skip to Main Content

Læreplaner

Undervisningsplan dansk 1.-9. klasse 

Der undervises i dansk på alle klassetrin.

Kompetencemålene er inddelt i

  • Læsning
  • Fremstilling
  • Fortolkning
  • Kommunikation

1. – 3. klassetrin

Hver enkelt elev arbejder med sit sprog i mange forskellige situationer: ved at tale, ved at genfortælle, ved at fremvise, ved at lytte til hinanden, ved at læse og skrive samt ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg, sang og eksperimenter. 

I skolens begynderundervisning i dansk lægger skolen megen vægt på den elementære undervisning i skrivning, læsning og retskrivning kombineret med en fortællende undervisning, der især dækker området folkeeventyr, sagn og myter samt rim og remser.

Læsning

I bogstavindføringen bruges historier, tegning, maling, og læreren finder passende vers, hvorved man kan forbinde vejen over billede og lyd til skrifttegnet.

I al ro tilegner eleverne på en Rudolf Steiner skole sig skrivningen, først senere læsningen. Derfor begynder vi ikke reel læseundervisning før slutningen af 2. klasse. Her læser eleverne højtlæsning i bøger med lydrette ord. Eleverne øver også læsning ved at læse fra tavlen. 

I 3. klasse øves læsningen i form af en læsebog, læreren selv har fremstillet ud fra tidligere kendte tekster, eller en anden egnet trykt bog. Det forventes, at de fleste elever har tilegnet sig den elementære læsning i slutningen af 3. klasse, en undervisning, der i høj grad bygger på højtlæsningen, både i kor og individuelt. 

Der lægges stor vægt på den enkelte elevs udvikling, og undervisningsdifferentiering indgår som en naturlig del af undervisningsforløbet.

Fremstilling

I 1. klasse udnyttes det behov, små elever har for at bevæge sig, hvor de til digte, rim og remser bruger krop, fingre og gebærder i rytmisk bevægelse.
Ud fra eventyr tilegnes alle konsonanterne og ud fra gebærder tilegnes vokalerne, fordi de har en forbindende og sjælelig stemning. Hertil er skolens særlige fag, eurytmi, til stor hjælp.
I løbet af 1. klasse lærer eleverne de store latinske bogstaver, og i 2.klasse lærer eleverne de små latinske trykte bogstaver at kende.
Da det er for tidligt at tale om retskrivning, bliver de fleste ord og sætninger dikteret af læreren.
Eleverne skriver også selvstændigt, men mere ”ud fra øret”, dvs. at de skriver lydskrift og bliver ikke øjeblikkeligt korrigeret. Det er vigtigt ikke at dræbe lysten til at udtrykke sig skriftligt, ved ustandselige korrektioner. Ud fra det skrevne og mundtlige gentagelser, lærer de lidt efter lidt ordets korrekte stavemåde.

I 3. klasse bliver eleverne introduceret til de tre ordklasser: navneord, udsagnsord og tillægsord igennem leg. Endvidere øves skriften og det skrevne sprog. Nu med mere fokus på stavefærdigheder og små selvskrevne historier og vers. Her bliver der arbejdet både alene og i små grupper. 

Fortolkning

Sprogopfattelsen bliver næret gennem det dagligt fortalte eventyr, genfortælling og dramatisering af dette.
I 2. klasse fortælles om fabler og legender, og her er der rig lejlighed til at dramatisere, hvilket fremmer den sproglige stimulans.
I 3. klasse fortælles fra Det gamle Testamente, som opfattes som hele menneskehedens historie, og her opleves mange fremmedartede ord og udtryk, idet stemningen i det gamle testamentes fortælleform søges bibeholdt.
Ligeledes er danskfaget en del af hjemstavnslæren, hvor eleverne hører om og arbejder med de gamle håndværk, bondens liv, fiskerens liv osv. I dette fag siges og bruges mange gamle begreber, hvilket øger ordforrådet og opøver en god udtale.

Kommunikation

Der bygges på elevernes erfaringer med hverdagssprog i arbejdet med en forståelse af, at tekster er et sprog bestående af udtryk og indhold.
Forskelle mellem det talte og det skrevne sprog opdages og erfares gennem sproglege, dramatisering, skrivning af breve, skriftlige og mundtlige fortællinger.
Lege, dramatisering, samtaler osv. støtter den sproglige opmærksomhed og forståelse af tekster.
Eleverne opfordres til at læse egnet børnelitteratur hjemme.
Der lægges vægt på den frie samtale med udgangspunkt i elevernes egne oplevelser eller de oplevelser, de har haft i forbindelse med stoffet.
Eleverne opmuntres til at spørge og få svar på spørgsmål.

4. – 6. klassetrin

Hovedvægten lægges på elevernes arbejde med begreber og praktiske færdigheder gennem oplevelse, udforskning og erfaring, ligesom de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhænge er grundlaget for undervisningen.
De elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder konsolideres og automatiseres.

Læsning

I 4. klasse læser eleverne forskellige selvvalgte bøger på deres eget niveau. Højtlæsning såvel som individuel læsning øves, og retskrivningen får en fremtrædende plads. Eleverne stimuleres til selvstændig læsning ved besøg på biblioteket, oprettelse af klassebibliotek o. lign.

På dette klassetrin, skriver de deres første selvstændige stil. Til denne stil er det vigtigt, at de tilegner sig viden om f.eks. et dyr. Det gør de ved at søge på internet og/eller låne bøger på biblioteket. Stilen bliver præsenteret for klassen. 

I 5. klasse læser eleverne flere bøger – både selvvalgte og klassesæt. Flere forskellige stile gør at viden skal findes frem fra internet og bibliotek. Fagudtryk bliver forvandlet til forståeligt sprog. 

Det er også i 5. klasse, eleverne læser korte tekster på svensk og norsk. 

Læsningen i 6. klasse fortsætter i både selvvalgte bøger og faglitteratur. På dette klassetrin øver eleverne at orienteringslæse og nærlæse og oplever forskellen på de forskellige læsemåder. 

Fremstilling

Tale, lyd og billede:

Ud fra fortællestof er der gode muligheder for at finde stof til recitation, f.eks. fra Edda’en – på oldnordisk.
Ligeledes kan man i rytmisk tale opføre små og store skuespil om emnet.

Ved at beskæftige sig med historiske kulturperioder, har man mulighed for at bruge de mange tekster, som er til rådighed, ofte i deres oprindelige form. Ved at bruge disse vers og tale i kor, forstærker man sprogkraften, som ovenikøbet i den gamle græske heksameter-rytme inddrager hjerte- og pulsslag i et harmonisk forhold.

Her, som i de fleste andre fag indgår danskundervisningen som en vigtig del i fortællefagene, hvor der bliver lagt vægt på korrekt sproglig udtale. 

På 4.-6.klassetrin opøver eleverne evner til det mundtlige gennem bl.a. daglige genfortællinger, højtlæsning og selvstændige fremlæggelser.

Skrift

I 4. klasse arbejdes der nu videre med verbernes tider, intetkøn og fælleskøn, samt adjektivernes gradbøjning. Dette gøres dog ikke ud fra en meget abstrakt og systematisk form, men mere ud fra en oplevelse af kvaliteterne i nutid, fortid og fremtid.
Ved afslutning af 4. klasse bør eleverne være sikre i ordklasserne: verber, substantiver, adjektiver. I 4. klasse søges en overgang til en smuk håndskrift, skråskrift. Først øves med fjerpen og blæk senere med fyldepen.
Den sammenhængende skrift med fyldepen skrives med øje for skriftens form, binding og hældning, hvilket suppleres med dynamisk tegning.
Kunsten i at skrive øves flittigt. På dette alderstrin er sproget helt centralt for fordøjelsen af lærestoffet. Eleverne skriver ”stile” og ”digte” om indholdet i fortællestoffet, og da det er så indholdsrigt, har de derfor meget på hjertet.

I 5. klasse øves grammatikken fortsat, og retskrivningen øves bl.a. gennem diktater og genfortælling.
Stadig hentes meget af danskundervisningen fra alle fag, og elevernes arbejdshæfter bærer nu præg af at være mere omhyggeligt udarbejdet og opstillet i meningsfyldt sammenhæng mellem tekst og illustrationer.

I 6. klasse skal eleverne nu skrive helt selvstændige tekster.
Den nyvundne evne til bevidst iagttagelse danner udgangspunkt for en ny og selvstændig skriveglæde. Der skal fra lærerens side vejledes, men indholdet skal komme fra elevernes egne erfaringer og oplevelser.
Tekster bliver da også til stadighed hentet fra hovedfagsundervisningens fortællestof, hvilket er et vigtigt øvelsesmateriale, som bl.a. har til hensigt at opøve elevernes skriveglæde.
Retskrivning øves nu systematisk, og korrekt ortografi er et centralt emne i 6. klasse.

Fortolkning

I 4. klasse møder eleverne nu i kraftfulde billeder den nordiske mytologi, heltesagn og fortællinger fra Danmarkshistorien. Halvt mystisk, halvt historisk stiger fortiden frem, dramatisk og handlingsmættet. Altså mere historier end historie.

I 5. klasse antager undervisningen en ny karakter. Nu skildres konturerne af en udvikling, af menneskehedens historiske gang. Eleverne hører om de store kulturhistoriske perioder der har været: den indiske, den persiske og den ægyptiske. På baggrund af den orientalske verden, træder så den græske skønhedsverden frem i myter og historie, i tragiske, gribende skæbner eller i befriende, humoristiske episoder.

I 6. klasse følger Roms historie som en naturlig fortsættelse.
Roms historie danner også baggrunden for kristendommens tilblivelse.

Omkring det 12. år vågner behovet for at kunne se sammenhænge i livet. Kausalitetsbegrebet kommer nu ind som en ny færdighed hos eleverne. Her kan man med sproget arbejde med små historier i recitationsform som ballader og folkeviser. I 6. klasse arbejdes der mere bevidst på, hvordan man diskuterer, argumenterer og kommunikerer i en klasse.

Kommunikation

Gode skønlitterære forbilleder bliver vigtige i valg af læsestof. Der kan gives anvisninger på stilistiske virkemidler. Følelsen for det, som er ”godt skrevet” vågner hos mange.
Der lægges stor vægt på elevernes evne til mundtligt at gengive, hvad de har set eller hørt i deres dagligdag. I nogle fag vil det være muligt og oplagt at give eleverne mulighed for at fremføre deres oplevelser eller synspunkter i form af foredrag for klassen. De kan også referere bøger, de har læst, enten som et skriftligt eller mundtligt referat.

7. – 9. klassetrin

Eleverne skal fra 7. klassetrin opøve kompetencerne læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation ved at berøre nedenstående.

Læsning

Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. · Finde tekst: Kildekritisk søgning og faser i søgning · Forberedelse: Elevernes overvejelser over, hvordan teksten skal læses · Afkodning: Læsning af komplekse og lånte ord og regulering af læsehastighed · Sprogforståelse: Sproglige virkemidler og ordenes betydning i en given kontekst. · Tekstforståelse: Elevernes sammenhængende og detaljerede tekstforståelse · Sammenhæng: Sammenhæng mellem tekst og kontekst og kritisk vurdering af en tekst   

Fremstilling

Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. · Planlægning: Tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt, selvstændigt eller sammen med andre · Forberedelse: Indsamle oplysninger, disponere indholdet og forberede en produktion · Fremstilling: Udarbejde alle typer tekster varieret og målrettet · Respons: Give og modtage respons ud fra form, sproglig stil og genretræk · Korrektur: Foretage korrektur på formelle fejl og layout* · Præsentation og evaluering: Formidlingsform, PR, lancering og målsætning for nye processer *Opmærksomhedspunkt: Eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout   

Fortolkning

Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. · Opleve og indleve: Æstetisk sprogbrug, fortællestrukturer, kompositioner og fortolkningsorienterede læsestrategier · Undersøgelse: Systematisk at undersøge genre, sprog, symbolik, forfatter, værk, fortæller og fortællerpålidelighed ved hjælp af analysemetoder og forståelsesstrategier · Fortolkning: Identitetsfremstillinger, flertydige fortolkninger og bud på sammenfatning af fortolkningsarbejdet · Vurdering: Vurdere tekst ved at se på form, forskellige fortolkninger og kvalitet · Perspektivering: Sætte tekster i perspektiv til aktuelle problemstillinger, litterær og kulturel tradition, litteraturhistorisk læsning, Dansk litteraturs kanon og fremtidsperspektiver

Kommunikation

Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. · Dialog: Argumentere og informere i samtaler, at kunne analysere en samtale og at kunne samtale på en demokratisk måde · Krop og drama: Kunne bruge krop og stemme tilpasset situation og at kunne aflæse andres kropssprog   · It og kommunikation: Bevidst og kritisk at kunne bruge nettet · Sprog og kultur: Kommunikere med bevidsthed om samspillet mellem sprog, kultur og normer · Sproglig bevidsthed: Hvordan sprog påvirker holdninger og forestillinger, og hvordan det kan varieres og have forskellige funktioner.

Skolens delmål og slutmål dansk 

Vi har valgt at inddele delmål efter de fire kompetenceområder: læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.

Delmål efter 3. klasse:

Læsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Læse ukendte, lette og aldersvarende tekster uden hjælp. 
  • Læse forberedte tekststykker op, herunder eventyr, sagn, rim og remser
  • Læse med forståelse og genfortælle handlingen i en tekst
  • Vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer

 

Fremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: 

  • Skrive i enkle fiktive genre som historie og eventyr
  • Skrive enkle tekster om egne oplevelser samt skrive ud fra fantasi, billede og læste tekster
  • Skrive berettende
  • Stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster
  • Skrive de små og store trykbogstaver
  • Vide, at sprog er opbygget af ord og sætninger, og at der er forskellige ordklasser

Fortolkning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Gengive tekster i dramatisk form
  • Skrive kronologisk
  • Forholde sig skriftligt ved at tegne og skrive beskeder
  • Være opmærksomme på sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i deres egne og andres tekster
  • Kende enkle sproglige virkemidler
  • Vide, at tekster fra gamle dage kan være forskellige fra vores tids tekster
  • Samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra deres umiddelbare oplevelse og forståelse
  • Kende forskellen mellem fiktion og ikke-fiktion
  • Udtrykke sig i enkle produktioner med billeder, lyd, tekst samt i dramatisk form 

Kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Bruge talesproget i samtale, samarbejde og fremførelse
  • Fortælle, hvad de er optaget af, og udtrykke sig i genre som referat, fortælling, oplæsning og drama
  • Tale med kropssprog og stemme som udtryksmiddel
  • Lytte aktivt
  • Lytte til andres oplæsning af tekster, herunder sagn, myter, digte og vers
  • Udtrykke deres egen forståelse for tekster
  • Bruge sproget som middel til konfliktløsning, underholdning og formidling af viden
  • Vide, at der er forskel på, det talte og det skrevne sprog

Delmål efter 6. klasse:

Læsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitteratur og faglig læsning
  • Orientere sig i tekstens dele ved at bruge forskellige læsemåder – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
  • Læse lette norske og svenske tekster
  • Søge information på forskellige måder samt forholde sig til resultaterne
  • Have en viden om – og gøre brug af – rubrikker, billeder og diagrammer
  • Eleven kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning.

Fremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Skelne mellem hel- og ledsætninger, kende de vigtigste sætningsled og have viden om forskellige ordklasser og deres funktion i sproget. 
  • Sætte komma og anvende afsnit
  • Bruge ordbogens opslagsdel samt stavekontrol og autokorrektur på computer
  • Bruge tænkeskrivning, brainstorm og mindmap til forskellige tekstopgaver
  • Stave alle almindelige ord sikkert
  • Skrive en sammenbundet, letlæselig brugsskrift med passende hastighed
  • Give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster efter vejledning 

Fortolkning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Skrive i fiktive og ikke-fiktive genre
  • Skrive sammenhængende om oplevelser, erfaring, fantasi, viden og følelser
  • Indsamle stof og disponere et indhold samt skrive fra idé til færdig tekst
  • Bruge illustrerende billeder i egne tekster
  • Få viden om udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder
  • Få viden om fortællertyper så de kan undersøge fortællerpositioner.

Kommunikation

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • Bruge talesprog forståeligt og klart i fortælling samt samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse
  • Udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i sammenhængende mundtlig form
  • Påtage sig roller i samtalesituationer
  • Tage forskellige roller i en styret debat
  • Bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse
  • Bruge hjælpemidler, der støtter kommunikationen bl.a. stikord og plancher
  • Lytte aktivt til fremlæggelser af forskellige genre samt følge op med analytiske og vurderende spørgsmål
  • Forstå lette norske og svenske tekster og andre udtryksforme og kende til ligheder og forskelle mellem nabosprogene

Slutmål i dansk efter 9. klasse

Læsning

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse
  • læse større værker, analysere og perspektivere dem
  • bruge forskellige læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie
  • fastholde det væsentlige af det læste i mundtlig og skriftlig form
  • læse norske og svenske tekster med forståelse
  • noteteknik

Fremstilling

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

  • beherske og udvikle retoriske færdigheder
  • bruge kropssprog og stemme i en form, der passer til situationen
  • bruge hjælpemidler til mundtlig fremstilling, fx at lytte aktivt og analytisk både i samtale, fortælling og ved længere mundtlig fremstilling
  • skelne forskellen på det talte og det skrevne ord
  • styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
  • anvende og forholde sig til korrekt sprog, retskrivning og tegnsætning i egne og andres tekster
  • anvende layout så tekst og billeder understøtter kommunikationen og genre
  • skrive en læselig, personlig, rytmisk håndskrift med passende hastighed og skrive på computer med kendskab til skriveprogrammer og layout
  • bruge informationsteknologi til at organisere, tydeliggøre og præsentere information til en bestemt målgruppe
  • forstå og bruge forskellige trykte og elektroniske kildetyper (tekster, billeder og lyd)
  • informationssøgning og kildekritik

Fortolkning

  • fastholde det væsentlige af det, de læser, hører og ser
  • forstå objektivitet og subjektivitet
  • genfortælling/repetition
  • udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
  • tilegne sig kundskaber om sprog og sprogbrug, bevidsthed og viden om sprogformer, om sproglig stil og korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion og opbygning
  • have indsigt i sprog, teksters og forskelligartede mediers æstetik og gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre og situation
  • tilegne sig kundskaber om dansk litterær og kulturel tradition og udvikling
  • gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i tekster og andre udtryksformer
  • fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur samt sagprosa og andre udtryksformer på baggrund af såvel umiddelbar oplevelse som analytisk fordybelse
  • gøre rede for litterære genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler og anvende dem i en form, der passer til situationen
  • tilegne sig kundskaber om trykte og elektroniske medier, billedkunst, film, drama og udtryksformernes sprog og æstetik
  • anvende informationsteknologi til lyd- og billedforløb i fiktive og ikke-fiktive udtryksformer og multimedier i en form, der passer til situationen
  • søge forskellig slags information og anvende den bevidst i en passende form
  • forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier
  • opnå og vise indsigt i forskelligartede teksters og teksttypers egenart og virkemidler
  • forholde sig kritisk, målrettet og selvstændigt til stoffet
  • udvælge, analysere, perspektivere og sammenfatte det væsentlige i teksten i forhold til læse formål

Kommunikation

  • indgå i dialog om egne og andres skriftlige fremstillinger
  • lytte til norsk og svensk med forståelse
  • kan deltage reflekteret i kommunikation i formelle og sociale situationer

“Der er meget godt ved at gå her, men en af de mest nævneværdige ting er de søde lærere samt det gode fællesskab der er på tværs af klasserne”.

 

Elev i 2. HF

Back To Top