Eurytmi

Der undervises på alle klassetrin

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag:

Slutmål efter 9. klasse

Efter 9. klasse skal eleven have gode færdigheder i eurytmiens grundelementer:

Lyd-eurytmi:

• F.eks. vokaler, konsonanter og forskellige digtformer
• Forskellige grammatiske formprincipper
• Bevægelser til forskellige sproglige stemninger, f.eks. glæde, sorg o.l.

Tone-eurytmi:

• Takt, rytme, melodi og harmoni
• Danne egne former til musikken
• Bevægelser til intervallerne
• Større rumlige former
• Forskellige koordinations- og koncentrationsøvelser
• Sociale øvelser
• Rytmeøvelser

Undervisningens udvikling

Valget af øvelsesstof bygger på både en indsigt i den kvalitative signatur for de
enkelte klassetrin som kommer frem i den 12-årige undervisningsplan for
steinerskolerne, på erfaringer af hvad som egner sig af tekst- og musikgrundlag, og på en iagttagelse af, hvad den enkelte konkrete gruppe af elever har brug for.

Generelt om 1. – 4. klasse

I disse skoleår bliver eurytmi givet i én time pr. uge. Undervisningen bygger
først og fremmest på helhed og fællesskab i gruppen, klassen holdes samlet så
længe, det er gennemførligt. Eleverne lærer fagets grundelementer, først og
fremmest ved efterligning.

1. klasse:

Undervisningen formes helt igennem ud fra eventyrstemning hvor bevægelseselementer
flettes ind til en helhed.
Lærer at orientere sig både mod kredsens centrum og ud fra sig selv ”efter næsen”.
Enkle formelementer, som en ret linje og buet, spiral og lemniskat (8-tal) bevæges.
Forskellige gangarter gå, løb, hoppe, springe, stampe og standse.
Kropslig bevidstgørelse i forhold til rummet – højre/venstre gennem rytmisk leg og klap. Leg med kobberstave.
Øve finmotorik ved hjælp af behændighedsøvelser.
I lydeurytmi efterligning af armbevægelser for vokaler og konsonanter i eventyrspil.
I toneeurytmi små pentatone melodier, kvint som intervalbevægelse.

2. klasse:

Kredsen er fortsat det grundlæggende formprincip og udgangspunkt. Inddeling i to kredse samt grupper.
Spejlbilledeformer- og -lemniskatformer- ”efter næsen”. Former øves fra punkt til punkt over støttepunkt.
Oplevelse af ”jeg og du”, ”vi” i parvis bevægelse.
Oplevelse af årsløbet i digte.
Øvelser som bygger på kontrasten mellem dyrs og menneskers bevægelsesformer.
I lydeurytmi begyndende systematisk indføring i grundbevægelser for konsonanter og vokaler.
I toneeurytmi, fortsat pentatone melodier, indlevelse i enkle tonehøjder, bevægelser til motiv og fraser i musikken.
Bevæge sig ud fra grundrytmerne: anapest, daktyl, jambe og trokæ i både sproget og musikken.

3. klasse:

Lemniskatformer
Centreringsøvelser og orienteringsøvelser i rummet i forhold til midtpunktet.
Sammentrækning og udvidelse.
Første selvstændige genkendelse af lydgebærder.
De fire klassiske elementer – jord – luft – ild og vand.
Stavøvelser introduceres.
Skelnen mellem spørgsmål og svar i musikken og sproget øves.
Videreføring af behændighed og koncentrationsøvelser.
I toneeurytmien oplevelse af store og lille terts, rytmiske motiver, tonehøjden som bevægelse.
I lydeurytmien understøttes sprogets iboende kræfter i rytmiske bevægelser til vers, samt motivbevægelser på geometriske figurer.

4. klasse:

Vægt på frontale bevægelsesformer frem for centrale, kredsen opløses.
Intensivering af arbejdet med kobberstave. Behændighed og koncentrationsøvelser i kombination med musik, rytmer eller vers.
I lydeurytmien, fra bevidstgørelse til kunnen af alle lydgebærder for hele alfabetet.
Introduktion til de første eurytmiske gramatikformer.
Udformning af enkle apollinske former.
Alliteration
Beherskelse af 4/4 takt og øvning af andre taktarter.
Selvstændighed i dur-mol tertsen som intervalgebærde.
Selvstændiggørelse af de fire grundrytmer, forskellige nodeværdier. Tempo. C-dur skalaens tonebevægelser.

5. klasse:

Geometriske formationer i rummet så som pentagram, harmonisk ottetal og spiral.
Fortrolig med sværere former (forskellige lemniskater, stjerneformer, grammatikalske former.)
Fortsættelse af koncentrations og behændighedsøvelser.
Beherskelse af det eurytmiske alfabet bla. i øvelse af sans og gehør for fremmedsprog.
Kendskab til de gamle kulturepoker gennem tekster og danse.
3-delt gang.
Stigende og faldende rytmer.
Forskellige dur-tonearter.
Færdigheder i og fornemmelse for takt, rytme og tonehøjde i to-stemmige melodier eller kanon. Motivschwung.
Udvikling af øvelser fra kvint til oktav.

6. klasse:

Alle stavøvelser er aktuelle.
Trekants- og firkantsforvandlinger.
Koordinations og koncentrationsøvelser i kanon.
Udarbejdelse af kvaliteter som ethos og pathos, dramatisk og lyrisk i musik eller digt.
Differentiering af lydgebærdernes forskellige kvaliteter.
Introducere intervallerne med skridtlængde, lytte sig til intervallerne, (særlig oktaven), samt bevæge tilhørende rumform.

7. klasse:

Overordnet: Fokus på individet i forhold til det sociale og til samarbejde.
Øvelser til oplevelse/bevidstgørelse af rummets dimensioner. Bevægelsesretninger som udtryk.
Forberede det ’eurytmiske skridt’, såkaldt tredelt gang.
Dramatisk og humoristisk eurytmi med anvendelse af stiliserede sjælfulde udtryk, såkaldte sjælsgebærder og fodstillinger.
Fortsættelse af arbejdet med de musikalske intervaller.
Arbejde med dur og mol i musikken og de tilsvarende eurytmiske former og gebærder

8. klasse:

Overordnet: Som 7. klasse
Øvelser med generelt større udfordring af fysik, hurtighed og bevidst dynamik i bevægelserne. Større udfordring af selvstændigheden og rum for elevernes udfoldelse i formgivning og ideer til undervisningen.
Videre udvikling af ’tredelt gang’. Anvendelse i større bevægelsesforløb og -former.
Komplicerede og udfordrende koncentrationsøvelser. Herunder også geometriske former.
Vægt på dramatiske elementer, kraftfuldhed og eksakthed i gebærder og formføring.
Dur og mol udvikles videre, evt. inddragelse af dissonans i musikken.
Repetition af grundlæggende elementer fra tone-eurytmien.
Evt. differentiering af musikken i flere stemmer.

Generelt om eurytmi i overskolen

Fra 9. – 12. klasse sker en gradvist større bevidsthedsmæssig inddragelse af eleverne. Eleverne udvikler begreber og indsigt i det der sker i eurytmi-undervisningen. Der lægges vægt på kunstneriske og moderne elementer i højere grad end i grundskolen.

9. klasse:

Grundøvelser bygger på kontraster: Udvidelse-sammentrækning, lys-mørke, inde-ude, objektiv-subjektiv, jeg-vi.
Bevidstgørelse af forskellige bevægelsesmåder i forhold til indhold og kvalitet i tekst og musik. Teoretisk behandling af eurytmiske strukturer og elementer.
Lyd-eurytmien: Både grammatisk-objektivt formede og subjektivt-ekspressive elementer
Tone-eurytmien: Fuld anvendelse af dur, mol og dissonans samt differentiering af melodi og harmoni (det ’horisontale’ og ’vertikale’ i musikken).
Videreførelse af selvstændigt arbejde/gruppearbejde, egne koreografier til overskuelige mindre opgaver.