årlige stævne for lærere i Rudolf Steinerskoler i Danmark i dagene 12. – 14. september 2013, som skolen stod for. Udover inspirationen og den faktuelle viden, som de meget interessante oplæg, workshops og samtaler bibragte, fik jeg også et positivt indtryk af skolens samarbejdsevner i forbindelse med at løfte så stort et arrangement.

Ved at følge skoledagens fag og aktiviteter får jeg ikke alene et indtryk af det generelle niveau, men tillige lærernes formidling, deres ”classroom management” og dialog med eleverne. Når eleverne arbejder selvstændigt har jeg – efter aftale med lærerne og den pågældende elev – set de enkelte elevers arbejder, spurgt dertil og fungeret som ”hjælper” for enkelte elever, hvorved jeg har fået godt indblik i klassens niveau. På den måde mener jeg at have opnået et rimeligt sikkert indtryk af elevernes kundskaber i de forskellige fag.

Efter observationen har jeg afsat tid til drøftelse med lærerne om deres tilrettelæggelse af undervisningen, særlige forhold i klassen, samarbejdet med specialundervisningen og forældrene mv. Hertil kommer aftalte møder med nogle lærere om særlige forhold og problemstillinger.

TS
Jeg har deltaget i undervisningen i 3 skoledage i overbygningens 9., 10 og 11.
Fagene har været fysik, matematik, engelsk, dansk, idræt og historie.
Her har der også været tid til at udveksle erfaringer med Rudolf Steiner Skolens lærere, særlig med henblik på forskelle og ligheder mellem denne skole og det almene gymnasium.

Sammenfatning GWB

Det er min vurdering, at eleverne opnår et standpunkt i dansk, regning/matematik og sprogfagene, som er tilfredsstillende – med den individuelle variation, der findes i alle klasser og at resultaterne på Rudolf Steiner Skolen Kvisgård vil stå mål med Folkeskolens niveau og i sprogfagene faktisk er højere på visse klassetrin i konsekvens af den tidlige start. Det er endvidere mit indtryk, at progressionen i Steinerpædagogikens danskundervisning ikke bare når frem til de acceptable niveauer, men i nogen grad bør kunne modvirke en stor spredning ved at fastholde ”før læse”- og sproglige aktiviteter op gennem de første klassetrin i længere tid, end man almindeligvis ser det i folkeskolen. Hertil kommer eurytmien, hvor man kan antage, at den i nogen grad kan kompensere for koncentrations – og visse læse/skrivevanskeligheder i lighed med den motoriske træning, som har været meget anvendt i folkeskolens begynder- og specialundervisning.

Jeg finder specialundervisningen velfungerende og integreret i skolens daglige rutiner.
Elevernes muligheder for at udvikle kreative kompetencer anser jeg for særdeles gode i konsekvens af, at kreative aktiviteter som blokfløjtespil og billedkunst mv. indgår integreret i den daglige undervisning.

I hovedfagenes to sammenlagte lektioner finder der en udpræget fagintegration sted f.eks. mellem historie og geografi, men hvor også dansk spiller en hovedrolle i form af arbejde med faghefter, rapportskrivning, brug af ordbøger og oplæsning af egne rapporter. I de yngste klasser skiftes mellem en række forskellige temaer og undervisningsaktiviteter i løbet af hovedfagstimerne.

På skolen fokuseres der generelt på indarbejdelse og opretholdelse af god ro og orden. Steinerpædagogiken med dens rutiner fremmer i sig selv dette f.eks. det, at læreren hilser på alle børn ved undervisningens start bevirker, at børnene oplever sig set og mødt og derfor ikke ”behøver” at forstyrre for at påkalde sig opmærksomhed, den fælles fremsigelse af vers og en melodi på blokfløjte kræver så megen koncentration, at al anden forstyrrende aktivitet neutraliseres plus man samtidig skaber et fællesskab, som en klasse skal udgøre. Dette til trods er der ofte en vis uro og lærerne må arbejde målrettet på at skabe rammer om undervisningen i mange lektioner. Dette finder jeg er et af de væsentligste samarbejdsområder mellem skolen og hjemmet i og med, at familien er den arena, hvor børnene øver sig på livet herunder skolelivet. Denne problematik er en generel tendens i det danske undervisningssystem, hvilket man blandt andet kan konstatere ved de mange indlæg herom i pressen.

I forhold til forrige skoleår finder jeg dog, at der er mere ro i flere klasser.
Skolen opfylder i meget høj grad kravet om at forberede eleverne til at leve i et dansk samfund med frihed og folkestyre ikke blot i det formelle elevdemokrati med elevråd, men også i demokratiets implicitte grundelement ved at børnene bliver respektfuldt behandlet og lyttet til.

Den stærke integration af- og dermed respekt for praktiske/håndværksmæssige aktiviteter er ikke bare en læringsmæssig gevinst med spin off til de boglige fag, men kan også betragtes som et indirekte demokratisk element og er helt i overensstemmelse med folketingets nuværende uddannelsespolitik. Hertil kommer at eleverne er indlejret i en bevidst demokratisk struktur på voksenniveau, hvor skolens medarbejdere og ledelse løbende er optaget af- og arbejder med ledelses- og medarbejderforhold, som er vedtaget og beskrevet. Det giver elevdemokratiet troværdighed, da der som bekendt ikke kan skabes ”øer” med en særlig demokratikultur i én og samme organisation.

Hvad danskhed angår, skal blot bemærkes, at stort set alle børn er danske, der anvendes dansk lærebogsmateriale og der synges stort set hver dag sange fra den danske sangskat og den nordiske mytologi indgår i undervisningen.

Jeg kan igen i år konstatere, at eleverne generelt opnår et fagligt niveau på højde med Folkeskolen og i tilgift tilføres ekstra dimensioner ved at undervises i den antroposofiske pædagogiske tradition, som i dagligdagen udfolder sig i form af særlige rutiner, og et bevidst forankret menneskesyn, didaktik og undervisningsmidler, som formentlig på sigt vil påvirke børnene til at blive reflekterende mennesker. Specialundervisningen er velorganiseret og indrettet på en sådan måde, at den lever op til lovændringen med ikrafttrædelse i skoleåret 2013/14 med en udpræget inklusionspraksis.

 

Sammenfatning TS

Jeg kan atter i år konstatere, at eleverne i (9.) 10. og 11. klasse bliver undervist på et gymnasialt niveau. Eleverne er ikke generede af min tilstedeværelse og er gode som samtalepartnere om skolesystemet.
Det er også i år mit absolutte indtryk, at skolen fagligt har meget kvalificerede lærere. Jeg bliver altid godt modtaget, og jeg har haft mange gode samtaler om forskelle og ligheder i ungdomsuddannelserne med skolens lærere.

Jeg foreslog sidste år, at Skolen tog sin IT-politik op som et fokuspunkt. Jeg kommer fra en skoleverden, hvor IT både i administration og som kommunikationsmiddel og som en del af undervisningen spiller større og større rolle, men jeg er også blevet skeptisk med den del af elektronikken (facebook, SMS mm), der er en tidsrøver både i mine lektioner på gymnasiet og også i elevernes fritid.

Det er glædeligt, at Skolen hér holder fast i det skrevne ord.
Men jeg vil konkret gerne foreslå, at Skolen investerer i flere faste projektorer, som gør tilgængeligheden lettere for lærerne. Det vil også give mulighed for mere variation i undervisningen.

Desværre har jeg ikke overværet de ældste elever gå til en slags prøveeksamen. Jeg har kun hørt positivt om det, og kan godt forstå behovet, da en del af skolens elever senere kommer i kontakt med VUC- og suppleringssystemet.

Med venlig hilsen

Tom Sinding og Georg W. Busch
Studievejleder Helsingør Gymnasium og psykolog
Forældrevalgt tilsyn..

Tilsynsrapport for skoleåret 2012-13 ved Rudolf Steiner Skolen Kvistgård.
Skolekode 217.020
RETSGRUNDLAG:
Lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 24. juni 2010, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 275 af 5. april 2011 specielt kapitel 3 Tilsyn, § 9, § 9a. - § 9d.
BEK nr. 619 af 09/06/2010 Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

VALGTE TILSYNSPERSONER OG DERES FORUDSÆTNINGER

Tilsynet er i skoleåret 2012 - 2013 udført af 2 tilsynsførende, Tom Sinding (TS) og Georg W. Busch (GWB), der har fordelt opgaverne imellem sig ud fra egne erfaringer og oparbejdede kompetencer i henholdsvis Gymnasiet og Folkeskolen. Rapportens konklusioner blev fremlagt ved skolens årsmøde 21. maj 2013.
Georg W. Busch er lærer- og psykologuddannet og har været ansat i Folkeskolen som skolepsykolog 1975 - 1988, som ledende psykolog 1988-2005 og som projektleder for Hovedstadsregionen og regionens kommuner 2005 – 2009 i forbindelse med den vidtgående specialundervisnings overførsel fra amterne til kommunerne ved kommunalreformen 2007.
Georg W. Busch har gennemgået det første certificeringskursus og er blevet certificeret som tilsynsførende ved de frie grundskoler af Ministeriet for Børn og Undervisning i november 2011.
Tom Sinding er lektor og har været studievejleder på Helsingør Gymnasium siden 1979. Desuden underviser han i historie, naturgeografi og erhvervsøkonomi. Tom Sinding har lavet flere undersøgelser for Undervisningsministeriet om frafald, forsømmelser, karakterer og køn i den danske gymnasieskole.

TILSYNETS TILSTEDEVÆRELSE

GWB
Oversigt over tilsynsdatoer og klasser:

06.09.12 + 03.12.12 Børnehaveklassen
22.10.12 3.kl.
24.10.12 + 06.11.12 6.kl.
26.10.12 2.kl..
30.10.12 4.kl.
31.10.12 1.kl
01.11.12 5.kl.
04.02.13 7.kl.
20.02.13 8.kl. fremlæggelse af projekter
09.04.13 specialundervisningen
19.04.13 9..kl.
01.05.12 Møde med skoleleder Ulli Ziegenhagen

Jeg har herudover haft samtaler med ledelsen om overordnede forhold på skolen og i undervisningen og lærere om specifikke problemstillinger.

TS
Jeg har i forbindelse med tilsynet overværet undervisning i foråret 2013. Desuden har jeg deltaget i åbenthus arrangementer o. lign.
Jeg haft møde med skoleleder Ulli Ziegenhagen og samtaler med andre fra administrationen og lærergruppen om generelle forhold på skolen og om specifikke emner.
Oversigt over tilsynsdatoer og klasser:

01.12.2012 Julebasar
31.01.2013 Åbent hus overskolen
28.02.2013 12. klasses årsopgaver
16.03.2013 Åbent hus Helsingør Toldkammer.
19.03.2013 12. klasse dansk
20.03.2013 Matematik 10. klasse og engelsk 12. klasse
01.05.2013 Møde med skoleleder Ulli Ziegerhagen
14.05.2013 10. klasse matematik (geometri)
15.05.2013 10. klasse Matematik (geometri) og historie

Tilsynets udformning

GWB
Tilsynet har været udformet således, at den enkelte klasse fra børnehaveklassen til og med 9. årgang er fulgt en hel skoledag eller formiddag ad gangen. Besøgene er lagt på dage, hvor hovedfagene har været læst for dermed at sikre, at undervisningen bliver fulgt i de fag, hvor tilsyn er lovmæssigt påkrævet. Det vil sige, at der har været tale om dansk- og matematiklektioner, sprogfagene samt orienteringsfagene i det, skolen betegner som hovedfagstimer. Derudover har jeg også fulgt nogle timer i fag, som ikke tilhører den obligatoriske fagkreds. Endvidere har jeg alle de dage, jeg har været på skolen, deltaget i morgensamlingen med dens sang og recitation mv. Jeg har i år overværet fremlæggelse af årsopgaver både i 8. -og 12. klasse.
Endelig har jeg deltaget i en række arrangementer i – og udenfor undervisningstiden herunder et weekendkursus om forældresamarbejde med den norske steinerlærer Godi Keller for at tilegne mig det Steinerske tankegods og få indtryk af den sammenhæng, som undervisningen er indlejret i samt centrale nutidstemaer.
Ved at følge skoledagens fag og aktiviteter får jeg ikke kun et indtryk af det generelle niveau, men tillige lærernes formidling, deres ”classroom management” og dialog med eleverne. Når eleverne arbejder selvstændigt har jeg – efter aftale med lærerne og den pågældende elev – set de enkelte elevers arbejder, spurgt dertil og fungeret som ”hjælper” for enkelte elever, hvorved jeg har fået godt indblik i klassens niveau. På den måde mener jeg at have fået et rimeligt sikkert indtryk af elevernes kundskaber i de forskellige fag.
Efter observationen har jeg afsat tid til drøftelse med lærerne om deres tilrettelæggelse af undervisningen, særlige forhold i klassen, samarbejdet med specialundervisningen og forældrene mv. Hertil kommer aftalte møder med nogle lærere om særlige forhold og problemstillinger.

TS
Jeg har deltaget i undervisningen i 4 skoledage i overbygningens 10 og 12. klasse.
Fagene har været matematik, geometri, engelsk, dansk og historie.
Her har der også været tid til at udveksle erfaringer med Rudolf Steiner Skolens lærere særlig med henblik på forskelle og ligheder mellem Skolen og det almene gymnasium.

Sammenfatning

GWB

Det er min vurdering, at eleverne opnår et standpunkt i dansk, regning/matematik og sprogfagene, som er tilfredsstillende – med den individuelle variation, der findes i alle klasser og at resultaterne på Rudolf Steiner Skolen Kvisgård vil stå mål med Folkeskolens niveau og i sprogfagene faktisk er højere på visse klassetrin i konsekvens af den tidlige start. Det er endvidere mit indtryk, at progressionen i Steinerpædagogikens danskundervisning ikke bare når frem til de acceptable niveauer, men i nogen grad bør kunne modvirke en stor spredning ved at fastholde ”før læse”- og sproglige aktiviteter op gennem de første klassetrin i længere tid, end man almindeligvis ser det i folkeskolen. Hertil kommer eurytmien, hvor man kan antage, at den i nogen grad kan kompensere for koncentrations – og visse læse/skrivevanskeligheder i lighed med den motoriske træning, som har været meget anvendt i folkeskolens begynder- og specialundervisning.

Jeg finder elevernes kreative kompetencer generelt mere udviklet end jeg oplevede i Folkeskolen i konsekvens af, at kreative aktiviteter som blokfløjtespil og billedkunst indgår integreret i den daglige undervisning.
I hovedfagenes to sammenlagte lektioner finder der en udpræget fagintegration sted f.eks. mellem historie og geografi, men hvor også dansk spiller en hovedrolle i form af arbejde med faghefter, rapportskrivning, brug af ordbøger og oplæsning af egne rapporter.
På skolen fokuseres der generelt på indarbejdelse og opretholdelse af god ro og orden. Steinerpædagogiken med dens rutiner fremmer i sig selv dette f.eks. det, at læreren hilser på alle børn ved undervisningens start bevirker, at børnene oplever sig set og mødt og derfor ikke ”behøver” at forstyrre for at påkalde sig opmærksomhed, den fælles fremsigelse af vers og en melodi på blokfløjte kræver så megen koncentration, at al anden forstyrrende aktivitet neutraliseres plus man samtidig skaber et fællesskab, som en klasse skal udgøre. Dette til trods er der ofte en vis uro og lærerne må arbejde målrettet på at skabe rammer om undervisningen i mange lektioner. Dette finder jeg er et af de væsentligste samarbejdsområder mellem skolen og hjemmet i og med, at familien er den arena, hvor børnene øver sig på livet herunder skolelivet.

Skolen opfylder i meget høj grad kravet om at forberede eleverne til at leve i et dansk samfund med frihed og folkestyre ikke blot i det formelle elevdemokrati med elevråd, men også i demokratiets implicitte grundelement ved at børnene bliver respektfuldt behandlet og lyttet til.

Den stærke integration af- og dermed respekt for praktiske/håndværksmæssige aktiviteter er ikke bare en læringsmæssig gevinst med spin off til de boglige fag, men kan også betragtes som et indirekte demokratisk element.
Hertil kommer at eleverne er indlejret i en bevidst demokratisk struktur på voksenniveau, hvor skolens medarbejdere og ledelse løbende er optaget af- og arbejder med ledelses- og medarbejderforhold, som er vedtaget og beskrevet. Det giver elevdemokratiet troværdighed, da der som bekendt ikke kan skabes ”øer” med en særlig demokratikultur i én og samme organisation.
Hvad danskhed angår, skal blot bemærkes, at stort set alle børn er danske, der anvendes dansk lærebogsmateriale og der synges stort set hver dag sange fra den danske sangskat og den nordiske mytologi indgår i undervisningen..

Jeg kan igen i år konstatere, at eleverne generelt opnår et fagligt niveau på højde med Folkeskolen og i tilgift tilføres ekstra dimensioner ved at undervises i den antroposofiske pædagogiske tradition, som i dagligdagen udfolder sig i form af særlige rutiner, og et bevidst forankret menneskesyn, didaktik og undervisningsmidler, som formentlig på sigt vil påvirke børnene til at blive reflekterende mennesker. Specialundervisningen er velorganiseret og indrettet på en sådan måde, at den umiddelbart vil leve op til lovændringen med ikrafttrædelse i skoleåret 2013/14 med en udpræget inklusionspraksis.


TS
Jeg kan atter i år konstatere, at eleverne i 10. og 12. klasse bliver undervist på et gymnasialt niveau. Eleverne er ikke generede af min tilstedeværelse og er gode som samtalepartnere om skolesystemet.
Det er også i år mit absolutte indtryk at skolen fagligt har meget kvalificerede lærere. Jeg bliver altid godt modtaget, og jeg har haft mange gode samtaler om forskelle og ligheder i ungdomsuddannelserne med skolens lærere.

I flere fag bliver eleverne fagligt undervist med bøger på et gymnasialt B-niveau. Det har jeg ved selvsyn konstateret. Om der opnås et reelt B-niveau på 200 klokketimer er jeg ikke i stand til at vurdere. I det almene gymnasium er et A-niveau på 325 klokketimer, et B-niveau på 200 klokketimer og et C-niveau på 75 klokketimer. Men disse krav kan ikke overføres til Rudolf Steinerskolen i Kvistgaard. Overskolen har fine kompetence mål. Det har det almene gymnasium også – pensum er afskaffet. Men Det almene Gymnasium har desuden fagenes timetal i bekendtgørelsen.

I år har jeg haft en samtale med 12. klasse, hvor jeg bad dem om at evaluere de år, de har gået på skolen. Enkelte elever fra 12. klasse, men også nogle fra 10. klasse i en anden sammenhæng talte om de mange bilag, de får i løbet af skoleåret i timerne, og som er svære at holde rede på. Min erfaring som gymnasielærer er, at e-mails ikke bliver brugt af de unge som et konferencesystem gør. Desværre er det sidste dyrt for skolen.

Jeg foreslog for 2 år siden, at Skolen tog sin IT-politik op som et fokuspunkt. Jeg kommer fra en skoleverden, hvor IT både i administration og som kommunikationsmiddel og som en del af undervisningen spiller større og større rolle. Jeg føler mig lidt tilbage i tiden, når jeg ser lektier og andre beskeder på tavlen.

Jeg har ikke i år set en øget brug af Pc´ere i lektionerne. Flere elever har nævnt, at adgangen til internettet er begrænset på grund af hastigheden. Men jeg vil konkret gerne foreslå, at skolen investerer i flere (2-3) stationære projektorer i de ældste klasser, som gør tilgængeligheden lettere for lærerne. Det vil også give mulighed for mere variation i undervisningen.
Men jeg er meget ambivalent mht. brugen af IT i undervisningen. Åbne PC´ere åbner også for ikke relevante programmer som spil og Facebook, men da klassestørrelsen er mindre end på min arbejdsplads, kan lærerne nok lettere konstatere et misbrug.

Igen i år har jeg konstateret et tilfredsstillende fremmøde, selv om Overskoledagene gjorde et vist indhug i 10. klasse om mandagen. Tilstedeværelsen er højere end på STX, hvor der er mange konkrete undersøgelser på landsplan, der viser fravær i skolesystemet. Jeg kan konstatere, at forældrekredsen generelt kan være tilfreds med fremmødet. Det ser generelt ikke ud til at være et problem.

I år har jeg tænkt over overskolelærernes faglige ”ensomhed”. Pædagogisk set er der ingen problemer. Lærergruppen mødes hver torsdag. Men i de konkrete fag er der kun få ansatte, da Skolen er mindre. Jeg har f.eks. 8-9 kolleger i historie og 6 i geografi. Det betyder at jeg har mange muligheder for en (fag)faglig samtale om konkrete emner. Den mulighed har skolens lærere ikke. Flere gymnasier holder interne faglige kurser, og Pædagogisk Center i Helsingør holder faglige kurser. Kunne de være relevante for Skolens lærere?

Med venlig hilsen

Tom Sinding og Georg W. Busch
Studievejleder Helsingør Gymnasium og psykolog
Forældrevalgt tilsyn

Til forældrekredsen / bestyrelsen ved Rudolf Steiner Skolen Kvistgård, skolekode 217020 Skolens undervisning og elevernes standpunkt

Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015

Mit tilsyn med undervisningen på Rudolf Steiner Skolen Kvistgård baserer sig i dette skoleår hovedsageligt på fire besøgsdage, to i december og to i april.

Jeg havde forud for hvert besøg modtaget et skema, der, så vidt det var praktisk muligt, var i overensstemmelse med mine ønsker om tilsyn i fag og klasser.

Fra flere af lærerne fik jeg på forhånd tilsendt en beskrivelse af indhold og mål for den undervisning, jeg skulle overvære samt dens sammenhæng i det aktuelle undervisningsforløb.

Efter hver time har jeg haft uddybende samtaler med de pågældende lærere om undervisningens forløb, indhold og mål, det faglige niveau i klassen, de anvendte undervisningsmaterialer og undervisningsformer, den aktuelle børnegruppe samt de udfordringer og successer, læreren oplever i relation til denne.

Jeg har således fået et både meget bredere og et mere nuanceret indtryk af undervisningen, end det ville have været muligt ved blot at overvære den.

Efter det sidste tilsynsbesøg havde jeg en grundig og interessant samtale med skolens leder, Ulli Ziegenhagen, hvor vi gennemgik og drøftelse hele skolens samlede undervisningstilbud og -tilrettelæggelse, det faglige niveau på de forskellige klassetrin, undervisningsmaterialer og -former, skolens styrker og udfordringer samt refleksioner over eventuelle udviklingsområder.

Skema for mit tilsynsbesøg i grundskolen i december:

 Kl. Torsdag, 4. dec.  Fredag, 5. dec.
8.05 – 10.00  Dansk – 1. klasse Geografi – 5. klasse
  Tysk – 3. klasse Tysk – 2. klasse
11.30 – 12.15 Tysk – 4. klasse  Håndarbejde – 4. klasse

 

Skema for mit tilsynsbesøg i mellemskolen i april:

Kl. Mandag , 13. april Tirsdag, 14. april
8.05 – 10.00 Kemi – 9. klasse  
 10.15 – 11.00    Matematik – 7. klasse
11.05 – 11.50 Dansk – 6. klasse Dansk – 7. klasse
12.20 – 13.00 Engelsk – 7. klasse Dansk – 8. klasse

 

Fra dagene i grundskolen i december findes følgende udtryk i mine notater:

- Fin variation i timen

- Fin stemning, godt flow og variation

- Fine refleksioner. Generelt meget fin klassedrøftelse. Næsten alle børnene er optaget af det faglige stof og deltager.

- Stille og optaget stemning. Jeg har indtryk af, at de gør sig umage.

- Hele timen en mild, fokuseret og venlig stemning

- Fint

– sjovt

– børnene er helt klart med

- Børnene prøver på skift – og de vil gerne

- Godt/tilpas tempo og variation, Godt flow

- Fin, fin time

 

Fra dagene i mellemskolen i april findes følgende udtryk i mine notater:

- Relevante (kemi)forsøg som tales grundigt igennem

- Eleverne er flittige til at tage noter fra tavlen

- Fint fagligt niveau

- God interesse

- Gode spørgsmål og refleksioner – også fra eleverne!

- Godt fagligt sprog – også elevernes!

- God sammenhængsforståelse

- Arbejdet med skriftlig fremstilling

– rigtig godt

- Arbejdet med litteratur

– fine refleksioner, både over personer og samfund/kultur - Arbejdet med litteratur – godt og relevant arbejde med analysemodel

- Velfungerende parvis samarbejde i klassen

- Godt fagligt niveau

Som forældrevalgt, ekstern tilsynsførende er det min opgave at føre tilsyn med følgende:

  1. Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk
  2. Skolens samlede undervisningstilbud
  3. Hvorvidt skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre
  4. Om undervisningssproget er dansk

På baggrund af overværelse af undervisningen, samtaler med lærerne og skolelederen samt gennemgang af skolens samlede undervisningstilbud, som det fremgår af skolens hjemmeside samt det udleverede årsskema, vurderer jeg at:

Ad 1. Elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk er på niveau med folkeskolens – hvilket ikke er udtryk for sammenlignelighed klassetrin for klassetrin i alle fagenes discipliner, men at det faglige niveau i sin helhed efter endt skolegang er fuldt på højde med folkeskolens, hvilket tydeligt træder frem i 6. til 9. klasse.

Ad 2. Skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, hvilket betyder, at skolens samlede undervisningstilbud giver eleverne de samme muligheder for en alsidig personlig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen.

Ad 3. Skolen forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikler og styrker elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Ad 4. Skolens undervisningssprog er dansk

Tak for spændende besøg, interessante samtaler og velvillighed over for mig.

Med venlig hilsen

Inger Kvist, skoleleder på Lilleskolen Odense Sortedam Dossering 85A, 1.- 1, 2100 København Ø Tlf. 40 31 50 05

Læs Tilsynserklæringen som PDF

Tilsynsrapport for overskole

Rapport fra tilsynsførende. Skoleåret 2014/15. Rudolf Steiner Skolen i Kvistgård.

Baggrund

Min baggrund for stillingen som tilsynsførende er som bekendt at Tom Sinding fra Helsingør Gymnasium, den tidligere tilsynsførende, besluttede at holde op, hvorefter jeg søgte stillingen på foranledning af Mette Kaufmann, der både underviser på Steiner skolen Kvistgård og er min kollega på Gladsaxe Gymnasium.
Min forudsætning for at bestride stillingen er tyve år som underviser i den danske gymnasieskole indenfor fagene engelsk og tysk, og i det hele taget har en stor interesse for anvendt pædagogik.
Hvad jeg til gengæld ikke har, er nogen særlig Steiner indsigt og i min embedsførelse må jeg betragtes og forstås fuldstændig som en novice i Steinersammenhæng.

Da jeg i sin tid tiltrådte, overvejede jeg flere måder hvorpå opgaven kunne gribes an. Efter en del refleksion valgte jeg qua min uerfarenhed at vandre igennem uvidenheden og observere og sammenligne og om muligt undres. Jeg har i første omgang således holdt mig helt ude af det steinerske værdigrundlag, selvom jeg unægtelig er blevet nysgerrig, ligesom jeg ikke har læst de tidligere tilsynsrapporter, før jeg udfærdigede denne.

Denne vandring er foregået over en lille halv snes gange, hvor jeg har besøgt skolen efter aftaler, der har været fleksible og mestendels halvimproviserede. Når der har været en halv dags undervisningsfri har jeg ringet og har problemfrit fået sat aftaler i stand.
Det er således blevet til overværelse af timer i kemi og matematik med Poul Erik, mere matematik med Carlos, dansk med Kristina, engelsk med Jacob i niende, håndarbejde i form af kartonnage med Vivi og en smagsprøve i eurytmi med Morten, hvor jeg endda fik lov til at være med.

Derudover er det blevet til tolvteklassernes årsopgavefremlæggelse og endelig var jeg der til niendeklassernes engelskopgavefremlæggelse i sidste uge. Jeg har således ikke endnu haft lejlighed til at overvære egentlig undervisning i overskolen indenfor de fag, hvori jeg har min ekspertise nemlig engelsk og tysk. Når det så er sagt har jeg haft lejlighed til at danne mig et indtryk af skolens niveau ved at iagttage de kommende overskoleelever. Elever af en type, som jeg har stor erfaring i at modtage i første gymnasieklasse og hvis niveau jeg er bekendt med.

Engelskundervisningen

I gymnasieskolen bygges der i engelsk videre på at forstå mundtligt og skriftligt engelsk om almene og faglige emner. At beherske et varieret ordforråd, der gør det muligt at kommunikere på engelsk. At give en nuanceret fremstilling både skriftligt og mundtligt på et flydende og hovedsagligt korrekt engelsk.

De mellemskoleelever der på engelsk fremlagde deres opgaver i onsdags demonstrerede at de allerede nu var godt på vej til at leve op til disse målsætninger, der må forventes med hensyn til det de sproglige discipliner.

Dansk

I dansk i overskolen, hvor jeg har haft lejlighed til at overvære en enkelt time, udtrykte eleverne sig klart og nuanceret og formidlingsbevidst.

Der blev arbejdet med, hvad der i min erfaring er et af de vanskeligste grammatiske emner, præpositioner, og desuden kreativt med genrebestemmelse, hvor eleverne selv skulle afkode literære genrer og selv benytte dem i deres skriftlige arbejde. Alt sammen helt i tråd med gymnasiets kernestof og faglige mål.

Matematik

I matematik har jeg haft lejlighed til at overvære flere timer i overskolen. Her syntes eleverne at være i stand til at håndtere simple formler, at kunne oversætte mellem symbolholdigt og naturligt sprog, at kunne redegøre for foreliggende symbolholdige beskrivelser af variabelsammenhænge og kunne anvende symbolholdigt sprog til at løse simple problemer med matematisk indhold.

Desuden demonstrerede eleverne ved begge lejligheder kendskab til forskellige funktionsudtryk og effektiv brug af lommeregner. Alle sammen kompetencer, der ligeledes kræves i gymnasieskolen og i tråd med gymnasiets kernestof og faglige mål.

Kemi

I kemi var jeg vidne til en lektion med repetition. Her blev nogle af fagets metoder gennemgået, enkelte stoffers egenskaber blev behandlet ved hjælp af repetition af en række forsøgsopstillinger og det periodiske system inddraget.
Som for fagene matematik og dansk er der ligeledes tale om temaer, der tilhører gymnasieskolens kernestof.

Konklusion

Gennem læsning af de faglige bekendtgørelser for STX, altså gymnasieskolen, såvel som samtale med fagkolleger fra Gladsaxe Gymnasium må jeg vurdere at skolen lever op til de specifikt faglige mål.

Denne konklusion bør naturligvis ses i lyset af en begrænset specifik viden indenfor faglige områder, der ikke hører ind under mine egne, samt en mangel på erfaring med hensyn til den tilsynsførendes virke.

Hvis jeg derimod bevæger mig ud over de specifikt faglige stofområder og mål og ind på et bredere didaktisk-pædagogisk, har jeg gjort mig nogle observationer, der muligvis vil fremstå som selvfølgelige for den indforståede i Steiner-regi, men som har været påfaldende for den praksis, som jeg er bekendt med i den danske gymnasieskole.

IT og mobiltelefoni i undervisningen

Den største overraskelse fik jeg ved overværelsen af den allerførste time heroppe. Timen begyndte med at en elev gik rundt mellem de andre elever og samlede deres mobiltelefoner ind i en lille lærredspose som blev hængt op på en knage bagerst i klasseværelset.
Denne mikroepisode affødte så mange tanker både om min egen praksis i særdeleshed, men også om den måde vi forvalter elevernes såkaldte frihed på i den danske gymnasieskole. Med til episoden hører, at indsamlingen så vidt jeg kunne se ikke skete på lærerens foranledning. Eleverne tog selv ansvar for i det følgende ikke at blive distraheret fra den læring, der lå foran dem i den kommende lektion.

I samme åndedrag skal skolens IT-politik nævnes. Eller mangel på samme. Her er nemlig et område hvor skolen her adskiller sig afgørende fra den almene gymnasieskole. Mer på godt end på ondt er jeg bange for. At eleverne ikke benytter computer i lektionerne vidner om, at man på skolen forholder sig til det der efter min mening er den største udfordring i den danske gymnasieskole, hvor problemet, eller udfordringen om man vil, generelt behandles som elefanten i rummet.

Det er ikke bare at den danske gymnasieskole tillader eleverne et klokkeklart, fristende og afhængighedsskabende alternativ til den krævende og ofte trættende undervisning og giver dem mulighed for midt i samme undervisning at flygte ind i et virtuelt univers af let og eskapistisk tidsspild. Det er endnu mere, at det er et tilbud, som eleverne - selv de ansvarligste og mest selvbevidste - ikke kan sige nej til.
Det er et kæmpesvigt fra den danske gymnasieskole.

Men altså her på skolen har man endnu modet og visionerne til at lade eleverne stå ansigt til ansigt med deres læring.

Inklusion, harmoni og tolerance

Som endnu et aspekt af den særlige ånd på stedet bør nævnes, at jeg har været vidne til at matematikundervisningen blev gennemført på engelsk for en enkelt fremmedsproget udvekslingselevs skyld, hvilket vidner om en særlig grad af inklusion ligesom de relativt små klasser afføder en høj grad af intimitet, som der værnes om. På samme måde har jeg oplevet at piger og drenge af sig selv blander sig ved skolebordene, hvilket giver mere harmoni end når pigerne holder sig i én ende af klasseværelset og drengene i den anden, som det er tilfældet i den danske gymnasieskole, hvis ikke læreren griber ind overfor den naturlige praksis. Men hvis der ikke er en accepteret almen tradition for den slags på en skole, er det næsten umuligt for en enkelt lærer at forandre den slags automatreaktioner fra elevernes side.

Endnu en ting, der går i tråd med den generelle harmoni i klasserummet er den tolerance, der fremelskes. Særligt ved fremlæggelser, men generelt når ordet tages i klasserne er der en høj grad af lydhørhed overfor hinanden, der for ofte er fremmed for gymnasieskolen, hvor respekten for klassekammeraterne heller ikke er en naturlig ting, men noget der skal arbejdes hårdt og vedvarende for.

Mening, mesterskab og selvbestemmelse

Endelig kan jeg ikke lade være med at nævne tolvteklassernes årsprøvefremlæggelse, der, som jeg forstår det, udgør en form for kulmination i afgangselevernes skolegang, og som jeg var vidne til i år.

At opleve resultatet af elevernes egne projekter, der spændte fra paraglidning til over byplanlægning til overvågningssamfund talte for sig selv om ansvarsfulde elever, hvis præstationer syntes solidt forankret i motivationens grundpiller: mening, mesterskab og selvbestemmelse. Afslutningsvis bør jeg gentage, at de ovenstående observationer er blevet foretaget på besøg der altså begrænser sig til seks dage, og hvor jeg, hver gang jeg er dukket op, er jeg blevet mødt med venlighed og åbenhed.

 

Tilsynsførende 2014/15, søndag d. 17 maj 20115.

Casper Olsen

Læs Tilsynsrapporten som PDF

 

 

 

Kontaktinfo

Kvistgård Stationsvej 2 A-B
3490 Kvistgård.
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontor: 49 13 96 87, (kl 9.00-12.00)
BH klasse: 49 13 86 14 (kl. 8.00-8.30)
Børnehuset: 49 13 83 80