skip to Main Content

10. klasse

10. klasse er både fagligt og socialt en fortsættelse af 9. klasse. Men samtidig lægger 10. klasse også op til HF-uddannelsen på Steiner Skolen.

Det faglige niveau og indholdet i undervisningen er således i højere grad en del af eller begyndelsen på den samlede ungdomsuddannelse, og der undervises på gymnasialt niveau i flere fag.

Hvis du tager 10. klasse på Steiner Skolen og fortsætter på Steiner HF, kan du få merit for flere af fagene. Det betyder, at du får mere ud af undervisningen på Steiner HF.

I 10. klasse er det gennemgående, i alle fag, at arbejde med en ’punktvis’ tænkning, hvor delelementerne sammenstilles og derved åbner for selvstændige konklusioner.

Geografien behandler globale miljøforhold (meteorologi, oceanologi), som fører til spørgsmål og løsningsforslag.

Historisk beskæftiger man sig på dette klassetrin med oldtidens højkulturer, som fører til forståelse af mennesket, som forvandler naturområder til kulturområder.

“Det bedste ved at gå her er helt sikkert de mange nye personer jeg har mødt og de mange nye venskaber jeg har dannet. En fantastisk oplevelse”.

 

Steiner HF elev

Back To Top